Skip to main content

Full text of "Hávarðar saga Ísfirðings : udgivet for Samfund til udgivelse af gammel nordisk litteratur"

See other formats


ÍO 



HliAVARÐAR SAGA 
[ B ° ISFIRÐINGS 



íl^ r* 



S-^EIÐREKS SAGA 



HERVARAR SAGA 
OK HEIÐREKS KONUNGS 



UDGIVET FOH 



SHnfUND TIL UOGIVJELSE M Gflílim HORÐISH LITTERflTUR 



HAVARÐAR SAGA 
ISFIRÐINGS 



UDGIVET FOR 



MtlFUND TIL UOGIÖELSE flf BflfinEL NORDISK LITTERHTUR 



VED 



BJÖRN K. þÓRÓLFSSON 




K0BENHAVN 

TRYKT HOS J. J0RGENSEN & CO. (IVAR JANTZEN) 
1923 



J 



LIBRARY 






OCT- 

1981 / 






f' 



INDLEDNING. 

I. Haandskrifter tn. tn. 

Hávarðarsaga haves nu kun i haandskrifter fra 17. 
aarhundrede og senere, alt papirhaandskrifter, undtagen 
Ny kgl. samling 1147 fol. paa Det kgl. bibliotek, hvil- 
ket hskr. dog, allerede paa grund af sin unge alder, 
maa sidestilles med papirhaandskrifter og ikke horer til 
de bedste af vor saga. 

Det fremgaar med al onskelig klarhed af teksten, som 
den er overleveret i de forskellige haandskriftcr, at disse 
stammer alle fra en og den samme membran. Dog fal- 
der haandskrifterne tydeligt i klasser, forst og fremmest 
to hovedklasser, her betegnet som Y- ogZ-klasse; disse 
falder saa i to underklasser hver, betegnet henholdsvis 
y- og z-klasse 1 og 2, hvoraf den ene underklasse i Y 
atter falder i to mindre grupper. Endelig staar et haand- 
skrift, AM. 552 4to , paa en maade udenfor disse klas- 
ser, idet dette indeholder en ret frit omarbejdet og efter 
Landnáma rettet bearbejdelse af sagaen, og det nu 
ikke kan ses, om den tekst, der ved omarbejdelsen er 
lagt til grund, har tilhort Y- eller Z-klassen. 

Til grund for nærværende udgave, ligesom for udgaven 
1860, ligger den tekst af vor saga, der haves i hskr. 
160 fol. i den Arnamagnæanske samling, her betegnet 
160. 160 er en codex paa 344 blade, skrevet for biskop 
Brynjólfur Sveinsson, indeholdende flere sagaer, det me- 
ste af haandskriftet, deriblandt Hávarðarsaga, er skrevet 

1* 



II INDLEDNING 



af præsten Jón Erlendsson til Villingaholt. Háv. opta- 
ger 44 blade 209 — 253 . skrevet raed Jón Erlendssons 
store og smukke frakturhaand. Sagaens overskrift lyder: 
Sagann af Havarde Isfirdinge Og Syne hans 
Olafe Biarnyl Den tekst. dette haandskrift. og hskr. 
Gl. kgl. sml. 1006 paa Det kgl. blibliotek 'se dette), inde- 
holder. er i det hele taget den bedste bevarede af vor 
saga. dog har man fundet det nodvendigt adskillige ste- 
der at optage læsemaader fra Z klassens bedste haand- 
skrift, AM. 502 4to (bet. 502), hvorfra ogsaa udfyldelsen af 
hovedhaandskriftets lakune. íudg. 10 11 — 12- . er taget. For 
versenes vedkommende lægges. som jeg senere vil komme 
nærmere ind paa. ikke noget enkelt haandskrift til grund. 
Foruden de steder. hvor læsemaader fra 502 er op- 
tagne i teksten. burde dette være gjort udg. 22 2 -. hvor 
inn oprindeiig raaa være en sirapel skrivefejl. 502 burde 
ogsaa være fulgt udg. 8--. hvor nú enn er optaget efter 
nogle daarlige haandskrifter. 

Afskrifter af 160 haves i de Arnaraagnæanske haand- 
skrifter 553 A 4to og 946 4to . 

Det bedste haandskrift af Z-klassen. er. som ovenfor 
antydet. AM. 5024to bet 502), skrevet af præsten Ketill 
Jörundarson 'd. 1670}. Dette haandskrift byder en 
ret god tekst af sagaen. skont det. i det hele taget, staar 
lidt tilbage for 160. Der mangler i 502 det stykke. der 
svarer til nærværende udg. 25 11 — 26 15 . og endvidere 
versene nr. 9. 1 1 og 12. Der findes et mærke — i 
haandskriftet for hvert af disse tre vers. derimod ikke 
íor stykket 25 — 26. I ovrigt er teksten slet ikke for- 
kortet og hvad der i saa henseende siges i fortalen til 
udgaven 1860 er derfor i hoj grad vildledende. Som 
ovenfor fremhævet. er i nærværende udgave det stykke. 
der svarer til hovedhaandskriftets lakune. optaget efter 
502. Der er ingensomhelst grund til tvivl angaaende 
nævnte stykkes ægthed. idet jo dette passer udmærket 
godt som en integrerende del af sagaens tekst. og haand- 



INDLEDNING III 



skrifternes indbyrdes forhold er, som vi i det folgende 
skal se, af en saadan beskaffenhed, at intet er til hin- 
der for, at 502 (vistnok igennem mellemled) har det 
omtalte stykke fra den tabte membran, hvorfra alle 
endnu bevarede haandskrifter af vor saga stammer. Jeg 
har i nærværende udgave anfort alle forskelligheder, 
der findes imellem 160 og 502, dog for prosatekstens 
vedkommende næsten udelukkende hvor der er forskel 
i ord ; der er ikke taget hensyn til forskel i ordfojning 
eller ordformer, som absolut ingen betydning kan have 
for meningen, som f. eks. naar der i 502 er imperfektum 
hvor 160 har historisk præsens. Som ovenfor anfort, 
er der i teksten nogle steder optaget læsemaader fra 502. 

Árni Magnússon har ladet indfore i 502 varianter 
efter et haandskrift af Y-klassen (jfr. nedenfor) 1 ). End- 
videre har han til kap. 15 egenhændigt indfort varianter 
efter et nu tabt hskr., hvor dette kapitel har været ret- 
tet efter Landnáma. Arni gor dog selv opmærksom 
paa, at i sagaen har fortællingen om Ljot fra forste 
færd været som i 502's tekst, men ikke som i Land- 
náma. 

Idet nu de ejendommeligheder, hvorved Z-klassen skil- 
ler sig fra Y-klassen, alle fremtræder i de efter 502 
anforte varianter, samt de fra nævnte haandskrift i 
teksten optagne steder, er det klart, at som ovenfor ud- 
talt, begge haandskriftklasser maa stamme fra een mem- 
bran, Dog har der været et par mellemled imellem 
den antagne membran og hvert af vore klassers moder- 
haandskrifter (bet. Y og Z). 

For prosatekstens vedkommende indeholder de ovrige 
haandskrifter. bortset fra to eller tre steder i hele sa- 
gaen, (jfr. under hskr. 1006 og 552), ikke noget af be- 



L ) I noterne til udg. 1860 skelnes der undertiden ikke 
imellem selve teksten i 502 og disse, fra et helt for- 
skelligt haandskrift indforte, varianter. 



IV INDLEDNING 



tydning, udover hvad der staar i de to ovenfor beskrevne. 
Med versene forholder det sig lidt anderledes, her maa 
endnu tre haandskrifter benyttes ; det er det ovenfor 
nævnte Gl. kgl. saml. 1006 og de Arnamagnæanske haand- 
skrifter 552 b 4to og 560 c 4to . 

Gl. kgl. sml. 1006 (bet. 1006) har tilhort Þormóður 
Torfason. Haandskriftet indeholder flere sagaer, og 
er for det meste skrevet af Jón Erlendsson, men Háv. 
er dog skrevet af en anden 1 ). Skriften er for det meste 
kursiv, dog med blanding af fraktur, vistnok fra 17. 
aarhundredes sidste halvdel. Torfæus, der til de evrige 
sagaer i hskr. har skrevet talrige noter i marginen, har 
ikke skrevet nogen saadanne til Hávarðarsaga, men at 
vor saga har været i codex allerede da denne var i 
Torfæus' eje, fremgaar af den indholdsfortegnelse, han 
selv har skrevet bagest i bogen. Sagaens prosatekst er 
er i 1006 omtrent identisk med hovedhaandskriftets. Der 
er side 21 31 fra 1006 optaget i teksten ordene í búðina 
og side 45 30 har jeg i noterne anfort en tilfojelse fra 
samme haandskrift. Flere forskelligheder íindes der ikke, 
bortset fra nogle syntaktiske, af samme slags som i 
502 har lades upaaagtet. I versene flndes derimod, som 
i noterne meddelt, en del afvigende læsemaader, hvori 
snart det ene, snart det andet hskr. har det rigtigste. 
160 og 1006 er ojensynlig to afskrifter af et nu tabt 
haandskrift. Udfra prosateksten vilde man snarest slutte, 
at det ene haandskrift var afskrift af det andet; den 
forskel, der findes i versenes tekst, viser imidlertid, at 
saaledes er forholdet ikke. Men her er haandskrifter- 
nes afvigelser fra hinanden af en saadan beskaffenhed, 
at de maa være fremkommet ved forskellig læsning af 
en fælles original, og undertiden ved skrivefejl i et af 
de to haandskrifter. Af det indbyrdes forhold imcllem 
Y-klassens haandskrifter kan der overhovedet (jfr. se- 



x ) Saaledes dommer ogsaa prof. Finnur Jónsson. 



INDLEDNING 



nere) sluttes, at denne fælles original har staaet Y me- 
get nær, sandsynligvis været en forste haands afskrift 
af dette. 

En afskrift af 1006 haves i AM. 157 b fol., skrevet af 
Ásgeir Jónsson, hvilket atter er afskrevet i hskr. nr. 
239 fol. i den Kallske samling paa Det kongelige bi- 
bliotek. 

AM. 552 b 4to (bet. 552) er skrevet af Björn Jóns- 
son paa Skarðsá (d. 1655). Dette haandskrift kom- 
mer i kvalitet næst efter de ovenfor behandlede, teksten 
er i det hele taget ret god og staar 160 og 1006meget 
nær, skont den ganske vist lider af en del flere feil. I 
prosateksten indeholder 552 ikke noget af betydning, 
udover hvad der staar i 160, (jfr. dog udg. 57 1 ). Med 
versene er det en anden sag, idet disses tekst flere gange 
viser sig at være rigtigere i 552 end i 160 og 1006. 
De fleste for 552 (og 560 s. d.) ejendommelige læse- 
maader er vistnok afskriverrettelser, men dette synes 
dog ikke at kunne gælde dem allesammen. Forholdet 
mellem 552 paa den ene side og 160, 1006 paa den 
anden maa tænkes saaledes, at det hskr., Björn paa 
Skarðsá skrev efter og den for 160 og 1006 fælles ori- 
ginal, har været afskrifter af den samme membran. 

Björn Jónsson har i hskr. levnet en aaben plads, sva- 
rende til nojagtig den samme lakune, som findes i 160, 
1006. Denne lakune er senere, efter et haandskrift af 
Z-klassen, blevet udfyldt af en anden. 

AM. 560 c 4t <> (bet. 560) er fra begyndelsen af 18. 
aarhundrede. Der staar paa bl. 95, ved slutningen af 
Rauðólfs|)áttr: Skrifad a Geirraudar Eyri An no 
17 07. Paa samme blads anden side begynder Háv., 
som staar sidst i hskr. 560 er skrevet med en stor og 
smuk frakturhaand. I dette hskr. er Háv. nu meget de- 
fekt, idet der mangler det stykke, der svarer til udg. 
36 26 væri til 48 15 sænginni. Dette stykke har dog 
oprl. staaet i haandskriftet, men de paagældende blade, 



VI INDLEDNING 



vistnok et læg, er udfaldet. Det stykke, der svarer til 
vort hovedhaandskrifts lakune, er i 560 skrevet med 
den samme haand som den ovrige tekst, og taget efter 
samme haandskrift som udfyldelsen i 552. Teksten i 560 
staar 552 meget nær, men er betydelig daarligere, baade 
paa grund af flere reelle fejl og en tendens til at und- 
gaa svært forstaaelige gamle ord og udtryk, sproget er 
heller ikke helt frit for danismer. Der er dog enkelte 
steder, hvor 560 har rettere end Björn Jónssons haand- 
skrift, deriblandt to steder i versene, (nr. 5 og 6), hvor 
læsemaader, særegne íor 560, falder sammen med rettel- 
ser foreslaaede af prof. Finnur Jónsson. Jeg antager 
derfor, at 560 stammer, igennem et eller flere mellem- 
led, fra det af Björn paa Skarðsá benyttede haandskrift, 
men ikke fra selve 552. 

De ovrige haandskrifter har man ikke fundet nodven- 
digt at benytte ved udgaven, idet disse enten er uden 
al værd, eller, for enkeltes vedkommende, omtrentiden- 
tiske med et af de benyttede. Jeg vil nu kortelig be- 
skrive de ikke benyttede haandskrifter, for saa vidt disse 
ikke er afskrifter af endnu bevarede originaler. Jeg be- 
gynder med Y-klassen, og tager forst det haandskrift, 
der genetisk staar 160 nærmest. 

10. Papp. 8 vo no. 10 paa det kgl. bibliotek i Stock- 
holm, indeholder flere sagaer. Hskr. er helt igennem 
skrevet med samme haand, en lille fraktur, vistnok fra 
slutningen af 17. aarhundrede. Hávarðarsagas tekst li- 
der her af forskellige mangler, ikke mindst hvad stilen 
angaar, denne er nogle steder langtrukken og helt usaga- 
mæssig. Af versene har hskr. blot nr. 1 — 2, 4, 6, 15. 
I de bevarede vers er teksten gennemgaaende overens- 
stemmende med 160. Trods sine mangler staar 10 over 
de andre ikke benyttede haandskrifter af Y-klassen, og 
hvor der findes afvigelser mellem 160, 1006 paa den 
ene og 552, 560 paa den anden side, viser det sig 
at staa de forste nærmest ; det stammer, vistnok igen- 



INDLEDNING VII 



nem mellemled, fra det hskr., 160 og 1006 er skrevet 
efter. I 10 slutter sagaen saaledes: . . . . ok lykur 
hier soguþætte af Havarde hallta ok hans 
koppum. Dette er det eneste sted i Y-klassens haand- 
skrifter, hvor sagaen nævnes ved navn i selve teksten. 

Endelig har vi i Y-klassen fire haandskrifter, der inde- 
holder en omtrent enslydende tekst af sagaen. Det 
er de Arnamagnæanske haandskrifter 217 b fol. og 
168 k fol. ; hskr. nr. 295 4to i Det islandske litteratur- 
selskabs samling paa Landsbiblioteket i Reykjavik (Isl. 
bókmfél. 29 5 4to ) og hskr. nr. 1776 4t <> VIII i den 
Thottske samling paa det kongelige bibliotek. AM.217b 
fol., der foruden Hávarðarsaga indeholder Harðar- 
saga og Víga-Glúmssaga, er vistnok fra tiden om- 
kring 1700; haanden er kursiv, dog er hældningen langt 
mindre end i sædvanlig kursivskrift. AM. 163 k fol., 
der kun indeholder Hávarðarsaga, er skrevet med tre 
forskellige hænder. Det meste, svarende til udg. 26 10 
ok til 59 15 segja, er skrevet af Hinrik Magnússon 
(omkr. 1700); begyndelsen, til 26 10 , er skrevet med en 
fra hans forskellig haand, og sagaens sidste kapitel er 
skrevet med en tredje haand. ísl. Bókmfél. 295 4to er skre- 
vet af præsten Eyjólfur Jónsson paa Vellir (d. 1745). 
Her er Háv. nu defekt, idet hele teksten, fra udg. 33 5 
þeir gengu ]> á, mangler. Thott 1776 4to VIII er skre- 
vet med en stor frakturhaand, de store bogstaver tidt 
med kursivform, vistnok fra 18. aarhundredes forste halv- 
del. Endvidere udgor varianter, indforte i 502 (jfr. oven- 
for), æqvivalent til et femte haandskrift af denne gruppe. 
Disse varianter (bet. Var.), er ojensynlig blevet indfort 
med en minutios nojagtighed, men det hskr. hvorefter 
de er taget, er nu tabt. 

Alle disse haandskrifter (Var. indbefattet, som altid i 
det folgende, naar der tales om denne gruppe i sin hel- 
hed) byder en meget daarlig tekst af vor saga, sproget 
er flere steder det 17. aarhundredes, men ikke sagaens 



VIII INDLEDNING 



og indeholder adskillige danismer. Der mærkes helt 
igennem en tendens til at forkorte teksten, ved ude- 
ladelse af sætninger, som ikke er strengt nodvendige for 
indholdets skyld. Især er kap. 13 stærkt forkortet, der 
udelades ogsaa en del af sagaens slutningskapitel. Af 
versene findes der i denne gruppe nr. 1 og 7 og for- 
ste halvdel af henholdsvis 9 og 15. Haandskrifterne 
har alle, undtaget ísl. Bókmfél. 295 4to , nojagtig lige me- 
get af versene og omtrent ordret ens; teksten er her 
en forvansket form af den verstekst 552 og 560 har. 
Prosateksten er ogsaa omtrent ens i alle hskrr., der 
findes kun enkelte steder forskel i ord. Det maa dog 
bemærkes med hensyn til pastor Eyjólfur Jónssons 
haandskrift, at han har bestræbt sig for at udrense da- 
nismer af tekstens sprog. Det er nu klart, synes det, 
at alle nærværende gruppes haandskrifter stammer fra 
et daarligt nu tabt haandskriít. Nærmest er slægtska- 
bet vistnok mellem det Thottske hskr. og Var. Dog 
kan varianterne i 502 ikke være taget efter det her be- 
handlede Thottske hskr., der findes nemlig ordforskel, 
men Var. er optaget med en saa minutios nojagtighed, 
at endog ikke den ubetydeligste forskel i syntaks eller 
ordformer lades upaaagtet; det haandskrift, varianterne 
er optaget efter, har sikkert været afskrift af den samme 
original som Thott 1776 4to VIII. Det fremgaar ogsaa 
tydeligt af teksten, at nærværende gruppes moderhaand- 
skrift har stammet fra den afskrift af Y, der ligger til 
grund for 552 og 560. Dette fremgaar bl. a. af ad- 
skillige fælles fejl, der maa være mekanisk indkommet 
fra en fælles kilde, f. eks. udg. 4 4 ganga f. segja og 
35 8 einslaga f. einstaka. 

En afskrift af 217 b. fol. haves i hskr. Ny kgl. sml. 
1 1 54 fol. paa det kgl. bibliotek. 

Naar vi nu atter kommer til Z-klassen, haves i hskr. 
Papp. fol. nr. 60 paa det kgl. bibliotek i Stockholm 
(bet. 60) en tekst af sagaen, der forholder sig til 502 



INDLEDNING IX 



paa lignende maade som 1006 til 160. Det Stockholm- 
ske hskr. er skrevet af Jón Eggertsson, sagaens over- 
skrift er her ísfirðingasaga. Ved sagaens slutning 
har Jón Eggertsson skrevet: |>esse Framann skrifud 
Isfirdinga Saga, (huoria Nockrer menn kalla 
ad 0dru nafni). |- Svo | Sagann af Havarde 
Hallta): Var skrifud Epter M iog ga mallre mem- 
brana, og vantade þar i bokena, ogvarbilfirer 
ætladt í>ær vísur sem Eidann er hier og firer 
ætlud ogaspatziunni vid kiólinn skrifad stend- 
ur Soleidis, Vantar v. Teksten er omtrent ordret 
som i 502, skont overensstemmelsen her, hvad prosa- 
teksten angaar, ikke er saa fuldstændig som imellem 
160 og 1006, til gengæld er der imellem 60 og 502 
den samme overensstemmelse til stede i versenes tekst 
som i prosaen; svarende til mærkel -f i 502, for et 
manglende vers, levnes der i 60 en aaben plads, og det 
bemærkes i marginen, at et vers mangler (jfr. Jón Eg- 
gertssons her meddelte anmærkning til sagaen). Det 
har ikke været nodvendigt at optage i teksten eller no- 
terne læsemaader, særegne for Jón Eggertssons hskr., 
men idet dette staar saa hojt blandt vore haandskrifter, 
skal de steder, hvor teksten i 60 er forskellig fra 502, 
her meddeles. Til sammenligning med læsemaaderne 
efter 60, anfores tilsvarende læsemaader fra 502, naar 
disse afviger fra teksten i nærværende udgaves hoved- 
haandskrift; i modsat fald anfores paagældende steder 
fra udgavens tekst. De fra 60 anforte læsemaader staar 
altid bag efter de andre. Tallene foran betegner side og 
linje i nærværende udgave: 

3 1 Lónseyri: Landeyri, dog ellers Lónseyri. 
4 2 ~ 3 Hann— t<?luðu ul. 6 22 ódælt: ódæmi. 16 19 
Dott: Datt. 27 5 eggjunarorð: egningar— . 31 12 
lgnd: l<?ndum. 33 8 hefndara: heldr hefnt. 34 2 
aðrar: ok svá í skálann tf. 35 1012 ok— kyrrastir 
ul. 35 21 gejrdisar: geirde Saar. 36 6 vilmæli: 



INDLEDNING 



viðmæli. 36 20 vígtanna: viktanna. 37 2 ~ 3 erhann 
(1): eða þa var hann! eðr hann er nú. 39 12 bíða: 
bidia. 41 8 ]>etta: ]>at, hvorefter tf. : líkar þeim 
lítt. 42 19 fgnnina: fjgruna. 48 5 af:at. 48 24 lausn: 
rausn. 54 8 hlaupaz: hleypaz. 56 15 Hávarð ok 
ul. 59 18 Svarbar ul., hvorfor der levnes en aaben 
plads. 60 har ogsaa Svarfaðar I. 17. 60 19 sggu: 
Isfirðinga tf. foran. Kapitelinddelingen er en anden 
i 60 end i 502. Hos Jón Eggertsson er sagaen 31 ka- 
pitler. 

Af de fra 60 anforte læsemaader, er det ojensynlig 
kun to, der er bedre end tilsvarende i 502; det er dem, 
der svarer til de to steder paa side 48. Men her var 
der ingen grund til afvigelse fra hovedhaandskriftet. 
Skrivemaaden Datt er interessant derved, at den tyder 
paa, at den for 502 og 60 fælles original i dette navn 
ikke her haft o, men sandsynligvis œ. 

Der kan ikke være nogen tvivl om, at Ketill Jörun- 
darson og Jón Eggertsson begge har skrevet efter den 
»gamle membran«, Jón Eggertsson, i ovenfor meddelte 
anmærkning til sit haandskrift af Háv., taler om. 

Vi har endvidere fire haandskrifter, der indeholder 
for det meste den samme tekst som 502 og 60, to af 
disse haandskrifter er nu meget defekte. Komplet íin- 
des Háv. i de Arnamagnæanske hskrr. 426 fol. (bet. 
426) og 9284to (bet. 928). 426 er et hskr. paa 317 blade, 
indeholdende flere sagaer. Paa titelbladet staar, at det 
er skrevet Ad Forlage og Vppakostnade Erugof- 
ugs Hófdingja Magnusar Ioonssonar adWigur 
á Ysafiardar diwpe Anno Domini MDCLXXXII. 
Dette betyder selvfolgelig, at bogen er færdigskrevet 
nævnte aar; hskr. er skrevet med forskellige hænder, 
dog helt igennem med fraktur. Háv. optager blad 264 
— 288 incl. Teksten staar 502 meget nær, men er dog 
gennemgaaende af lidt ringere kvalitet, især for verse- 
nes vedkommende, hvor der íindes flere mislykkede 



INDLEDNING XI 



rettelsesforsog. Af versene mangler de samme i 426 
som i 502, men de i haandskriftets tekst manglende 
vers er skrevet i marginen, og lyder ordret soni i 552. 
Sagaen slutter med ordene: Ok luku vær J>ar nú 
pessare sóghu af Hávarde Isfirding. 

928 er fra 18. aarhundrede, skrevet med lille kursiv. 
I hskr., der indeholder flere sagaer, optager Háv. bl. 
253—274 incl, Teksten er her omtrent den samme 
som i 502, dog findes der, især i versene, flere fejl. 
928 byder i det hele taget bedre tekst end 426, Sagaen 
slutter med ordene: . . . . og Liukum vier hier 
Sogunni af Havarde Isfyrdinge. 

I 568 (AM. 568 4to ) haves 9 lose blade af et Hávarðar- 
sagahaandskrift; bladene er alle, med undtagelse af det 
sidste, beskadigede ved hensmuldren, hvorfor det nu 
ikke nojagtig kan bestemmes, til hvilket stykke i sagaen 
hvert af disse oprl. har svaret. Den endnu læselige 
del af forste blad gaar fra sagaens begyndelse til udg. 
5 20 Kunnigt er; bl. 2 udg. 10 20 Hvert viltu til 15 T 
skaði; bl. 3 udg. 24 4 fær til 30 14 hart; bl. 4 udg. 
36 4 mikils til 40 33 engit né; herfra har sagaen væ- 
ret komplet paa de sidste fem blade. Prosateksten er, 
saavidt den rækker, omtrent den samme som i 502 ; i 
versene er der nogle forskelligheder, hvoraf de fleste 
viser sig at være rettelsesforsog. Haandskriftet er skre- 
vet med en lille tydelig frakturhaand fra 17. aarhun- 
drede, vistnok snarest dettes forste halvdel. 

1147 (Ny kgl. sml. 1147 fol.), membran fra 17. aar- 
hundrede. Her er Háv., der staar bagest i membranen, 
nu meget defekt, idet der i hskr. mangler det stykke, 
der svarer til udg. 2 14 til begyndelsen af side 42. Dette 
stykke har dog oprl. staaet i hskr., men der er udfal- 
det nogle, vistnok fire, blade. Membranens sidste side 
er nu ulæselig, men jeg antager dog, at denne oprl. har 
været beskrevet, hvilket ogsaa stemmer godt dermed, at 
stykket fra næstsidste sides sidste linje (udg. 55 14 ) til 



XII INDLEDNING 



sagaens slutning netop passer til en side i hskr. Men 
denne side er tidligt blevet ulæselig paa grund af fug- 
tighed, og adskillige ejere af haandskriftet har paa den 
skrevet deres navnetræk. Teksten staar 502 meget nær, 
og er omtrent af samme kvalitet som i 426. I 1147 
kaldes í>orbJQrn þjóðr eksson som i Y-klassen, hvilket 
vistnok er en rettelse. snarest efter Landnáma. Andre 
overensstemmelser med Y-klassen, i modsætning til Z- 
klassens andre haandskrifter, har 1147 ikke. 

Jeg finder det rigtigst herunder ogsaa at omtale den 
ældste udgave af Háv. i Margfrooder Soguþætter 
íslendinga Holum 1756 (bet. H) paa Björn Markús- 
sons forlag. Teksten staar Ketill Jörundarsons og Jón 
Eggertssons haandskrifter meget nær, og maa stamme 
fra den gamle membran, disse to har afskrevet. H kan 
dog hverken være trykt efter 502 eller 60 og sikkert 
ikke efter noget af de hskrr. vi nu har. Men forskellen 
imellem H paa den ene og 502 og 60 paa den anden 
side er saa ringe, at der ikke kan have været mange 
mellemled mellem den omtalte membran og det manu 
skript, hvorefter H er trykt; jeg antager at dette enten 
har været skrevet efter selve membranen, eller et afde 
tre haandskrifter 502, 60 eller 568; dog er det snarest 
at antage for en direkte afskrift af zl, blot af en smule 
ringere kvalitet end 502 og 60. 

En afskrift efter udgaven i Margfrooder soguþætter ha- 
ves i AM. Accessoria 5 4to . Denne afskrift er udfort af 
þorkell Sigurðsson paa Hamrar i Hraunhrepp 
og af skriveren selv dateret d. 25. maj 1772. 

984 (Thott 984 fol.) er det daarligste haandskrift, der 
tilhorer denne afdeling af Z-klassen. Her er teksten 
forkortet saa meget det kan ske uden skade for sam- 
menhængen, versene udelades allesammen. I sproget 
findes der en del danismer, og teksten har mange reelle 
fejl. Nogle steder findes der læsemaader, der stem- 
mer overens med Y-klassen i modsætning til andre haand- 



INDLEDNING XIII 



skrifter af Z-klassen. Teksten i 984 er vistnok taget 
efter et 502 nærstaaende haandskrift, men paa sine 
steder rettet efter et hskr. af Y-klassen, snarest et af 
y2-haandskrifterne. Hskr. er fra sidste halvdel af 18. 
aarh. og for det meste skrevet af Jón Ólafsson fra 
Svefneyjar, paa Háv. er dog ikke hans haand. Teksten 
er skrevet med stor fraktur og i retskrivningen er der 
flere mislykkede arkaiseringsforsog. 

Der findes en anden afdeling af Z-klassen bestaaende 
af fire haandskrifter (foruden en afskrift af endnu be- 
varet haandskrift). Som jeg senere vil komme nærmere 
ind paa, maa det antages, at denne afdeling ikke stam- 
mer fra den membran, Ketill Jörundarson og Jón Eg- 
gertsson har afskrevet, men et sosterhaandskrift til denne, 
bet. z2. De bedste eller rettere mindst daarlige afdisse 
hskrr. er R 699 paa Universitetsbiblioteket i Upsala 
(bet. U) og det Arnamagnæanske hskr. 486 4to (bet. 486). 

U er skrevet med en lille men tydelig halvfraktur; 1 ) 
hskr. indeholder flere sagaer, hvoraf Háv. staar bagest. 
Ved sagaens slutning staar dateringen : Anno 1661 
þann 19. Octobris. Paa smudsbladet foran i bogen 
staar skrevet: Bibliothecæ Upsalensisanno 171 7. 
U indeholder alle de samme vers som 502, men teksten 
er langt daarligere, der er flere forsog paa rettelser. 
Prosateksten er ogsaa daarligere end i de ovenfor be- 
handlede haandskrifter af Z-klassen (undt. 984), især 
derved, at stilen er flere steder udtyndet og langtrukken, 
sproget det 17. aarhundredes og ikke frit for danismer. 
U er afskrevet i hskr. nr. 1776 4to IV i den Thottske 
samling. At forholdet ikke er omvendt fremgaar deraf, 
at i det Thottske hskr. er Bandamannasaga, der er 
skrevet af den samme mand som Háv. og slutter paa 



*) Angaaende benævnelsen halvfraktur, se Gödel i 
fortalen til katalog over isl. og norske hskrr. paa Uni- 
vérsitetsblioteket i Upsala. 



XIV INDLEDNING 



det blad, hvor Háv. begynder, dateret den 31. decem- 
ber 1680. 

486 er som U fra 17. aarhundredes sidste halvdel. 
Codex bestaar af seks sagahaandskrifter, hvilke Árni Magn- 
ússon har ladet indbinde i een bog, fordi han, vistnok 
med rette, antog dem allesammen for skrevet af Einar 
Eyjólfsson (d. 1695). Af versene mangler der i 486, 
foruden de i U manglende, nr. 5, 6, 12, og, med und- 
tagelse af de resp. to forste verslinjer, nr. 7 og 15; til 
gengæld er teksten i de bevarede vers bedre end i U. 
Prosateksten er omtrent af samme kvalitet i de to haand- 
skriíter. — Árni Magnússon har i 486 ladet indfore 
varianter fra 160. 

6 (Papp. 8 vo nr. 6 1 paa det kgl. bibliotek' i Stockholm) 
er fra 17. aarhundredes sidste halvdel. Hskr., der inde- 
holder fire sagaer, er skrevet af to forskellige skrivere 1 ). 
De to forreste sagaer, J>órðar sagahreðuogí>orsteins 
saga bæjarmagns er skrevet med den samme haand, 
og under den sidste staar: Anno 1681 G. G. S. E. H. 
Hávarðarsaga og Krókarefssaga er skrevne meden 
anden haand, og under Krókarefssaga, der er den sid- 
ste i hskr., staar: Gudmundur Hansson E. H. Skri- 
verne benytter dog begge den samme skriftart, nemlig 
en lille halvfraktur. Prosateksten staar U og 486 me- 
get nær, men er dog af lidt ringere kvalitet. Af ver- 
sene har 6 de samme som 486 og desuden verset M ót- 
reyni klaufk mána, teksten er daarligere end i 486. 

31 (Papp. fol. 31 paa det kgl. bibliotek i Stockholm) 
er fra 17. aarhundrede, skrevet med en middelstor tyde- 
lig fraktur. I marginen er indholdsangivelser medGuð- 
mundur Ólafssons haand ; Gödel meddeler, at hskr. 
er erhvervet af Jón Eggertsson under hans rejse paa 
Island 1682 — 83. 31 horer til de aller daarligste haand- 
skrifter af sagaen ; foruden en mængde reelle fejl og de 

!) Dette har Gödel overset. 



INDLEDNING XV 



mangler, dette har tilfælles med de tre sidst behandlede 
haandskrifter, findes der plebejismer i fortællingen, der 
er ganske utænkelige i en saga. Af versene mangler 
der, foruden dem der mangler i 502, nr. 6, 7, 8 og 15, 
og i de vers hskr. har, er teksten yderst forvirret. — 
31 er afskrevet i hskr. Papp. fol. nr. 71 paa det kgl. 
bibliotek i Stockholm. 

Det er tilstrækkelig klart, af de fire sidst behandlede 
haandskrifters tekst, at de stammer alle fra eet nu tabt 
haandskrift, hvilket paa grund af det for disse hskrr. 
fælles senislandske præg, ikke kan have været ældre 
end fra 16. aarhundrede, snarest dettes sidste halvdel 
eller 17. aarh. Jeg antager dog, som ovenfor berort, 
at dette hskr. ikke har stammet fra den membran Ke- 
till Jörundarson og Jón Eggertsson afskrev, men fra et 
sosterhaandskrift til denne, hvilket enkelte steder har 
haft rigtigere læsemaader end de to nævnte afskrivere 
har efter deres fælles kilde. 486 har saaledes, udg. side 
7 10 róla tinglit, (z 1-hskrr. tunglit), hvoraf skrive- 
maaderne i U, 6 og 31 er ojensynlige forvrængelser, og 
den hest Torbjorn tilbyder Haavard som sonnebod hed- 
der i z 2-haandskrifterne Dóttr, undt. 31 Drótti ; 
z 1-hskrr. Dottr. Det er nu ikke sandsynligt, at skri- 
veren af nærværende gruppes moderhaandskrift, der 
netop maa have været uden sans og smag for det gamle 
sprog, har taget læsemaader som disse fra et hskr. af 
Y-klassen, naar han ellers slet ikke vilde affatte noget 
blandingshaandskrift; han har sikkert haft dem fra det 
Z-haandskrift, han afskrev. Det kan ogsaa fremhæves, 
at der i det for nærværende gruppe til grund liggende 
haandskrift har været usikkerhed med hensyn til Tor- 
bjorns fadernavn ; han kaldes nemlig som regel í>jóð- 
grímsson, men dog udg. 28 12 Þjóðólfsson i 486 og 
U og udg. 37 8 ~ 9 Þjóðgeirsson i 486, Þjóðreksson 
i de andre. Ketill Jör. og Jón Eggertsson skriver altid 

2 



XVI ÍNDLEDNING 



Þjóðgeirsson, hvilket viser, at deres original her har 
været konsekvent. 

Trods det ovenfor fremhævede, er forskellen mellem 
de to afdelinger af Z-klassen ikke storre end saa, at de 
fleste i nærværende udgave efter 502 anforte læsemaa- 
der or fælles for alle Z-haandskrifter. 

O (AM. 552 o 4to ) er fra sidste halvdel af 17. aarhun- 
drede, skrevet med lille kursiv. Kaalund antager det 
for skrevet af præsten Ólafur Gíslason til Hof i 
Vopnafjörður (d. 1714), af hvem Árni Magnússon ogsaa 
har faaet haandskriftet. O indeholder en helt igennem 
forkortet og delvis ændret recension af sagaen. I sær- 
deleshed har denne recensions forfatter sat sig for, at 
forlige Háv. og Landnáma, paa de betydningsfulde punk- 
ter, hvor sagaen staar i modstrid med denne vigtige 
kilde (jfr. afsnit III), men resultaterne af disse forsog 
er, som det var at vente, endnu mere uhistoriske end 
selve sagaens fortælling. Saaledes vil rec. forlige sa- 
gaens og Landnámas beretning om Haavards beskyttere, 
paa den maade, at alt hvad sagaen meddeler om Sten- 
tor paa 0re bibeholdes, men for'at udviske uoverens- 
stemmelsen med Landnáma, indsættes Eyjolf den graa 
paa Atlis plads, og denne kendte stormand spiller Atlis 
rolle. Dog er der, sikkert i folelsen af, at det næppe 
gik an at tillægge Eyjolf alle Atlis egenskaber, de gro- 
veste træk i sagaens Atli-billede noget dæmpet. Det 
eneste punkt, hvor rec. helt forlader sagaen for at folge 
Ldn. er fortællingen om Ljótr kap. 14, dog er tilnavnet 
Hólmggngu bibeholdt. Slægtregistrene er taget efter 
Ldn., disse indflettes i fortællingen i tide og utide. 
Stoffet behandles gennemgaaende ret frit, og der fojes 
gerne noget nyl til. Saaledes gores »Isfjordingernes lag- 
mand«, Torkel, til son af den fra Njála kendte Eyjúlfr 
Bglverksson. Det er ikke Gest Oddleifsson, der af- 
gor drabssagen efter Torbjorn, men en voldgift bestaa- 
ende af 12 mænd, hvoraf Gest, Stentor og Snorre gode 



INDLEDNING XVII 



havde mest at sige. Efter kendelsen i Torbjorns drabs- 
sag flytter Haavard, ikke til Svarfaðardalen, men til Borg- 
arfjorden i 0stlandet; dette er sikkert lavet af recen- 
sionens forfatter, maaske fordi han selv har været i 
0stlandet. Enkelte gange fjærner O de storste usand- 
synligheder i sagaen, saaledes falder ikke Torbjorn men 
kun brodrene Vakr og Skarf uhellige, og Haavard tager 
ikke til Norge for at blive dobt, men döbes hjemme 
paa sin gaard og »dor i daabsklæderne«. — Sagaens 
fortælling om Sturla Tjodrekssons drab er bibeholdt. 
Af versene har O intet af Haavards egne og heller ikke 
det af hans son Olaf digtede vers, men derimod tillæg- 
ges der Haavard versene Hlakkar hagli stokkinn, 
her Þorbjorn J>ynas vers helt igennem, og Nú hafa 
sex ]>eirs sævask, efter Ldn. digtet af Hásteinn 
Hrómu nda rson. 

Der findes i England tre hskrr. af Háv., topaaBrit. 
Museum og eet paa Bibl. Bodlei., hvilke jeg har væ- 
ret afskaaret fra at benytle ved udgivelsen. 

For at anskueliggore forholdet mellem haandskrifterne, 
folger bagefter nærværende indledning en stamtavle over 
disse. Jeg regner ikke med absolut sikkerhed i alle 
enheltheder, men der synes ikke at være tvivl om no- 
get, der med hensyn til sagaen er af betydning. 

Der er ogsaa blevet digtet rimer over Hávarðarsaga. 
I Ny kgl. sml. 335 8vo haves Hávarðarrímur halta, 
digtede af þorvaldur Magnússon (18. aarh.) efter et 
hskr. af Z-klassen, snarest et nu tabt haandskrift. Ri- 
merne er, med hensyn til sagaen, uden al værd, og i 
litterær henseende staar de ingenlunde over den mid- 
delmaadige rimedigtning i 18. aarhundrede. 

Naar vi nu vil bestemme alderen af den antagne, for 
alle vore haandskrifter til grund liggende, membran 
(bet. X), saa kan man aldeles intet slutte af de nu eksi- 
sterende haandskrifters skrift eller retskrivning, idet 
begge dele er afskrivernes egne. Et holdepunkt har man 

2* 



XVIII INDLEDNING 



derimod i Jón Eggertssons omtale af sin original, idet 
han betegner denne som en »meget gammel membran«. 
Denne slutning maa Jón Eggertsson have draget udfra 
skriftens beskaffenhed ; membranen kan næppe have væ- 
ret meget medtaget, idet baade Ketill Jör. og J. E. afskriver 
den omtrent ganske ens. Naturligvis kan man ikke til- 
lægge Jón Eggertsson samme kendskab til gamle skrift- 
former, som haandskriftkendere nu til dags, men dog 
kan man nok gaa ud fra, at den skrift, han kalder me- 
get gammel, ikke har været yngre end fra 16. aarhun- 
dredes forste halvdel. Idet jeg nu antager, at Jón Egg- 
ertssons membran ikke er Z-klassens moderhaandskrift, 
men stammer fra dette, er maaske en afskrift deraf. 
saa maa haandskrifter af Hávarðarsaga allerede omkring 
1500 være delt i to rækker, hvoraf i alt fald Z-kl. har 
haft de samme kendemærker som nu. Da der nu, som 
ovenfor berort, maa have været et par mellemled mel- 
lem X paa den ene og resp. Y og Z paa den anden 
side, kan X næppe have været yngre end fra o. 1450, 
men snarest noget ældre. 



Idet retskrivning og ordformer, saavel i 160 som an- 
dre haandskrifter af vor saga, er senislandske, er teksten 
i nærværende udgave helt igennem normaliseret. Man 
vil lægge mærke til, at retskrivningen er mindre alder- 
dommelig end den plejer at være i normaliserede saga- 
udgaver, men dette hænger sammen dermed, at Háv., 
som jeg senere vil komme nærmere ind paa, maa an- 
tages at være forfattet i tidert omkring 1300, hvorfor 
der tages hensyn til de forandringer i sproget, der be- 
vislig er ældre end nævnte tid. Der skrives saaledes 
œ baade for œ og œ, q ogsaa for og t for ældre ð 
efter p og k i imperfektum af svage verber; angaaende 
(iette sidste henvises til Hilding Celander Ark. 
f. nord. fil. XXII. Ligesom for senislandske bojnings- 



INDLEDNING XIX 



former, er der ogsaa for andre ordfornier, yngre end 
1300, indsat gamle, saaledes altid eða f. eður i hskrr. 
brott f. burt, eigi f. ei. 1 ) Naar haandskrifterne skif- 
tevis har to former af samme ord, begge ældre end 
1300, hvoraf den ene nu er forsvundet af sproget", er 
den form gennemfort, der ogsaa er nyislandsk, saaledes 
gersemi, sn emm a, ikke gQrsimi, snimma. Forovrigt 
er at bemærke, at der altid indsættes hví for haand- 
skrifternes |> ví i sporgende betydning, og i aarsagssæt- 
ninger því at f. enkelt |>ví. Versene er trykt med en 
ældre retskrivning, og, som der i næste afsnit nærmere 
gores rede for, er fremgangsmaaden her helt anden 
end i prosaen. 

Til slut nogle ord om sagaens navn. I haandskrifter- 
nes overskrifter kaldes den næsten altid efter Hávarðr, 
der snart har tilnavnet halti,snart ísfirðingr, under- 
tiden, f. eks. i 160, tages Olafs navn med i overskriften. 
Dette viser, at i 17 aarhundrede har sagaen i alminde- 
lighed haft navn efter Hávarðr. Paa den anden side 
maa bemærkes, at navnene Hávarðarsaga eller Saga 
af Hávarði ikke i noget af de bedste haandskrifter 
forekommer i selve teksten. Det eneste af disse, der i 
sin tekst nævner sagaen ved navn, er Jón Eggertssons 
haandskrift, hvor den kaldes ísfirðinga saga, hvilken 
overskrift sagaen ogsaa i hans haandskrift har, og Jón 
i sin ovenfór meddelte anmærkning til sagaen gaar ud- 
fra som den rigtigste titel, skont han ogsaa kender den 
anden. Af de haandskrifter, som kan kaldes nogenlunde 
gode, har 426 og 928 navnet saga af Hávarði ís- 
firðing i tekstens slutning, men her er dette sikkert ikke 
kommet fra nogen kilde ældre end 1700 (jfr. ovenfor), 
Det er dog ikke sikkert, at navnet ísfirðinga saga har 

*) Det senislandske sporgende pronomen hvaða 47 20 
burde være erstattet ved en ældre pronominalform, snarest 
hvat med substantivet i dat. pl. 



XX INDLEDNING 



staaet i den membran, Jón Eggertsson afskrev; det staar 
nemlig ikke i 502, og 568, der udmærket godt kan være 
en direkte afskrift af samme original som 502 og 60 
har det heller ikke. Naar Landnáma omtaler Hávarðar- 
sagas begivenheder, taler den om en saga þorbjarn- 
ar ok Hávarðar halta eller saga ísfirðinga, men 
i Ldn. maa, som vi senere skal se, talen være om en 
ældre nu tabt saga. Det kan ikke afgores, om vor sagas 
oprindelige navn er Hávarðarsaga eller ísfirðinga- 
saga, men Háv. er under alle omstændigheder det rig- 
tigste, efter indholdet og Haavards plads i fortællingen. 



II. Versene i sagaen. 

Vi har set, at Hávarðarsagas prosatekst slet ikke er 
saa daarligt overleveret i haandskrifterne, som det flere 
gange er blevet sagt. Med versene er det desværre en 
noget anden sag, her har det vist sig betydeligt vanske- 
ligere at faa en tilfredsstillende tekst, men haablost for- 
vanskede er disse dog ikke i det hele taget. Finnur 
Jónsson har, i festskrift til Wimmer, offenliggjort en 
afhandling om sagaens vers (»Versene i Hávarðar- 
saga«), hvilken hovedsagelig er rettelser og fortolkning 
af disse. Det er lykkedes Jónsson at fremstille mange 
af versene i en fuldt ud tilfredsstillende tekst, mens der 
i andre er steder, som vistnok ikke mere med sikker- 
hed lader sig rette; saaledes vers nr. 14 i nærværende 
udgave, hvor sidste halvdel er i den grad forvansket, 
at det nu umulig kan ses, hvorledes meningen oprinde- 
lig har været. I de andre vers er det enkelte verslinjer 
og ord, der ikke kan rettes, men det ses selvfolgelig 
ikke, hvilken betydning disse har haft for sammen- 
hængen. 

Finnur Jónsson er sikkert naaet saa vidt som man 
overhovedet kan komme i at at rette og fortolke sagaens 
vers, hvorfor jeg for det meste kan nojes med at hen- 



INDLEDNING XXI 



vise til hans ovennævnte afhandling. Her skal kun en 
enkelt bemærkning gores. 

Der er en betænkelig lighed imellem vers nr. 11 i 
Háv. og det vers, Grímr Droplaugarson digtede, 
da han havde taget hævn efter sin broder. Grims vers 
lyder saaledes i Möðruvallabók: 

Hlogu hirði draugar 

hlit var at ]>ui litil 

seims I>a er særðum grz'mi 

su/mr var harmr of v/minn 

nu tær freyr at fari 

fregn ek auðskata dauðan 

fullar mars ifiollum 

fliots annan veg þiota. 
Skjaldedigtning AI side 193. 

Som man ser, er tanken den samme i sidste halvdel 
af begge vers, og der sluttes med to variationer af 
samme talemaade; variationerne er formet efter de sted- 
lige forhold, henholdsvis i Fljótsdalsherred og Ise- 
fjorden; Grímr siger, at nu tuder det anderledes i fljóts 
(d. e. Lagarfljóts) bjerge, men i Háv.s vers tales der 
om hafs eller hóps bjerge, som, hvilken afdetolæse- 
maader man end foretrækker, henleder tanken paa 
Isefjorden. Det ligger saaledes nær at antage, at det ene 
vers indeholder en efterligning af det andet, og idet der 
næppe kan ligge mere end et par aar imellem Haavards 
hævn efter sin son og Grims hævn efter sin broder, 
kan det regnes for udelukket, at den ene har kendt og 
efterlignet den andens vers. Men saafremt man antager 
det ene af disse to vers for uægte, bliver det ojensyn- 
lig verset i Háv., idetjo D r opla ugarsonasaga baade 
er en gammel klassisk saga, og overleveret i en meget 
værdifuld gammel membran. Dog kan det tænkes, at 
begge vers oprl. er ægte, men at de er blevet sammen- 
blandet paa grund af tilfældig lighed i forste verslinje, 



XXII INDLEDNING 



og saa har Haavards vers faaet en ny sidste halvdel, 
formet efter Grims vers. 1 ) 

Sporgsmaalet om versenes ægthed har ingen afgo- 
rende betydning for bedommelsen af sagaens troværdig- 
hed,idet nemlig beretningerne om alle de begivenheder,der 
omtales i versene (undt. vers 18), bekræftes af Landnáma. 

Nærværende udgaves verstekst er helt igennem den 
af Finnur Jónsson fremstillede. Det bor bemærkes, at 
de to steder, vers 11 7 og 7 6 , hvor han i ovennævnte 
afhandling gor to forskellige forslag tii rettelser, er i 
nærværende udgave optaget de rettelser, Jónsson ikke 
har i den normaliserede tekst i Skjaldedigtning. Man 
vil lægge mærke til, at de haandskrifter, der anfores i 
nærværende udgaves noter til versene, ikke er ganske 
de samme som Finnur Jónsson har benyttet, men dette 
gor saa godt som ingen forskel. I udgaven anfores 1006 
istedetfor 157 hos Jónsson, da, som ovenfor meddelt, 
det sidste er afskrift af det forste, 486 udelades, ídet 
dette hskr. ikke har nogen antagelige læsemaader, der 
ikke findes i andre benyttede hskrr., og 560 er med- 
taget, fordi dette to steder (vers 6 8 og 5 2 , jfr. ovenfor) 
har rigtigere læsemaader end noget andet hskr. og, hvad 
versene angaar, i det hele taget staar paa hojde med 
552. Versene er trykte med den samme retskrivning, 
hvormed versteksterne fra omkr. 1000 er normaliserede 
i Finnur Jónssons Skjaldedigtning. Idet vers nr. 4 bevislig 
ikke horer hjemme i sagaen, er dette i teksten blot trykt 
ordret efter hovedhaandskriftet, og varianter fra de andre 
haandskrifter anforte i noterne, hvorefter folger de to 
versdele fra Landnáma, hvoraf dette vers i Háv. er sam- 

x ) Talemaaden Nu tuder det anderledes i bjer- 
get findes, foruden de her behandlede steder, i et vers 
fra 12. aarh. tillagt Kári SQlmundarson, íslendinga 
sögur III, 818 — 19, og i et anonymt vers Sturlunga 
(Kaal. udg.) I, 364; begge disse steder kan man gaa ud 
fra efterligninger af ældre vers. 



INDLEDNING XXIII 



mensat. — I den prosaiske gengivelse af versene indsættes 
i parentes oversættelser af særlig vanskelige ord, der 
er sat skarpe klammer foran de ord, som oversættes. 



III. Sagaens troværdighed og litterære ejendomme- 
ligheder; dens affattelsestid m. m. 

Her maa det forst bestemmes, hvornaar omtrent sa- 
gaens begivenheder har fundet sted. Som godtgjort af 
Guðbrandur Vigfússon i hans afhandling Um tíma- 
tal i íslendingasögum i Safn til sögu Islands 
og íslenzkra bókmenta bind I, er sagaens angivelse 
herom (at det skal have været i Hakon jarls regerings- 
tid) ganske urigtig, hvilket kan bevises udfra Landnámas 
beretning angaaende drabene i sagaen, idet, som Vig- 
fússon og alle anJre forskere er enige om, Landnáma 
absolut er at foretrække for Háv. Det er saaledes ingen 
tvivl underkastet, at Eyjúlfr grái og dennes son Stein- 
grímr, men aldeles ikke Steinþórr á Eyri har be- 
skyttet Haavard, og at den Ljótr, der efter sagaen blev 
dræbt af to drenge, var Ljótr Þorgrímsson hinn- 
spaki, der var Torbjorn Tjodrekssons svoger, men ikke 
dennes broder. 1 ) 

Vigfússon sætter drabene i Háv. til de næste aar efter 
1000; Olafs drab til 1001, Torbjorns og Ljots drab 
henholdsvis til efteraaret 1002 og foraaret 1003, uden 



x ) I Árbók hins ísl. fornl eifaf élags 1900 hævder 
Brynjólfur Jónsson, at Há varðarsagas beretning, 
om Stentor som Haavards beskytter, er rigtig, hvilket 
han slutter udfra lokaliteter paa Snæfellsnes, idet han 
mener, at sagaens skildring af Otradals beliggenhed pas- 
ser paa gaarden Amýrar, der ifolge en bygdetradition 
for skal have heddet Otradalr. Denne paastand træn- 
ger ikke til gendrivelse, men det skal dog fremhæves her, at 
den omtalte bygdetradition bevislig er intet værd; det 
fremgaar nemlig af et brev fra 1270 D. I. II, 82, at 
gaarden Amýrar dengang har haft samme navn som nu. 



XXIV INDLEDNING 



dog at hævde bestemmelsens absolute sikkerhed. Det 
er klart, at V. ialtfald har truffet meget nær det rigtige, 
og hvad her i det folgende skal siges, er nærmest for 
yderligere at bekræfte denne hans omtrentlige tidsbe- 
stemmelse. 

Der kan trækkes en sikker grænse nedad i tiden; 
Vermundr mjóvi ægtede Ásgeirr Knattarsons (jfr. 
senere) enke, Torbjorg, datter af Olaf paa, og fik med 
hende gaarden Vatnsfjgrðr og godedommet i Isefjor- 
den. Det er nu, som ogsaa Vigfússon fremhæver, klart, 
af alt hvad vi overhovedet ved om Vermund, at denne 
forst efter Torbjorns drab er blevet Tjodreksslægtens 
overhoved. Nu kan det regnes for sikkert, at Vermund 
var flyttet til Isefjorden, da hans broder, Víga-Styrr, blev 
dræbt i efteraaret 1007; ellers vilde han sikkert, sam- 
men med Snorri gode, have deltaget i toget til Borg- 
arfjorden og altingsstriden i 1008. Det er ogsaa værd 
at lægge mærke til, at H eiðar vígasaga lader Vermund 
bo i Isefjorden allerede da han fik bersærkerne af Ha- 
kon jarl, hvilket bevislig er urigtigt, da Vermund, ifolge 
en sikkert historisk beretning i Eyrbyggja, endnu 998 
boede i BjarnarliQfn. Det er sandsynligt, at denne fejl 
har sin forklaring deri, at Vermund var flyttet til Ise- 
fjorden dengang Heiðarvígasagas hovedbegivenheder fandt 
sted. Det kan altsaa ikke være senere end i foraaret 
eller sommeren 1007, at Vermund er flyttet til Isefjor- 
den. Det er ogsaa kun to aar herefter, at Fóstbrœðra- 
saga omtaler ham som hovding i Isefjorden. 

Vi kan endvidere gaa ud fra, at drabssagerne efter 
Torbjorn og Ljot er blevet afgjort inden Vermund kom 
tíl Isefjorden. Der findes i Háv. (jfr. senere), trods 
megen forvirring i fortællingen, navnene paa de to 
mænd, vi ud fra vore kilder kan slutte har været 
eptirmá lsmenn. Hvis nu V. var kommet til Isefjor- 
den og gift med Torbjorg, da drabssagerne behandledes 
paa tinge, vilde han have været selvskrevet hovedmand 



INDLEDNING XXV 



i S0gsmaalene, og man kunde i saafald vente at íinde 
et minde derom i Háv., hvilket slet ikke er tilfældet. 
Drabssagerne maa altsaa være afgjort paa tinge senest 
1006, hvilket atter vil sige, at Torbjorns og Ljots drab 
ikke kan have fundet sted senere end henholdsvis efter- 
aaret 1005 og foraaret 1006. 

Det er mere vanskeligt at trække en sikker grænse 
opad i tiden, skont man ogsaa her ialtfald kan komme 
det rigtige meget nær. Yigfússon paaviser, i sin oven- 
for siterede afhandling, at Ljots sosterson Úlfr (senere 
kong Harald haarderaades staller), der efter Landnáma 
var hos sin onkel da denne blev dræbt, ikke kan være 
fodt forend et af de sidste aar for 1000, men udtaler 
paa den anden side, at Ulf maa være fodt inden 1002, 
da nemlig (efter V.s tidsregning), hans fader og farbrodre, 
paa grund af Kjartan Olafssons drab, maa forlade 
landet for aldrig mere at vende tilbage. Nu sættes gan- 
ske vist Kjartans drab med paafolgende tingsag til 1003, 
men Ulf kan alligevel ikke være fodt senere end 1002. 
Laxdœla beretter nemlig, at der ikke kunde anlægges 
sag imod Ulfs fader, Óspakr, for Kjartens drab, idet 
han allerede var fredlos paa grund af bruderovet fra 
Ljot; det kan altsaa ikke være senere end 1002, at 
Ospak er domt fredlos for den voldelige bortforelse af 
Ulfs moder. Men idet Ulf nok snarest er fodt et par 
aar tidligere, kan dette kun tjene til at bestemme tiden 
omtrentlig, men ikke med sikkerhed paa aarstal. 

Vi har ogsaa et andet middel til bestemmelse af græn- 
sen opad. Kristnisaga regner Torbjorns broderson, 
Asgeir Knottsson, blandt Islands hovdinger i aar 981. 
Det er klart, at Torbjorn efter dennes dod er ble- 
vet gode. Der vides ellers kun saare lidl om Asgeir, 
det eneste man ved om ham, udover den siterede be- 
retning i Kristnisaga, er det, at han var gift med Olaf 
paas datter, Torbjorg, og havde med hende en son 
Kjartan, fra hvem den senere kendte Vatnsfjord 



XXVI INDLEDNING 



slægt stammede. Asgeirs dodsaar kendes ikke, men 
det kan alligevel antages, med en ikke ringe grad af 
sandsynlighed, at han ikke er dod for 1000, eller vist- 
nok snarest et par aar derefter. Det er sonnen Kjar- 
tans formentlige alder, der her kommer os til hjælp. 
Den omstændighed, at Kjartan slet ikke nævnes i Fóst- 
brœðrasaga, hvor hans stedfader ikke sjældent om- 
tales, lader formode, at K. har været meget ung den- 
gang hans moder blev gift anden gang. Vi ved end- 
videre, at Kjartan var gift med Guðrún, datter af Snorri 
godes son Halldórr. men en datter af Haldor kan 
ikke være fodt forend i aarene 1047—1050. Her har 
aldersforskellen imellem ægtefællerne under alle omstæn- 
digheder været usædvanlig stor, endog i den gamle tid, 
men giftermaalet bliver dog endnu mere paafaldende, 
hvis Kjartan antages at være fodt for 1000. Gísli Brynj- 
ólfsson 1 ) har ogsaa sandsynligheden paa sin side, naar 
han antager, at Kjartan bærer sin fætter Kjartan Ólafs- 
sons navn og folgelig maa være fodt efter dennes dod 
Hvis man gaar ud herfra, kan man gaa videre, og med 
en hoj grad af sandsynlighed antage, at Asgeir forst er 
dod i sommeren 1003; var nemlig sonnen fodt efter 
faderens dod, skulde han ifolge almindelig skik og brug 
bære dennes navn. Men Brynjólfssons antagelse er des- 
værre ikke helt sikker; det kan ikke regnes for ude- 
lukket, især naar man erindrer den stolthed, hvormed 
Olaf paas slægt har omfattet mindet om sin kongelige 
irske stamfader, at Kjartan Asgeirsson er opkaldt efter 
selve Mýr-Kjartan; at en saadan opkaldelse har kun- 
net finde sted, uagtet den ældre frænde, der bar det 
samme navn, var i live, kan ikke paa forhaand nægtes, 
naar talen er om tiden ved aarhundredskiftet 1000. 
Efter Háv. skal Torbjorn mindst fem aar have været 

l ) Naar Gísli Brynjólfsson i det folgende siteres, menes 
hans afhandling »Om Haavard Istírding og forklaring 
over viserne«, Hávarðarsaga 1860. 



ÍNDLEDNING XXVII 



Isfjordingernes hovding, men dette kan der ikke tillæg- 
ges synderlig vægt. Torbjorn kan godt, skont han ikke 
var gode, have gjort Haavard en og anden uret, bl. a. 
dræbt hans son, uden at Haavard, paa grund af Tjod- 
reksslægtens magtstilling, kunde faa nogen oprejsning 
derfor. Paa den anden side kan det regnes for absolut 
sikkert, at da Torbjorn blev dræbt, var Asgeir dod , 
ellers vilde denne have taget sagen i sin haand, og der 
vilde nogenlunde sikkert være taget blodhævn efter 
Torbjorn. Det er efter al sandsynlighed rigtigt i Háv. 
at Torbjorn, da han blev dræbt, havde herredets be- 
styrelse i sin haand, og idet Vermund i de aar, Fóstbr. 
fandt sted, ojensyniig ene haandhæver godedommet og 
styrer herredet, kan man slutte, at Tjodreksslægten efter 
Torbjorns drab har været uden handledygtigt overhoved. 
Det er ikke usandsynligt, at Haavard har mandet sig 
op til kamp med Torbjorn, netop fordi Asgeir var dod, 
og der i ojeblikket var ingen, som efter Torbjorns drab 
kunde hævde slægtens magt. 

Det ligger nærmest at sætte Torbjorns og Ljots drab 
henholdsvis til efteraaret 1003 og foraaret 1004. Senere 
bor disse begivenheder paa grund af Eyjolf den graas 
alder (jfr. Vigfússon) ikke sættes. Olafs drab lader sig 
slet ikke bestemme paa aarstal; efter sagaen skal der 
være gaaet tre aar imellem drabet og hævnen efter ham, 
men her har fortællingen sagnmæssige træk og kan ikke 
tillægges historisk værd. 



Naar Hávarðarsagas troværdighed iovrigt skal bedom- 
mes, saa er det hovedsagelig to hjælpemidler vi har: 
Sa mmenligni ng med Landnáma og resultater 
af topografiske u nder sogels er i de egne, hvor 
sagaen er gaaet for sig. Hvad stedsforholdene an- 
gaar, henvises for det meste til Kaalund, Bidrag til 
historisk-topogr afisk beskrivelse af Island. 



XXVIII INDLEDNING 



I Ldn. genfindes sagaens hovedpersoner, Torbjorn, 
Haavard, Bjargo, Olaf; Ldn. omtaler ogsaa sagaens ho- 
vedbegivenheder, Olafs og, som folge deraf, Torbjorns 
drab. Det er fælles for alle disse personer, at de ikke 
kendes fra andre sagaer end Háv. Vi kender Torbjorns 
slægt fra Ldn.; hans fader Tjodrek, der var son af 
landnamsmanden Sléttu- (eller Sleitu-) Bjgrn, flyt- 
tede fra Bredefjorden ttl Isefjorden, idet han syntes, at 
der paa det forstnævnte sied ikke var land nok til 
ham og hans sonner. Hvornaar Tjodrek er flyttet vest- 
paa vides ikke, men sikkert er det, at hans efterkom- 
mere fra omkr. 980 er hovdinger i Isefjorden. Haavards 
forfædre kendes derimod slet ikke, og man faar ikke 
engang at vide, hvis son han var; sagaen siger blot, at 
han var ætstor. Om Bjargos slægt ved vi (fra Ldn.) no- 
get mere; hendes fader var Valbrandr, son af land- 
namsmanden Eyvindr kné, hvis forfædre ikke kendes. 
Haavards giftermaal kan saaledes ikke gælde som bevis 
for nogen egenlig ætstorhed, men det taler dog derfor, 
at hans forfædre idet mindste har hort til de bedre 
bonder, der i Norge kaldtes hglðar. Haavards tilnavn 
hinn halti bekræftes baade af Ldn. og Snorra edda. 

Derimod er Háv. ofte i hoj grad uhistorisk med hen- 
syn til de andre personer, ligesom sagaens fremstilling 
af begivenhederne oftest er mere eller mindre forvræn- 
get. Sagaens partiskhed er iojnefaldende fra begyndel- 
sen til enden. 

Helt uhistorisk er alt hvad der berettes om »Isfjord- 
ingernes lagmand« J>orkell; saadanne lagmænd kan, 
ifolge hele den isl. fristats forfatning, slet ikke have 
eksisteret, og om den i Háv. omtalte Torkel ved man 
ingenting fra andre kilder. Fortællingen om Ljot paa 
Mánaberg kan ikke være rigtig, som den staar i sa- 
gaen; han kaldes her broder til Torbjorn, hvortil den 
vigtige bemærkning maa gores, at Ldn. ikke nævner 
nogen Ljot blandt Tjodreks sonner; disse er, efter Ldn., 



INDLEDNING XXIX 



foruden Torbjorn, Sturla, KnQttr, Þjóðrekr. Idet nu 
Ldn. forholdsvis ret udforligt omtaler Tjodreks slægt, 
kan man gaa ud fra, at ingen af dennes sonner er over- 
set. Gísli Brynjólfsson mente, at Ljó tr var indkommet 
som fejllæsning for Kngttr. En saadan fejllæsning er i 
og for sig meget tænkelig, men kan dog ikke have fundet 
sted allevegne, hvor denne mands navn nævnes i sagaen ; 
man maatte, hvis man antog Brynjólfssons forklaring, 
forudsætte, at en afskriver, der en eller flere gange havde 
læst Ljótr for KnQttr, havde generaliseret det forste 
navn. Men der er en omstændighed, der bestemt taler 
imod Brynjólfssons antagelse. Knotts son, Asgeir, er, 
som vi for har set, hovding i Isefjorden aar 981, ved 
hvilken tid han, som sonneson af Tjodrek, maa være i 
temmelig ung alder; Asgeir kan næppe være over tyve 
aar, snarest noget yngre. Det er meget usandsynligt, at 
en mand i den alder havde haft herredets bestyrelse i 
sin haand, hvis hans fader var i live; Asgeir har sik- 
kert enten arvet godedommet (hvilket er det sandsyn- 
ligste) eller kobt dette efter faderens dod. Knott er saa- 
ledes nogenlunde sikkert dod for 981. — Angaaende 
gaarden Mánaberg ved man intet, udover en beretning 
i Árni Magnússons jordebog, hvilken her skal ord- 
ret meddeles: 

íMánaberg heiterþad plátssem seled stendur 
nú á megenlande fra Ædey og í hennar landi. 
í>ad er sogn manna ad þar hafi í fyrndinni 
bygd vered en lítil sjást þess nú merke af tofta 
r us tum alleina. 

Ecke ma hier bygd setja fyrer tunstædis- 
leise«. 

Den bygdetradition, hvorpaa jordebogens beretning 
hovedsagelig baseres, var helt uddod, da Kaalund fore- 
tog sin undersogelse af paagældende egns topografi, men 
der ligger ogsaa nærved to aarhundreder imellem jorde- 
bogen og ham. Idet de antikvariske beviser for tradi- 



XXX INDLEDNING 



ditionens rigtighed blot var »tomteruster«, kommer man 
ganske vist uvilkaarlig paa den tanke, om ikke disse 
kan have været ruiner af gamle sæterhuse, men der er 
dog ingen grund til uden videre at forkaste muligheden 
af en fordums gaards beliggenhed paa omtalte sted. Det 
er ialtfald sikkert, at en gaard Maaneberg ved Isefjords- 
dybet ikke kan soges andre steder end her; traditionen 
om en gaard af dette navn paa oen Vigur, kan, som 
Kaalund tilstrækkelig paaviser, ikke være rigtig. Ganske 
vist kommer Maaneberg, hvis man folger den i jorde- 
bogen meddelte tradition, til at ligge paa Snefjeldsstran- 
den meget nær ved Haavardstad, hvilket ikke stemmer 
med Háv.; men denne er saa upaalidelig i alt topogra- 
fisk, at herpaa kan der ikke lægges megen vægt. Det 
ligger altsaa nærmest, hvis Ljot overhovedet skal betrag- 
tes som historisk person, at antage ham for en nabo 
til Haavard, med hvem denne er kommet i strid. Med 
Tjodreksslægten kan denne Ljot næppe have haft noget 
som helst at gore, det er ikke sandsynligt, at et med- 
lem af denne mægtige slægt har boet paa en saa lille 
gaard, som vort Maaneberg, efter de stedlige forhold at 
domme, maa have været. 

Om þormóðr paa Bakki kan der fra historisk syns- 
punkt ikke siges noget som helst. Angaaende gaarden 
Bakki henvises til Kaalund. 

Beretningen om Haavards flytning til Snefjeldsstran- 
den er sikkert rigtig; en odegaard Hávarðsstaði r, 
lader sig, ifolge Kaalund og Generalstabens kort, endnu 
paavise, og i Arni Magnússons jordebog tales der her, 
foruden om »tomteruster«, ogsaa om gærdelevninger. 
Det er sikkert rigtigt i sagaen, at Haavard er flygtet 
derhen for Torbjorns overmagt, en mand vilde næppe 
med sin gode vilje være draget bort fra en ret anselig 
gaard i Laugardalen, (som Blámýrr), til den lidet til- 
lokkende Snefjeldsstrand. Haavardstad maa ogsaa, at 
domme efter de oplysninger man faar i jordebogen og 



INDLEDNING XXXI 



de stedlige forhold overhovedet, have været en betyde- 
lig mindre gaard end Blaamyr. Hvad angaar den di- 
rekte afgorende anledning til Haavards flytning over 
fjorden skal det siges, at strid og fjendtligheder paa 
grund af en ilanddrevet hval ikke er noget enestaaende 
i sagaerne, og heller ikke noget usandsynligt. — I hoj grad 
uhistorisk er sagaens omtale af landnamsmænd i Ise- 
fjorden i Haavards tid 

Alt hvad der fortælles om Torbjorns giftermaal med 
Gest Oddleifssons soster er, som alle forskere er enige 
om, ganske urigtigt. Torbjorn var efter Ldn. gift med 
Halldís, en soster af Ljot den vise, og det er selv- 
folgelig det fælles tilnavn, enn spaki, der har givet 
anledning til sammenblanding af Ljot og Gest. — Olafs 
drab bekræftes, som ovenfor meddelt, af Landnáma; 
angaaende Torbjorns motiver hertil har vi kun sagaens 
beretning. 1 ) — Om den hjælp, sagaen lader Gest Odd- 
leifsson yde Haavard imod Torbjorn bor tillægges den- 
nes virkelige svoger Ljot, eller om det hele blot er 
hjernespind, lader sig ikke afgore. — Stentor paa Ey r r 
har ikke haft noget som helst med Haavard eller hans 
sager at gore. — Hvad angaar Bjargos brodre saa gor 
allerede den maade, hvorpaa disse præsenteres i sagaen, 



x ) Naar Heinzel i sin afhandling, Beschreibung 
der islándischen saga, Sitzungsberichte der Wiener 
akademie aar 1880 side 122 og 200, forstaar sagaen 
saaledes, at Olaf virkelig har været faaretyv, saa er 
dette ganske forkert. Den sindsbevægelse, hvori Olaf, 
(nærværende udg. side 6) kommer, er ojensynlig, ifolge 
sagaens opfattelse, en retfærdig harme over den logn- 
agtige bagvaskelse, han er genstand for. Var Olaf tyv, 
saa var det vedkommende hovdings pligt, at rydde ham 
af vejen, tyveri straífedes efter loven med fredloshed, 
og horte, ifolge den almindelige opfattelse, til de aller- 
foragteligste handlinger. En mand, der er skyldig i 
tyveri, kan i en saga ikke nyde den sympati, hvormed 
Háv. omfatter Olaf. 

3 



XXXII INDLEDNING 



alle med navne paa -brandr, og boende paa tre hin- 
anden meget nærliggende gaarde, et mindre historisk 
indtryk. Af disse tre mænd er det kun Valbrandr, 
der lader sig historisk paavise, og denne er ganske 
sikkert Bjargos i Ldn. omtalte fader, men ikke hen- 
des broder; Hallgrímr er derimod sikkert Bjargos 
broder, Ldn. omtaler en broder til hende af dette navn. 
Asbrandr og J>orbrandr er ganske uhistoriske per- 
soner, de nævnes ikke i andre kilder, og deres gaarde 
lader sig slet ikke paavise, hvorimod Valbrandsstad med 
sikkerhed kendes, og er endnu, (ganske vist under nav- 
net Melgraseyri), beboet; jfr. Kaalund. Om den Eyjolf, 
hvem Haavard omtaler i et af sine vers, som i sagaen 
fortalt har været son af Valbrand, altsaa historisk 
Bjargos broder, lader sig ikke afgore; det fremgaar dog 
af Haavards vers, at flere end een son af Valbrand har 
fulgt ham i kampen. 

Vi kommer saa til Haavards kamp med Torbjorn. 
Her er beretningen om Sturla Tjodrekssons (Víga- 
Sturlas) drab fortællingens hovedfejl, denne var jo 
som bekendt hovding endnu 1010. Det kan heller ikke 
være rigtigt, at en son af ham er faldet i kampen, i 
saa fald vilde Sturla sikkert paa en meget virkningsfuld 
maade have grebet ind i drabssagen; der kendes heller 
ikke, fra sikre kilder, nogen son af Víga-Sturla ved 
navn Þjóðrekr. Man kunde tænke sig, at den Tjodrek, 
der efter sagaen skal være faldet sammen med Torbjorn, 
er dennes i Ldn. anforte broder af navn Tjodrek, men 
hvis dette var tilfældet, vilde det nogenlunde sikkert 
være berort i Ldn. 1 ) — Hvad angaar Torbjorns, Haavards 
og Halgrims svomning til et skær langt ude paa fjor- 
den, er sagaens fremstilling heraf sikkert stærkt over- 
drevet. Som Kaalund fremhæver, er en svomning til 

x ) Naar der i Melabók, AM. 106 fol. staar ok þeira 
bræðra efter víg Þorbjarnar, saa er dette ojensyn- 
lig en tilfojelse efter Háv. 



INDLEDNING XXXIII 



det midt paa fjorden liggende Breiðsker hojst utro- 
lig; sandheden er sandsynligvis den, at Torbjorn er 
svommet ud til et af de smaaskær, der ligger ganske 
nær ved land, fordi han har ment at kunne, f. eks. ved 
stenkast, slaa sine fjender ihjel, naar disse kom svora- 
mende ud til skæret, hvor han allerede var. Det er 
alligevel lykkedes Haavard at komme i skæret og slaa 
Torbjorn ihjel, men saa har sagaen lavet et mester- 
stykke ud af denne ret korte svomning. — Kaalund 
mener, at beretningen om Vakrs druknen næppe kan 
være rigtig; mon ikke denne fortælling er lavet, for at 
faa sagaen, ind i hvilken Víga-Sturlas drab allerede var 
kommet, til at stemme med Haavards vers, Vér hgfum 
felda fjóra? Disse fire har sandsynligvis været Tor- 
bjorn, Vakr, Brandr og en ukendt. Angrebet paa 
Ljot er sikkert, hvis det overhovedet er historisk, en 
kamp, Haavard ved en anden lejlighed (jfr. ovenfor) har 
haft, men som i traditionen er kædet sammen med hans 
store daad, sonnehævnen. — Angaaende sagaens, i flere 
henseender urigtige, skildring af lokaliteterne hvor kam- 
pen fandt sted henvises til Kaalund; blot skal det frem- 
hæves, at Kaalund regner det for sandsynligt, at der 
har ligget »en nojagtigere beskrivelse af stedsforholdene« 
til grund for den skildring vi har i sagaen, — en an- 
tagelse, der stottes af Generalstabens kort. — Overfaldet 
paa Torbjorn har sikkert fundet sted saaledes som i 
sagaen fortalt; hvis Haavard paa en mere ridderlig 
maade havde taget hævn efter sin son, var glansen deraf 
sikkert ikke blevet forminsket. — Det slette skudsmaal 
Torbjorn faar i Háv. lader sig ikke historisk bedomme, 
der er her ikke andre kilder end sagaen ; maaske har 
Brynjólfsson ret, naar han antager, at Tjodreksslægten, 
som var ny i Isefjorden, har været paagaaende og ubil- 
lig overfor herredets gamle indbyggere. 

Der er ovenfor gjort rede for sagaens forvirring med 
hensyn til Ljot »paa Rodesand«, hvorom iovrigt hen- 

3* 



XXXIV INDLEDNING 



vises til Vigfússons Tímatal. Ljots drabsmænd var 
ifolge Ldn. (der ubetinget bor folges) sonner af en mand 
ved navn Grímr k$gurr, og de omtales som voksne 
raænd, men blot smaa af vækst (»litlir menn ok 
smáir«). Om grunden til Ljots drab fortæller Ldn. 
anderledes end Háv., efter Ldn. er det Grim der bærer 
sig urigtigt ad ? idet han uden tilladelse graver en groft 
igennem Ljots land. Dog kunde den formaning, Gest 
Oddleifsson efter Ldn. gav Ljot, om at bevare godt for- 
hold til sine naboer, tyde paa, at sagaens ufordelagtige 
omtale af denne ikke er helt uberettiget. Det kan og- 
saa bemærkes, at Ljot kaldes i Laxdœla som i Háv. 
Hólmggngu-Ljótr, men raan maa huske, at i den 
tid kunde tilnavne være meget letkobte. — Landnámas 
beretning om tilnavnet enn spaki kan absolut ikke 
drages i tvivl. — Vi ved fra Ldn., at det var Eyjolf 
den graa og dennes son Steingrim, der beskyttede Grims- 
sonnerne, ligesom Haavard. 

Hávarðarsagas Atli er, som paavist forst af Gísli 
Brynjólfsson, uden tvivl Atli Hggnason, sonneson af 
landnamsmanden Geirþjófr, efter hvem Geirpjófs- 
fjgrðr er opkaldt. Denne Atli var gift med Þuríðr, 
datter af í>orleifr kimbi, en broderdatter til Bjargey. 
Det er meget sandsynligt, som Brynjólfsson antager, at 
det er Atli, som har formaaet Eyjolf til at beskytte 
Haavard; det ligger ikke fjernt, med Brynjólfsson og 
Jón Jónsson, Arbók hins íslenzka fornleifafé- 
la gs 1911 side 69, at formode, at Eyjolfs son Steingrim 
har været besvogret med Atli. — Det usle og komiske, 
der i sagaen tillægges Atli, og hvorom nærmere skal 
tales i det folgende, har historisk ikke noget paa sig. 

Angaaende Dyrfjordingernes tog til Otradal er det 
meget vanskeligt at sige, hvad der er historisk. Det er 
dog sikkert, at Torbjorn ikke har haft nogen broder 
ved navn þórarinn (jfr. ovenfor om Tjodreks sonner); 
der har heller ikke været i Dyrefjorden nogen hovding 



INDLEDNING XXXV 









ved navn Dýri, da Háv. fandt sted, og landnamsman- 
den Dyres slægt havde ingen forbindelse hverken med 
Torbjorn eller dennes svoger Ljot. Derimod var der 
svogerskab imellem landnamsslægten i A 1 viðr a i Dyre- 
fjorden og Ljot — Torbjorn, idet í>órðr Qrv<?ndr J>or- 
valdsson var gift med Ljots soster Ásdís. Men her- 
om gor Bogi Th. Melsteð, Is lendi ngasaga II, 
496, den ojcnsynlig rigtige bemærkning, at idet Tord 
og Asdiss datter Otkatla, blev gift med Víga-Sturla, 
maa Asdis have været gift med Tord inden Ospak Os- 
vifrsson rovede hende fra hendes broder. Nu ved man, 
udover det her sagte, kun det om Tord, at han deltog 
i Jomsvikingeslaget 986; det er derfor umuligt at 
sige, om han er dod i ung alder eller om hans og 
Asdis's ægteskab er blevet hævet ved skilsmisse, som i 
den hedenske tid meget let kunde komme istand. Sik- 
kert er det, at Asdis var i sin broders værge, da Ospak 
rovede hende. Der kendes ingen andre born af Tord 
og Asdis, end den ovenfor nævnte Otkatla. Det er saa- 
ledes slet ikke sandsynligt, at Tord eller Alviðraslægten 
har haft noget som helst med Hávarðarsagas drabssager 
at gore. Hvad angaar Jþorgrímr og Þórarinn, saa 
er disse sikkert, som antaget forst af Gísli Brynjólfsson, 
de i Ldn. omtalte Þorgrímr gagarr, son af Ljot den 
vise, og dennes fosterson Jpórarinn. Disse to har 
været de retmæssige eptirmálsmenn, det er meget 
muligt, at Torarin har været son af Torbj^rn. At kam- 
pen i Otradal nogensinde har fundet sted, erikkesand- 
synligt; det vilde sikkert være omtalt i Ldn., hvis Ljots 
son Torgrim var blevet dræbt, og det er ikke sandsyn- 
ligt, at Torgrim og Torarin, efter Torbj^rns og Ljots 
drab, har vovet en aaben kamp med den mægtige Eyjolf 
i Otradal. De historiske fakta, der ligger til grund for 
hele denne fortælling, er sikkert paa den ene side Tor- 
grims og Torarins haandhævelse af drabssagerne paa 
tinge, paa den anden Ljots og Torbjorns forbindelse med 



XXXVI INDLEDNING 



Alviðraslægten i Dyrefjorden ; man vidste, at Tord i 
Alviðra var Ljots svoger og gift med en soster til Tor- 
bjorns kone, og ud herfra er der saa, idet nærmere 
kendskab manglede, blevet sluttet til Dyrfjordingernes 
deltagelse i drabssagerne. Ganske vist skal et af Haavards 
bedst overleverede vers være digtet efter kampen i Otra- 
dal, men dette kan godt være digtet efter en anden kamp, 
hvorom der nu ingen fortælling haves. *) 

Fortællingen om afgorelsen i drabssagerne efter Ljot 
og Torbjorn er i hoj grad forvirret og modsiger endog 
sig selv. Det vilde have været saa meningsl^st som 
tænkes kunde, paa den ene side at kende de dræbte 
for uhellige, men paa den anden side at forvise drabs- 
mændene, dels fra deres landsdel, dels fra hele landet; 
især da man jo ved, at en saadan forvisning var ulige 
mere ydmygende, end en nok saa klækkelig pengebod. 
Det er ogsaa mere end usandsynligt, at saa hojættede 
mænd som Ljot og Torbjern er faldet uhellige. Det 
lyder heller ikke troværdigt, at der er bestemt tre mande- 
boder for Olaf, der ikke tilhorte nogen hovdingeslægt; 
efter mere paalidelige kilder at domme var Hgskuldr 
Hvítanessgoði den forste, der blev »gjort saa dyr«. 
Det eneste, man med sikkerhed ved, er, at Haavard efter 
drabene har flyttet til Ofjordegnen. Herfor taler baade 
den omstændighed, at sagaen (jfr. senere) med sikkerhed 
kan antages at være forfattet i nævnte egn og topogra- 
fiske forhold i Torvaldsdalen ; der er heller ingen fare 

*) Det bor bemærkes her, skont det ikke kan tillæg- 
ges historisk værd, at Laxdœla kalder Asdis Ulfs moder 
for datter af Holmgangs-Ljot paa Ingjaldssand (o: Ljot 
den vise). Hvis dette var rigtigt, og altsaa Ulf stallers 
moder en helt anden person end Tord i Alviðras kone, 
vilde der ikke være noget imod at antage Tord som 
eptirmálsmaðr, og han kunde udmærket godt have 
foretaget et angrebstog til Otradal. Men idet Ldn. klart 
og tydeligt siger, at Ulfs moder netop var Ljots soster, 
kan der ikke være tale om at folge Laksdœla. 



INDLEDNING XXXVII 



for, at det, sagaen fortæller i Haavards disfavor, ikke 
passer. Háv. er heller ikke i den grad uhistorisk, at 
der skulde være grund til tvivl om en saa stor begiven- 
hed i heltens liv. Det forholder sig da ojensynlig saa- 
ledes med udfaldet af drabssagerne, at drabsmændene, 
som det var at vente, har maattet trække det korteste 
straa; blot har deres beskyttere formaaet at redde dem 
fra en domstols afgorelse, hvilken uvægerligt vilde have 
lydet paa fredloshed; sagen er blevet afgjort ved en 
gerð, hvorved Haavard, og (jfr. senere) Torhal, forvi- 
stes fra Vestfjerdingen, men de ovrige delagtige, sand- 
synligvis for livstid, fra landet. Sagaen har ikke kun- 
net komme udenom forvisningen, men for om muligt 
at slaa en streg over Haavards nederlag, er den ovrigc 
del af kendelsen lavet. — Det er deriraod ikke usand- 
synligt, at Gest Oddleifsson har haft mest at sige ved 
sagernes afgorelse, især hvis disse, som Brynjólfsson 
antager og netop er sandsynligt, er blevet afgjort paa 
Torskefjords tinget; Gest var jo den mægtigste mand i 
dette ting i aarene omkring 1000. Men dette er ogsaa 
det eneste, Gest i virkeligheden kan have haft med 
Hávarðarsagas begivenheder at gore. 

Sagaen beretter, at Haavard, efter at han kom til 
Nordlandet, med nogle aars mellemrum, grundlagde to 
gaarde, som han begge kaldte Haavardstad. Dette er 
nu, idet fortællingen om Haavards daabslofte og Norges 
rejse selvfolgelig ikke bor tages hojtideligt, (den modbe- 
"vises ogsaa af vor tidsbestemmelse), ikke sandsynligt. 
Haavard har sikkert, straks da han kom til 0fjord- 
egnen, grundlagt gaarden Haavardsstad i Torvaldsda- 
len, hvilken gaard i flere aarhundreder har ligget ode, 
rnen dog paavises endnu (jfr. Kaalund). Kort fra Haa- 
vardstad íindes en anden 0degaard, Torhallekot, (o: 
sagaens þórhallstaðir), som efter Olavius »menes 
tilforn at have været præstegaar d«. — Navnet 
Torhalsdal findes i Árni Magnússons jordebog, som 



XXXVIII INDLEDNING 



dalens andet navn, men der gaas ud fra Torvaldsdal 
som det rigtigste. — Det kan ogsaa antages med Finnur 
Jónsson, afhandling om Svarfdœla, at den Hávarðr, 
Svarfdœla omtaler som boende i Torvaldsdalen, netop 
er Hávarðr ísfirðingr. Sagaens anden Haavardstad lod 
sig ganske vist endnu i Olavius' tid paavise, men med 
denne gaard har vor sagas helt sikkert ikke haft noget 
som helst at skaffe. 

Hvad sagaen beretter om Torhals kirkebygning kan 
ikke kontrolleres, men det er dog ikke usandsynligt, at 
dette har noget paa sig. En redegorelse for, hvor hel- 
ten var begravet, horte til de faste bestanddele af en 
saga, og sagamændene har sikkert lagt vægt paa, at vide 
herom med sikkerhed. 

Angaaende de stedsforhold, sagaen berorer, skal end- 
nu blot een bemærkning gores. Kaalund meddeler, 
(I, 605), at der findes en saakaldt Ólafs rúst (efter 
traditionen Ólafs leiði), netop paa det sted, hvor kam- 
pen mellem Torbjorn og Olaf, ifolge topografiske un- 
dersogelser, men modsat sagaen, maa have staaet. Olaf 
er sikkert ikke blevet begravet paa dette sted, Haavard 
har selvfolgelig bragt liget hjem til sin gaard, men det 
er interessant at have en saadan bygdetradition, der 
har historisk grundlag, uden at stotte sig til en kendt 
saga. 

Hávarðarsagas troværdighed maa i det hele taget be- 
dommes saaledes, at sagaens hovedpersoner og hoved- 
begivenheder er historiske, men iovrigt er sagaens be- 
retninger som regel mere eller mindre forvirrede, og 
undertiden kan der kun tales om en historisk kerne. 



Sagaens rent litterære ejendommeligheder er til dels 
bedomt af Gísli Brynjólfsson i den ovenfor nogle gange 
siterede afhandling, Finnur Jónsson i hans oldnorsk- 
islandske litteraturhistorie og Vigfússon Origines Is- 



INDLEDNING XXXIX 






landicæ II. Jónsson fremhæver det stereo ty pe i sa- 
gaen, hvilket, som han vistnok ogsaa mener, uden tvivl 
skyldes paavirkning fra de uhistoriske fornaldarsagaer; 
herom henvises iovrigt til Jónsson. Af Brynjólfssons 
udtalelser skal blot hans omtale af kontrasterne i 
sagaen fremhæves. Det er ojensynlig rigtigt hos Brynj- 
ólfsson, at Háv.s forfatter har en stor kærlighed for 
kontraster, og bestræber sig for at gore disse saa store 
og virkningsfulde som muligt, endog paa bekostning af 
sagaens overensstemmelse med sig selv. Det er der- 
imod ikke rigtigt, naar Brynjólfsson omtaler saadanne 
kontraster som hyppige i sagaerne, tilsigtede kontraster 
er sjældne i de historiske sagaer, og i ingen af disse 
drevet nær saa vidt som i Háv.; den af Brynjólfsson 
paapegede kontrast i Bandamannasaga er ikke nær 
saa dyb, skont vistnok ogsaa tilsigtet. Derimod er de 
uhistoriske sagaer fulde op med alslags kontraster, hvilke, 
paa grund af disse sagaers fjernhed fra alt virkeligt, 
ofte udarter til det rene kontrastmageri. Man bor der- 
for sikkert, i Hávarðarsagas kontraster, ligesom i de 
stereotype træk, antage paavirkning fra fornaldarsaga- 
erne. — Med hensyn til Háv. maa det fremhæves, at 
kontrasterne her er fremstillet med en vis kunst og 
ikke uden virkning, især er dette tilfældet hvad angaar 
Haavard — Bjargo. 

Men ogsaa i andre henseender viser der sig i Háv. 
paavirkning fra fornaldarsagaerne. Saaledes har person- 
skildringerne en kendelig smag af fornaldarsagaen. Et 
af den klassiske sagas hovedkendetegn er den indivi- 
duelle personskildring; der lægges netop vægt paa det, 
som kendetegner et menneske i modsætning til andre, 
og enkeltmennesket fremstilles lyslevende i egne ord og 
handlinger. Fornaldarsagaen er gerne den direkte mod- 
sætning hertil, personerne skildres ofte i store men 
temmelig tomme ord, og vi faar, hvis der overhovedet 
gives noget, ikke enkeltmennesker men typer. — I Háv. 



XL INDLEDNING 



er metoden den klassiske sagas, forsaavidt personerne 
skildres ved egen optræden, blot er skildringerne under- 
tiden ojensynlig overdrevne. Derimod geníindes det 
levende individualbillede ikke i Háv. Der findes, især 
i skildringen af Torbjorn, nogle rent individuelle træk, 
men naar man efter endt læsning af sagaen betragter 
dennes personbilleder, saa bliver disse mere almen-men- 
neskelige og typiske end individuelle. Det er Torbjorn 
alene, der til en vis grad skildres med fortrin og fejl, 
og i omtalen af ham skjuler sig vistnok træk af et per- 
sonbillede, saadan som man kender det fra den klassi- 
ske saga. Til sammenligning med Háv. kan nævnes, 
for at tage en af de korte sagaer, Hrafnkelssaga 
Freysgoða. — En af de personer i Háv., der, foruden 
selve hovedpersonerne, mest falder i læserens ojne, er 
Atli i Otradal. Sagaens omtale af denne mand ligger 
temmelig fjernt fra den historiske sandhed om ham, 
men Atli-billedet er sikkert, helt eller for det meste, 
dánnet af træk fra fornaldarsagaen. Det mest iojnefal- 
dende ved Atli er den usle mand, der ved en psykisk 
revolution bliver hojsindet, modig og tapper. 1 ) Dette 
minder om kulbiderne, der fra de uhistoriske sagaer 
er kommet ind i nogle af ættesagaerne. Her er ganske 
vist den forskel, at kulbiderne var drenge, hvorimod 
den usle og komiske Atli er en voksen mand, men voksne 
mænd kan ogsaa i fornaldarsagaen forvandles fra uslin- 
ger til helte, jfr. Hjalte i Rolf krakes saga. Der findes 
ogsaa et andet fornaldarsagatræk i billedet af Atli. Det 
fremgaar tydeligt af Torgrims svar paa Atlis ord, da 
denne bebrejder ham trolddom, at Atli er, efter sagaens 
opfattelse, troldkyndig. Her har man sikkert det kendte 



2 ) Det er derimod ikke rigtigt, naar Heinzel opfatter 
sagaen saaledes, at Haavards manden-sig-op til hævn 
skyldtes en psykisk revolution; her er ikke tale om no- 
get andet end det, at den i sin ungdom tapre men 
efter sonnedrabet nedslaaede mand tager mod til sig. 



INDLEDNING XLI 



motiv om en bonde, der er ringe af ydre men mægtig 
ved klogskab og trolddom. Hvad angaar Atlis nærighed, 
saa kan mindes om den familje, hos hvilken kong Gaute 
overnattede i skoven, men det er nu maaske at gaa 
over bækken for at hente vand, at soge dette træks 
forbillede i et gammelt sagn. Nærighed er en hos komi- 
ske figurer saa aimindelig egenskab, at denne kunde 
traditionen meget godt tillægge Atli, naar den komiske 
usling engang var der. 

Hvad sagaens personer iovrigt angaar, skal endnu 
nogle enkeltheder berores. Hvad der berettes om Tor- 
bjorns vold mod kvinder, er det samme som man horer 
om kong Sigurd slefa, Hakon jarl og ílere andre onde hov- 
dinger. Torbjorns haanlige tilbud til Haavard om sonne- 
boden minder om Víga-Styrs optræden overfor Gest, 
især naar man betænker, at der er tilsvarende lighed i 
alder imellem lammet og Gest som imellem hesten og 
Haavard. — Bjargey er sikkert formet efter skikkelserne 
Auðr — Bergþóra. — Sigríðr tænkes ojensynlig at have 
begaaet selvmord paa grund af Olafs uundgaaelige drab. 
Fra sagaerne kendes der ikke andre eksempler paa, at 
en kvinde begaar selvmord paa grund af at hun ikke 
kan faa sin elskede, hvorimod der berettes om to kvin- 
der, Helga — Oddný, der havde en trist skæbne af den 
grund, og i Ldn. horer vi om en kone, der hængte sig 
fordi hun ikke vilde skifte ægtemand. Det er vistnok 
ogsaa frygten for efter Olafs drab at komme i Torbjorns 
magt, der driver Sigrid i doden. — Skildringen af Vakr 
gor et stærkt indtryk af at være overdreven. 

Skont Háv. omtaler ubillige og onde hovdinger, har 
denne dog ingen antiaristokratisk tendens, som Band- 
amannasaga. Det er netop de mægtige hovdingers ret- 
færdighedssans, Haavard har at takke for det forholdsvis 
gode udfald af sine sager. 

Sprog og stil er ikke saa alderdommeligt som i de 
bedste sagaer, men maa dog betegnes som godt og saga- 



XLII INDLEDNING 



mæssigt. Her skal gores opmærksom paa det elliptiske 
Kvenna Qrmust farandi 23 7— 8 . Af sjældne ord 
forekommer: tingl 7 10 , hvilket kun ellers findes i digt- 
ning, hvor det ifolge Lex. poét. Finnur Jónssonsudg. 
betyder »metalplade, brakteat, især om (metal- 
eller træ-) plader (med figurer) i skibets for- 
stavn til pryd«. Det kan sikkert med G. í>órðar- 
son, fortalen til udg. 1860, antages, at tingl i Háv. be- 
tyder gengangerens hoved. klymta 19 6 , hvilket ikke 
findes andre steder i islandsk,, men derimod som tysk 
laaneord i gammel norsk, og oversættes i Hægstad og 
Torps ordbog kny, mukka, hvilken betydning det og- 
saa maa have i sagaen. hvinnendr vers ll 2 , hvilket 
af Finnur Jónsson sættes i forbindelse med norsk k vinna 
dreje sig rask rundt, hvirvle som i en springdans o. desl. 
(Ross). 

En fejl i sagaens komposition er den udforlige om- 
tale af »Holmgangs«-Ljots drab, dette stammer dog sik- 
kert fra forfatterens haand, men er ingen interpolation. 
Det er en ojensynlig tendens i sagaen, at lade det gaa 
saa ilde som muligt for alle Torbjorns »brodre«, ogda 
man nu havde Haavards vers i anledning afLjotsdrab, 
og dette ifolge den tradition, sagaforfatteren havde at 
nedskrive, var saa nedværdigende for en kæmpe som 
Ljot, tillod man sig at fortælle udforligt herom. 

Sagaens forfatter har sikkert været en gejstlig. Dette 
fremgaar forst og fremmest af den strengt etiske livs- 
opfattelse, der gaar igennem hele sagaen ; fortællingen 
om Haavards daabslofte og Norgesrejse kan ogsaa frem- 
hæves. Som af mange fremhævet, kan det med sikker- 
hed sluttes ud fra sagaens omtale af stedsforhold, at 
den er forfattet i 0fjordegnen. Som fremhævet af Finn- 
ur Jónsson, Litt. hist. under Svarfdœla, er der aaben- 
bart slægtskab imellem denne og Háv. 



INDLEDNING XLIII 






Sagaens affattelsestid maa, med Finnur Jónsson Litt. 
hist., sættes til omkr. 1300. Herfor borger saavel sagaens 
ringe grad af historisk troværdighed som flere af dens 
rent litterære kendemærker. Her skal det særlig frem- 
hæves, at fortællingen om Isfjordingernes lagmand for- 
udsætter en fuldstændig forvirring med hensyn til fri- 
statstidens institutioner, hvilken ikke kan have fundet 
sted forend ved aarhundredskiftet 1300. 

Det bliver da klart, at den saga, Landnáma omtaler 
under navnene saga Isfirðinga og saga Þorbjarn- 
ar ok Hávarðar halta, og hvilken, efter hvad der 
kan sluttes af Landnámas ord, har haft de samme ho- 
vedbegivenheder, man kender fra Háv., maa være en 
ældre nu tabt saga. Den endnu bevarede Háv. er sik- 
kert forfattet paa grundlag af den mundtlige tradition, 
der med stotte i versene har holdt sig i 0fjordegnen 
og har stammet fra Torhals 1 ) efterkommere. Om en 
bearbejdelse af den ældre saga kan her næppe være tale 

Adskilligt, der tilstrækkelig omtales i de ovenfor site- 
rede behandlinger af sagaen, er i nærværende indled- 
ning ladet uberort. 



*) Professor Valtýr Guðmundsson antager, Eimr, III, 
156, at Haavard i Svarfaðardalen ergift for anden gang, 
og at det er hans efterkommere, vi skylder sagaen. Denne 
Guðmundssons antagelse kunde ligge meget nær, det 
ligger altid nærmest at antage, at en saga er bevaret 
blandt heltens efterkommere, og Torhals rolle i sagaen 
er lidt paafaldende. Men imod Guðmundsson taler den 
omstændighed, at forfatteren ojensynlig ikke kender no- 
get til folk, som har regnet deres slægt fra Haavard, 
hvilket var paafaldende, hvis sagaen var bevaret blandt 
hans efterkommere. Det er heller ingen umulighed, 
at en saga er bevaret, skont helten ingen efterkommere 
har (Grettir). 



XLIV INDLEDNING 



IV. Udgaver og oversættelser. 

Om den ældste udgave af Hávarðarsaga (1756) er talt 
i afsnittet om haandskrifterne. For anden gang blev 
sagaen udgivet af Det nordiske litteratursamfund, Ko- 
benhavn 1860. Denne udgave, ved hvilken, som oven- 
for fremhævet, hskr. AM. 160 fol. blev lagt til grund 
(dog saaledes at enkelte læsemaader blev optaget fra 
AM. 502 4to ) besorgedes af Gunnlaugur þórðarson, 
og dermed fulgte en dansk oversættelse, udfort af 
samme. Med udgaven fulgte ogsaa en afhandling af Gísli 
Brynjólfsson »Om Haavard Isfirding og Forkla- 
ring over Viserne«; i denne afhandling meddeler 
Brynjólfsson versene i en af ham fremstillet tekst. Ud- 
gaven er i det hele taget meget daarlig, der findes store 
unojagtigheder i teksten. Som det var at vente, er dog 
denne udgaves tekst aftrykt i de senere udgaver. Paa 
Island er sagaen to gange udgivet, paa Isafjörður 1889 
og i Reykjavík (ved Vald. Asmundsson) 1896. Háv. er 
ogsaa ved Guðbrandur Vigfússon udgivet, ledsaget af 
engelsk oversættelse, i Origines Islandicae II. Her ender 
sagaen i kap. 1 1 (Torbjorns drab), idet Vigfússon mente 
at det folgende var uoprindeligt i sagaen. I Valdimar 
Ásmundssons udgave er Brynjólfssons verstekst fulgt. 
— Hávarðarsaga er oversat til dansk (foruden i udg. 
1860) ved Fr. Winkel Horn i »Billeder af Livet paa Is- 
land« Kobenhavn 1871, og til norsk (rigssprog) ved Ger- 
hard Gran i »Vore fædres liv«, udg. af Nordahl Rolfsen, 
Bergen 1888. Til tysk er Háv. oversat ved Willibald 
Leo. Heilbronn 1878, og en engelsk oversættelse (for- 
uden den ovenfor nævnte) findes i Saga Library, udg. 
ved Eiríkur Magnússon og William Morris, 1891. I de 
to forstnævnte oversættelser udelades versene, i den 
tyske oversættelse folges versteksten i udgaven 1860, 
men i den engelske er versene oversat for det meste 
efter Brynjólfssons tekst. 



INDLEDNING XLV 



Til slut beder jeg min universitetslærer professor 
Finnur Jónsson modtage min bedste tak, for en meget 
værdifuld bistand ved udgivelsen; han har ogsaa læst 
2. korrektur af udgaven. Jeg takker ogsaa Landsbiblio- 
teket i Reykjavik, det kongelige bibliotek i Stockholm 
og universitetsbiblioteket i Upsala for velvilligt laan af 
de haandskrifter af sagaen, der haves paa nævnte bi- 
blioteker. 

Kobenhavn i november 1923. 

Björn K. þórólfsson. 



Cn 




Cn 




Oð 


►_» 




C5 


CO 


o 


4- 




Ci 










o 

o 

o 




N 



o 



1. þat er upphaf þessarrar sogu, at þorbjorn hét 
maðr; hann var þjóðreksson. Hann bjó í ísafirði á 
þeim bæ, er heitir at Laugabóli, hann hafði goðorð 
um ísafjorð. Hann var stórættaðr maðr ok hofðingi 
mikill ok hinn mesti ójafnaðarmaðr, svá at engir 5 
menn þar um ísafjorð báru styrk til neitt í móti 
honum at mæla. Hann tók dætr manna eða frænd- 
konur ok hafði við hond sér nokkura stund, ok 
sendi síðan heim; fyrir sumum tók hann bú upp 
eða rak brott af eignum sínum. þorbjorn hafði tekit 10 
þá konu fyrir bú sitt, er Sigríðr hét; hon var ung 
kona ok stórrar ættar. Hon átti fé mikit, ok skyldi 
þat standa fyrir henni ok ekki fram ganga, meðan 
hon væri með J)orbirni. Hávarðr var maðr nefndr; 
hann bjó þar sem heitir á Blámýri. Hann var ætt- 15 
stórr maðr ok var þá hniginn á hinn efra aldr. 
Hann hafði verit víkingr mikill hinn fyrra hluta 
æfi sinnar ok hinn mesti kappi, ok í einhverjum 
bardaga hafði hann orðit sárrmjok ok fengit eitt sár 
undir knéskelina, ok þaðan af gekk hann jafnan 20 
haltr síðan. Hávarðr var kvángaðr, ok hét Bjargey 
kona hans; hon var af góðum ættum ok hinn mesti 
skorungr. þau áttu son einn, er Óláfr hét; hann 
var á ungum aldri ok manna gorviligastr ; hann var 

2. þjóðreks-: Þjóðgeirs- altid 502. — 3. hann: ]?or- 
bjgrn. — 4. um: vestr um allan. — 6. styrk : þrótt. — 
9. bú: fé. — 11. fyrir: í. — 12. stórrar: góðrar. — 
16. var ])á: ul. hniginn : mikit tf. hinn : u/. — 17. 
mikill: ul. — 19. eitt sár: áverka. — 23. skQrungr: kven- 
skgrungr. soneinn: omv. ok ul. — 24. hann var: bæði. 



HAVARÐARSAGA 



2 mikill vexti, fríðr sýnum. þau Hávarðr ok Bjargey 
unnu Oláfi mikit; hann var þeim ok hlýðinn ok 
auðráðr. þormóðr hét maðr, hann bjó á þeim bæ, 
er heitir á Bakka í Isafirði ; þorgerðr hét kona hans. 
5 Tþormóðr var lítt við alþýðu skap manna; hann var 
þá hniginn nokkut á hinn efra aldr. Var þat kallat, 
at hann væri eigi einhamr, þótti hverjum þeira ok 
verst við hann at eiga. Ljótr hét maðr, er bjó 
á Mánabergi í ísaíirði. Ljótr var mikill maðr ok 

10 sterkr; hann var bróðir Jporbjarnar, ok honum lík- 
astr um alla hluti. þorkell hét maðr, er bjó í ey 
þeiri, er Æðey heitir. Hann var vitr maðr, ok þó 
lítilmenni, en þó af góðum ættum ok manna óein- 
arðastr. þorkell var logmaðr þeira ísfirðinga. Tveir 

15 menn eru nefndir til sogunnar, annarr hét Brandr, 
en annarr Vakr; þeir váru heimamenn þorbjarnar 
á Laugabóli. Brandr var mikill vexti ok rammr 
at afli. J)at var iðja Brands, at hann hafði ferðir 
á sumrum ok flutti at búi þat er þurfti ; en á vetrum 

20 gætti hann gamals fjár; var hann vinsæll ok óá- 
leitinn. Vakr var systursonr þorbjarnar; var hann 
maðr lítill ok smáskitligr, vigmáligr ok títtmáligr; 
fýsti þorbjorn frænda sinn jafnan þess, er þá var 
verr enn áðr. Varð hann af því óvinsæll, ok unnu 

25 menn honum sannmælis. Hann vann ekki annat, 
en gekk með þorbirni út ok inn eða fór sendi- 
ferðir hans, ok þá er hann vildi ill verk gera láta. 
þórdís hét kona, er bjó á Hváli í ísafirði; hon var 
systir þorbjarnar, en móðir Vakrs. Hon átti ok 

30 annan son, er Skarfr hét. Hann var bæði mikill 

ok sterkr, var hann með móður sinni ok sá um bú 

3 þeira. þórálfr hét maðr, er bjó þar sem heitir á 

5. skap raanna: skaptr. — 7. þeira: manni. — 
9. á Mánabergi: mitt. — 10. J>orbjarnar: Þjóðgeirs- 
sonar //. — 15. eru: enn //. — 17. á: at. — 22. títt- 
máligr: illmáligr. — 28. Hváli: Hóli. 



HÁVARÐARSAGA 



Lónseyri; hann var vinsæll maðr ok ekki mikil- 
menni. Hann var mjok skyldr bústýru þorbjarnar. 
þórálfr hafði boðiz til at taka við Sigríði ok ávaxta 
fé hennar, en þorbJQrn vildi þat ekki, ok sýndi þar 
um enn ójafnað sinn, ok bað hann ekki orð til 5 
leggja. 

2. þar er nú til máls at taka, at Óiáfr vex upp 
á Blámýri; hann geriz efniligr maðr. Svá segja 
menn, at Oláfr Hávarðsson haíi haft bjarnyl, því at 
aldri var þat frost eða kuldi, at Óláfr færi í fleiri 10 
klæði en eina brók ok skyrtu gyrða í brækr. Aldri 
fór hann svá af bæ á brott, at hann hefði fleiri 
klæði. þórhallr hét maðr, hann var frændi þeira 
Hávarðar ok heimamaðr, ungr maðr ok hinn fráligsti ; 
hafði hann atdrátt at búi þeira. þat var eithvert haust, 15 
at ísfirðingar gengu afréttir sínar, ok heimtu menn 
lítt. þorbirni á Laugabóli var vant 60 geldinga. 
Liðu vetrnætr ok fanz ekki. Ngkkuru fyrir vetr ferr 
Óláfr Hávarðsson heiman ok gengr afréttir ok q11 
fjoll, leitar fjár manna ok íinnr fJQlða fjár, bæði þat 20 
er þorbJQrn átti ok þeir feðgar ok svá aðrir menn, 
rekr síðan heim fénaðinn ok færði hverjum þat er 
átti. Verðr Óláfr af þessu vinsæll, svá at hverr bað 
honum góðs. Einn dag snemma rekr Óláfr geldinga 
þorbjarnar ofan á Laugaból. Hann kom í þann 25 
tíma, er menn sátu yfir borðum, ok váru engir 
menn úti. Óláfr drepr á dyrnar ok gekk kona ein 
til dyranna, þat var Sigríðr bústýra þorbjarnar, ok 
heilsaði hon honum vel. Hon spurði hvat hann 
vildi. Óláfr svarar: „Ek heíi rekit hingat geldinga 30 
þorbjarnar, er honum var vant í haust". Ok er 4 
þorbJQrn heyrði, at á dyrnar var drepit, bað hann 
Vakr forvitnaz hvat komit væri. Hann gerði svá 

2. bústýru: saal. 502, Þórdísi systur 160. — 8. geriz: 
gerðiz. — 10. færi í: hefði færi eða. — 18. ekki : ngkkurr 
tf. fyrir vetr: eptir velrnætr. — 19. ok(2): tf. efter 502. 



HAVARÐARSAGA 



ok gekk at skellihurðinni. Hann sá þá, at þau Sig- 

ríðr toluðuz við. Hann hljóp þá upp á okann ok 

stóð þar meðan þau toluðu. þá mælti Óláfr: „Nú 

þarf ek ekki at fara lengra, skaltu nú, Sigríðr, segja 

5 til geldinganna". Hon segir at svá skyldi vera ok 

bað hann vel fara. Vakr hljóp innar í stofuna 

æpandi. Jporbjorn spurði, hví hann léti svá, eða 

hvat komit hefði. „í>at ætla ek, segir hann, at Óláfr 

glóprinn af Blámýri, son Hávarðar, kæmi ; heíir hann 

10 rekit hingat geldinga þína þá er vant var í haust". 

„þat var vel gert", segir þorbjorn. „Annat ætla ek 

verit hafa eigi síðr undir ferðinni", segir Vakr, 

„því at þau Sigríðr hafa talat í allan morgun, sá ek, 

at henni þótti allgott at leggja hendr sínar um háls 

15 honum". þorbjorn mælti: ,,{)ó at Oláfr sé hraustr 

maðr, þá er honum þat ofdirfð at fara óþokkaferðir 

til vár". Óláfr ferr heim. Líða þau misseri, ok er 

svá sagt, at Óláfr kemr jafnan á Laugaból ok fann 

Sigríði, ok gerðiz vel með þeim. Var þetta brátt 

• 20 orðat, at Óláfr fífldi Sigríði. Ok annat haust gengu 

menn enn afréttir sínar ok heimta lítt. Varð þor- 

birni enn flest vant. Ok er lokit var réttunum, 

ferr Óláfr heiman einn saman ok gengr afréttirnar 

víða um fjoll ok heiðar, finnr enn fjolða fjár ok 

25 rekr í byggðina; færir enn hverjum þat er á. Gerðiz 

hann nú svá vinsæll af byggðarmonnum, at allir 

biðja honum góðs, utan þorbJQrn; hann grimmaz 

við hann fyrir alt saman þat er aðrir lofa hann, 

ok þat er hann heyrir talat um byggðina um þangat- 

30 kvámur hans til fundar við Sigríði. Vakr sparir 

nú ekki af at rægja þau við þorbjorn. Nú er enn 

5 svá komit, at Óláfr er kominn á Laugaból með 

2. okann: okana. — 8. at: væri tf. — 9. kæmi : 
ul. — 10. vant var: vantaði. — 13. talat : verit á tali. 
— 15. hraustr: hraustligr. — 18. jafnan : þau misseri //. 
31. nú: ok. Nú: her beg. nyt kapitel i 502. enn: tf. 
efter 502. 



HAVARÐARSAGA 



geldingana svá marga sem fyrr; ok er hann kom, 
váru engir menn úti. Gengr hann nú inn ok til 
stofu. Var þar þorbjorn bóndi í stofunni ok frændi 
hans Vakr, ok margt heimamanna. Óláfr gengr 
innar á gólfit, hann heíir oxina fyrir sér. Ok er 5 
hann kemr innar mjok at pallinum, stingr hann 
niðr oxarskaptinu ok styz á, en engi heilsaði honum, 
ok þogðu allir. Ok er hann sér at engi æmti honum, 
þá kveðr hann vísu: 

1. þess ræðk fyrst at fregna 10 

fámálgasta þegna, 

hví þegja hér allir 

hjorþings viðir snjallír; 

metorð leggja menn engi 

á mállausa drengi; 15 

hefk staðit hér lengi 

hofumk kvaddan alls engi. 
þá mælti Óláfr ; „þat er mitt eyrendi hingat, þor- 
bjorn bóndi, at ek hefi rekit hingat geldinga þína". 
þá mælti Vakr: „Kunnigt er monnum þat nú, Óláfr, 20 
at þú geriz sauðreki um ísafjorð; vitu vér ok eyr- 
endi þitt hingat, þat at þú ferr at heimta hlut af 
sauðunum. Er þát ok stafkarla hlutr, ok er einsætt 
at minnaz hans þó at lítit sé". Óláfr svaraði: „Ekki 
er þat mitt eyrendi, mun ek ok ekki reka hit þriðja 25 
sinn a . Snýr hann þá í brott; en Vakr hleypr upp 
ok æpir at honum. Óláfr gaf engan gaum at því, 

1. fyrr : fær. — 5. hann — sér ul. — 6. pallinum : 
hefir hann gxina fyrir sér //. — 10. þess F. J.: þat hskrr., 
ræðk K. G., ried hskrr. — 11. fámálgasta: famaluga 
502. — 12. hví K. G: í>ví hskrr. — 13. higrþings : saal. 
udg. 1860, -bings 160, 1006, 552, 560, -baugs 502. - 
14. leggja menn: leggjum vier 160, 1006, 552, 560. - 16. 
staðit: hier tf. 502. — 17. saal. rettet af F. J.: Sva (at 
//. 502) mik kvaddi alls engi hskrr. — 20. mgnnum: 
mér. — 21. sauðreki: -rekr. — 23. hlutr: háttr. — 25. 
hit: í. — 26. sinn: heim til ]>ín geldinga þína //'. 



6 HAVARÐARSAGA 



ok gekk heim, ok líða þau misseri. Ok um haustit 
heimta menn vel, utan þorbjorn; honum var vant 
60 geldinga, ok funduz ekki. Létu þeir frændr þau 
orð um fara, at Óláfr mundi enn ætla at heimta 
5 til hlutar eða stela ella. þat var eitt kveld, atþeir 
feðgar sátu yfir borðum, ok á diskinum fyrir þeim lá 
langleggjarstykki. Óláfr tók upp ok mælti: „þetta 
er furðu mikill leggr ok digr". Hávarðr mælti: 
„J>at ætla ek þó, frændi, at hann sé af okkrum 

10 sauðum, en eigi þorbjarnar bónda. Ok mikit er at 
þola slíkan ójafnað". Oláfr leggr niðr legginn á 
borðit ok roðnaði við, ok þótti þeim, er hjá sátu, 
sem hann þrýsti við borðinu, en þó brast sundr 
leggrinn, ok svá snart, at annarr hlutrinn stokk 

15 utar í bjórinn, svá at þar var fastr. Hávarðr leit 
upp ok mælti ekki, en brosti þó at. Ok í því gekk 
kona í stofuna, ok var þar komin þorgerðr af Bakka. 
Hávarðr fagnaði henni vel ok spurði tíðenda. Hon 
segir andlát |>ormóðar bónda síns. „Erum vér þó 

20 ekki vel við komin, því at hann vitjar hverja nátt 
sængr sinnar. því vilda ek þiggja, bóndi, at þér 
veittit mér nokkut lið, því at fólki mínu þótti ódælt 
við þormóð, en nú er svá komit, at þat ætlar alt í 
brott". Hávarðr svarar: „Ek em nú af léttasta 

25 skeiði, ok ekki til slíks færr, eða hví ferr þú ekki á 
Laugaból? Er þess ván um hofðingja, at þeir láti 
skjótt til slíkrar heraðsstjórnar koma sitt sveitar- 
gengi". Hon svarar: „Einskis góðs vænti ek þangat; 
læt ek vel yíir, ef hann gerir mér ekki ilt". þá 

30 mælti Hávarðr: „þat er mitt ráð, at þú biðir Óláf 
son minn, ok væri þat ungra manna at reyna sik 
svá at karlmennsku, mundi oss forðum slíkt gaman 

4. at //. efter 502. heimta: halda. — 5. at: er. 
6. ok : at. fyrir— lá: lá fyrir þeim. — 12. þeim: m<?nn- 
um. — 13. þrýsti: hristi ngkkut. |)ó: þá. — 16. at: við. 
- 21. því: nú. — 22. nú //". efter 502. fólki mínu: fólk- 
inu . — 27 — 28. koma — sveitargengi: //. efter 502. — 32. 
at saal. rettet, á hskrr. forðum slíkt ul. gaman : at slíku tf 



HAVARÐARSAGA 



hafa þótt". Hon gerir nú svá. Óláfr hét ferðinni, 
ok bað hana þar vera um náttina; en um daginn 
eptir fór Óláfr heim með þorgerði. Var þar alt 
fólk ókátt. En um kveldit fóru menn at sofa. Óláfr 
lá í stafnrekkju utarviðdyr. Ljós brann í skálanum, 5 
var ljóst hit efra, en dimt hit neðra. Óláfr lagðiz 
niðr í skyrtu ok brókum, því at hann hafði aldri 
fleiri klæði. Hann kastaði á sik feldi einum. Ok 
er var dagsett, gekk þormóðr inn í skálann ok lét 
róa tinglit. Hann sá at rekkja var skipuð, er ekki 10 
var vani á; var hann ekki allgestrisinn, snýr hann 
þangat ok þrífr í feldinn. Óláfr vill eigi laust láta, 
ok heldr þar til at þeir skipta feldinum með sér. 
Ok er þormóðr íinnr at afl er í þeim, er fyrir er, 
hleypr hann upp í setit at rúminu. Óláfr hljóp 15 
upp ok þreif til oxarinnar ok hafði ætlat at slá hann, 
en bráðara bar at, því at þormóðr hljóp undir hendr 
honum. Varð Óláfr þá við at taka; tókz þar hinn 
harðasti atgangr. Varð J>ormóðr harðtækr, svá at 
alt hljóp hold undan þar sem hann þreif til, flest 20 
gekk ok upp þat sem fyrir þeim varð, ok í því bili 
sloknaði ljósit. J>ótti Óláfi þá ekki um batna. þor- 
móðr sótti þá í ákafa, ok þar kemr at lyktum, at 
þeir horfa út. I túninu lá rekatré mikit, ok svá berr 
til, at þormóðr rekr hælana báða í tréit ok fellr á 25 
bak aptr. Óláfr lætr þá kné fylgja kviði, leikr þar 
til við þormóð, er hann sér fyrir honum slík ráð, 
er honum sýniz. Fólkit þagði alt, er Óláfr gekk 
inn. Ok er hann lét heyra til sín, var alt senn, 
at fólkit var uppi ok ljósit, ok strauk hann uppi 30 
ok niðri. Var hann hvervetna meiddr af atgangi 
J)ormóðar. þakkaði hvert mannsbarn honum, þat 

1. J)ótt: í æskuskeiði tf. svá : ok biðr Ólaf //. 
Óláfr hét: Ól. Jótti leiði á. — 2. ok: en. - 10. tinglit: 
tunglit. — 11. vani: vanði. — 15. setit: saal. 502; sætit 
160. — 20. í>reif: tók. — 25. til: við. - 27. slík: slíkt. 
— 29. Ok— lét: ok lét ekki. var: bar. 



8 HAVARÐARSAGA 

er mæla kunni. Hann kvez ætla, at þeim mundi 
ekki mein at honum verða. Óláfr dvalðiz þar 
nokkurar nætr, fór siðan heim á Blámýri ; varð hann 
víðfrægr af þessu verki um ísafjorð ok alla lands- 
5 fjórðunga, ok af qIIu þessu óx mjok óþokki millum 
þeira þorbjarnar. 

3. ]pat er þessu næst at segja, at hvalr kemr í 
Isafjorð, þar er þorbjorn ok Hávarðr áttu reka at 
tveim megin. Var sú spgn þegar, at Hávarðr mundi 

10 eiga, var þat hin bezta reyðr. Hvárirtveggju fóru 

8 til ok ætluðu at hafa logmanns órskurð á. Kom 

þar fjolði manns saman, þótti ollum sýnt, at Hávarðr 

mundi hvalinn eiga. þorkell logmaðr var þar kom- 

inn. Var hann þá at spurðr, hverr ætti. þorkell 

15 svaraði, ok heldr lágt: „þeir eiga hval víst", sagði 
hann. jDorbjorn gekk þá at honum með brugðit 
sverðit ok mælti: „Hverir þá, armi?", segir hann. 
þorkell svaraði skjótt, ok drap niðr hofðinu: „J>éi\ 
þér víst", segir hann. þorbj^rn gekk þá at með 

20 ójafnað sinn ok tók upp hvalinn allan. Fór Hávarðr 
heim ok unði illa við sinn hlut. J)ótti ollum mQnnum 
þorbjgrn nú enn hafa auðsýndan ójafnað sinn ok full- 
kominn ódrengskap. J)at var einn dag, at Óláfr 
gengr til fjárhúsa sinna, því at veðrátta var h^rð 

25 um vetrinn ok þurftu menn mjgk at fylgja fénaði 
sínum; hafði veðr verit hart um náttina. Ok er 
hann ætlaði heim at ganga, sér hann at maðr gengr 
at húsinu, er þar kominn Brandr hinn sterki. Óláfr 
tók honum vel. Brandr tók vel kveðju hans. Óláfr 

30 spurði, hví hann færi svá síð. Hann svaraði : „Eigi 
er svá frásQguligt, ek gekk til fjár míns snemma í 

5. ok: en. óx: varð. — 7. kemr: upp á reka //. 

— 8. reka : saman. if. — 10. Hvárirtveggju : ok //. foran. 

— 14. hverr: at tf 160. — 18—19. þér |)ér: ]>eir peir. 
21. hlut: hag. - 22. núenn: saal.217, 163 k, var. i 502 
og Thott 1776; enn nú 160; enn 502. — 24. sinna: 
fæira. — 26. hart: mikit. — 27. heim: brott. - 29. 
tók(l): heilsar. 



HAVARÐARSAGA 9 



dag, en þat hafði rekaz látit ofan í fjoruna. Má þar 
ok í tveim stoðum upp reka, en jafnan þar sem ek 
leitaða til, þá stóð þar maðr fyrir ok bandaði í móti 
fénu, svá at þat hljóp aptr í fang mér, ok heíir svá 
farit í allan dag alt hér til. Nú vilda ek gjarna, 5 
at vit færim til báðir saman". „J>at vil ek gera fyrir 
þína bæn". Ganga síðan báðir saman ofan í fjor- 
una. Ok þegar þeir vilja féit upp reka sá þeir, at 
þormóðr er þar fyrir, glímufélagi hans, ok bandar 
í móti fénu, svá at féit hleypr aptr í fangþeim. J)á 10 
mælti Oláfr: „Hvárt viltu heldr, Brandr, reka féit, 
eðr ráðaz í móti þormóði? Brandr svarar: „þat 
mun ek kjósa, hit auðveldara, at reka féit". Óláfr 9 
gengr at þar er þormóðr stóð gegnt á uppi, þar var 
laginn snjór mikill framan i bakkann. Óláfr rann 15 
þegar upp á bakkann at þormóði, en hann gefr 
honum rúm. Ok er Oláfr kemr á upp, rennr 
þormóðr þegar undir hendr honum. Óláfr tekr ok 
við eptir megni. Gangaz þeir at lengi. þykir Óláfi 
hann ekki raknat hafa eptir hnyskingina. J>ar kemr 20 
at þeir falla báðir senn fram á bakkann, ok er svá 
er komit, veltir hvárr oðrum þar til er þeir tumba 
báðir ofan fyrir fonnina; eru þá ýmsir undir, þar 
til er þeir koma í fjoruna. þá bar svá til, at þormóðr 
varð neðri. Neytir Oláfr þá þess ok braut í sundr 25 
hrygginn í honum, bjó þá um sem honum likaði, 
ok lagðiz út á sjóinn með hann langt frá landi, ok 
sokti niðr í djúp. f>ykir þar jafnan óhreint síðan 
ef menn sigla í nándir. Óláfr lagðiz til lands. Hafði 
Brandr þá upp komit fénu ollu ok fagnaði Óláfi 30 

3. bandaði: saal. 502; bannaði 160. — 6. til ul. - 
7. bæn: bón; segir Ólafr //. — 8. sá £eir: sér Ólafr. — 
9. bandar: saal. 502; blagar 160. — 10. fénu ul. svá: 
ferr ]>egar //. foran. — 13. hit: er. auðveldara: er //. 

— 18. |>egar: ul. — 19. við: honum //. — 20. eptir: við. 

— 22-24. tumba — ]>eir ul — 29. nándir: nánd. 



10 HAVARÐARSAGA 



vel ; gengu þeir þá heim báðir. Ok er Brandr kom 
heim, var mikit af nátt. Jporbjorn spurði, hvat hann 
hefði dvalit, Brandr sagði svá sem farit hafði, ok 
svá hversu Óláfr hafði honum til staðit. þá mælti 
5 Vakr: „Hræddr hefir þú orðit, er þú lofar glóp 
þenna; mun þat hans fremð mest, at fáz við aptr- 
gongumenn". Brandr svarar: „Hræddari mundir þú 
hafa verit, því at þú ert mestr í málinu, sem refr- 
inn i halanum; muntu í engum hlut mega jafnaz 

10 við hann". Toluðu þeir þar til er hvárumtveggja 

mislíkaði. þorbjorn bað Brand ekki kapp á leggja 

10 með Óláfi: ,.Skal þér eigi duga, ok engum oðrum, 

at láta Oláf framar enn mik eða frændr mína". 

Líðr nú af vetrinn. Ok er várar, talaz þeir við feðgar, 

15 Óláfr ok Hávarðr. Hávarðr mælti: „Svá er komit, 
frændi, at ek hefi eigi skaplyndi lengr at búa svá 
nærri J>orbirni, með því at vit hofum engan afla 
at halda okkr til jafns við hann". Óláfr svarar: 
„Lítit er mér um at hafa þat í yfirbætr at flýja fyrir 

20 þorbirni, en þó vil ek at þú ráðir; eða hvert viltu 
þá leita?" Hávarðr svaraði : „Ut með íirðinum hinum 
megin eru viða tóptir ok vítt land, þat er engi maðr 
á; þar vil ek, at vit reisim okkr bústað, ok'erum 
vit þá nær frændum okkrum ok vinum". þetta taka 

25 þeir til ráðs, flytja þangat fé sitt alt ok þat góz er 
þeir eiga, ok gera þar hinn bezta bústað ; heitir þar 
síðan á Hávarðsstoðum. Váru þeir einir bændr i 
þenna tíma í ísafirði, er landnámamenn váru. 

4. þorbjorn þjóðreksson reið hvert sumar til 

30 þings með menn sína; var hann hofðingi mikill, 
ættstórr ok frændmargr. I þann tíma bjó Gestr 
Oddleifsson í Haga á Barðastrond; var hann spek- 



4. staðit: stoðat. — 8-9. refrinn í halanum: saal. 
502; refarnir í holunum 160. — 9. muntu: máttu. mega: 
ul. — 11. ekki: herfra til: ]>á mælti Sigríðr Side 121.8 
erderen lakune i 160, teksten er her taget efter 502. 



HAVARÐARSAGA 11 



ingr mikill, vitr ok vinsæll ok manna framsýnastr, 
ok hafði margt mannaforráð. þetta hit sama sumar, 
er þeir feðgar færðu bústað sinn, reið þorbjorn til 
þings^ ok hóf bónorð sitt ok bað systur Gests Odd- 
leifssonar. Gestr tók þessu máli seinliga, ok sagði 5 
sér lítit um JDorbjorn fyrir ójofnuð hans okofbeldi; 
en með því at margir váru veitendr at málinu með 
Jporbirni, þá gerði Gestr kost á, at þessi ráð skyldi 
takaz, ef þorbjorn héti honum því með handtaki 
at láta af ójofnuði ok rangindum, bjóða hverjum 10 
manni þat er á ok halda lgg ok rétt. En ef hann 
vildi ekki ganga at þessu, þá skyldi Gestr brigða 
bónorðit ok gera skilnað þeira. þessu játar þorbjorn, 
ok kaupa at svá mæltu. þá reið þorbjorn með 
Gesti af þinginu heim á Barðastrond, ok tókuz 15 
þar þessi ráð um sumarit; var þar hin bezta veizla. tl 
Ok er þessi tíðendi spurðuz til Isafjarðar, þá tekr 
Sigríðr þat ráð ok Jpórálfr frændi hennar, at kveðja 
til bændr ok láta virða Sigríði alt sitt fé af Lauga- 
bóli, fór hon til þórálfs á Lónseyri. Ok er Jpor- 20 
bjorn kom heim á Laugaból varð hann stórliga 
reiðr, er Sigríðr var í brott, hét þeim afarkostum ok 
reiði bændunum, er þeir hofðu virt féit; geriz þá 
þegar hinn harðasti ok þóttiz nú enn vaxit hafa af 
þessum mægðum. Fé Hávarðar bónda var mjok 25 
óspakt um sumarit, ok einn morgun snemma kom 
smalamaðr heim, ok spurði Óláfr, hversu at færi. 
„Svá ferr at, segir hann, at vantar fjolða fjár, get 
ek eigi hvárttveggja gj^rt, at leita þess er vantar, 
enda gæta hins er fundit er". Óláfr svarar: „Vertu 30 
kátr, félagi; geym þess er fundit er, en ek skal leita 
þess er vantar''. Hann geriz þá hinn efniligsti maðr 
ok manna fríðastr sýnum, mikill ok sterkr; hann var 

12. vildi ekki ganga at þessu : héldi eigi Jetta 
2Í7, 163 k, var. i 502 og Thott 1776, VIIL sandsynlig- 
vis en afskriverrettelse. 



12 HÁVARÐARSAGA 



þá 18 vetra gamall. Hann tekr nú qxí í hQnd sér, 
gengr síðan út með firðinum alt þar til er hann 
kemr á Lónseyri; hann sér hvar féit er alt komit 
þar sem þat hafði verit ílutt. Óláfr snýr þá til 
5 bæjarins; var þat snemma morguns; hann barði á 
dyrnar. þá gekk Sigríðr til duranna ok fagnaði vel 
Óláfi, hann tók vel kveðju hennar. Ok sem þau 
hgfðu npkkura stund skrafat, þá mælti Sigríðr : „Skip 
ferr þar handan yfir fjorðinn, ok sé ek gerla at þar er 

10 |)orbJQrn þjóðreksson ok Vakr frændi hans. Ek sé 
at vápn þeira Hggja í stafni fram, þar er ok Gunn- 
logi, sverðit þorbjarnar, ok er annathvárt, at hann 
hefir ilt gert eða ætlar hann, ok vil ek Óláfr, at 
þú íinnir ekki þorbJQrn; heíir lengi fátt verit með 

15 ykkr, en þó ætla ek at nú haíi ekki um batnat er 

þér virðuð mér féit á Laugabóli". Óláfr svarar: „Ekki 

óttumz ek þorbJQrn á meðan ek heíi ekki gert til saka 

við hann, mun ek ok skamt renna fyrir honum 

12 * einum". Hon svarar: „þetta er hraustliga mælt, at 

20 þú 18 vetra mundir eigi undan leita þeim manni, 
er jafnvígr er hverjum manni ; hann hefir ok þat 
sverð er hvergi nemr í liQggi stað, ætla ek ok þat, 
ef þeir vilja þik finna, sem mér segir hugr um 
at sé, at Vakr, illmennit, muni eigi sitja hjá, ef þit 

25 beriz". Óláfr svarar: „Ek á ekki eyrendi við J)or- 
bJQrn; mun ek ekki finna þá, en ef vér finnumz, 
skaltu nQkkut hraustligt eiga til at spyrja, ef þess 
þarf". Sigríðr svarar ok kvez ekki mundu at spyrja. 
Óláfr spratt upp skjótt ok bað hana vel lifa, en hon 

4. hafði— flutt: var á land flutt, var. i 502 og Thott 
1776, IV; sikkert en afskriverrettelse. — 9. ferr: berr 
sé : kenni. at ul. — 11. f>eira : hans. stafni fram 
stafninum, hvorefter tf: ok þeira allra. ok : í. — 15- 
ykkr: þeim Hávarði. batnat: með ykkr síðan //. — 17- 
ekki — saka: ekki til saka gert. — 20. 18: saal. 502, 15 
160. — 21.hverjum manni: ok þorbJQrn. — 22. okí)at: 
f»at líka. — 24. at sé ul. at: hann // — 28. ]>arf: við //. 



HAVARÐARSAGA 13 



bað hann vel fara. Hann gekk þá ofan á eyrina, 
því at þar lá féit. þeir þorbjorn váru þá at landi 
komnir þar gegnt. Gekk hann þá ofan at skipinu 
ok tók í móti ok kipti upp undir þeim á eyrina. 
þorbjorn fagnaði þá vel Óláfi. Tók Óláfr kveðju 5 
hans ok spurði, hvert hann ætiaði. Hann kvez ætla 
at finna systur sína, þórdísi, „Ok munum vér fara 
allir saman". Óláfr svarar: „Ekki er þat samfært, 
af því at ek verð at reka heim fé tnitt; væri þat 
sanntalat, at þá stækkiz sauðrekarnir um Isafjorð, 10 
ef þú lægðir þik svá". „Ekki fer ek at því", segir 
þorbjorn. Var viðarbulungr mikill á eyrinni, ok 
þar á ofan lá forkr einn mikill, ok var brotit af 
endanum. Óláfr tók upp forkinn ok hafði í hendi 
sér, stokkvir nú fénu fyrirsér; ganga þeir allir saman. 15 
Talar þorbjorn við Óláf, ok var hinn kátasti. Hann 
fann, at þeir vildu jafnan ganga síðar, en hann sá 
við því, ok fóru jafnan fram allir ok alt fram 
fyrir hólinn; skilduz þar vegirnir. þorbjorn sneriz 
þá við ok mælti: „Vakr frændi, ekki þarf at seinka 20 
því er ætlat er". Óláfr sér þá hvat þeir ætla; snýr 
hann þá upp í brekkuna, en þeir sækja at neðan. 
Oláfr verz með forkinum, en þorbjorn hoggr hart 
ok tíðum með sverðinu Gunnloga ok skýfði svá 13 
forkinn sem hvannir; fengu þeir þó stór hogg af 25 
forkinum meðan til vanz. Ok er hann var sundr 
sniðinn, tók Óláfr oxi sína ok varðiz þá svá vel, 
at þeim þótti ósýnt, hversu fara mundi með þeim; 
urðu þeir ok allir sárir. þórdís systir þorbjarnar 
gekk út þann morgun, er þeir borðuz, ok heyrði til, 30 
en mátti ekki sjá. Hon sendi skósvein sinn at for- 

8. samfært: samfari. — 9. af ul. — 10. um 
IsafJQrð: í mína ferð. — 12. var: ]>ar lá. viðarbulungur: 
-buðlungur. — 15. stokkvir: saal. rettet; stpkkr hskrr. 
í>eir: nú. — 18 jafnan fram : jafnframt. — 20. seinka: 
við tf. — 26. forkinum : honum. — 31. skósvein: 
smásvein. 



14 HAVARÐARSAGA 



vitnaz til. Hann gerði svá ok sagði þórdísi, at 
þeir berðiz þorbjorn bróðir hennar, Vakr sonr 
hennar ok Óláfr Hávarðsson. Hon snýr þá inn ok 
fann Skarf son sinn ok segir honum þessi tíðendi 
5 ok bað hann til fara ok veita frændum sínum. 
Hann mælti: „Ek em ráðinn at berjaz með Óláfi, ok 
í mót þeim; þykkir mér ok skomm, atþrír gangi at 
einum manni, með því at þeira er eigi óvænna en 
fjogurra annarra; mun ek hvergi fara". þórdís 

10 svarar: „J>at ætlaða ek, at ek munda eiga tvá sonu 
vel hugaða; er þat satt, at mælt er, at margtleyniz 
lengi, nú veit ek, at þú ert dóttir heldr en sonr, er 
þú þorir eigi at verja frændr þína. Skal nú ok 
raun til gera, at ek em vaskari dóttir en þú sonr. 

15 Hon gekk þá brott, en hann reiddiz ákaíliga ok 
spratt upp ok þreif oxi sína. Hann hljóp út ok ofan 
fyrir brekkuna ok þar til, er þeir borðuz. þorbjorn 
sá hann ok sótti í ákafa, en Óláfr sá hann ekki. 
Ok þegar er Skarfr kemr í hoggfæri við Óláf, þá 

20 hjó hann tveim hondum milli herða honum, svá at 
þegar stóð á kafi. Oláfr hafði ætlat at hoggva til 
jþorbjarnar. Ok er Oláfr fekk hoggit, snaraz hann 
við; Skarfi varð laus oxin, en Óláfr hafði reidda 
oxina, ok hjó hann í hofuð Skarfi, svá at þegar stóð 

25 í heilanum, ok í því var Jporbjorn upp kominn hjá 

þeim ok hjó í fang Oláfi. Var þat ok nóg banasár, 

14 ok falla þeir báðir. Jporbjorn gekk þá at Óláfi, ok 

hoggr um þvert andlitit, svá at ór stukku tennrnar 

ok jaxlarnir. Vakr spurði : „Hví gerir þú þetta við 

30 dauðan mann a ? Hann kvað enn þat mundu koma 
til nokkurs. þorbjorn tók þá skauta einn ok knýtti 

2. hennar: ok //. — 3. ok Óláfr: við Óláf. snýr: 
gekk. — 5. sínum: lið //. - 6-7. berjaz — mót: b. eigi 
með Ól. ok eigi í mót. — 8. peira: saal. 502; ]>at 160. 
— 12. heldren: en ekki. — 17. ]>ar til: at þar. — 18. 
sótti: I>á //'. — 19. þegar: |)á. — 27. þeir: þar //. — 
30. enn ui 



HÁVARÐARSAGA 15 






þar í tennrnar ok varðveitti. Eptir þat gengu þeir 
upp til bæjarins ok sogðu þórdísi tíðendin. Váru 
þeir báðir stórmjok sárir. Hon varð nú stórliga 
hrygg við þessa sogu ok harmaði, er hon hafði eggiat 
son sinn svá mjok. Veitti þeim nú þó beina ok 5 
hjúkun. Spyrjaz nú þessi tíðendi um allan Isafjorð, 
ok þótti ollum hinn mesti skaði at Óláfi, með þeiri 
vorn, er menn heyrðu hann haft hafa, fór þorbirni 
ok vel, at hann sagði jafnt frá sem farit hafði ok 
bar vel Óláíi soguna. J>eir fóru heim þegar er þeir 10 
þóttuz mega ok mæði rann af þeim. þorbjorn kom 
á Lónseyri ok spurði at Sigriði. Honum var sagt, 
at hon hefði ekki fundiz síðan hon gekk í brott 
með Óláíi um morguninn hinn. Var hennar þar 
víða leitat, ok er svá sagt, at aldri fanz hon síðan. 15 
Fór þorbjorn þá heim ok settiz um kyrt í búi sínu. 
5. J>ar er nú til máls at taka, at þau Hávarðr 
ok Bjargey spyrja þessi tíðendi, fall Óláfs sonar síns; 
Hávarðr karl blés við mjok ok gekk til sængr sinnar. 
Var ok svá sagt, at alla þá 12 mánuði næstu lá 20 
hann í rekkju ok reis aldri ór, en Bjargey tók þat 
ráð, at hon reri á sjó hvern dag með J)órhalli, en 
hon vann um nætr þat er hon þurfti. Fór nú svá 
fram þau misseri, ok er kyrt alt. Verðr ekki 
eptirmál um Óláf. þótti monnum ok ekki líkligt, at 25 
nokkur rétting mundi frændum hans koma, því at 
Hávarðr þótti þá til einskis færr, en við slíka stór- 
eílismenn sem eiga er, ok eigi mjok væna til jafn- 
aðar; ok liðu þau misseri. Var þat einn morgun, 
at Bjargey gekk til fundar við Hávarð karl ok spurði 30 
hann, hvárt hann vekti, en hann kvaz vaka ok spurði, 
hvat hon vildi. „J>at vil ek", segir hon, „at þú standir 

3. varð : gerðiz. stórliga : raikillega. — 8. menn: 
þeir. — 9. farit: verit. hafði: um vQrnina //. — 20. Var 
ok: ok er. — 22. á sjó ul. — 26. rétting: réttindi. — 
29. liðu: svá //. — 30. fundar: saal. 502; funda 160. 



16 HAVARÐARSAGA 



15 upp ok farir á Laugaból ok finnir Jporbjorn ok 
beiðir hann bóta eptir Óláf son þinn. ]pat er karl- 
mannligt mál, at hann er til engra harðræðanna er 
færr, at spara þá ekki tunguna at tala þat er honum 
5 mætti verða gagn at; muntu vera at ekki mikilþægr, 
ef honum ferr vel". Hann svarar: „Eigi hygg ek 
gott til þess, ok þó skaltu ráða". Eptir þat býz 
Hávarðr karl ok ferr þar til er hann kemr á Laug- 
aból. Jporbjorn fagnaði honum vel. Hávarðr tók 

10 kveðju hans. Síðan mælti Hávarðr karl: „Svá er 
mál með vexti, þorbjorn", mælti hann, „at ek em 
kominn at heimta bætr eptir Óláf son minn, er þú 
drapt saklausan". Jporbjorn svarar: „Kunigt er þat, 
Hávarðr, at ek hefi margan mann drepit; þótt menn 

15 hafi saklausa kallat, þá hefi ek engan fé bættan. En 
með því at þú áttir vaskan son ok þér fellr svá 
nær, þá ætla ek betr gert at minnaz þín í nokkuru, 
þó at lítit sé. Er hér hestr fyrir ofan garð, er þeir 
sveinarnir kalla Dott; hann er grár at lit, afgamall 

20 ok baksárr ok hefir jafnan legit afvelta hingat til, 
en nú heíir hann verit á moðum nokkura daga, ok 
ætla ek hann batnat hafa. Far þú heim með hestinn 
ef þú vilt ok eig". Hávarðr roðnaði ok mátti engu 
svara, fór hann þegar í brott ok var stórliga reiðr, 

25 en Vakr æpti at honum. En hann gekk ofan til 
báts síns ok fór allbjúgr, en þórhallr hafði þar 
beðit á meðan. Síðan reru þeir heim. Gekk Hávarðr 
þegar til hvílu sinnar ok lagðiz niðr ok stóð aldri 
upp á hinum næstum tólf mánuðum. Spurðiz þetta 

30 nú, ok þótti þorbjorn enn sýnt hafa ójofnuð ok 
illmensku í þessum svorum. Líða nú þau misseri. 



3. mál — er: með f)ví at ])ú ert. er ul. — 4. honum: 
|)ér. — 5. at ul. — 7. skaltu: nú tf. — 11. mælti hann 
ul. — 19. D^tt: Dott. — 24. fór: sneri. — 30. ójgfnuð: 
sinn tf. — 31. nú: enn. 



HAVARÐARSAGA 17 



6. En um sumarit ríðr þorbjorn til þings með 
menn sína ór ísafirði. þat er þá enn einn dag, at 
Bjargey gengr til máls við Hávarð. Hann spurði 

þá, hvat hon vildi. Hon svarar. „Nú ætla ek at þú t6 
skulir ríða til þings ok vita, ef nokkut skipaz um 5 
mál þitt". Hann svarar: „þetta er mér mjok í móti 
skapi; eða þykkir þér ek ekki helzt til hraktr af 
Jporbirni sonarbana mínum, þó at eigi hrekti hann 
mik meir þar sem allir hofðingjar koma saman". 
„Eigi mun svá fara, sagði hon ; þess get ek, at nú 10 
verði nokkurir veitendr at þínu máli, ok mun þat 
gera Gestr Oddleifsson, ok ef svá ferr, sem ek get, 
at hann komi sættum á með ykkr þorbirni, ok hljóti 
hann at gjalda þér fé mikit, þá get ek, at hann láti 
margt manna hjá vera, ok mun hringr sleginn um 15 
yðr ok munu þér fáir vera innan í hringnum þá er 
þorbjorn greiðir féit. Ok ef svá berr til, áðr greitt 
er féit, at jDorbjorn gerir þatnokkut, er þér er í móti 
skapi eða raun at, þá skaltu skunda á brott sem 
mest máttu, ok ef þér verðr þá léttára, en þér þætti 20 
ván á, þá skaltu ekki sættaz á þetta mál, því at þá 
er ván, þó at ólíkligt sé, at hefnt verði Óláfs sonar 
okkars. En ef þér léttiz þá ekki, þá skaltu ekki ósáttr 
fara af þinginu, því at þá mun ekki hefndin verða". 
Hann kvaz ekki vita til hvers þetta kæmi : „En ef 25 
ek vissa, at hefndin mætti verðá eptir Óláf son minn, 
þá hirða ek aldri hvat ek ynna þar til". 

7. Eptir þat býr hon ferð hans, ok ríðr hann 
leið sína; var karl heldr bjúgr ok kemr hann á þing. 
Váru þá tjaldaðar búðir ok menn allir komnir. Hann 30 
reið at einni mikilli búð, en þá búð átti Steinþórr 

1. Kapitelinddelingen er herefter taget efter 502. En 
ul. — 2. enn ul. — 3. máls : tals. — 5. skipaz : at tf 

— 7. ekki: einn áðr. til: saal. rettet; lítt hskrr. — 11. 
verði: muni verða. veitendr: saal. 502; veitandi 160. 

— 12. get: til tf — 22. sé: í>yki. - 23. ekki{2) tf efter 
502. — 27. ynna— til: til ynna. Skilja ]>au umtal sitt tf 

— 28. Eptir — hans: E. svá mælt flyz ferð hans. — 
29. bjúgr: ok dapr tf —30. allir: at tf Hann: Hávarðr. 

— 31. Steinþórr: Steindórr altid 502. 2 



18 HAVARÐARSAGA 



af Eyri, ríkr maðr ok hofðingi mikill ok hinn mesti 
garpr ok fullhugi. Hann stígr af baki ok gengr inn 
í búðina. Sat Steinþórr ok menn hans hjá honum 
þar. Hávarðr gekk fyrir hann ok kvaddi hann vel. 
5 Hann tók vel kveðju hans ok spurði, hverr hann 
væri. Hávarðr sagði til sín. Steinþórr mælti: „Ertu 
sá sem frægstan áttir son, þann er þorbjorn drap, 
ok menn ágættu mest vorn hans?" Hann sagði, at 
17 sá er hinn sami, „Ok vilda ek bóndi, at þú leyfðir 

10 mér at vera í búð þinni um þingit". Hann svarar: 
„þat lofa ek víst. Ok ver hljóðr ok fáskiptinn, eru 
þeir sveinarnir jafnan glensmiklir, ok þér harmr 
mjok í hug; ertu lítt við kominn, gamall ok til 
einskis færr u . þat er sagt, at Hávarðr karl tekr sér 

15 einhverstaðar rúm í búðinni, leggz þar niðr ok gengr 
aldri or rúmi sínu; aldri kemr hann á mál sitt við 
nokkurn mann, ok líðr mjok á þingit. þat var ein- 
hvern morgun, at Steinþórr gengr at Hávarði ok 
mælti: „Hví fórtu hingat, þar sem þú liggr hér 

20 sem arfsolukarl á þingi u . Hávarðr svarar: „Hitt 
hafða ek ætlat at leita bóta eptir Óláf son minn, en 
ek em ófúss til mjok, er þorbjorn ósparr til illyrða 
ok ódrengskapar". Steinþórr mælti: „Haf ráð mitt: 
gakk til fundar við þorbjorn ok kær mál þitt ; vænti 

25 ek, ef Gestr ferr með þér, at þú fáir rétt af þor- 
birni". Hann stóð þá upp ok gekk út mjok bjúgr; 
fór hann til búðar þeira Gests ok þorbjarnar ok 
inn í búðina. Var þorbjorn þar, en eigi Gestr. þor- 
bjorn heilsaði Hávarði ok spurði, hví hann væri 

30 þar kominn. Hann svarar: „Svá verðr mér minni- 

1. ríkr: hann var //. foran. — 2. hann: Hávarðr. — 
3. sat: Jar tf. — 3 — 4. ok — í>ar: ok margt manna með 
honum. — 8. mest : fyrir tf — 12. sveinarnir: smá— 
sveinarnir. — 13. líttvið: hér. — 16. aldri: ok tf — 
20. arfsQlukarl á þingi : saal. 502; arftgkukarl eða ófærr 
maðr 160. — 21.bóta: at bótum. mjgk ul. — 22. mj^k ul. 
illyrða: illinda. — 24. fundar: saal. 502; funda 160. — 26. 
Hann: Hávarðr. — 28. par: einn //. Gestr: fleiri. — 30. 
verðr: var. 



HÁVARÐARSAGA 19 



samt dráp Óláfs sonar míns, at mér þykkir sem 
nýtt sé, ok er þat eyrendi mitt, at beiða þik bóta 
fyrir vígit 4 '. þorbjorn svarar: „Hér kann ek gott 
ráð til; kom til mín heima í heraði, mun ek þá hugga 
þik at nokkuru, en ek á nú margt at annaz, ok vil 5 
ek, at þú klymtir nú ekki á mér". Hann svarar: 
„Ef þú gerir nú engan veg á, þá hefi ek reynt, at 
eigi gerir þú heldr heima í heraði; hafða ek ætlat, 
at nokkurir mundi styrkja mál mitt". þorbjorn 
mælti: „Heyrið fádæmi", segirhann; „hann ætlar at 10 
koma monnum á hendr mér! Ver á brott ok kom 
ekki á þetta mál við iriik síðan, ef þú vilt ómeiddr 
vera". Hávarðr reiddiz þá mjok ok sneri út ór 
búðinni ok mælti: „Urðum til gamlir, ok verit hefði 18 
þeir mínir dagar, at mér hefði ólíkligt þótt, at ek 15 
munda þola slíkan ójafnað". Ok er hann gengr í 
brott, þá gengu menn í móti honum, var þar Gestr 
Oddleifsson ok fylgðarmenn hans. Hávarðr var svá 
reiðr, at hann hugði varla at hvar hann fór; hann 
vill ok ekki finna mennina. Gekk hann heim til 20 
búðar. Gestr leit til mannsins, er gekk hjá honum. 
Hávarðr gekk til rúms síns ok lagðiz niðr ok blés 
við. Steinþórr spurði, hversu farit hefði. Hann 
sagði sem fór. Steinþórr svarar: „Slíkt er óheyriligr 
ójafnaðr ok vænn til mikillar sneypu nær sem fram 25 
kemr". En er Gestr kom inn í búðina, fagnaði 
þorbjorn honum vel. þá mælti Gestr: „Hverr gekk 
maðr ór búðinni fyrir litlu?" þorbjorn svarar: 
„Hví spyrr þú svá undarliga, vitr maðr; ganga hér 
miklu fleiri út ok inn, en vér megim greina". 30 
Gestr svarar: „þessi maðr var ólíkr Qðrum monnum, 
hann var mikill vexti ok nokkut við aldr, ok skauz 

4. heima: saal. 502; heim 160. — 6. klymtir: æmtir. 
á: móti //. — 7. reynt: ]>at //". — 9. styrkja: styðja. — 
10. segir hann ul. — 14. hefði : hafa. — 15. hefði — 
Þótt : mundi ólíkligt Þykja. — 16. munda : skylda. — 
25. vænn : vænt. — 29. hér: ]>ar. — 32. ngkkut: mjgk. 

2* 



20 HÁVARÐARSAGA 



á fótum, ok þó hinn karlmannligsti, ok svá leiz 
mér sem fullr væri upp harms ok óynðis ok skap- 
rauna, ok svá var hann reiðr, at hann gáði eigi, 
hvar hann fór. Mér leiz ok maðrinn giptusamligr 
5 ok eigi allra færi við at eiga". þorbjorn svarar: 
„J>ar mun verit hafa Hávarðr karl, þingmaðr minn". 
Gestr spurði: „Var sá ekki hans son, er þú drapt 
saklausan?" „J>at ætla ek víst", sagði hann. Gestr 
mælti: „Hversu þykkiz þú hafa efnt þat er þú lofaðir 

10 mér, þá er ek gipta þér systur mína?". þorgils hét 
maðr ok var kendr við móður sína ok kallaðr Holl- 
uson; hann var hinn mesti ágætismaðr ok fullhugji. 
Var hann þá með Gesti frænda sínum ok þá sem 
mestr uppgangr hans. Gestr bað þorgils ganga eptir 

15 Hávarði ok biðja hann þangat koma. þorgils gekk 

til búðar Hávarðar ok sagði honum, at Gestr vildi 

finna hann. Hávarðr svaraði: „Ofúss em ek at fara 

19 ok verða at þola þorbirni ójafnað ok skemmilig orð". 

þorgils bað hann fara: „Mun Gestr styðja þitt mál a . 

20 Hávarðr fór ok er þó tregr til. Koma þeir til Gests. 
Hann stendr upp í móti honum ok fagnaði honum, 
setr hann niðr hjá sér. þá mælti Gestr: „Nú skaltu, 
Hávarðr, taka til at upphafi ok segja frá skiptum 
ykkrum þorbjarnar". Hann gerði nú svá. Ok er 

25 hann hafði sagt, spurði Gestr þorbjorn, hvárt nokkut 
væri svá. þorbjorn kvað ekki hégómat frá. Gestr 
mælti: „Hefir nokkurr heyrt slíkan ójafnað! Eru hér 
tveir kostir til: Sá annarr, at ek rýf oll kaup, ella 
lát mik einn skera ok skipta um ykkur mál a . |>or- 

30 bjorn játar því. þeir gengu þá út ór búðinni. Kall- 
aði Gestr til sín fjolða manna, ok stóðu menn í 
hring. En þar váru í hringnum nokkurir menn 

4. giptusamligr: gæfusamligr. — 7. spurði: svarar. 

— 15 — 16. gekk — Hávarðar: skundar eptir honum. — 
20. til Gests: l>ar. — 21. Hann: Gestr. — 23. at: af. 

— 28. kaup: okkur tf. — 29. skera ok skipta : skipa 
ok skikka. ykkur: þetta. 



HAVARÐARSAGA 21 



saman komnir ok toluðu málit. J)á mælti Gestr : 
„Eigi kann ek, J)orbjorn, at gera svá mikit sem 
vert væri, fyrir því at þú hefir ekki til; vil ek gera 
fyrir víg Óláfs þrenn manngjold. En fyrir annan 
ójafnað þann sem þú hefir gert þeim Hávarði, þá 5 
vil ek gera þér, Hávarðr, haust ok vár, at þú komir 
til mín, ok skal ek sæma þik gjofum ok því heita 
þér, at gera aldri forverkum við þik meðan vit 
lifum báðir u . þá mælti þorbjorn: „þessu vilekjáta 
ok gjalda hægliga heima í heraði". Gestr svaraði: „Nú 10 
skal gjalda alt féit hér á þinginu, ok gjalda vel ok 
skoruliga; mun ek svá leggja til ein manngjold". 
Lét hann ok þegar þat fram alt vel goldit. Settiz 
Hávarðr þá niðr ok helti í kápuskaut sitt. þorbjorn 
gekk þá at ok galt smám ok smám, ok gat goldit 15 
ein manngjold, ok kvað þá lokit því er hann hefði 
til. Gestr bað hann þá ekki undan draga. þorbjorn 
tekr þá einn knýtiskauta ok leysir til : „í>at mun 
víst, at þá mun honum ekki vangoldit þykkja, ef 
þetta ferr til". Slær síðan á nasir Hávarði, svá at 20 20 
þegar fell blóð um hann. „Eru þar nú tennr ok 
jaxlar", segir þorbjorn, „ór Oláíi syni þínum". 
Hávarðr sér nú, at þat hrynr ofan á kápuskautit; 
sprettr hann upp ákafareiðr, svá at sinn veg hrýtr 
hverr penningrinn. Hann hafði einn staf í hendi 25 
ok hleypr at hringnum, ok setr staíinn fyrir brjóst 
einum manni, svá at þegar fellr hann á bak aptr 
svá at hann lá lengi í óviti. Hávarðr stgkk út yfir 
mannhringinn svá at hann kom hvergi við ok kom 
hvar fjarri niðr, ok svá heim til búðar, sem ungr 30 
maðr. Ok er hann kom heim í búðina, mátti hann 

2. mikit: fé á hendr ]>ér tf. — 3. gera ul. — 18. 
knýtiskauta : knýtilskauta. til: ok mælti //. mun : er. — 
19. pykkja: vera. — 20. ferrtil: bætiz við. slær: sendir. 

— 21. hann: allan //. — 22 ór: er ek hjó tf. foran. 

— 28. svá — hann: ok. — 30. hvar: hann. ok: gekk tf. 

— 29-30. sem— búðina: ok. — 30. í búðina tf efter 
1006. 



22 HAVARÐARSAGA 



við engan mann mæla, ok kastaði sér niðr ok lá 
sem sjúkr væri. Eptir þetta mælti Gestr við J>or- 
bjorn : „Engum manni ertu líkr at illmensku ok 
ójafnaði ; kann ek ok eigi at sjá á manni, ef eigi 
5 iðraz þú þessa nokkurt sinn, eða þínir frænöV\ 
Gestr var þá svá reiðr ok óðr, at þegar ríðr hann 
af þinginu til ísafjarðar ok gerir skilnað þeira þor- 
bjarnar ok þorgerðar. þykkir þorbirni nú hin 
mesta smán ok ollum frændum hans, en geta þó ekki 

10 at gert. Sagði Gestr, at svá muni hann annarra 
skamma verri bíða ok sér makligri. Ríðr Gestr á 
Barðastrond með frændkonu sína ok of fjár. Svá 
er sagt, at eptir þingit býz Hávarðr karl heim; var 
hann þá allstirðr. J)á mælti Steinþórr: „Efþúþarft, 

15 Hávarðr, lítillar liðveizlu við, þá kom til mín". Hann 
þakkaði honum. Reið síðan heim, ok lagðiz niðr í 
sæng sína ok lá þar hina þriðju 12 mánuði. Var 
hann þá miklu stirðastr. Bjargey helt somu fram 
um athofn sína, at hon reri á sjó hvern dag með 

20 þórhalli. 

8. þat var einn dag um sumarit, þá er þau váru 
á sjó, at þau sá skip fara inn eptir firðinum, kendu 
þau ok, at þar var þorbjorn ok heimamenn hans. 
J)á mælti Bjargey : „Nú skulu vit hafa uppi færi okkur 
21 25 ok róa í móti þorbirni, vil ek finna hann. Skaltu 
róa framan at barðinu skútunnar, en ek skal tala 
við þorbjorn n^kkut, en þú skalt róa í hring um 
skútuna á meðan. J>au gera nú svá, róa at skút- 
unni. Bjargey kastar nú orðum á þorbJQrn, heilsar 

30 hon honum ok spyrr, hvert hann ætli at fara. Hann 
kvez skyldu fara vestr í Vaðil: „Er þar kominn út 
Sturla bróðir minn ok þjóðrekr son hans; skal ek 

2. sjúkr: dauðr. — 12 of: ofur. — 15. Hávarðr : 
karl //. — 17. sæng: rekkju. — 18. stirðastr: óhraust- 
ligri. SQmu : saal. 502; hinu s^mu 160. — 21. f>au: 
Bjargey ok þórhallr //. — 22. inn: innan. — 26. barð- 
inu: borðum. — 31. Vaðil: Vaðal. 



HÁVARÐARSAGA 23 



flytja þá hingat til mín. Hon spurði: „Hversu lengi 
muntu vera á brott bóndi", segir hon? „Nær viku" 
segir hann. þórhallr hafði þá róit umhverfis skút- 
una. Bjargey hafði poka nokkurn í hendi ok veifði 
umhverfis skútuna. Ok er hon heíir at gert slíkt 5 
er hon vildi, þá fleyta þau í árum ok róa í brott 
slíkt er þau mega. þá mælti þorbjorn: „Kvenna 
ormust farandi !. Ok skulum vér þegar róa eptir 
þeim ok drepa hann en meiða hana". þá mælti 
Brandr: „Nú sannar þú enn, þat er mælt er tilþín, 10 
at þú munir eigi spara flest ilt at gera, enda skal 
ek veita þeim erekmá; skaltu þá at keyptu komaz". 
En við umtolur Brands ok þat er þau váru langt 
undan komin, þá lét þorbjorn vera kyrt ok fór 
leið sína. þá mælti Bjargey: „Eigi er þat líkligt, 15 
en er þat þó ætlan mín, at hefnt muni verða Óláfs 
sonar míns; skulu vit eigi heim". „Hvert viltu þá?" 
segir þórhallr „Nú skal fara, segir hon, ok íinna 
Valbrand bróður minn". Hann bjó á Valbrands- 
stoðum ; hann var gamall maðr mjok, en hafði verit 20 
hinn ágætasti maðr. Hann átti tvá sonu, hina væn- 
ligstu menn, hét annarr Torfi, en annarr Eyjúlfr; 
váru þeir þá á ungum aldri. þau létta eigi fyrr 
en þau koma þangat. Valbrandr var úti á toðu- 
velli ok margt manna með honum. Hann gekk þá 25 
í mót systur sinni ok fagnaði henni vel ok bauð 
henni þar at vera, en hon kvað sér þat eigi gegna: 
„Verð ek heim í kveld". Hann spurði : „Hvat viltu 
þá systir"? „Ek vilda, at þú léðir mér nætr þínar". 

4. poka: posa. — 4—5. Bjargej^— skútuna : |)á veif- 
aði Bjargey kuffa sínum umhverfis skip þeira 552 0; 
dette er, dog ikke helt korrekt, optaget i udg. 1860, men 
alle andre hskrr. stemmer her overens med 160 el. 502. 
552 har sikkert her, som saa mange andre steder, et for- 
S0g paa at rette sagaen. — 6. fleyta: meta — 11. flest: 
alt tf. — 17. heim: fara //. — 18. skal fara : skulum 
vit. ok: ul. — 25 með: hjá. 



24 HAVARÐARSAGA 



22 Hann svaraði: „Hér eru 3 nætr, ok er ein forn mjok 
ok nú ekki trúlig, en hefir verit orugg; en 2 eru 
nýjar ok óreyndar. Haf þú hvárt er þú vilt 2 
eða 3". Hon svarar: „þær vil ek hafa hinar nýju, 
5 en ek vil eigi hætta til at hafa hina fornu. En lát 
þú búnar þessar, nær er ek læt eptir koma". Hann 
kvað svá vera skyldu. Eptir þat fóru þau á brott. 
þá mælti þórhallr: „Hvert skulum vit nú fara"? 
Hon svarar: „Nú skal fara ok finna þorbrand bróður 

10 minn". Hann bjó á þorbrandsstoðum; hann var þá 
gamall mjpk. Hann átti tvá sonu unga, hétannarr 
Oddr, en annarr J>órir; váru þeir vænligir menn. 
Ok er þau kómu þar, fagnaði þorbrandr þeim vel 
ok bauð þeim þar at vera. Hon kvaz þat eigi mega. 

15 „Hvat viltu þá, systir"? segir hann. „Ek vilda", 
segir hon, „at þú léðir mér net þín". Hann svarar: 
„Ek heíi 3 til, ok er eitt fornt mjok, en tvau eru 
ný ok hafa ekki hofð verit; haf hvárt er þú vilt 
2 eða 3". Hon kvaz þau nýju hafa vilja ok skildu 

20 at því. Síðan fara þau í brott. þórhallr spurði: 
„Hvert skulum vit nú fara"? „Nú skal", segir hon, 
„fara at finna Ásbrand karl, bróður minn". Hann 
bjó á Ásbrandsstoðum; hann var þeira bræðra elztr. 
Hann átti systur Hávarðar karls. Hann átti son, er 

25 Hallgrímr hét ; hann var ungr at aldri, en bæði 
mikill ok sterkr, ófríðr sýnum, en þó karlmannligr. 
Ok er Bjargey kemr þar, fagnar Ásbrandr henni 
vel ok bað hana þar vera. Hon kvaz skyldu heim 
um kveldit. Hann spurði: „Hvat viltu þá?, okkemr 

»0 þú þó sjaldan at finna frændr þína". „Lítit er eyrend- 
it, segir hon, vér erum svá óbirg um torffæri, ok 
vilda ek gjarna, at þú léðir mér torf^xi þína". Hann 

1. ein: farin ok tf. — 2. ok— trúlig ul. — 3. nýjar 
ok ií/. — 21. skulum vit: skal. — 23. bræðra ul. — 25. 
at mgl. i hskrr. — 26. ófríðr: fríðr. karlmannligr saal. 
502\ -ligri 160. — 29. í>á : systir //. — 31.óbirg: orbirg. 
— 32, gjarna ul. torfgxi þína íf. efter 502. 



HÁVARÐARSAGA 25 



svarar brosandi: „Hér eru 2 til, ok onnur ryðfrakka 
mikil, forn ok skorðótt, ok þykkir nú til einkis fær ; 
9iinur er ný ok mikil, ok hefir til einkis hofð verit". 
En hon kvaz hafa vilja þá hina nýju, „þá er ek 23 
læt vitja". Hann svarar, at hon skal ráða. Síðan 5 
fara þau heim á Hávarðsstaði um kveldit. 

9. Líða nú nokkurir dagar þar til sem henni 
þótti ván, atþorbjorn mundi vestankoma. Ok einn 
dag gekk hon at sæng Hávarðar ok spurði, hvárt 
hann svæfi. Hann settiz upp við ok kvað vísu: 10 
2. Eigi hefr á augu 

(undskíðs) komit síðan 

(dyggr hné) óf (und eggjar 

óðstefnir) mér svefna, 

síz hræstorðar harðan 15 

hjor gerðu styr borvar 

ótt, þeirs Aleif létu 

allsaklausan falla. 
„þat er víst, segir hon, at þetta er allmikil lygi, 
at þú haíir aldri soíit á þrim árum; en þó er nú 20 
upp at standa ok gera sik sem vaskastan, efþúvilt 
hefna Óláfs sonar þíns, því at eigi verðr hans hefnt 
um aldr þinn, ef eigi verðr á þessarri nátt". En er 
hann heyrði ummæli hennar, spratt hann upp ór 
sænginni ok fram á gólfit ok kvað þá vísu: 25 



2. mikil — skgrðótt: forn ok mikil. - 3. ný ok ul. 

— 4. nýju : ok lát búna vera tf. — 6. kveldit: síðla //. 

— 10. efter ok kvað vísu felger i 502 umiddelbart verset 
Hlakkar hagli stokkinn. — 12. undskíðs, saal. 157; sik- 
kert Ásgeir Jónssons rettelse for utnskíðs 1006, 160 ; unn- 
skíðs 552, 560. - 13. hné F. /., þó hskrr. óf F. J.; af 
160, 1006; of 552, 560. — 14. óðstefnir F. X, oddstefn- 
um hskrr. svefna G. Br., svefner 160, 1006; svefnar 552, 
560. — 16. hJQr: hier 160, 1006. 



26 HAVARÐARSAGA 



3. Ákat hœgt (af hœgu 
hljóð veiti mér sveitir) 
enn í elli minni 
ívegstafi segja, 
5 síz vel hressan vissak 

vápna Njorð at jorðu, 
minn vas sonr at sonnu 
snjallr aflstuðill, fallinn. 
Hávarðr var þá hinn sprækasti ok skorti ekki 
10 gongu. Hann gekk til kistu einnar mikillar, hon 
var full af vápnum, ok lauk henni upp, tók hjálm 
24 á hofuð sér ok fór í sterka brynju. Hann leit þá 
upp ok sá, at már einn fló yfir glugginn. Hann 
kvað þá vísu: 
15 4. Hlakkar hagli stokkinn 

hræs er kemr á lævar 
maðr krefr morginbráða 
már valkasta sára; 
svá gól fyrr þá feigna 
20 for árungar váru 

Gunnar haukr þar er gauka 
garðz bragðz svá sagði. 

1. Ákat: G. Br. átta eg hskrr. — 3. enn : egtf.560. 
5. hressan G. Br., hressa hskrr. vissak : viss eg 560. 

— 7. vas: G. Br., er hskrr. — 8. afl-: álf- 552, alf- 560. 

— 16. hræs er: hræfr 502. — 17. maðr: móðr 502. 
552,560. bráða: bjóða 502. — 18. valkasta: mal-560; -kasta : 
-kosta 502.— 19. feigna: feigir 552, 560; feiga 502. - 20. 
ÍQr: figr 552, 560; funnarunger 502; 157 har gunnarungar 
skont gunn i 1006 i marginen er rettet til f$r, med den 
samme haand hvormed teksten er skrevet. haukr: hakr 502. 

— 22. garðz bragðz: gerðins brags 560, gands bragst 502. 

Dette sidste vers tillœgges her i sagaen urigtig Hávarðr; 
dets forste halvdel er fra et vers af ÞorbJQrn Þyna, den 
sidste halvdel fra et andet af Hrómundr halti. Disse to 
versdele tyder i Finnur Jónssons efter Landnámahaand- 
skrifterne restituerede, men saa godt som intet rettede tekst, 
henholdsvis som f&lger: 

Hlakkar hagli stokkinn Svá gól fyrr þás feigir 

hræs er komr at sævi folkngrungar v^ru, 

móðr krefr morginbráðar gunnar haukr, es gaukar 
m^r valkasta bgru ; Gauts bragða spý sggðu. 



HAVARÐARSAGA 27 



Hann vápnaðiz skjótt ok fimliga; hann bjó ok J)ór- 
hall með góðum vápnum. Ok er þeir váru búnir, 
sneri hann at Bjargeyju ok mintiz við hana, kvað 
þá eigi sýnt vera nær þau fyndiz. Hon bað hann 
vel fara. „þarf eigi at hafa eggjunarorð við þik um 5 
hefnd eptir Óláf son okkarn, með því at ek veit, 
at þar fylgir kapp ok hreysti er þú ert". Eptir þat 
skildu þau. Gengu þeir ofan til sjávar, hrundu fram 
sexærum bát ok taka til ára, léttu eigi fyrr en þeir 
komu fyrir bæ Valbrands. þar var eyrartangi langr, 10 
er gekk út í sjóinn, logðu þeir þar at bátinn. Bað 
Hávarðr þórhall gæta bátsins, en hann gekk upp 
til bæjarins; hann hafði spjót í hendi, var þat ágætt 
vápn. Ok er hann kom upp á vollinn, váru þeir 
þar feðgar. þeir bræðr váru af klæðunum ok rok- 15 
uðu upp toðuna; þeir hofðu tekit af sér skóna ok 
sett á vollinn hjá sér, váru þat upphávir skór. Val- 
brandr gekk í móti Hávarði ok fagnaði honum vel 
ok bauð honum þar at vera. Hann kvez ekki þar 
vera mega. „Em ek kominn at vitja nóta þinna, er 20 
þú léðir systur þinni". Hann gekk at sonum sínum ok 
mælti: „Hér er kominn Hávarðr mágr ykkarr, ok er 
þann veg búinn, sem þá er hann mundi ætla til 
stórræða nokkurra". Ok er þeir heyra þetta, kasta 25 
þeir hrífunum ok hlaupa til klæða sinna. Ok er þeir 25 
skyldu taka skóna, hofðu þeir skorpnat í skininu. 
þeir stigu í ofan sem skjótast, svá at þegar gekk 
skinnit af hælunum, ok er þeir kómu heim, váru 
skórnir fullir af blóði. Valbrandr fekk sonum sínum 
góð vápn ok mælti; „Veitið Hávarði góða fylgð, 30 
hyggið meir á hefnd, en hvat eptir kemr". Eptir 
þat fóru þeir á þorbrandsstaði ; váru þeir ok skjótt 



3. við hana: til hennar, — 7. ok ul. — 12. þór- 
hall: at //. 160. — 19. kvez — |>ar: kvað eigi svá. — 
22—23. Hér — ætla : Hér er ætlat. — 26. skininu : skinninu. 



28 HAVARÐARSAGA 



búnir Oddr ok j>órir. Fóru nú þar til er þeir kómu á 
Ásbrandsstaði. Krafði Hávarðr þar torfoxarinnar. 
Bjóz Hallgrímr frændi hans þá til ferðar með honum. 
Ann er maðrnefndr; hannvar heimamaðr Ásbrands, 
5 hafði hann húskarls verk. Hann var fóstri Hall- 
gríms ok bjóz til ferðar með þeim. Ok er þeir váru 
búnir, fara þeir þar til er bátrinnvar; fagnaði f)ór- 
hallr þeim vel. Váru þeir þá átta saman, ok hverr 
oðrum vígligri. J>á mælti Hallgrímr við Hávarð 
10 frænda sinn: „Hví fórtu svá heiman, frændi, at þú 
hafðir hvárki sverð né oxi"? Hann svarar: „Verði 
svá vel, at vér finnim þorbjorn þjóðreksson, éptir 
várn skilnað skaltu annat mæla, því at mér ætla ek 
sverðit Gunnloga, er bezt vápn er". J>eir báðu hann 
15 lúka heilum munni í sundr. „Væri oss nú mikit 
undir, at oss tækiz karlmannliga til handa". þat var 
mjok at áliðnum degi. þeir hrinda þá fram bátnum 
ok stigu þar á ok tóku til ára. Jpeir sá, at hrafna- 
flokkr mikill fló fyrir þeim ok yfir eyrartangann, 
20 er fyrir þeim var. Hávarðr kvað þá vísu: 
5. Efna hygg þats Yggjar 
ek hef heitit iuq feita, 
sundlíri flýgr sára 
svangr fyrir eyrartanga; 
26 25 veitk at vér munum hljóta 

vel's fallit þat allir, 
hljómr 's af hjorva glaumi 
Hallgrímr, farar tíma. 



3. Já : þaðan. — 4. er— var ui — 8. þá: f>ar. — 
12. þjóðreksson : ok //". — 16. handa ul. — 18. |>ar á: 
á hann. — 21. Efna: Efnir 160, 1006. þat: Jar 160, 
1006, 552, 560 Yggjar: er uggir 160, 1006,552,560. — 
22. ek: eig 160. feita : feitu 160, 1006, 552,502. — 23. 
sundlíri G. Br. sunntýði 160, 1006; -tyri 502, 552, 560. 
sára G. Br. sáran 160, 1006, 552, 560; sar 502. — 24. 
fyrir: í 502. - 26. vel : val 552, 560. allir: allar 160, 
1006. — 27. hjerva: hildar 160, 1006, 552, 560. 



HÁVARÐARSAGA 29 



J>eir fóru yfir sundit, ok var hvast mjgk á firðinum 
ok fengu mjgk framanvátt; sóttu þeir drengiliga ok 
léttu eigi fyrr en þeir kómu fyrir Laugaból. Var 
þar gott at at leggja, fyrir því at þorbjorn hafði 
látit gera þar hofn góða; hann hafði látit ryðja ok 5 
hreinsa alt inn at landi. Var þar atdjúp mikit, 
mátti þar fljóta skúta eða stærri skip þó at vildi. 
J>ar váru ok graíin niðr rif stór fyrir hlunna ok 
festir endarnir grjóti; þurfti þar engi maðr vátr at 
verða, þó at af skipinu stigi eða á skip ok hvárt er var 10 
meira skip eða minna, en uppi yíir var malarkampr 
hár. Fyrir ofan kampinn stóð hurðanaust mikit ok 
var vel um horíit; til annarrar handar var lón mikit 
fyrir ofan kampinn. Frá naustinu sá engi í fjoruna, 
en af malarkampinum mátti bæði sjá til naustsins 15 
ok í fjoruna. Ok er þeir koma at landi, hlaupa 
þeir af bátinum. þá mælti Hávarðr: „Nú skulum 
vér bera bátinn upp yfir kampinn á lónit, vér skul- 
um ok vera fyrir ofan kampinn, svá at þeir megi eigi 
þegar sjá oss; verum ok eigi of veiðibráðir, hlaupi 20 
engi fyrr upp en ek segi fyrirT Var þá mjok 
dimmat. 

10. þar er nú til máls at taka, at þorbjorn ok 
þeir félagar fóru vestan 10 saman á skútunni. Var 
Sturla þar ok þjóðrekr son hans, þorbjorn ok Vakr, 25 
Brandr hinn sterki ok 2 húskarlar; hofðu þeir 
hlaðit mjok skútuna. Ok þetta hit sama kveld koma 
þeir við Laugaból fyrir myrkr. J>á mælti ]porbj 91*11: 
„Vér skulum fara at engu ótt, ok skulum vér láta 
liggja skútuna hér í nátt ok ekki af bera nema 30 
vápn vár ok klæði; er nú veðr gott ok þurrligt u . 
Skaltu Vakr bera upp vápn vár. Hann tók fyrst 27 

2. framanvátt: innan-. drengiliga: róðrinn tf. — 
9. grjóti ul. — 10. t>ó at ul. stigi ul. — 15 — 16. en — 
fjgruna ul. — 18. lónit: land. — 21. fyrir: til. — 25. 
Þorbjgrn ok ui — 26. ok — húskarlar ul. — 31 — 32. ok 
— vár tf. efter 502. 



30 HÁVARÐARSAGA 



sverð þeira ok bar upp at naustinu. |)á mælti Torfi: 
„TQkum fyrst sverð þeira ok þann sem fylgir". „Lát- 
um vera enn", sagði Hávarðr. Hann bað Hallgrím 
fara ok taka sverðit Gunnloga ok færa sér. Ok 
5 er Vakr gekk ofan, hljóp Hallgrímr ok tók sverðit 
ok færði Hávarði. Hann brá á lopt við ok skók 
meðalkaflann. Vakr gekk upp í annat sinn, ok 
hafði hlaðit á bak sér skJQldum, en stálhúfum haf ði 
hann hlaðit á handlegg sér; hann hafði hjálm á 

10 h<?fði. Ok er hann var kominn upp með lóninu, 
þá hlupu þeir upp ok ætluðu at taka hann. Ok er 
hann heyrir harkit til þeira, þóttiz hann vita, at 
ófriðr mundi vera; ætlaði hann at skunda til þeira 
með vápnin. Ok er hann bregðr við hart, skruppu 

15 honum fætrnir við lónit, svá at hgfuðit kemr fyrst 
niðr á honum. Var þar blautt mJQk, en vatnit 
grunt, en maðrinn þungr á sér með vápnum Qllum, 
getr hann ok eigi upp staðit, en engi þeira vildi 
duga honum, ok lýkr svá æfi Vakrs, at hann deyr 

20 þar. Ok er þeir sá þat, hlaupa þeir ofan á malar- 
kampinn. Ok er þetta sér Jporbjorn, kastar hann 
sér þegar á sund ok leggz frá landi. þetta sérfyrst 
Hávarðr karl, skundar þegar ok kastar sér á sund 
eptir þorbirni. Svá er sagt um Brand hinn sterka, 

25 at hann hleypr at ok rífr upp einn hlunn, þat var 
hvalrif mikit, ok rekr í hpfuð fóstra Hallgríms. 
Hallgrímr var þá ofan kominn af mQlinni ok sá, at 
Ánn fell. Hann hljóp at með reidda Qxina ok hjó 
í hQfuð Brandi ok klauf hann í herðar niðr, ok í 

30 þessari svipan hlupu þeir á sund þorbJQrn ok Há- 

varðr. Ok er Hallgrímr sér þat, hleypr hann þegar eptir 

þeim. Torfi Valbrandsson hleypr í móti Sturlu; 

28 var hann bæði mikill ok sterkr ok hverjum manni 

4. fara : at //. forati hskrr. — 8. stálhúfum : saal. 502; 
húfur 160. — 16. blautt : undir //'. — 25. hlunn: hlunn- 
inn. ~- 26. rekr: færir. — 30. þessari svipan : Jví. — 
31. Hallgrímr: saal. 502; hann 160. — 32. þeim: saal. 
502, honum 160. 



HAVARÐARSAGA 31 



betr vígr, hann var ok með vápnum sínum ollum. 
þeir borðuz bæði lengi ok drengiliga. 

11. Nú verðr þar til at taka, er þeir þorbjorn 
eru ok Hávarðr. þeir leggjaz frá landi, var þat 
langt sund, þar til þorbjorn kom í eitt sker, er þar 5 
liggr frammi fyrir. Ok er hann kemr í skerit, þá 
kom Hávarðr at framan. Ok er þorbjorn sér þat, 
var hann vápnlauss fyrir; þrífr þá upp stein mikinn 
ok ætlaði at keyra í hofuð honum. Ok er Hávarðr 
sér þat, kom honum í hug, at hann hafði heyrt sagt 10 
utan ór londum, at þar var annarr siðr boðaðr, en 
norðr í lond, ok með því ef nokkurr kynni honum 
þat at segja, at sú trúa væri betri ok fegri, þá skyldi 
hann því trúa, ef hann sigraði þorbjgrn. Ok eptir 
þat lagði hann sem harðast at skerinu. Ok er þor- 15 
bjorn ætlaði at kasta steininum, skruppu honum 
fætrnir ok varð honum á hált á grjótinu, svá at hann 
fell á bak aptr, en steinninn fellr ofan á bringspalir 
honum, ok verðr honum ósvipt við. Ok í því komz 
Hávarðr upp á skerit, ok lagði hann þegar í gegnum 20 
með sverðinu Gunnloga. Hallgrímr var þá upp 
kominn í skerit. Hávarðr hjó þá um þvert andlitit 
ok klauf tennr ok jaxla ok þar niðr í gegnum. 
Hallgrímr spurði, hví hann gerði svá við dauðan 
mann. Hávarðr svaraði: ,,þat var mér þá í hug, er 25 
þorbjorn rak knýtilskautann á nasir mér, hrundu 
þá ór tennr ok jaxlar, er hann hafði hoggvit ór 
Oláfi syni mínum með hinu sama sverði c '. Síðan 
lggðuz þeir til lands. þótti mQiinum síðan, þeim sem 
um toluðu, Hallgrímr hraustliga farit hafa, er hann 30 
lagðiz út á fjorðinn, en vissi ekki til at skerit ,væri 

3. taka : víkja. — 5. eitt sker: sker eitt. — 9. keyra : 
bera. honum: Hávarði. — 15. harðast: hraðast. — - 16. 
honum : við //. — 17. á(l) nl. — 19. ósvipt við: ósýnt 
undir. — 22. í: á. jivert u/. — 26. hrundu : hrutu. 



32 HAVARÐARSAGA 



út undan; var þat þó alllangt sund. En er þeir 
kómu at landi, var þar allkyrligt. Ok er þeir kómu 
29 upp at molinni, hljóp maðr mót þeim með reidda 
oxi; sá var í blám stakki ok gyrðr í brækr. þeir 
5 snúa í mót honum; ok er þeir funduz, kendu þeir 
þar Torfa Valbrandsson ok fognuðu þeir honum 
vel. Spurði Torfi, hvárt þorbjorn væri dauðr. 
Hávarðr kvað vísu: 

6. Mótreyni klaufk mána 
10 malma braks í jaxla, 

hegg létk alms í augu 
eitt hogg staðar leita, 
sákat hitt at hrykki 
hringmerkðr fetilsstingi 
15 hlyn (Gunnlogi) Gunnar 

(gall) harðan sák falla. 
Hávarðr spurði, hvat þeir hefði at gert. Torfi sagði, 
at Sturla væri fallinn ok húskarlarnir, „Enda er Ánn 
dauðr". Hávarðr kvað vísu: 
20 7. Vér hofum felda fjóra 

(feng telk í því drengjum) 
brátt, þeirs blóðgan létú 
Bjargeyjar son deyja; 



1. undan : íirðinum //. — 2. allkyrligt: alt kyrligt 
1006, 502. — 10. braks F, J., brags hskrr. — ll.hegg 
F.J., segg hskrr. — 13. sákat: F. J., sakaða hskrr., undt. 
502: so bað eg. hitt: higg 560. — 14. hring : hrigg 502. 
stingi G. Br., I>ingi hskrr., undt. 502: {>iggi. — 15. hlyn 
F. «/., hve 160, 552, 560; hne 1006, 502. - 16. gall : 
gjall 160, 1006, 502; gull 552. — 18. húskarlarnir: fimm //. 
— 20. felda : fella 160. — 21. Denne verslinje indledes i 
502 med fræg. því G. Br. drengjum: ]>reingjum 160, 
1006, ]>ingum 502. — 22. í>eir: ]>ann 502 y 552, 560. — 
23. B-son: burgejssömi 502. 



HÁVARÐARSAGA 33 



enn af órum monnum 

(Eir vas sollin geira) 

þanns vas hœfðr með hlunni 

Hallgrímr kveðr nú fallinn. 
þeir gengu þá upp at naustinu; váru þeir þar fyrir 5 
félagar ok fognuðu þeim vel. ]pá spurði Eyjúlfr 
Valbrandsson, hvárt eigi skyldi drepa þrælana. 
Hávarðr kvað ekki at hefndara Óláfs sonar síns þó 
at þeir dræpi þrælana. „Veri þeir hér í nátt, ok 
geymi svá at engir steli af rekunum". þá spurði 10 
Hallgrímr, hvat þeir skyldi þá at hafaz. Hávarðr 
svaraði: „Vér skulum taka skútuna ok alt þat er 
oss þykir slægr til ok halda undir Mánaberg ok 
finna Ljót kappann; væri heldr hefnd í slíkum 
monnum, sem hann er, ef svá vel vildi verða". þeir 15 30 
taka nú skútuna ok marga gripi, þá er þeir frændr 
hofðu átt, ok róa út eptir firði ok framan at Mána- 
bergi. þá mælti Hávarðr: ,,Nú munum vér verða 
með ráðum at at fara; er Ljótr varr um sik, á hann 
jafnan sokótt. Hann lætr vaka yfir sér hverja nátt 20 
með vápnum; hann liggr í lokrekkju læstri hverja 
nátt. Jarðhús er í hvílugólfinu, ok er annarr jarð- 
hússmunninn á baki húsunum; hefir hann ok margt 
manna með sér". J)á mælti Torfi Valbrandsson : 
„þat er mitt ráð, at vér berim eld at bænum, ok 25 
brennim inni hvert mannsbarn". Hávarðr sagði, at 
eigi skyldi svá vera: „Skulu þit Hailgrímr frændi 
vera uppi á húsunum ok gæta þess jarðhússmunnans, 
er út má ganga, trúi ek ykkr bezt til; hér eru ok 

2. Saal. foreslaaet af F. J.; uforstaaeligt i hskrr.; 
einhvor sollinn geira, alle hskrr. undt. 502: -hvorn /. 
-hvor — 3. þanns : F.J.; hskrr. þjón. — 4. kveðr: kvað 
502. nú ul. 560. — 9. dræpi þrælana : væri drepnir. 
— 13. undir: út fyrir. — 14. heldr: helzt. — 16. 
þeir tf. efter 502. — 21. læstri: ok læsir hana. — 24. 
Torfi Valbrandsson : haandskrifterne har J>órir J>orbrands- 
son, men det f&igende viser, at det maa være Torfi som 
her taler. 3 



34 HÁVARÐARSAGA 



tvennar dyrr framan á bænum, á skálanum eru ok 
tvennar dyrr. Nú skulu vit Eyjúlfr ganga inn aðrar, 
en þeir bræðr Oddr ok þórir aðrar ok svá í skálann, 
en þú þórhallr skalt gæta hér skútunnar ok skaltu 
5 verja með karlmensku, þó at þess. þurfi með". Ok er 
hann hefir til skipat svá sem hann vill, þá ganga þeir 
heim at bænum. Útibúr mikit stóð í túni, ok maðr 
einn sat undir veggnum með vápnum. Ok erþeir koma 
mjok svá at upp, sér hann mennina ok sprettr upp 

10 ok hleypr ok ætlar at gera vart við kvámu þeira. 
Hallgrímr gekk fyrstr þeira félaga, hann skaut spjóti 
eptir honum ok rak í gegnum hann við vegginn. 
Dó hann þegar á spjótinu. Eptir þat gengu þeir 
þangat sem ætlat var; ganga þeir Torfi ok Hallgrímr 

15 þangat sem útganga var á bænum. 

12. Svá er sagt, at Hávarðr snaraz inn í skálann ; 
brann þar ljós ok var ljóst hit efra, en dimt hit 
neðra; hann gekk þar þegar at hvílugólfinu. Bar 
þá svá til, at húsfreyja var ekki í sæng komin, var 

20 í stofu ok konur hjá henni; var þá ekki læst 

hvílugólfit. Hávarðr slær flotu sverðinu á hurðina. 

31 Ljótr vaknaði við ok spurði, hverr harkaðiz. Hávarðr 

karl sagði til sín. Ljótr mælti þá: „Hví ertu hér, 

Hávarðr karl? Var oss sagt í fyrra dag, atþú værir 

25 at dauða kominn". Hávarðr svarar: „Annars dauða 
muntu fyrr spyrja, kann ek at segja þér víg bræðra 
þinna, þorbjarnar ok Sturlu". Ok er hann heyrir 
þetta, hljóp hann upp í rúminu ok grípr ofan sverð, 
er hekk yfir honum. Ljótr bað menn upp standa 

30 í skálanum ok taka til vápna. Hávarðr hljóp þá 
upp í hvílugólfit ok hjó til Ljóts á oxlina vinstri, 
en Ljótr bráz við hart, ok bar sverðit út af oxlinni 

4. þórhallr: J>órhalli. — 9. mjgk svá: svá mJQk. 

— 10. hleypr: at dyrunum //. — 13. þegar: Jar //. 
]>eir: hverr //. — 15. útganga: -gangurinn. — 18. þar: 
þá. — 20. var : hon //. í>á: því. — 26. muntu : máttu. 

— 28. grípr: ]>rífr. sverð: sitt //. 



HAVARÐARSAGA 35 



ok flusti ofan handlegginn ok af hQiidina í ^lnboga- 
bótinni. Ljótr hljóp fram ór rúminu með brugðit 
sverðit ok ætlaði at hQggva til Hávarðar. J>á var 
Eyjúlfr upp kominn ok hjó á oxlina hægri ok af 
hondina, ok feldu þeir þar Ljót. J)á var yss mikill 5 
í skálanum, vildu húskarlar Ljóts þá upp standa 
ok taka til vápna. Váru þorbrands synir þá inn 
komnir, fengu menn þá einstaka slpg ok skeinur. 
J)á mælti Hávarðr ok bað húskarla vera sem kyrr- 
asta, ok sýna eigi illt af sér, „Ella drepum vér hvert 10 
mannsbarn á fætr gðru". þykkir þeim sá beztr at 
liggja sem kyrrastir. Var Ljótr fám -harmdauði, þó 
at þeir hefði verit með honum. Eptir þat snúa þeir 
út; vildi Hávarðr þar ekki at gera fleira. J>á kómu 
þeir á móti þeim Toríi ok Hallgrímr; hgfðu þeir þá 15 
ætlat til innggngu, ok spurðu hvat at hefði gerz. 
Hávarðr kvað þá vísu: 

8. Hratt gekk sonr, þás sótti 

sunnu bekks at runni 

(hvatr frák at brá bitrum 20 

blóðísi) Geirdísar; 

enn réð Eyjolfr minnask 

eggleiks við kyn seggja, 

geymi-Baldr, at gjalda, 32 

gunnbliks, j<?ru runnum. 25 

Síðan gengu þeir ofan til skútunnar, ok heilsaði 
þórhallr þeim vel. þá spurði Torfi Valbrandsson, 
hvat nú skyldi at hafaz. „Nú skal leita til trausts 

1. flusti: frerast á. — 10. ok //. efter 502. — 13. 
snúa: gengu. — 18. hratt: saal. Rvík udg.; snar 160, 
1006, 552, 560-, snart 502. sonr: sunnur 502. — 19. 
sunnu G. Br.; sunnar hskrr. bekks G. Br.; bliks hskrr. 
runni: minni 160, 1006, munni 552, 560. — 20. at 
F. J.; hjgr 160 , 1006, 552, 560; hjgrvi 502. — 21. -ísi: 
-dýsi 552, 560. — 24. geymi-Baldr F.J.; geymi-Balldrs 
160, 1006, 552, 560-, geira Baldri 502. — 25. -bliks: G. 
Br.; blaks hskrr. jgru F. J.; fyrra hskrr. 

3* 



36 HAVARÐARSAGA 



nokkurs, þó at ekki verði hefndin jafnmikil sem ek 
vilda, þá munu vér þó ekki einhlítir til at halda 
oss eptir þessi verk; eru enn margir frændr þor- 
bjarnar þeir er mikils eru verðir. þykkir mér líkast 
5 at leita til Steinþórs á Eyri; hefir hann helzt haft 
tilmæli við mik, ef ek þyrfta nokkurs við". Allir 
þeir báðu hann fyrir sjá ok sogðuz þat vilja gera, 
er hann vildi, ok eigi fyrr við skiljaz, en hann sæi 
ráð fyrir. Eptir þat halda þeir út á fjorðinn. Tóku 
10 þeir at spenna árarnar, en Hávarðr settiz við stjórn. 
J)á mælti Hallgrímr ok bað Hávarð kveða vísu 
nokkura. Hávarðr kvað þá vísu þessa: 
9. Heldr hofum heiptir goldit 
Hallgrímr saman allir, 
15 (vígs iðrumk þess þeygi) 

þjóreks sonum stórar; 
urðu œski-Nirðir 
oddregns of sok vegnir; 
ætt þjóðar veitk eyði 
20 ímgjarna þorbjarnar. 

13. Nú er ekki at segja frá þeira ferð fyrr en 
þeir koma á Eyri; var þat þann tíma dags, er Stein- 
þórr sat at borðum með menn sína. ]peir ganga í 
stofuna fjórir saman með vápnum; gekk Hávarðr 
25 fyrir Steinþór ok kvaddi hann. Steinþórr tók kveðju 
33 hans ok spurði, hverr hann væri. Hann kvez 
Hávarðr heita. „Vartu í búð várri í fyrra sumar"? 

5—6. haft tilmæli: til haft vilmæli. — 16. stórar: 
stórum 502. — 17. urðu: G. Br.; niordr hskrr. œski-: arske 
160, 1006; æska 502. Nirðir G. Br.; nyrdar 160, 1006, 
552, 560; virdar 502. — 18. oddregns: nadd- 552,560. 
-regnis 560. of tf G. Br. vegnir: nægir vegnar 502. — 
19. Denne verslinje lyder i 502 : ham þiodar leit eg leijde; 
ætt: F.J.; bor 160, 1006; ætt þjoðar: Qr-piáda 552, 560. 
veit: liet 160, 552, 560, 1006; leit 502: — 20. Denne 
verslinje lyder i 502: vígtanna þar kannat. ímgjarna : 
G. Br.; inn- hskrr. — 23. at: yfir. — 24. fjórir: VII. — 
27. fyrra sumar: sagði Steinþórr tf. 



HÁVARÐARSAGA 37 



Hann kvað svá verit hafa. Sleinþórr mælti: „Hafi 
þér sét ólíkara mann, piltar, sjálfum sér, er hann 
er nú, eða þá var hann; sýndiz mér sem hann gæti 
varla gengit staflaust á milli búða ok oss þótti 
líkligr til kararmanns, með því at honum skapraun- 5 
aði mjok. En nú sýniz mér maðrinn hinn gor- 
viligsti undir vápnum; eða segi þér nokkut tíðenda"? 
Hávarðr svaraði: „Vér segjum víg þorbjarnarþjóðreks- 
sonar ok bræðra hans Ljóts ok Sturlu þjóðreks 
sona, Brands hins sterka ok þeira 7 saman u . Stein- 10 
þórr svarar : „þetta eru mikil tíðendi ; eða hverir hafa 
þetta gert, er drepit hafa niðr kappa hina mestu ok 
stóreflismenn?" Hávarðr mælti ok sagði, at þeir 
frændr hafi þat gert. Steinþórr mælti ok spurði, 
hvert Hávarðr ætlaði at leita trausts eptir slíktstór- 15 
virki. Hávarðr svarar: „J>at hefi ek ætlat, sem nú 
er orðit, at leita til þín; þótti mér þú þat mæla í 
fyrra sumar á þingi, ef ek þyrfta lítillar liðveizlu 
við, at ek munda eigi síðr koma til þín en til 
annarra hofðingja". Steinþórr svaraði: „Eigi veit 20 
ek nær þú þykkiz mikillar þurfa, ef nú þarftu lítillar; 
en þat máttu hugsa, at eigi munda ek þá góðr við- 
takna, ef nokkurs þyrfti við, er nú læt ek seintvið; 
skal ok eigi svá vera. Vil ek bjóða þér, Hávarðr, 
hér at sitja með félogum þínum þar til er þessi mál 25 
koma til vegar, vil ek ok því heita, at rétta yður 
mál, því at mjok líz mér svá á yðr, at sá mun 
betr hafa, er við yðr tekr, ok er ekki víst, at jafn- 
roskva menn fái sem þér eruð. Hefir þetta meir 
gengit eptir málefnum, en líkendum". Hávarðr kvað 30 
þá vísu: 



2 — 3. piltar— nú //. efter 502. — 6. mjgk ul. — 
27. mál: z* 160 paafolges dette ord a/eptir, hvilket sprog- 
lig set ikke kan passe; 502 har aptr. ]>ví mJQk: nú. 



38 HAVARÐARSAGA 



10. Nú 's jafngndum efni 
angrsólar fram ganga, 
varra lands, þeirs vilja 
viggs temjendr sik fremja; 

34 5 vesa kveða, hggg enn hoggvin 

hjor saklaussa borva; 
Isfirðinga, urðu 
eirlaust, farit trausti. 
þokkuðu þeir Steinþóri mikilmannligt boð. Hann 
10 bað taka við klæðum þeira ok vápnum ok fá þeim 
þurr klæði. Ok er Hávarðr tók af sér hjálminn ok 
steypir af sér brynjunni, þá kvað hann vísu: 

11. Hlógu herðidraugar 
hvinnendr of sok minni 

15 „fróns", þás frænda mínum 

fellidómr réð bella; 

nú mun, síz vegnir voru 

víg-Njorðungar, horðu 

hóps í hverju bjargi 
20 hóts annan veg þjóta. 

2. fram: frami 160, 1006, 552, 560. — 3. varra : 
var 502. lands F. J., elds hskrr. — 4. viggs temjendr: 
F.J.; vígs teimendr 502; veg stemmendr de andre hskrr. 
sik //. F.J. — 5. vesa: vara 502. kveða: kvaða 1 60, 502. 
n Qgg: G. Br.; ham hskrr. undt. 502: hara. — 6. hjgr: 
hér 160, 1006, 502. -laussa b<?rva : -lausa baurna 160, 
1006; -lausan bera 502. — 7. Isíirðinga: Isfirðingum 
502. urðu: angre 160, 1006, 552; angrs 157, sikkert 
fejllæsning af ordet i 1006. — 8. Denne verslinje findes 
kun i 502, hvor den lyder: eirlaust skartit trausta; farit 
trausti G. Br. Baade delle og tre f&lgende vers mangler 
i 560. — 9. Þpkkuðu : 160 begynder dette stykke med I>at. 

— 14. hvinnendr: vinn- 160, 1006. of: F. J.; um hskrr. 

— 15. þás: G. Br.; á hskrr. — 16. felli: F. J.; falli hskrr. 
réð bella F. J., í skelli 160, 1006; skalla 552. — 17. 
síz: víst 160. vegnir G. Br.; hoggnir hskrr. — 18. 
Denne verslinje lyder i 552: níðingar vurðu víða ; víðníð- 
ingar verðu de ovrige hskrr.; víg NJQrðungar h<?rðu F. J. 

— 19. hóps: hafs 160, 1006. hverju: hveri 1006. hvorju 
hóps 552. — 20. hóts: F.J.; Ljóts 160, 1006; hljóts 552. 
Dette vers mangler i 502. 



HÁVARÐARSAGA 39 



Steinþórr bað Hávarð ganga til bekkjar ok sitja 
gegnt sér, „Ok skipa þar félogum þínum hjá þér". 
Hávarðr gerir ok svá, skipar Hallgrími frænda sínum 
innar frá sér, en innar frá honum sitja þeir þórir 
ok Oddr Jþorbrands synir, en utar frá Hávarði sátu 5 
þeir Torfi ok Eyjúlfr Valbrands synir, þá þórhallr, 
þá heimamenn þeir sem áðr sátu. Ok er þeir setjaz 
niðr, þá kvað Hávarðr vísu: 

12. Hallgrímr skulum heiman 

hlítik vætki (lítit 10 

uggik ógnar mQlum 

íðvandr ór stað bíða; 

en víg þaus vér vpgum, 

vildak aldri gjalda 

geira gætipru, 15 

gorvoll í strá falli. 
þá mælti Steinþórr: „Auðheyrt er þat nú, Hávarðr, 35 
at þér gengr nú flest eptir vilja; enda væri þá svá 
ok, ef ekki eptirmál mundi verða um jafnhrausta 
menn ok ríka, sem þeir váru allir frændr, ok svá 20 
miklir menn, sem enn eru til eptirmálsins". Hávarðr 
kvez aldri hugsa um eptirmál, kvað lokit því heðan 
af, at hann mundi hafa nokkura sorg eða angr í 
sínu hjarta, ok þykkja eigi þann veg vel, sem af 
reiddi hans mál. Var hann ok svá kátr ok glaðr 25 
við hvert mannsbarn, sem ungr væri. Spyrjaz nú 
þessi tíðendi víða, ok þótti með mestum ólíkendum 
verða. Sátu þeir nú á Eyri með Steinþóri bónda. 
Skorti þar ekki fjolmenni mikit ok hinn mesta fagnað ; 

1. ganga: at //. foran 160. — 2. þar ul. þínum — þér : 
sínura — sér. — 10. vætki: vættingi 502. lítit F. J.; líta 
160, 1006, 552; níta 502. — 11. ógnar mQlum: ógnir 
mestu 160, 1006; malum ognar 552. — 12. íðvandr: F. J.; 
oddvargs 160, 1006, iddvargs 552; i 502 lyder denne 
verslinje: oddvangs vest at bíða. — 15. -gru : G. Br.; 
ara hskrr. — 16. vgll: valt 502. strá: stað 502. falli: 
G. Br.; falla hskrr. '— 24. eigi: á. — 24—25. sem af 
reiddi: hafa af reidd. — 26. sem— væri ul. — 27. 
mestum: miklum atburðum ok. 



40 HAVARÐARSAGA 



þar var ekki færa en 60 vígra manna. Hverfum nú 
frá er þeir silja á Eyri með Steinþóri í góðum 
fagnaði ok með miklum kostnaði. 

14. Ljótr hét maðr, hann bjó á Rauðasandi; 
5 hann var kallaðr Hólmgongu-Ljótr. Var hann bæði 
mikill ok sterkr ok hinn mesti hólgongumaðr. Hann 
var bróðir þorbjarnar J>jóðrekssonar. Er svá sagt, 
at Ljótr var hinn mesti ójafnaðarmaðr ok hafði gxi 
í hofði hverjum manni, er eigi vildi laust láta fyrir 

10 honum þat er hann vildi, ok báru engir menn frjálst 
hofuð fyrir honum þar um Rauðasand ok víðar 
annarstaðar. þorbjorn hét maðr, hann bjó þarsem 
heitir á Eyri; hann var auðigr maðr at fé ok kominn 
mjok á hinn efra aldr ok ekki mikilmenni at skapi. 

15 Hann átti 2 sonu; hét annarr Grímr, en annarr 
þorsteinn. Svá er sagt, at þeir Ljótr ok þorbjorn 
áttu eitt veitiengi báðir saman; var þat hin mesta 
gersemi. Var svá skilit, at sitt sumar skyldu hafa 
hvárir, en sá lækr fell fyrir neðan bæ Ljóts, er hljóp 

20 á engit á várin. Váru þar í stíflur ok vel um búit. 
Fór svá jafnan, er jporbjgrn átti at hafa engit, at 
hann náði aldri læknum, ok kom svá, at Ljótr lét 
næsta þau orð um fara, at þorbjorn ætti ekki í ok 
skyldi hann eigi þora at eigna sér. Ok er þorbjorn 

25 heyrði þetta, þykkiz hann vita, at Ljótr mun þat 
efna, sem hann heíir heitit. Var skamt milli bæja 
þeira. Ok einn dag funduz þeir; spurði þorbjorn, 
hvárt Ljótr ætlaði at taka af honum engit. Ljótr 
svaraði, ok bað hann ekki orð til leggja: „Skal þér 

30 eigi duga heldr en gðrum at kvarta um þat, er ek 
vil vera láta; ger annathvárt, lát þér vel líka þat er 
ek vil gera, elligar rek ek þik brott af eignum þínum; 
skaltu hvárki hafa engit né annat u . Ok er {>or- 
bjgrn vissi ójafnað Ljóts, en hann hafði of fjár, þá 

17. veitiengi: vítt engi. — 22. kom : fór. — 23. um: 
sér um munn. í: engit. ok: kvað tf. foran. — 31 — 32. 
ger — gera : //'. efter 502. — 34. hann hafði: sik hafa. 



HAVARÐARSAGA 41 



kaupir hann engit eptir því sem Ljótr kvað á ok 
gaf fyrir 20 hundruð þegar í stað ; ok skilja at því. 
Ok er sveinarnir spyrja þetta, verða þeir stórilla við 
ok kalla þelta hit mesta arfrán, at kaupa þat, er 
hann átti áðr. Spyrz þetta nú víða. þótti monnum 5 
þetta hinn mesti ójafnaðr orðinn. þeir bræðr gættu 
fjár foður síns; var þorsteinn 12 vetra en Grímr 
10. J>at var einn dag á ondverðum vetri, er þeir 
bræðr gengu til fjárhúsa; hafði veðr komit mikit, 
ok ætluðu at vita, hvárt heim væri kominn allr 10 
fénaðrinn. þat bar saman, at Ljótr hafði þá gengit 
um morguninn til reka sinna. Hann var umsvifsmaðr 
mikill um bú sitt. þat var í þann tíma, er svein- 
arnir váru komnir at húsinu, þá sjá þeir, at Ljótr 
gengr neðan frá sjónum. þá mælti þorsteinn við 15 
Grím bróður sinn: „Sér þú Hólmgongu-Ljót þar sem 
hann gengr neðan frá sjónum"? „Hví mun ek ekki 37 
sjá hann a ? segir Grímr. þá mælti þorsteinn: „Mikinn 
ójafnað gerir Ljótr þessi oss ok morgum Qðrum, ok 
er mér þat í skapi at hefna, et ek gæta". Grímr 20 
mælti: „Jpetta er óvitrliga mælt, at þú mundir sýna 
nokkura óvísu af þér við slíkan kappa sem Ljótr 
er, ok gildari en 4 eða 5 aðrir, þó at mjok sé vax- 
nir, ok er hann ekki barna færi u . þorsteinn svaraði: 
„Ekki gerir at letja mik; skal ek til ráða alt at einu, 25 
en þú munt líkjaz foður þínum ok vilja vera ræningi 
Ljóts, sem margir aðrir u . Grímr svarar: „Með því at 
þér er þetta í hug, frændi, þá mun þér verða oflítit 



3. sveinarnir: þeir bræðr. — 8. gndverðum: miðj- 
um. — 10-11. væri — fénaðrinn : hefði komit féit. — 12. 
umsvifsmaðr: saal 502- umsvips- 160, sandsynligvis kun 
en skrivemaade p /. f foran s. — 13 — 14. sveinranir: 
þeir bræðr. — 14. húsinu: fjárhúsum. — 15—18. við 
— Þorsteinn ÍZ / _ 20. mér //. efter 502. þat : eitt //. 

— 22. óvísu: óvissu. — 23. þó — vaxnir: þó at sé vænir. 

— 25. ek: |>ó //. 



42 HAVARÐARSAGA 



gagn at mér, en slíkt sem er, þá skal ek veita þér 
eptir megni u . „þá ferr þér vel", segir þorsteinn, 
„ok má vera at gangi eptir málaefnuin". þeir hofðu 
handQxar í hendi, ok váru þær litlar ok bitrligar. 
5 Standa þeir nú ok bíða til þess er Ljót berr at 
húsinu. Hann snaraz fram hjá þeim; hafði Ljótr 
bolpxi í hendi; hann gengr leið sína ok lætr eigi 
sem hann sjái sveinana. Ok er hann berr fram 
hjá þeim, þá hoggr þorsteinn á oxlina Ljóti; oxin 

10 beit ekki en þó varð hoggit svá mikit, at liQndin 
gekk ór axlarliðnum. En er Ljótr sá, at sveinarnir 
vildu glettaz við hann, snaraz hann við ok hóf upp 
Qxina ok ætlaði at slá þorstein með Qxinni. Ok í 
því er hann reiðir upp Qxina, hleypr Grímr at, ok 

15 hQggr af Ljóti hQndina fyrir ofanúlflið; fellrþániðr 
hQndin með Qxinni. Láta þeir þá skamt hQggva á 
milli. Ok er eigi sagt líkligra en svá, at þeir fella 
þar HólmgQngu-Ljót, en verða ekki sárir; grafa þeir 
hann niðr í fQnnina ok ganga þar frá. Ok er þeir 

20 koma heim, var faðir þeira í durum úti ok spurði, 

hví þeim hefði seint orðit, eða hví blóðug væri 

38 klæði þeira. þeir segja víg Ljóts. Hann spyrr, 

hvárt þeir hefði drepit hann. þeir segja at svá var. 

J)á mælti hann : „Verðið í brott, vándir óhappamenn; 

25 hafið þit unnit hit mesta óhappaverk, okdrepithinn 
mesta hQfðingja ok várn formann. Munu þit þat 
hafa at gert, at ek mun gerr af eignum mínum ok 
qIIu því er ek á, en þit munuð drepnir, ok er þat 
allvel". þorbJQrn hljóp þá brott ok út frá bænum. 

30 Grímr mælti: „Fáumz vit aldri við skrattakarl þenna, 
er svá lætr leiðinliga, ok er þetta eigi meðalvesalingr, 

1. skal: mun. — 3. má — gangi: mætti vera gagn í. 
— 10 — 11. |)ó — axlarliðnum : þó gekk axlarleggrinn ór 
liði fyrir hQgginu. — 13 — 14. ok ætlaði — Qxina ul. — 
17. svá: þat. — 21. seint: svá tf. foran. orðit: fariz. — 
27. gerr: útlægr //. — 30. skrattakarl : skrafkarl. 



HÁVARÐARSAGA 43 



hversu sér lætr u . þorsteinn svarar: „Finnum vit 
hann, því at þat grunar mik, at hann sé eigi jafn- 
reiðr sem hann lætr til reiðuliga u . Eptir þat ganga 
þeir at honum. þorbjorn mælti glaðliga við þá, ok 
bað þá bíða sín þar. Hann gekk þá heim ok var 5 
litla stund á brott; hann kom aptr með hesta tvá vel 
búna. J)á mælti þorbjorn, at þeir skyldi stíga á 
bak: „Vil ek senda ykkr á Eyri til Steinþórs vinar 
míns, biðið hann at taka við ykkr; er hér gullhringr, 
mikil gersemi, er þit skuluð gefa honum. Hefir hann 10 
opt til mælt, ok fengit aldri, en nú skal lausan láta 
fyrir ykkra nauðsyn". Eptir þat minniz karl við 
sonu sína ok bað þá vel fara ok heila hittaz. 
Er nú ekki sagt frá þeira ferð, fyrr en þeir koma 
á Eyri; var þat snemma dags. Ganga þeir til stof- 15 
unnar, ok var hon altjolduð ok skipuð á báða bekki; 
skorti þar eigi glaum né gleði. þeir ganga fyrir 
Steinþór ok kveðja hann vel. Hann tók vel kveðju 
þeira. Hann spurði, hverir þeir væri. |>eir sogðu 
nofn sín ok foður síns. þá mælti þorsteinn: „Hér 20 
er hringr, er faðir minn sendi þér, ok með kveðju 
sína ok bað þess, at þú veittir okkr vetrvist í vetr, 
eða lengr, þó at vit þyrftim u , Steinþórr tók við 
hringnum ok mælti: „Segi þit nokkur tíðendi?" J>eir 
segja þá víg Ljóts ok þat, at þeir hefði drepit hann. 25 
Steinþórr svarar : „þetta er enn orðit undarliga. at 39 
tvau ungmenni hafa orðitat skaðaþvílíkum kappasem 
Ljótr var ; eða hvat var til saka? a þeir sogðu slíkt 
sem þeim þótti vera. Steinþórr mælti: „J>at er ráð 
mitt, at þit gangit yfir fyrir hann Hávarð hæru- 30 
karlinn, er sitr gegnt mér; spyrið hann eptir, hvárt 



1. hversu— lætr ul. — 3. til : sér. — 9. biðið : bið 
ek. — 13. hittaz: aptr //'. — 22. vetrvist: vist — 25. 
])á ul. — 27. orðit — kappa: þvílíkan kappa drepit. — 
30. yfir ul. 



44 HAVARÐARSAGA 



hann vill taka við ykkr eða eigi í sveit með sér". 
Jæir gera nú svá, ganga fyrir Hávarð. Hann fagnar 
þeim vel ok spurði tíðenda ok lét sem hann hefði 
ekki heyrt, en þeir sogðu honum frá sem inniligast. 
5 Ok er lokit var ræðu þeira, sprettr Hávarðr upp í 
móti þeim ok kvað vísu : 

13. þekð liggr vór á vígi 
(vóruð hollir styrþollum) 
ann ek ægis runnum 
10 ógóligu, sólar; 

þann vissak mér manna 
mest alls at hlít fallinn, 
orð spyri fárlig fyrðar 
ílest andskotum vestan. 
15 Hávarðr skipar þeim bræðrum utar frá sér. Sátu 
þeir þá glaðir ok kátir. Spyrjaz nú þessi tíðendi 
um allan Rauðasand ok víða annarstaðar. Finz 
Ljótr þar dauðr undir veggnum. Var þá farit til þor- 
bjarnar, ok hann at spurðr. þrætti þorbjorn ekki, 
20 at synir hans hefði drepit hann. Ok með því at 
Ljótr var óvinsæll um Rauðasand, ok þorbjorn kvez 
hafa illa við orðit ok rekit þá á brott, ok þat bera 
heimamenn með honum, þá verðr þar ekki eptir- 
mál at sinni. Sez þorbjorn um kyrt í búi sínu. 
25 15. Nú er þar til at taka, at þeir sitja á Eyri 
allir saman vel haldnir. Varð Steinþóri kostnaðarsamt, 
40 svá margt fjolmenni sem hann hafði, ok þurfti stór- 
an kostnað til at leggja, svá mikla rausn sem hann 

4. inniligast: var //. — 7 — 8. Disse verslinjer lyder 
i haandskrifterne: 

Þekkiliger var vijgi 

vertu liollur hier þollum. 
. Rettet af F. J. — 9. ann G. Br.; enn hskrr. ægis F. J.; 
æski hskrr. — 10. ógó- G. Br.; ogur- hskrr. — 12. at 
hlít G. Bi\; a hlijn hskrr. — 14. vestan : raestan 160, 1006. 
Dette vers mangler i 502. — 16. ]>á: þar. — 18. undir 
veggnum: hjá veginum. — 24. J>orbjgrn : pá //. — 28. 
rausn : rausnarmenn. 



HAVARÐARSAGA 45 



helt. Atli hét maðr, er bjó í Otradal, ok átti systur 
Steinþórs á Eyri, er þórdís hét. Atli var manna 
minstr ok vesalligastr, ok svá er sagt, at þar eptir 
væri skaplyndi hans, at hann var hinn mesti vesal- 
ingr, en var þó stórra manna ok svá auðigr, at 5 
hann vissi varla aura sinna tal; hafði þórdís verit 
gipt Atla til fjár. Svá er sagt, at bærinn í Otradal 
er kominn mjok af almannaveg; þat var út oðrum 
megin fjarðarins gegnt Eyri. Atli tímði ekki at 
halda vinnumenn ; vann hann bæði nátt ok dag 10 
slíkt er hann mátti. Hann var ok svá einþykkr, 
at hann vildi hvárki eiga við aðra menn gott néilt. 
Hann var hinn mesti búmaðr; hann átti útibúr 
mikit ; var þar í alls konar gæði. þar váru inni 
hlaðar stórir ok alls konar slátr, skreið ok ostar ok 15 
alt þat er hafa þurfti. Atli hafði þar gert sæng sína, 
ok lágu þau þar hverja nátt. Svá er sagt, at einn 
morgun var Steinþórr snemma á fótum ok gekk at 
sæng Hávarðar ok tók á fótum hans ok bað hann 
upp standa. Hávarðr spratt upp skjótt ok fram á 20 
gólíit. Ok er hann stóð upp, þá stóð upp hverr at 
oðrum þeira félaga, því at þat var vanði þeira, at 
allir gengu hvert sem einn þurfti at fara. Ok er 
þeir váru allir búnir, gengu þeir út í túnit. Stein- 
þórr var þar fyrir með nokkura menn. þá mælti 25 
Hávarðr: „Búnir erum vér, bóndi, at fara hvert er 
þér vilið láta fara; viljum vér gjarna þér fylgja hvárt 
sem er rífligt eða órífligt, en þat er eptir metnaðar 
míns, at ek vil eigi vera í þeiri ferð, er ek veit eigi, 
hvert ek skal fara". Steinþórr svarar : „Ek ætla at 30 
fara til Atla mágs míns, ok vil ek, at þér veitið mér 
brautargengi". J>eir gengu ofan til sjóvar; var þar 

1. Otradal: Otrar-, altid 502. — 7. gipt : gefin. 

— 8. er kominn: væri. — 14. konar: kyns. — 21. Ok 
— upp(2): Hann stóð upp ok. — 23. allir: þeir tf foran. 

— 28—29. þat— míns: þat er af mér atsegja. — 29 vil 
eigi : vilie 160 y sikkert fejtskrivning for vil ei. — 30. fara: 
eða til hvers tf. 1006. 



46 HÁVARÐARSAGA 

41 skúta sú er þeir hofðu tekit af þorbirni. ]peir hrundu 
fram skútunni ok tóku til ára ok reru yfir á fjorð- 
inn. þótti Steinþóri þeir félagar til alls harðfengiliga 
taka. þenna morgun stóð Atli bóndi snemma upp 
5 ok gekk af sæng sinni. Atli var svá búinn, at hann 
var í hvítum stakki, stuttum okþrongum; var maðr- 
inn ekki skjótligr á fótum, var hann bæði vesal- 
mannligr ok ljótr at sjá, skollóttr ok inneygr. Hann 
gekk út ok sá til veðrs. Veðr var kalt ok frost mikit. 

10 Hann sá, at skip fór'handan yfir fjorðinn ok komit 
mjok at landi, ok kendi þar Steinþór bónda mág 
sinn ok varð eigi gott við. Garðr stóð í túninu ok 
meir út á vollinn; stóð þar í heykleggi einn, ok dregit 
at ollum megin. J)at var bragð Atla, at hann hljóp 

15 í garðinn ok velti kleggjanum ofan á sik, ok lá 
Atli þar undir. Nú er at segja frá Steinþóri ok 
þeim ollum saman, at þeir koma at landi ok ganga 
upp til bæjarins, ok er þeir koma í útibúrit, þá 
spratt þórdís upp ok fagnaði vel bróður sínum ok 

20 ollum þeim, ok kvað hann sjaldsénan þar. Stein- 
þórr spyrr, hvar Atli mágr hans var. Hon kvað 
hann fyrir litlu brott genginn. Steinþórr bað þá leita 
hans. ]i>eir leituðu hans um bæinn ok fundu ekki 
ok segja síðan Steinþóri. J)á mælti þórdís: „Hvat 

25 viltu hingat frændi til vár?" Hann svaraði: „þat 
hafða ek ætlat, at Atli skyldi hafa gefit méreðaselt 
mér fong nokkur". Hon svaraði: „Eigi þykkjumz ek 
síðr ráða eiga, en Atli; vil ek at þú hafir slíkt ér 
þú vilt". Hann kvaz þat gjarna vilja. Eptir þat 

30 ryðja þeir búrit ok bera ofan á skútuna til þess at 
hon var hlaðin; váru þar alls konar fong. J)á mælti 
Steinþórr: „Nú skulu þér fara heim á skútunni, en 

3 — 4. til — taka: heldr harðfengligir til hvers sem ]>eir 
tóku. — 7. skjótligr: skgruligr. — 8. skgllóttr: bæði 
//. foran. inneygr saal. rettet; -eygðr hskrr. — 10. handan 
/z /. _ 14. at saal. 502; af 160. — 22. brott: út. — 
28. slíkt er: svá niikit sem. 



HÁVARÐARSAGA 47 






ek skal hér eptir vera hjá systur minni; er mér 
forvitni á at vita, hversu Atli mágr minn lætr sér 
þá er hann kemr aptr". Hon svarar: „þarfleysu eina 42 
ætla ek þetta vera, frændi minn, sagði þórdís; mun 
þér ekki þykkja gaman í at heyra til hans, en þó 5 
skaltu ráða; en því skaltu heita mér, at vera ekki 
verri vin Atla en áðr, hvat sem hann mælir eða 
gerir". Steinþórr játaði þessu. Hon lét hann vera 
undir fortjaldi nokkuru þar sem engi mátti sjá hann; 
en þeir halda heim aptr á skútunni. J)eir hofðu 10 
hvastmjok á fjorðinn ok fengu mjok innanvátt, áðr 
þeir kómu at landi. 

16. Nú er þar til at taka, er Atli liggr undir 
kleggjanum; ok er hann sér, at þeir eru undan 
landi, skríðr hann undan kleggjanum, ok er hann þá 15 
svá stirðr ok kalinn, at hann má varla upp standa. 
Dragnar síðan heim at búrinu ok er hann kemr 
inn, skelfr hann svá mjok, at glamrar í honum hver 
tonn ok gnotrar. Hann rekr upp sjónirnar ok 
sér, at rutt er búrit. Hann mælti þá : „Hvaða ráns- 20 
menn hafa hér komit?" þórdís svarar : „Engir hafa 
hér rænt, en þó kom hér Steinþórr bróðir minn 
með menn sína, ok gaf ek honum þat er þú kallar 
rænt". Atli svaraði: „þess mun ek mest iðraz, er 
ek hefi þik fengit, ok er ek vesall eigu; veit ek eigi 25 
hverr verri maðr er en Steinþórr bróðir þinn, eða 
hverir meiri ránsmenn eru en þeir sem með hon- 
um eru, en tekit nú frá mér ok stolit ok rænt hér 
ollu, svá at vit munum brátt á húsgangi". J)á mælti 
J)órdís : „Aldri mun okkr fé skorta ; ok far í sæng 30 

5. ]>ykkja — í: gagn í. — 9. fortjaldi ngkkuru: fortjald- 
inu. — 10 — 11. ]>eir — áðr: unz, ikke punktum i 502. — 
14. eru: róa. — 15. kleggjanum: heyinu. — 18 — 19. 
glamrar — ok: gnptrar í honum hver tgnnin. — 19. sjón- 
irnar: skygnurnar. — 21 — 22. Engir— rænt : Engir ráns- 
menn hafa hér komit né rænt. — 22. þó ul. — 25. eigu: 
minnar //. — 29. húsgangi: húsgang fara. — 30. skorta: 
karl minn sæll á meðan vit lifum f/. 



48 HAVARÐARSAGA 



þína, ok lát mik verma þik nokkut, þykki mér sem 
þú sér stórliga kalinn". Ok þat verðr, at hann 
hokrar undir klæðin hjá henni. þykkir Steinþóri 
mágr sinn alllítilfjorligr vera; heíir ekki á fótunum, 
5 en steypt stakki á hofuð sér, ok tók hvergi ofan. 
Atli smýgr þá niðr undir hjá henni ok er málóði; 
ámælir jafnan Steinþóri ok kallar ránsmann. Eptir 
þat þagnar hann nokkura stund. Ok er honum hit- 
43 nar, þá mælti hann : „]?at er þó at segja, at mikla 

10 gersemi á ek þar sem þú ert, er þat ok satt at segja, 
at slíkr rausnarmaðr mun eigi íinnaz sem Steinþórr 
mágr minn; er ok þat vel komit sem hann hefir haft, er 
þat sem ek varðveitta". Gengr þetta nú lengi, at 
hann lofar Steinþór. Steinþórr gengr þá fram at 

15 sænginni, ok er Atli sér hann, stendr hann upp ok 
fagnar honum. J)á mælti Steinþórr : ,,Hvárt þykki þér, 
Atli mágr, ruz hafa búrit? u Atli svaraði: „J>at er nú 
sannast, at mér þykkir þat alt bezt komit, er þú 
hefir; vil ek ok þat bjóða þér, at þú hafir þat alt 

20 af mínu gózi, sem þú vilt, því at eigi skortir tii. 
Hefir þú hit hofðingligsta ráð upp tekit, tekit við 
þeim monnum, er rekit hafa harma sinna; muntu 
þá ætla út at leysa stórmannliga, máttu verða af 
því hinn stórmannligsti". J)á mælti Steinþórr: „J)ess 

25 vil ek biðja þik, Atli mágr, at þú gerir þik eigi 
jafnvesalan sem þú heíir gert þik áðr; tak þik upp 
vel ok haf vinnumenn fyrir þik ok ver siðblandinn 
við aðra menn. Veit ek, at þú ert ekki lítilmenni, 
þó at þú gerir þik svá fyrir skaplyndis sakir". Atli 

5. steypt— hgfuð: steypir stakki af h^fði. — 6. niðr 
tf. efter 502. málóði: um stund //. — 9. í>ó: sannast //. 
— 12. komití/". efter502. — 12— 13. er— sem: en. — 14. 
Stein|)ór: í hverju orði //. fram:framan. — 16. honum: 
vel //. — 18. alt— komit: allvel komit ok bezt. — 23. 
stórmannliga : vel. af : //. efter 502. — 24. því : í>eiri 
lausn. — 27. siðblandinn: -blandur 160, sikkert fejllœs- 
ning af -blandinn; -blendinn 502. — 29. skaplyndis: 
saal. 502; -lyndar 160. 



HAVARÐARSAGA 49 



hét nú þessu. Ferr Steinþórr heim um daginn. Skilja 
þeir mágar með mikilli blíðu, ok kemr svá heim á 
Eyri, ok þykkiz vel farit hafa. Sitja nú heima, ok 
leið á vetrinn. þeir hofðu gleði mikla á Eyri um 
vetrinn. Váru þar skinnleikar knáir. 5 

17. Svartr hét maðr, hann var þræll þar á Eyri, 
mikill ok sterkr, svá at hann hafði 4 manna megin; 
var hann þarfr búi, vann hann mikit. J>at var einn 
dag, at Steinþórr lét kalla til sín þrælinn ok mælti 
við hann: „í>eir vilja, at þú værir í leik með oss í io 
dag, því at oss vantar einn mann". Svartr svarar: 
,,Ekki þarf at biðja mik til þess, því at ek á margt 
at vinna; get ek ok, at kappar þínir vili eigi vinna 
fyrir mik ; en þó skal þetta veita þér ef þú vilt u . Svá 
er frá sagt, at Hallgrímr skyldi í móti Svarti; er 15 44 
þar ok bezt frá at segja, at í hvert sinn, er þeir 
takaz á, þá fellr Svartr, ok eptir hvert fall þá fara 
af honum skórnir, ok tefz hann þar af longum at 
binda á sik skóna. Ferr svá lengi dags, ok gerðu 
menn hér at mikit óp ok hlátr, en Hávarðr kvað 20 
vísu : 

14. Varð at viggja Njorðum 
Valbrandssonum, handan 
(þess minnumk nú) þvinnils 
þvengr vanbundinn lengi, 25 



2. mikilli blíðu : miklum blíðleikum. — 3 — 4. ok — 
vetrinn: um vetrinn. — 4 — 5. um vetrinn ul. — 5. 
knáir: ok knattleikar — 10. J>eir vilja: þat vilda ek. 

— 14. fyrir mik: með mér. — 18. tefz— af: gengr — at. 

— Verset mangler i 502. — 22. Varð: eg tf. 160. viggja 
G. Br.; væcke 160, 1006; vecke 552, 560. NJQrðum G. 
Br.; mordnm 106, 1006; njordum 552,560. — 24. minn- 
umk nú: minn minzt um 1006. í>Vinnils G. Br.; ])innils 
hskrr. — 25. þvengr G. Br.; þveings hskrr. -bundinn : 
-kunnden 160; bundins 552, 560. 



50 HAVARÐARSAGA 



þás, skerfoldar, skyldi 
(skjalda hlums) á sumri, 
(garðr svall) gofug sólar 
Gefn, míns sonar hefna. 
5 Leikrinn var hinn bezti. Var Hallgrímr þá 18 vetra 
gamall ok þótti líkligr til afreksmanns þá er væri 
fullþroskaðr. Svá er sagt, at af leið vetrinn ok varð 
ekki til tíðenda, ok alt þar til er þeir bjugguz til 
þings. Steinþórr léz eigi vita, hvert ráð hann skyldi 
10 sjá fyrir þeim félogum. Vildi hann eigi hafa þá til 
þings með sér, en þótti ekki gott at láta þá vera 
heima um þingit. Ok fám dogum fyrir þingit funduz 
þeir Atli. Atli spurði, hvat hann mundi sjá fyrir 
vistarmonnum sínum um þingit. Steinþórr kvaz eigi 
15 víst vita, hvar hann mundi þeim svákoma, at hann 
væri óhræddr um þá : „Nema þú takir þá". Atli 
mælti: „Bindaz mun ek í at taka við þessum monnum". 
„|)á gerir þú vel", sagði Steinþórr. Atlimælti: „Eptir 
megni mun ek veita þér þat er þú vilt". Steinþórr 
20 mælti: „]?ar treysti ek þér allvel til. 

18. Eptir þetta ferr Hávarðr brott með Atla ok 

hans félagar. Koma þeir í Otradal. Tekr hann við 

Hávarði báðum hondum. Skorti þar ekki, þat er 

45 hafa þurfti ; gerði hann þeim hina beztu veizlu. 

2. hlums: hlunns 160, 1006. — 3. garðrsvall: garder 
snall 160, 1006; græfur svall 552, 560; garðr G. Br. g^fug 
F.J.;gy\ftrs 160,1006; gylfurs 552, 560. sólarF. /.; sjófar 
160, 1006, 552: sjáfar 560. — 4. Gefn— sonar G. Br.; 
geing mijns sonar 160; gengit mijns far 1006; gegn 
mijns fgdur 552, 560. hefna : hegna 552, 560. — 6. af- 
reks-: frækins. — ll.ekkigott: Jó mikit. 11 — 12.vera — 
þingit : umsjálausa heima. — 12. fyrir þingit: síðar. — 14. 
um þingit ul. — 15 — 16. hvar þá ui — 17. Bindaz — mgnn- 
um : Þér mun eigi boðligt þykkja, en £0 mun ek bjóð- 
az til at taka við þeim, ok halda eptir megni meðan J)ér 
eruð á ])inginu. — 18— 1 9. I>á— vilt ul. — 19—20. Steinl)órr 
— til: hann kvez ]>at gjarna vilja ok þér trúi ek bezt. 
— 23. Hávarði: þeim. 



HÁVARÐARSAGA 51 



Váru þar 10 karlar vígir. Lét Atli ryðja búrit ok 
gerði þar sængr þeira ok festi þar upp vápn þeira, 
ok var þar búit um hit bezta. En Steinþórr boðar 
at sér m^nnum, skorti þar eigi vini né frændr; var 
hann ok mægðr við hofðingja. Reið hann á þing 5 
við CCC manna; váru þat alt hans þingmenn, vinir, 
frændr ok mágar. 

19. þórarinn hét maðr; hann var goðorðsmaðr 
vestr um Dýrafjorð, hgfðingi mikill ok nokkut við 
aldr, hann var bróðir þeira J)jóðreks sona; var hann io 
miklu hyggnastr ok spakastr. Hann hafði spurtþessi 
tíðendi, víg bræðra sinna ok frænda, ok þótti 
sér nær hoggvit vera, ok þóttiz eigi sitja mega hjá 
slíkum málum, þar sem mest kom til hans eptir- 
málit. Ok áðr til þings var riðit, stefnir hann at sér 15 
monnum um Dýrafjorð, ok þar sem váru vinir ok 
frændr. Dýri hét maðr, er þar var annarr mestr 
hofðingi; hann var vinr mikill þórarins goða. þor- 
grímr hét son hans ; var hann fullþroskaðr maðr þá 
er þetta var tíðenda. Svá er frá honum sagt, at hann 20 
var mikill ok sterkr, fjolkunnigr ok hinn margvísasti, 
ok gerði margt með goldrum. Bar iþórarinn þetta 
mál upp við vini sína, ok var þat ráð þeira allra 
saman at þessu, at þórarinn ok Dýri ríða á þing 
við CC manna, en þorgrímr Dýrason bauz til at 25 
drepa Hávarð ok þá alla saman frændr ok félaga. 
Kvez spurt hafa, at Steinþórr á Eyri hefði haldit 
þá um vetrinn, ok heitit at halda þeira málum 
til fullra laga við þá sem eptirmálsmenn væri 
við þá frændr. Kvez þorgrímr vita, at Steinþórr væri 30 
heiman riðinn með mikit fjolmenni, en þeir frændr ok 

3. búit um : búiz við. boðar: hafði boðit. — 10. Þjóðreks: 
saal. ogsaa 502. — 10 — 1 1 var — spakastr u/. — 12. víg: 
ok //. foran i 160. — 13. sitja : sneiða. — 14 — 15. eptir- 
málit: eptirmálstaðr. — 15. Ok áðr ul. — 16 — 17. I>ar 
— frændr: þarmeð vinum ok frændum. — 21. fjQlkunnigr 
ok: þarmeð. — 22. ok — gQldrum ul. — 23. sína : ok 
frændr tf. — 24. Dýri: skyldu //. — 29. laga: svara. 
eptirmálsmenn: til eptirmáls. — 31. frændr ok ul. 

4* 



52 HAVARÐARSAGA 



félagar væri komnir í Otradal til Atla veslingsins, 
mágs Steinþórs : ,,Ok mun ekki fyrir verða, at drepa 
hvern á fætr oðrum". Var þetta ráð tekit, at J>or- 
46 grímr ríðr heiman við 18. mann. Er eigi sagt frá 
5 ferð þeira, fyrr en þeir koma til bæjar Atla í 
Otradal; var þat einn morgun snemma, ok ríða í 
eitt dalverpi, þat er eigi mátti sjá frá bænum. Bað 
þorgrímr þá stíga af baki; kvað sik svá syfja, at 
hann mátti engan veg upp sitja. þeir gera nú svá; 

10 létu hestana bíta, en þorgrímr sofnaði ok breiddi 
feld á hofuð sér ok lét illa í svefni. 

20. Nú er þar til at taka, hvat þeir hafaz at 
heima í Otradal. J>eir sofa í útibúrinu um náttina, 
sem þeir áttu vanða til. Um morguninn vakna þeir 

15 við þat, at Atli lét illa í svefni, svá at engi þeira 
mátti fyrir sofa, því at hann brauz um ok blés ok 
barði bæði hondum ok fótum í sænginni, þar til er 
Torfi Valbrandsson hljóp upp ok vakti hann ok 
sagði, at engi mætti sofa fyrir honum ok látum 

20 hans. Atli sez upp ok strauk um skallann. Há- 
varðr spyrr, hvárt nokkut hefði borit fyrir hann. 
Hann kvað heldr þat vera: „Ek þóttumz ganga út 
ór búrinu, ok sá ek at vargar runnu sunnan á 
vollinn 17 saman, en fyrir vorgunum rann refkeila 

25 ein. J>at var svá slægligt kvikindi, at slíkt hefi ek 
aldri sét fyrri; þat var ógurligt mjok ok illiligt, þat 
skygndiz víða ok á ollu vildi þat augu hafa, ok 
oll sýnduz mér dýrin grimmlig. En er þau váru 
komin heim at bænum, þá vakti Toríi mik, ok veit 

30 ek víst, at þat eru manna hugir; skulu vér þegar 
upp standa". Atli hafnaði eigi vana sínum, sprettr 



3. tekit: saal. 502; lokit 160. — 13. heima: á bænum 
tf. — 16. brauz um : hraut. — 23. ór búriríu: fram ór 
útibúrinu. — 24. 17: 18. — 26. ógurligt mjgk: ólmligt. 
illiligt: illúðligt. — 27. skygndiz: skundaði. 



HÁVARÐARSAGA 53 



upp, ok steypir á sik stakki sínum, svá út sem 
kólíi skyti; en þeir taka vápn sín ok klæði ok 
búaz sem skoruligast. Ok er þeir váru mjok búnir, 
kom Atli aptr ok var þá kominn í sterka brynju ok 
brugðit sverð í hendi. J)á mælti Atli: „J>at er líkast, 5 
at þetta fari svá sem margr hefir getit til, at Stein- 
þóri mági mínum mundi þat þeygi vel duga at láta 
yðr hér niðr koma. Nú beiðumz ek þess, at þér látið 47 
mik fyrir ráða tilskipun fyrir oss; er fyrst mitt 
ráð, at vér gangim út undir hússvegginn ok látim 10 
eigi stanga oss inni, get ek ok yðr þat íhugatflýja 
ekki, hvat sem at hondum kemr". J>eir segja svá 
vera. 

21. Jpar er nú til at taka, at þorgrímr vaknar; 
var honum orðit heitt. Hann mæltiþá: „Heima heíi 15 
ek verit um hríð á bænum, ok er svá vilt fyrir mér, 
at ek veit eigi frá mér, en þó munum vér heim 
ganga at bænum. Ætla ek, at vér skulim brenna 
þá inni ; þykki mér þat skjótast mega yfir taka". Taka 
þeir nú vápn sin ok ganga heim á vollinn. Ok er 20 
þeir Atli sjá mennina, þá mælti Atli: ,,{>at er ætlan 
mín, at þeir sé hér komnir Dýrfírðingarnir, ok sé 
fyrir þeim þorgrímr Dýrason, er verstr maðr er í 
ollum Dýrafirði ok fjolkunnigastr. Eru þeir hinir 
mestu vinir þórarins, er eptirmál á um bræðr sína. 25 
Ætla ek mér, þó at ólíkligt sé, at ganga á móti 
þorgrími, en þér, Hávarðr, ætla ek at ganga í móti 
tveimr, ertu reyndr ok kappi mikill. Hallgrími 
frænda þínum ætla ek ok tvá þá sem gildastir eru, 
Valbrands sonum, Torfa ok Eyjúlfi, ætla ek fjóra, 30 
ok þeim J>orbrands sonum, Oddi ok þóri, ætla ek 
ok fjóra, þorbjarnar sonum, Grími ok þorsteini, 
ætla ek þrjá, en þá ætla ek sinn mann hverjum 

1. svá: skundar tf. foran. — 3 mjgk búnir: ra. svá 
viðbúnir — 7. þeygi tf efter502. — ll.stanga: fanga. 
— 24. fjglkunnigastr: saal. 502; -kunnastr 160. — 28. 
ok ul. 



54 HAVARÐARSAGA 



þeira þórhalls ok húskarls míns". Ok er Atli hafði 
til skipat sem hann vildi, þá gengu þeir þorgrímr 
sunnan at húsum. Sjá nú at þar er oðruvíss fyrir 
búit en þeir ætluðu; standa þar menn með vápn- 
5 um ok búnir tilviðtoku. þá mælti þorgrímr: „Hverr 
veit, nema Atli hinn ragi sé brogðóttari, en vér 
ætlum, en þó skulum vér á móti þeim alt at einu". 
Hlaupaz menn nú at, svá sem ætlat var. þat var 
48 hit fyrsta athlaup, at Atli hinn litli hljóp at þor- 

10 grími ok hjó til hans tveim hondum með sverðinu, 
ok beit eigi á. þeir hjugguz til nokkura stund, ok 
beit ekki á þorgrím. þá mælti Atli: ,>Trolli líkr 
ertu, þorgrímr, en eigi manni, er þik bíta engi járn". 
þorgrímr svaraði: „Hví dirfiz þú at tala um slíkt, 

15 því at ek hjó til þín áðan svá sem mér var hægast, 
ok beit eigi á þinn vánda skalla". Atli sér at eigi 
mun svá búit hlýða; kastar síðan sverðinu ok 
hleypr undir þorgrím ok rekr hann niðr við vollinn. 
Nú er eigi vápnit hjá honum, en hann veit at liðs- 

20 munr er rnikill; verðr honum þat fyrir, at hann 
greyfiz niðr at honum þorgrími ok bítr sundr í 
honum barkann, dregr hann síðan þangat til er 
sverð hans var ok sníðr af honum hofuðit. Eptir 
þat rekr hann upp skygnurnar ok sér, at Hávarðr 

25 hefir felt annan þeira, er hann átti við. Hleypr Atli 
þar fyrst at, ok skipta þeir eigi lengi hgggum við 
hann áðr hann fellr. Hallgrímr hafði drepit báða 
þá, er hann átti við, ok svá Toríl, Eyjúlfr hafði 
drepit annan þann er hann átti við, þórir ok Oddr 

30 hofðu drepit þrjá, en eptir var einn, þorsteinn ok 
Grímr hofðu felda tvá, en einn var eptir, þórhallr 
hafði drepit þann er hann átti við, húskarl hafði 

3. húsuni: húsinu. fyrir: um. — 14. um ul. — 
17. hlýða: hlíta. — 19. er tf. efter 502. — 21. greyfiz : 
grúfaz. — 24. upp tf efter 552, 560, 217. upp skygn- 
urnar: skygnurnar í 502. — 30 — 31. í>orsteinn — eptir ul. 



HÁVARÐARSAGA 55 



eigi drepit þann er honum var ætlaðr. Hávarðr bað 
at hætta skyldi. þá mælti þorsteinn þorbjarnarson : 
„Eigi skal faðir minn þat spyrja vestr á Rauðasand, 
at vit bræðr vinnim eigi hlutverkum okkrum sem 
aðrir menn; u hann hleypr at einum þeira með reidda 5 
qxí ok rekr í hQfuð honum, svá at þegar fekk hann 
bana. Atli spurði, hví hann skyldi eigi alla drepa. 
Hávarðr kvað þat til einkis vera. Atli settiz niðr 
ok bað þá leiða fyrir sik. Hann rak af þeim hárit 
ok gerði þeim koll ok bar í tjoru eptir, síðan tók 10 49 
hann kníf sinn ór skeiðum ok rak af þeim Qllum 
eyrun ok bað þá svá markaða fara á fund Dýra 
ok þórarins; kvað þá heldr muna mega, at þeir 
hefði fundit Atla hinn litla. Eptir þat fara þeir 
þaðan þrír, en kómu 18 saman, allir frækiligir ok 15 
vel búnir. Hávarðr kvað þá vísu. 

15. J>at mun vestr ok vestan 

(varð <?r roðin SQrum) 

orð til Isafjarðar 

(oddregns) koma þegna, 20 

at til geira glettu 

gunn-nœringar fœri, 

vægr es vQxtr í augum 

Valbrands sonum, handan. 
Eptir þat snúa þeir áleiðis ok jarða þá er drepnir 25 
váru, taka síðan á sik náðir ok frelsi slíkt sem þurfti. 
22. Nú er þar til at taka er menn kómu á þing; 
var þar fjolmenni mikit. Váru þar hQfðingjar miklir 
ok mikils verðir; þar var Gestr Oddleifsson. Stein- 

7. hann ul. — 9. rak: rakar. — 11. rak : skar. — 
18. Denne verslinje lyder i 502: virdar rodni saran. sýrum 

F. J. ; sáran hskrr. — 19. orð: aulld 502. ~ 20. koma: 
komu 160, 1006; kjemur 502. ]>egna: fregna 502. — 
21. glettu: gletti 552, 560. — 22. gunn-nœringar F. J.\ 
-œringar hskrr. fœri G. Br. ; væri hskrr. — 23. vægr 

G. Br.; vegur 552; vogur de ovrige. — 24. sonum hand- 
an: siner handar 502. — 26.])urfti: þeir Jurftu. — 27. 
taka: víkja. — 28. miklir: margir. 



56 HAVARÐARSAGA 



þórr af Eyri ok þeir Dýri ok þórarinn. Var þá talat 
um mál þeira oll saman; var Steinþórr fyrir h<md 
þeira Hávarðar. Bauð hann sættir fyrir þá ok gerð 
Gests Oddleifssonar ; kvað honum kunnigast um 
5 málit. Ok með því at þeir vissu áðr, hversu þeir 
hofðu undir búit, þá gengu þeir at ollu þessu glað- 
liga. þá mælti Gestr: „Með því at þat er vili hvárra- 
tveggja, at ek tala hér nokkut um, þá skal eigi seint 
til láta. Mun ek þar fyrst til taka, sem hit fyrra 

10 sumar var talat, um víg Óláfs Hávarðssonar, at ek 

geri þat þrenn manngjold, skulu þar niðr falla víg 

50 Sturlu ok þjóðreks ok Ljóts, er mjok váru saklausir 

drepnir. En Jporbjorn þjóðreksson skal hafa fallit 

ógildr fyrir ójafnað sinn ok fyrir marga óheyri- 

15 liga tiltekt, þá er hann hefir haft við Hávarð ok 
marga aðra ; svá ok þeir Vakr ok Skarfr bræðr skulu 
hafa fallit óhelgir. En víg þeira skulu jofn vera Brands 
hins sterka ok Áns fóstra Hallgríms, gjalda ein 
manngjold fyrir fylgðarmann Ljóts at Mánabergi, er 

20 þeir Hávarðr hofðu drepit. Svá ok um víg Ljóts; 
kann ek eigi fé at gera, er þat ollum auðsætt, ójafn- 
aðr sá, er Ljótr hetir haft við þorbjorn ok alla aðra 
þá er hann heíir mátt; gekk þat eptir málefnum, at 
tvau born skyldu drepa þvílíkan kappa sem Ljótr 

25 var; skal ok J)orbjorn hafa engi þat alt frjálsliga, 
er þeir áttu báðir saman áðr. En til huggunar við 
þórarin, þá skulu þessir menn farautan: Hallgrímr 
Ásbrandsson, Torfi ok Eyjúlfr Valbrands synir, 
þórir ok Oddr þorbrands synir, þorsteinn ok Grímr 

30 þorbjarnar synir; með því at þú ert gamlaðr mjok, 
þá skulu þeir eigi koma út fyrr en þeir spyrja at 

6 — 7. qIIu — glaðliga: saal. 502; pessu allgleðilega 160. 

— 8. seint: saai 502; sumt 160. — 10. talat: um at tf. 

— 16. bræðr: saal. rettet; bræðrungar 160; systrungar 
hans 502. — 21. auðsætt: anðsagt. — 22. alla: fleiri. 



HÁVARÐARSAGA 57 



þú ert allr. En Hávarðr skal færa bústað sinn, ok 
vera ekki í þessum landsfjórðungi, ok svá þórhallr 
frændi hans. Vil ek, at þér sættiz heilum sáttum, 
ok sé þetta prettalast af hvárumtveggjum' 1 . Eptir 
þat gengr Steinþórr at, ok tekr sætt fyrir Hávarð ok 5 
þá alla félaga, með því skilorðí, sem Gestr hafði 
fyrir sagt. Steinþórr geldr ok C silfrs þat er 
gjalda átti. Gengu þeir þórarinn ok Dýri at ollu 
drengiliga ok létu sér vel líka þat er gert var. Ok 
er þessum málum var lokit, þá kómu þar þeir af- 10 
eyringar á þingit, ok segja þessi tíðendi at ollum 
áheyrondum, sem gerz hofðu í ferð þeira. þótti ollum 
þetta mikil tíðendi, ok þó farit makliga. J>ótti monn- 
um þorgrímr hafa dregiz til fjandskapar við þá, en 
orðin umskipti jafnlig. J)á mælti Gestr: „þat erþó 15 51 
sannast at segja, at þér frændr eruð ólíkir oðrum 
mgnnum at illsku ok ódrengskap; eða hví varð þér 
þetta fyrir, þórarinn, at láta sem þú skyldir sætt- 
az, en fara með slíka prettvísi? Nú með því at ek 
hefi hér nokkut um talat áðr, þat er til vægðar mætti 20 
komaz þitt mál, þá læt ek nú þó standa svá, eptir 
því sem áðr var gert ok talat, en hins væri þit verðir, 
J)órarinn ok Dýri, at ykkur mál væri mjok spjollut 
fyrir ykkra undirhyggju; en þat skal þar fyrir koma, 
at ek skal aldri at ykkrum málum veita. En þú, 25 
Steinþórr, lát þér þetta vel líka, fyrir því, at heðan 
af skal ek veita þér at málum þínum, við hvern sem 
þú átt um; hefir þér þetta vel farit ok drengiliga. 
Steinþórr sagði, at Gestr skyldi þá mestu um ráða; 
„þykki mér þeir nú hafa af hinn versta, látit menn 30 
sína marga ok þar með drengskap sinn". 

1. ert tf efler 502. færa : saal. 552, 560, 217; fara 
á 160, 502. — 2. landsfjórðungi: fjórðungi. — 10—11. 
afeyringar: af Eyri. — 12. þeira : þeiri. — 18. skyldir: 
vildir. — 19 — 20. ek — talat: hér hefir ngkkut verit um 
talat. — 21. |)itt: þetta. — 30. versta: beðit tf. 



58 HÁVARÐARSAGA 



Eptir þetta slíta þeir þingit. Skilja þeir Gestr ok 
Steinþórr með mikilli vináttu, en þeir þórarinn ok 
Dýri unðu við stórilla. Ok er Steinþórr kom heim 
á.Eyri, sendir hann eptir þeim í Otradal. Ok er 

5 þeir finnaz, segja hvárir oðrum sem farit hafði. 
þótti þeim allvel farit hafa ór því sem ráða var. 
iþokkuðu þeir Steinþóri fyrir forganginn, sogðu ok 
at Atli mágr hans hefði vel við þá gert, enda hversu 
hraustliga hann hefði fram gengit, ok sogðu hann 

10 hinn hraustligsta dreng. Gerðiz þá hin bezta vinátta 
með þeim mágum; var Atli þaðan af haldinn hinn 
bezti drengr hvar sem hann kom. 

23. Eptir þat ferr Hávarðr ok þeir allir heim 
til ísafjarðar; verðr Bjárgey þeim stórliga fegin, ok 

15 svá feðr þeira bræðra, ok þykkjaz nú ungir orðnir í 

annan tíma. Nú tekr Hávarðr þat til ráðs, at hann 

býr til veizlu mikillar, var þar bær mikill ok stór- 

52 mannligr; skorti þar engan hluttil. Síðan býðr hann 

Steinþóri af Eyri ok Atla mági hans, Gesti Oddleifs- 

20 syni ok ollum mágum sínum ok frændum. Verðr 
þá fjolmenni mikit ok hin vænsta veizla. Sitja þar 
viku allir saman glaðir ok kátir. Hávarðr var stór- 
auðigr maðr at alls konar fé, ok at lyktum veizl- 
unnar gefr Hávarðr Steinþóri 30 geldinga ok 5 yxn, 

25 skjold ok sverð ok gullhring hina beztu gersemi. 
Gesti Oddleifssyni gaf hann tvá gullhringa ok 9 yxn. 
Atla bónda gaf hann ok góðar gjafir, Valbrands 
sonum ok þorbrands sonum ok þorbjarnar sonum 
gaf hann ok ollum hinar beztu gjafir, sumum vápn 

30 góð ok aðra hluti. Hallgrími frænda sínum gaf hann 
sverðit Gunnloga ok þar með oll hervápn harla góð. 

6. farit hafa : skipat hafa verit. — 8. enda : saal. 
502; eða 160. — 10. hraustligsta: hraustasta. — 11. 
haldinn: kallaðr. — 17 — 18. var— stórmannligr: var hon 
allstórmannlig. — 18. hann: til tf. — 21. ])á: Jar. 
værista veizla: bezta veiting. — 25. gullhring: einn tf. 
foran. gersemi: gripi. 



HÁVARÐARSAGA 59 



þakkaði þeim ollum góöa fylgð ok drengiliga fram- 
gongu. Ollum gaf hann góðar gjafir, þeim sem hann 
hafði þangat boðit, því at hvárki skorti til gull né 
silfr. Ok eptir þessa veizlu ríðr Steinþórr heim á 
Eyri, en Gestr á Barðastrond, Atli í Otradal. Skilja 5 
nú allir með hinum mestum kærleikum. En þeir, er 
utan skyldu, fara vestr í Vaðil ok þar uian um 
sumarit; gefr þeim vel, koma við Nóreg. Réð þá 
Hákon jarl fyrir Nóregi. Váru þeir þar um vetrinn, 
en um várit fá þeir sér skip ok leggja í hernað ok 10 
verða hinir frægstu menn. Hafa þeir þá iðju nokk- 
ur misseri. Fara þeir nú út hingat, ok var þórarinn 
þá dauðr. Urðu þeir ágætir menn ; eru af þeim miklar 
sogur hér á landi ok víðar annarstaðar. Lýkr nú 
hér frá þeim at segja. 15 

24. Svá er sagt frá Hávarði, at hann selr eignir 
sínar, en þau ráðaz norðr til Svarfaðardals ok upp 
í dal þann, er Oxadalr heitir, ok reisir þar bústað 
sinn, ok bjuggu þar nokkura vetr, ok kallaði Hávarðr 
þenna bæ á HávarðsstQðum. Ok nokkurum vetrum 20 
síðar spurði Hávarðr þau tíðendi, at Hákon jarl var 
dauðr, en kominn í land Óláfr konungr Tryggva- 53 
son, ok væri hann orðinn einvaldskonungr yfir 
Nóregi ok boðaði aðra trú sanna. Ok er þetta spyrr 
Hávarðr, bregðr hann búinu ok ferr utan, ok Bjargey 25 
með honum ok þórhallr frændi hans. Koma þau 
á fund Óláfs konungs ok tók hann vel við þeim. 
Var Hávarðr þá skírðr ok oll þau, ok váru þau þar 
um vetrinn í góðu yfirlæti með Óláfi konungi. þann 
sama vetr andaðiz Bjargey; en Hávarðr ok frændi 30 
hans þórhallr fóru út til Islands um sumarit. Há- 
varðr hafði út með sér kirkjuvið harla mikinn. 
Hann setti bústað sinn í neðanverðum þórhallsdal, 

7. skyldu : fara tf. fara:fóru. utan(2): saal. 502 ; váru 
160. — 12. þeir nú : síðan. — 18. Oxadalr: Svarbardalr 
(d. e. Svarfaðardalr; dette navn skrevet to gange, l. 17 og- 
saa skr. Svarbar-). — 23. yfir: endilgngum //. 



60 HÁVARÐARSAGA 



ok býr þar eigi lengi áðr hann tekr sótt. Kallar þá 
á þórhall frænda sinn ok mælti: „Svá er nú mál 
með vexti, at ek hefi sótt fengit, þá er mik mun 
til bana leiða; vil ek at þú takir fé eptir mik ann ek 

5 þér vel at njóta. Hefir þú mér vel þjónat ok veitt 
mér góða fylgð. Skaltu færa bústað þinn í ofanverð- 
an þórhallsdal, skaltu láta þar kirkju gera, ok vil ek 
at þeiri mik grafa láta". Ok er hann hefir fyrir sagt 
slíkt er hann vill, þá deyr hann litlu síðar. þór- 

10 hallr bregðr við skjótt ok færir bústað sinn upp í 
dalinn ok gerir þar reisuligan bæ, ok kallar á J)ór- 
hallsstoðum. Fær hann kvánfang gott, ok heíir margt 
manna frá honum komit, ok býr þar til elli. Er 
ok svá sagt, at þá er kristni kom til íslands, at J)ór- 

15 hallr lét kirkju gera á bæ sínum af þeim viði, er 
Hávarðr flutti út hingat. Varð þat hit skrautligsta 
hús, ok var Hávarðr at þeiri kirkju grafinn, ok 
þótti verit hafa hit mesta mikilmenni. Ok lúkum 
vér nú þar þessarri sogu. 

2 — 3. mál með //. efter 502. — 15. gera : byggja. — 
19. SQgu: saal. slutler sagaen i 502; 160 fojer til: at 
sinni með ]>essu efni. 



VERSFORTOLKNING 

Vers 1, af Oláfr Hávarðsson, trœnger ikke til for- 
klaring. 

Vers 2, som alle de folgende, undtagen vers 4, af 
Hávarðr halti. Eigi hefr [óf svefna (alt for megen sovn) 
komit síðan á augu mér — dyggrfundskíðs óðstefnir (mand) 
hné und eggjar — síz [hræstorðar b<?rvar (krigerne) 
gerðu ótt harðan styr hJQr, þeirs létu Aleif falla all- 
saklausan. 

Jeg har ikke faael synderiig bland i mine ojne — 
den brave svend segnede under svœrdsœggene — siden 
krigerne gjorde rask den haarde kamp med svœrdet, da 
de lod Olaf falde ganske sageslos. 

Vers 3. Akat hœgt enn í elli minni [segja ívegstafi 
(fortælle om berommelige bedrifter) — sveitir veiti mér 
hljóð [af hœgu (lettelig) — síz vissak vel hressan [vápna 
NJQrð (mand) fallinn at JQrðu; snjallr sonr vas at SQnnu 
aflstuðill minn. 

Jeg har ikke let ved endnu i min alderdom at for- 
tœlle om mine bedrifter — mændene give mig lettelig lyd 
— siden jeg erfor, at den raske kriger var segnet til 
jorden; min brave son var i sandhed min krafts stotte. 

Vers 5. Hygg efna þats ek hefi heitit feita [Yggjar 
mq (ravnen); [sára sundlíri (ravnen) ílýgr svangr fyr 
eyrar tanga; veitk, Hallgrímr, at vér munum allir hljóta 
farar tíma; hljómr's af hjgrva glaumi; þat's vel fallit. 

Jeg agter at holde hvad jeg har lovet, at fede rav- 
nen; blodfuglen flyver hungrig foran orens tange; jeg ved 
Halgrim, at vi vit alle faa held med os paa rejsen; 
sværdene vil gjalde; det er meget passende. 



62 HAVARÐARSAGA 



Vers 6. Klaufk [malma braks mána mótreyni (kri- 
geren) í jaxla ; létk eitt hggg leita staðar í augu [alms 
hegg (manden, dativ); sákat hitt, at hringmerkðr [fetil- 
stingi (sværd) hrykki; sák harðan [Gunnar hlyn (man- 
den) falla; Gunnlogi gall. 

Jeg ktovede manden ned til kindtœnderne ; jeg lod ét 
hug ramme manden over ojnene\ jeg saa ikke, at det 
ringmœrkede svœrd veg (viste sig ikke stœrkt nok); jeg 
saa (derimod) den haarde kriger falde; Gunnlogi (eller 
maaske snarere: svœrdet) rungede. 

Vers 7. Vér hgfum brátt felda fjóra, |»eirs létu- son 
Bjargeyjar deyja blóðgan; telk feng drengjum í ]>ví; 
Hallgrímr kveðr enn af órum mgnnum nú fallinn Jann's 
vas hœfðr með hlunni; [geira Eir (kampen) vas sollin. 

Vi har hurtig fœldet fire, dem som lod Bjargos sen 
d0 saaret; det regner jeg til baade for mœndene (os): 
Halgrim siger, at af os er der endvidere falden én, der 
hlev ramt med rullestokken (hvalribben) : kampen svul- 
mede(?). 

Vers 8. Sonr Geirdísar gekk hratt, |)ás sótti at 
[bekks sunnu runni (manden); frák at hvatr brá bitrum 
[blóðísi (sværd); enn réð Eyjolfr minnask [eggleiks (kam- 
pen) [gunnbliks geymi-Baldr (mand), við seggja kyn, at 
gjalda [jgrurunnum (krigerne). 

Gerdis' sön (Eyjolf) trœngte raskt frem, da han an- 
greb mœndene; jeg har hort, at den raske svend svang 
det skarpe svœrd; endnu mindedes Eyjolv, krigeren, kam- 
pen overfor mœndene, idet han tog hœvn over krigerne. 

Vers 9. Hgfum, Hallgrímr, allir saman goldit þjó- 
rekssonum heldr stórar heiptir; iðrumk þeygi ])ess vígs ; 
[oddregns œski-Nirðir (krigerne) urðu vegnir of sq\í ; 
veitk ætt þórbjarnar ímgjarna ])jóðar eyði. 

Vi har allesammen, Halgrim, i hoj grad gengœldt 
Tjodrekssonnerne deres stærke fjendskab ; det drab fortryder 
jeg aldeles ikke ; krigerne blev drœbte med god grund; jeg 
ved, at Torbjörns slœgtninge er kamplysine mod mœn- 
denes banemand (mig). 

Vers 10. Nú's [jafngndum angrsólar (mændene), þeir 
[[varra lands viggs (skibets) [temjendr (mænd), es vilja 
fremja sik, efni ganga fram; kveða vesa farit trausti 



HÁVARÐARSAGA 63 



ísfirðinga, en hQgg saklaussa [hJQrbgrva (mænds) urðu 
hgggvin eirlaust. 

Nu er det for mœndene, dem som vil indlœgge sig 
hœder, gyldig grund til at trœde frem; man siger, ai 
Isfjordingernes tillid er borte ; de sageslose krigeres hug 
blev rettede uden skaansel. 

Vers 11. Herðidraugar hlógu hvinnendr of minni 
sgk, ])á's fellidómr „fróns" réð bella frænda mínum; nú 
mun, síz [víg-Njgrðungar (krigerne) vóru vegnir, þjóta 
hóts annan veg í hverju h^rðu bjargi hóps. 

Krigerne lo jublende for ad min sag, da doden blev 
voldsomt bibragt min frœnde (s&n); nu vil det, ejter at 
krigerne er drœbte, suse ganske anderledes i enhver haard 
klippe ved fjorden. 

Vers 12. Hallgrímr, skulum bíða heiman ór stað; 
hlítik vætki [ógnarmQlum (truende ord); uggik lítit [íð- 
vandr (omhyggelig i mingerning); en víg þaus vér vggum 
falli ggrvgll í strá; vildak aldri gjalda [geira gætÍQru 
(krigerne). 

Halgrim, lad os vente rolig hjemme her (paa hvad 
der vil ske); jeg œnser slet ikke truende ord; jeg er ikke 
bange paa grund af min dygtige gerning; men de drab 
vi har begaaet skal helt og holdent bortfalde (ubedede) ; 
jeg vilde aldrig give b&der for krigerne. 

Vers 13. Vpr |>ekð liggr á ógóligu vígi; vgruð hollir 
[styrþollum (krigerne, mig); ek ann [ægis sólar runnum 
(mændene); |>ann manna vissak mér fallinn alls mest at 
hlít; fyrðar vestan spyri ílest orð fárlig ahdskotum. 

Jeg finder velbehag i det slemme drab ; I var tro mod 
krigerne (mig); jeg holder af mœndene (eder)\ den mand 
kendte jeg som den, ved hvis fald jeg f&ier den aller- 
si&rste tilfredsstillelse ; maatte mœndene mod vest spgrge 
saa meget som muligt skadeligt for vore fjender. 

Vers 14. [í>vinnils viggja Njgrðum (mændene) hand- 
an, Valbrands sonum, varðat lengi vanbundinn þvengr 
— ]>ess minnumk nú — , þás skyldi hefna sonar míns, 
á sumri, g<?fug [Gefn skerfoldar sólar (kvinde); [garðr 
skjalda hlums (kampen) svall. 

For mœndene deroverfra, Valbrandss&nnerne, blev de- 
res skotvinge ikke lœnge ubunden — det mindes jeg nu 



64 HAVARÐARSAGA 



— da de skulde hævne min son i sommer, gœve kvinde; 
kampen rasede. 

Vers 15. í>at orð mun koma vestr til ísafjarðar ok 
þegna vestan — [oddregns gr (sværdet) varð roðin sQr- 
um — at [gunnnœringar (krigerne) fœri handan til [geira 
glettu (kamp); vgxtr es vægr í augum Valbrands sonum. 

Det ord vil komme vesterpaa til Isefjord og mœndene 
dér, — svœrdet rodfarvedes i saarene — , at krigerne 
begav sig hinsides fra til kampen ; i Valbrandssonnernes 
ojne bliver der ikke meget for stort (vanskeligt). 



NAVNEREGISTER 



Personnavne. 



Ánn, Hallgrim Asbrandsons 

fosterfader 28, 30, 32, 56 

Ásbrandr, Bjargos broder, 24 

Atli, bonde i Otradal, 45 — 

55, 58, 59. 

Bjargey, Haavard den haltes 
hustru, 1, 2, erfarer sin 
S0iis drab 15, opfordrer sin 
mand til at rejse til tin- 
get 17, træffer Torbjorn 
paa Isefjordsdybet 22, be- 
s&ger sine brodre- for at 
bede om hjœlp imod Tor- 
bjorn 23—25, œgger sin 
mand til sonnehœvn 25, 
27, 58, bliver dobt og dor 
59. 

Brandr hinn sterki, Torbjorn 
Tjodreksons tjenestekarl, 2, 
8, 9, 10, 23, 29, 30, 37. 

Dýri, hovding i Dyrefjorden, 
51, 5(5—58 

Eyjúlfr Valdbrandsson 23, 
33, 34, 35, 39, 53,54, 56. 

Geirdís, Eyjolfs moder, 35. 



Gestr Oddleifsson hinn spaki 
10—11, 19—22, 55—59. 

Grímr þorbjarnarson 40, 41, 
42, 53, 56. 

Hákon jarl (d. 995) 59. 

Hallgrímr Asbrandsson 24, 
28, 30, 31, 33, 36, 39, 
49, 50, 53, 56, 58. 

Hávarðr halti 1, 2, 4, 6, slri- 
des med Torbjorn Tjodreks- 
són om en hval 8, flytter 
bort fra Blaamyre 10, 11, 
erfarer sin sons drab 15, 
krœver forste gang sonne- 
bod af Torbjorn 16, rej- 
sei til tinget 17, krœver 
anden gang sonnebod af 
To rbj0 rn 18 — 19, trœffer 
Gest Oddleifs0n 20, faaren 
skammelig behandling af 
Torbjorn 21, 24, mander 
sig op tit sonnehœvn 25 — 
26, samler mœnd tit kamp 
mod Torbjorn 27—28,29, 
kamp med Toibjorn 30 - 
32, 33, drœber Ljot Tjod- 
reksson 34 — 35, begiver 
sig tit Stentor paa 0re 36, 



66 



NAVNEREGISTER 



hos Stentor 37—40, 43— 
45 og 49 — 50, kommer til 
Atli i Otradal 50, 52, 53, 
kamp med Dyrfjordingerne 
54—55, 56, 57, holdergilde 
for sine venner 58, ftytter 
til SvarfáÖardalen og tager 
til Norge for at blive döbt 
59, d&r 60. 
HólmgQngu-Ljótr, se Ljótr 
Þjóðreksson á Rauðasandi. 

Ljótr Þjóðreksson á Mána- 

bergi 2, 33, 34, 35, 37, 

41, 56. 
LjótrÞjóðreksson (Hólmggng- 

u-Ljótr) á Rauðasandi 40, 

41, 42, 44, 56. 

Oddr þorbrandsson 24, 28, 

34, 53, 54, 56. 
Óláfr Hávarðsson bjarnylr 1, 

2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 

11, 12, 13, 14, 15, 17,18, 

21, 25, 33, 56. 
Óláfr Tryggvason, konge over 

Norge, 59. 

Sigríðr, Torbjorn Tjodreks- 

sons husholderske, 1, 3, 4, 

11, 12, 15. 
Skarfr, Torbjorn Tjodrekssons 

sösterson, 2, 14, 56. 
Stein|)órr (Steindórr) á Eyri 

17—22, 36—40, 43, 44— 

50, 51, 55—59. 
Sturla þjóðreksson 22, 30, 

32, 34, 37, 56. 
Svartr, Stentors trœl, 49. 

Torfi Valbrandsson 23, 30, 
32, 33, 35, 52, 53, 54, 
56. 



Vakr, Torbjgrn TjodrekssÐns 
sostersgn, 2, 3, 4, 5, 10, 
12, 13, 16, 29. 30, 56. 

Valbrandr, Bjargos broder, 
23, 27. 

Valbrandssynir 49, 55; se 
ellers Torfi og Eyjúlfr Yal- 
brandssonner. 

Þjóðrekr Sturluson 22,29,56. 
Þórálfr á Lónseyri 2, 3, 11. 
Þórarinn þjóðreksson 51, 56 

—58, 59. 
|>orbjarnarsynir 58, se ellers 

Grímr og þorsteinn Tor- 

bjornssenner. 
Þorbjgrn Þjóðreksson j^ 3, 

4, 5, 6 ; 8, 10, 11, 12,13 

14, 15, 16, 17, 18—19, 

22, 23, 29, 30, 31, 32,34, 

37, 40, 56. 
þorbJQrn á Eyri á Rauða- 

sandi 40, 42, 43, 44, 56. 
|>orbrandr, Bjargos broder, 

24. 
þorbrandssynir 35, 58; se 

ellers Oddr og í>órir Tor- 

brandssonner. 
Þórdís, Atlis hustru, 45 — 48. 
þórdís þjóðreksdóttir, 2, 13, 

14, 15. 
Þorgerðr, Gest Oddleifssons 

soster, 22. 
í>orgerðr, Tormod paa Bakkis 

hustru, 2, 6, 7. 
Þorgils Hglluson 20. 
í>orgrímr Dýrason 51, 52, 

53—54. 
í>órhallr, Haavards frœnde, 

3, 15, 16, 22—24, 27,28, 

34, 35, 39,54, 57, 59,60. 
í>órir þorbrandsson 24, 28, 

34, 53, 54, 56. 



NAVNEREGISTER 



67 



þorkell í Æðey, lagmand i 

Isefjorden, 2, 8. 
Þormóðr á Bakka í Isafirði 

2, 6, genganger 7, 9. 



í>orsteinn þorbjarnarson 40, 
41, 42, 43, 53, 54, 55, 
56. 



2. Stednavne. 

Ásbrandsstaðir 24, 28. sons gaard, 1, 3, 4, 6, 8, 

11, 12, 16, 29. 
Bakki, gaard í Isefjorden, 2, 6. i Lónseyrr, gaard i Isefjorden, 



Barðastrgnd 10, 11. 
Blámýrr, Haavard haltes gaard 
1, 3, 4, 8. 

DýrafjQrðr 51, 53. 

Eyrr, Stentors gaard, 36, 39, 

40, 43, 44, 49. 
Eyrr á Rauðasandi 40. 

Hagi á Barðastrond 10. 
Hávarðsstaðir, gaard paa Sne- 

fjeldsstranden, 10. 
Hávarðsstaðir, gaard i Svarf- 

aðardalen, 59. * 
Hváll, gaard i Isefjorden, 2. 

ísafjorðr 1, 2, 5, 8, 11, 55, 
58. 

Laugaból, Torbjorn Tjodreks- 



3, 11, 12, 15. 

Mánaberg, gaard i Isefjorden, 
2, 33. 

Otradalr, Atlis gaard, 45,52. 
Oxadalr 59. 

Rauðisandr 40, 44. 

Vaðill 22. 

Valbrandsstaðir, gaard i Ise- 
fjorden, 23. 

þorbrandsstaðir 24, 27. 
Þórhallsdalr 59, 60. 
Þórhallsstaðir, gaard i Tor- 
hatsdalen, 60. 

Æðey, paa Isefjordsdybet, 
2. 



3. Navne paa dyr og genstande. 



DoUr, en hest, 16. 
Gunnlogi, Torbjorn Tjodreks- 



sens svœrd, 12, 28, 30,31, 
58. 



TRYKFEJL. 




3 10 kuldi 


læs 


kulði 


3 28 dyranna 


» 


d uran n a 


6 22 veittit 


•» 


veittið 


10 11 enn 


» 


en 


ll 29 gJQrt 


> 


gert 


16 13 kunigt 


» 


k u n n i g t 


21 noterne 3 


» 


31 


27 10 komu 


» 


kóm u 


31 2G hrundu 


» 


hrunðu. 



HEIÐREKS SAGA 



HERVARAR SAGA 
OK HEIÐREKS KONUNGS 



UDGIVET FOK 



snnpuno til udgiuelse m mm noroisk litteratur 



JON HELGASON 




K0BENHAVN 

TRYKT HOS J. J0RGENSEN & CO. ilVAK JANTZENJ 

1924 



INDLEDNING. 

1. Haandskrifter. 
a. R-kl assen. 

Gl. kgl. sml. 28b5, ¥°. Dette haandskrift, som i nær- 
værende udgave betegnes R, indeholder ialt 9 sagaer og 
|>ættir, hvoraf Heiðreks saga er den sidste. Angaaende 
haandskriftets beskaffenhed og historie henvises til Ká- 
lunds Katalog (kgl. bibl.s hds.) og Emil Olsons udgave 
af Yngvars saga víðfgrla s. III — V. Kálund henforer 
(Katalog s. 49) haandskriftet til 15. aarhundrede, uden 
nærmere bestemmelse, men har senere i en samtale med 
Scharovolskij sluttet sig til den ældre opfattelse, som 
henforer det til 15. aarhundredes begyndelse. Olson 
mener at haandskriftet kan være endnu ældre, fra det 
14. aarhundredes slutning (Yngv. s. LXXV); denne an- 
tagelse er for fremsat af Scharovolskij, som stotter sig 
til mundtlige udtalelser af Finnur Jónsson, og som me- 
ner at kunne konstatere stor lighed med Jón Þórðarsons 
haand i Flateyjarbók (Scharovolskijs udgave s. XXI). 

Heiðreks saga begynder i R midt paa bl. 61 v. Dens 
overskrift er meget utydelig, og allerede Árni Magnús- 
son bemærker (i AM 202kfol.): »Titulus in Membrana 
deest«. Dette er imidlertid fejlagtigt — hvorved min 
anmærkning til overskriften s. 1 berigtiges — ; man kan 
efter slutningen af Eiríks saga víðfyrla ret tydelig skimte 
nogle rode bogstaver; der synes at staa Saga af h y 
men af h er ikke sikkert. Senere har en ung haand, 
ifolge Kálund Jón Eiríkssons, tilfojet overskriften »Heid- 
reks Saga«. 



II HEIÐREKS SAGA 

Efter bl. 65 v er der en lakune (jvf. s. 32), idet 9. 
lægs sidste blad mangler; ogsaa læggets forste blad, 
som har været sammenhængende dermed, er borte, men 
denne lakune tilhorer Eiríks saga víðfyrla. Derefter er 
et fuldstændigt læg paa 8 blade bevaret, men resten af 
haandskriftet, hvor sagaens slutning har staaet, er tabt 
(jvf. s. 88). 

Sagaen er overhovedet let læselig; kun de rode kapi- 
teloverskrifter er ofte stærkt afblegede. Paa haandskrif- 
tets sidste side er enkelte bogstaver beskadigede ved slid, 
uden dog at frembyde storre vanskeligheder for læsningen. 
En haand fra det 17. aarh. (Björn á Skarðsá?) har i 
nedre margen afskrevet de nederste linjer, som er de 
mest medtagne, men forsoget er ikke faldet heldig ud. 

I nærværende udgave er R's tekst aftrykt s. 1 — 88 
foroven paa siden, bogstavret og med kursiverede op- 
losninger. Der gennemfores stort bogstav i begyndelsen 
af egennavne og ligeledes moderne interpunktion ; haand- 
skriftet bruger næsten ingen skilletegn. Skriveren plejer 
at fremhæve vers i teksten ved u i marginen; ligeledes 
nummererer han gaaderne, indtil 20. gaade, ved romer- 
ske tal i marginen. Begge dele udelades her. 

Haandskriftets ortograíi er, forsaavidt Yngvars saga, 
som er skrevet med samme haand som Heiðreks saga, 
angaar, grundigt behandlet i Olsons udgave s. LIX — 
LXXIV. I den nedenfor givne redegorelse for Heiðreks 
sagas stavemaade anfores Olsons paragrafnummer i pa- 
rentes foran hvert afsnit. 

(81). Der er en mængde eksempler paa overgangen 
vá;>vó: uor 5 11 uogr 9 4 uopn 9 10 uon 15 11 uondum 
40 5 suo 42 13 tuo 60 3 , quomo 45 12 kuodu 51 6 o. s. v. 
Derimod: kuan 65 9 . 

(82). U-omlyd af a betegnes sædvanlig ved o. Ogsaa 
ö er ret hyppigt: hðfdu 9 14 35 4 39 16 ödru ll 12 hðggua 
ll 18 gðfger 13 5 uðn 45 11 gðllt 54 5 sðk 55 2 mðrgu 78 5 
Iðgum 88 12 , ligeledes a/: ha/goi 3 6 a/11 la/nd 5 10 (= oll 



INDLEDNING III 



lond 5 4 ) a/drum 8 9 í>a/rf 9 1 ha/fn 9 4 o. s. v. ; au, sora 
i Yngv. kun forekoramer én gang, er optegnet i : audru 
9 12 audrum ll 30 faur 14 3 audlaz 16 14 faur 40 13 laund- 
um 44 14 daugg 59 8 maug 65 10 haufud 71 10 bardaugum 
73 6 aund 78 1 haullÍNÍ 87 12 grauf 88 3 gautu 88 4 staud- 
um 88 6 lauNd 88 9 . 

(84). For ældre é skrives ie kun i: sier (verb.) 10 3 
(pron.) 15 1 síer 55 6 ]>ier 6 16 12 4 38 11 hier 17 5 , ellers e, 
f. eks.: Red l 1 lettí 8 10 o. s. v. Der forekomraer kun 
feck (3 5 12 1 ), fell (12 2 ), hellt (18 2 ). 

(85). Overgangen eng > eing udtrykkes som regel i 
skriften: streingía 5 6 streíngdu 5 7 dreingir 9 10 eingi 
910,11 23 5 leingí 34 1 leÍNgr 47 5 leingr 64 2 m. m. Derimod: 
fengit 35« 39 16 engi 42 6 fengi 47 12 . 

(88). Betegnelsen ö for o el. ó er optegnet i: mðrgÍN 
35 6 föruítni 74 9 stðfu 84 5 — fðrN 3 9 uðpn 11 26 84 6 85 25 
uðpN 24 4 uðpnla/saN 68 6 fðrk 14 4 feuðn 17 13 uðn 40 14 
51 1 iðr 66 9 fðta 80 14 ör 29 1 30 12 31 15 41 3 45 18 54 7 . 

(90). Det negative præfiks er tre gange ú-: usattir 
52 3 uuínr 54 14 ufrelsi 84 4 , ellers ó-, f. eks. okunum 39 3 
osígr 39 16 . 

(91). Formen hun findes 21 17 , ellers hon. Præp. ór 
skrives én gang ur (38 3 ), ellers altid or eller ðr. 

(92). Vokalen u betegnes sædvanlig u; v er optegnet 
i vtt 34 3 vndir 43 12 m. m. 

(93). I verbet Þykkja er y én gang optegnet: þyckí 
21 4 , ellers altid i: þikir 7 2 Juckir ll 11 Jíckiumz 31 6 
í>ícki 37 15 þíckía 40 10 . 

(95). Der skrives: kem 13 25 kemr 38 11 sefr 69 6 efri 
8 11 efstum 14 12 erendi 6 3 7 15 reri 17 17 rero 85 3 . Verbet 
gora skrives næsten altid med forkortelsestegnet for er 
og er derfor oplost til ger-; der findes dog enkelte for- 
mer raed jq, neralig: gíorir 8 2 23 5 gíort 36 1 50 3 giðr69 7 . 

(96). Den sædvanlige betegnelse af æ er, som i Yngv., 
æ eller æ; § er optegnet i ben 6 17 bredr 8 1 ' 10 edru 9 11 
fen 51 x getf 54 12 fer 56 9 ueUr 80 15 ; e forekommer kun 



IV HEIÐREKS SAGA 



interlineært ved forkortelser, f. eks. þrell 15 14 frenda 
16 11 ; geta 4 4 skal sikkert være g§ta, men krollen er her 
utydelig, idet et bogstav skinner igennem fra den anden 
side. 

(97). Diftongen au betegnes sædvanlig a/; au er op- 
tegnet i daudr ll 28 lausir 61 1 laukr 63 4 . 

(100). Brydningsdiftongen skrives hyppigst io, f. eks. 
híord 18 2 hior 29 12 fíotr 51 7 ; desuden forekommer iö : 
Hiðruardr 23 9 iðrdu 63 4 giðr 69 7 og ia/: fia/linní 84 25 
skía/lld 87 11 . 

(101). I modsætning til Yngv. er e hyppigere end i 
i endelser foran r: mikler 5 1 þesser 7 3 gðfgerl3 5 brader 
14 12 þícker 15 13 hirder 15 24 nockurer 17 9 aller 17 13 
seger 25 6 mæler 40 15 marger 46 lí; huerer 49 2 okater 
49 11 siuker 49 12 gerer 52 5 71 4 skorter 52 7 epter 53 14 
under 58 8 uarer 59 9 uarder 65 11 75 10 bruder 64 5 68 4 
snoter 74 7 griser 80 7 seger 80 20 fiorer 81 2 — nefNdír 
4 14 allir 6 4 10 5 67 7 miklír 6 6 undir 12 7 uarír 45 12 gerir 
56 2 kíælldír 59 9 da/dír 61 7 huerír 67 5 82 3 undír 84 31 
þessír 85 3 . Ellers er e meget sjældent i tryksvag sta- 
velse: allre 27 9 sÍNe 35 9 meíre 48 1 taleþur 16 2 morned 
23 14 hefnden 36 12 eríndes 47 7 edles 75 3 (forvansket). 

Der findes baade -endi og -indi, samt én gang -yndi: 
erendi 6 3 7 15 uisenda 41 20 kuikuendí 3 4 kykuendí 85 26 
— erÍNdi 6 5 eríndí 42 11 eríndes 47 7 — eryndit 47 10 . 
Endelsen -ligr, -liga skrives kun én gang med e: blidlega 
53 6 ; derimod f. eks.: makligra 6 16 36 9 skíotliga 16 16 
syslíga 18 5 dreingiligastr 85 22 . 

(102). Eksempler paa o i endelser er forholdsvis 
sjældne: sono 4 11 blæío 16 18 meyío 26 12 quomo 45 12 
miklo 48 12 ero 74 4 79 10 huitfa/lldodo 75 9 eígo 75 10 rero 
85 3 quoþo 85 13 borþíno 87 10 brynio 87 11 riso 87 15 
dryckío 87 21 nockorir 15 9 brynior 29 2 gator54 12 bylgior 
76 1 eckíor 76 3 77 1 barðr 79 10 hugom storí 6 9 hueriom 
43 6 þotomc 28 a berserkionum 6 17 hundonum 49 2 suei- 



INDLEDNING 



moN 21 8 friíon 37 8 eigod 65 11 . Der skrives orosta 40 21 
med en traditionel forkortelse, men derimod |)ionustu 39 2 . 

(103). Svarabhaktivokalen skrives fuldt ud i Sigurlamí 
l 1 fosturs 47 8 ; desuden indgaar den ret ofte i tegnet 
for ur, f. eks. sigursæll 38 12 agíætastur 42 13 fætur 62 1 . 
Dens tilstedeværelse i skriverens sprog ses ogsaa af 
omvendte skrivemaader som : sogr 7 10 fa/dr 13 6 modr 
16 24 . 

(104). c anvendes, som i Yngv., i interlineære forkor- 
telser (mic ll 14 23 7 , hvor tegnet dog er overflodigt) og 
i forbindelsen ck; desuden i ]>otomc 28 2 . 

(105). Lyden ð betegnes ligesom d som regel ved ð 
(trykt d), men þ er hyppigt, ikke blot naar et forkor- 
telsestegn folger efter (hofþingi 4 5 tiþinda 5 5 baþir 8 10 
suerjit 8 16 go]>ra 9 1 a/þro 9 12 taleþur 16 2 o. s. v., jvf. 
ogsaa gefi]) 14 20 ha/fu]) 63 4 ), men ogsaa i andre stillin- 
ger, hvilket ikke forekommer i Yngv. : ætleífjþa 4 10 hðfþu 
25 1 lofþunga 32 10 ofroþr 38 10 a/])ro 44 7 uafþr 46 7# smiþí 
61 7 bleikhadda])ar 64 6 a/r])ígr 64 12 65 4 hlífþu 77 7 go])um 
79 1 uor^una 84 7 Hla/]»r 85 20 si])rí 85 33 hringreifþom 86 1 
þioþaN 87 7 borþíno 87 10 . Særlig mærkes at præt. af 
hengja skrives hengþí 44 3 ; her betegner þ dog sikkert 
d, ligesom i munþir 17 2 unþir 27 l7 41 7 , jvf. ðnunþar i 
Yngv. Skriveren er blevet vildledt af former som unði 
(præt.), som i gamle haandskrifter blev skrevet unþe, 
men som han udtalte undi. — Assimilation af ð fore- 
ligger i sila (= sílla, síðla) 55 8 , hvis det ikke er skrive- 
fejl. Derimod skrives brudlaup 8 4 . 

(107). f har altid den angelsaksiske form. I stemte 
stillinger bruges enkelte gange u: Suaua 8 3 (: Suofu 22 4 ) 
Tyruíng 25 1 erua 85 lt} , Derimod skrives f for oprinde- 
ligt v i gíorfi 17 8 siofar 84 20 hafum 86 22 hafaN 86 26 . 

(108). g forekommer i forbindelse med g: ha/goi 3 6 
hygGÍandí 24 12 . Palatalt g betegnes et par gange gi: 
agíætastur 42 12 gíær 57 2 58 13 . Fejlagtigt indskud af g 



VI HEIÐREKS SAGA 



mellem lang vokal (diftong) og j findes i meygía l 2 
bægiar 21 12 . 

(110). Overgangen k>g i svagtryksstavelse betegnes 
i aktag 12 22 mundagl3 18 mættag 30 1 nædag 31 9 uilldag 
57 1 ; derimod skrives ek (f. eks. 17 5 ), pik (f. eks. 22 2 ), 
mik (f. eks. 52 8 ), míok (f. eks. 7 4 ). 

I stedet for fn forekommer to gange mn: hramn 14 7 
samna 40 16 ; det sidste eks. er rettet af selve skriveren 
og i det forste kunde den fejlagtige anbringelse af for- 
kortelsesstregen over r tyde paa tankelos overforelse fra 
originalen. — Bortfald af m i verbalformer foran við 
er optegnet i: munu uid 10 s komu uid ll 9 . 

(114). q er optegnet i quad 9 20 o. s. v., quelldít 34 2 
quoþo 85 13 . 

(115). Der skrives altid pt, f. eks. aptr 35 2 gipti 4 6 . 

(116, 117). Anvendelsen af de forskellige r-typer er 
som i Yngv. Assimilation af r er optegnet i lydforbin- 
delserne rs, rl og rn (det sidste foran konsonant og i 
svagtryksstavelse) : annas 3 4 |>osta 59 4 ' 9 ials 8 2 iall 8 11 
ialli 54 3 kallar 15 1 Angrimr 4 9 nockun 45 9 yckaN 51 1 . 

(118). Den sædvanlige s-type er f; s anvendes i for- 
bindelse med en forkortelse, f. eks. suo, og desuden et 
par gange i betydningen ss: þesir 10 14 40 11 kysir 60 2 . 

(119). Overgangen t >> ð i svagtryksstavelse er beteg- 
net i folgende tilfælde : latíd 6 13 kastad 17 16 lítid 20 7 
36 1 f>angad 36 3 getid 38 10 57 10 leítad 46 15 freistad 40 7 
farid 38 14 40 7 blotad 42 3 fagnad 42 10 blotid 42 17 klapad 
65 3 id 37 5 þad 84 1 m. m. Omvendt skrives t i verber 
i 2. pers. plur., f. eks. selít 24 1 breNÍt 26 8 lofít 43 7 set 
52 3 ; derimod ueítid 6 14 - 16 morned 23 14 . 

(120). v betegnes i de allerfleste tilfælde ved u, men 
v forekommer dog af og til i begyndelsen af ord: veíta 
25 12 vel 31 2 87 20 veg 40 2 villt 40 12 veitir 43 9 vandí 
49 12 vid 49 16 vegr 58 2 viking 84 2 villdi 87 16 m. m. 

(121). zfindes i landz 17 17 blotz 42 18 na/z 78 1 ordz 43 2 
borz 9 10 Híoruarz 19 7 karllmaNz 17 8 gullz 38 7 39 1 bezta 



INDLEDNING VII 



37 12 upp fæzlu 48 6 o. s. v. At udtalen dog har været s 
fremgaar af skrivemaaderne tíals 85 3 suefnz 85 4 æzstr 
42 3 ' 5 æstr 42 4 . 

(122). Verbernes refleksivendelse er sædvanlig z: bíoz 
17 7 nefndíz 17 9 talaz 36 4 setz 54 3 (jvf. ueítz 31 11 = 
veizt). Desuden forekommer zt, stz og st: opnazt 21 9 
barizt 39 15 sæzt 39 16 beriazt 40 13 beidizt 41 11 lizt 42 13 
beíddizt 50 1 Jickizt 56 8 uefzt 57 12 oazt 70 6 brazt 83 8 
bystz 48 12 gerastz 53 12 byst 52 1 . 

(123). I superlativ skrives z f. eks. i fridaztr 44 10 
85 22 friduz l 2 bitrazt 2 1 . 

(113, 124, 125). Brugen af enkelt og dobbelt konso- 
nant er, som i Yngv., meget vaklende. 

For n skrives undertiden nn, ofte n (n/i), f. eks.: hinna 
10 9 brynníu ll 8 enngí 19 3 konna 45 3 baNÍ 3 2 síNa 4 6 
nefNdír 4 14 iNgíbíorgu 13 22 tidÍNdí 14 15 barNÍ 14 19 suefN 
17 4 son 17 2 uopN 17 8 uÍNr 32 10 mestaN 4 7 da/daN 36 6 
þÍNn (fem.) 40 13 o. s. v. Omvendt bruges n for nn : 
míniz 6 10 uína 6 12 kunr 7 9 neni 10 13 sunaN 16 6 bren 
21 14 fínaz 40 21 ogryní 45 2 a/rnín 8 11 o. s. v. 

Foran d fordobles 1 som regel, ogsaa hvor d er op- 
staaet af ð: alldri 3 1 ' 6 villdu 5 1 skialldar 9 7 felldi ll 31 
elldar 20 5 huilldi 45 13 selldir 31 4 dualldiz 15 7 skilldí 
21 12 skillduz 35 14 o. s. v. Dog findes ogsaa ld: heldr 
6 17 47 1 seldu 22 5 seldr 48 4 dualdiz 4 2 39 18 85 2 ha/ldum 
78 7 . Ogsaa foran t findes begge skrivemaader : illt 6 17 
villtu ll 5 uiltu ll 10 . I andre stillinger er fordoblingen 
sjældnere: karllmaNz 17 7 iarllar 39 14 sidfa/rllaN 86 23 
skillnadí 37 2 talladi 34 3 I>olla 56 6 mikill (fem. og n. pl.) 
3gi2 4Q2i 5Q9 t p aa den anden side findes mikil som 
masc. 4 5 7 5 43 10 54 6 falÍN (== fallin) 59 8 . 

Fordobling af s efter konsonant er optegnet i huerssu 
38 12 . Enkelt s (o: f) foreligger i Jes 5 8 huas 12 19 ha/su 
22 14 (=-hvQssu). Særlig mærkes at enkelt s skrives i 
ofus 49 7 ha/sÍNn 78 2 , men derimod dobbelt i kyss 53 5 
la/ss 36 13 59 4 (nyislandsk: ófús, hausinn, kýs, laus). 



VIII HEIÐREKS SAGA 

Endelig er anvendelsen af dobbelt t meget uregelmæs- 
sig, f. eks.: reyntt 7 13 hartt 8 9 ll 25 muntt 38 6 heyrtt 
38 10 burtt 50 10 líttlu 84 18 att geruí 5 10 ueítt 6 6 40 2 
motti 8 8 ll 16 36 15 utt 9 9 « 17 21 13 35 3 vtt 34 3 utti 15 9 
19 16 uttan 29 8 uítta 9 15 uíttía 37 9 Reídgotta 39 11 yfir- 
lættí 40 8 mott 40 20 briotta 47 9 ga/ttur 59 13 heítta 75 3 
huittaN 87 11 . Paa den anden side staar t for tt i: skíot 
6 5 ueit 6 11 mat míní 9 19 ueíti ll 30 dotur 15 14 i brol 
17 7 meínuætir 17 14 notum 26 9 Jotomc 28 2 mati 42 6 
sít 47 6 gæta 50 3 retara 63 13 ati 88 8 . 

Endvidere forekommer enkeltskrivninger af folgende 
konsonanter: d i stadír 49 16 , g i huortuegi 7 5 ha/gÍN 12 8 
ha/git 35 8 legr 43 12 egÍN 65 5 ueg 82 1 , p i kepaz 7 3 lep 
45 18 klapad 65 3 . 

Der skrives én gang þikir (7 2 ), ellers ^ickirll 11 þícki 
37 15 t>íckía 40 10 Júckiumz 31 6 . Ellers er enkelt k for 
dobbelt kun optegnet i okr 19 15 (= ockr 20 6 ) smækaz 64 1 . 

Forkortelse af r forekommer ikke blot i tryksvag sta- 
velse og efter lang vokal, men ogsaa efter kort vokal, 
hvilket tyder paa ret sen tid : annar 8 10 35 5 84 22 Híalmar 
6 9 o. s. v. hamar 60 8 gull karín 46 14 fær 56 8 fer 56 9 
— híor 12 18 fer 24 9 84 19 spyr 38 16 39 6 ' 7 dyr 55 8 fyr 
37 713 41 ? 42 2 gi ðr 69 7 uarer 599 1 modsætning til 

nyislandsk skrives ogsaa stora ll 18 fyrum 60 1 . I flere 
tilfælde skrives rr: huerr 18 3 59 12 ferr 21 5 41 8 hyrr 
21 8 uarr 35 12 suerr 54 9 berr 72 7 fyrr 42 6 gerr 85 25 
(n. pl., urigtigt). 

(127). Bortfald af konsonant foreligger i brugnum 9 18 
(= brugðnum), ansua/r 10 27 87 19 aNspía/H 86 28 (= and-). 
En ejendommelig udeladelse af v forekommer i ha/su 
22 14 ha/ssum 86 2 (= hvQss-) og maaske i tau 88 21 (== 
tvau), som dog kan være skrivefejl. Lignende eksempler 
fra Bandamanna saga, som er skrevet med samme haand, 
findes i Cederschiölds udgave s. XII. 

Folgende ordformer er optegnet: Substantiver: fedr 
dat. og akk. af faðir 7 14 87 22 , siofar gen. af sjór 84 20 , 



INDLEDNING IX 



uarer akk. plur. af vðrr 59 9 , skurm som neutr. 65 3 , 
kuikuendí 3 4 : kykuendí 85 26 . Ordet ,konge' forekommer 
ikke fuldt udskrevet; skriverens form har imidlertid 
utvivlsomt været kongur, ikke konungr, som oplost i 
nærværende udg. 

Adjektiver: gflfugr hedder i komparativ neutr. ga/fugra 
37 14 , derimod hedder det margmalgari 57 11 . 

Artiklen er sædvanlig inn, sjældnere enn eller hinn : 
ÍNn 6 9 15 14 42 16 69 9 ín 54 13 ÍNum 37 12 ÍNni 13 21 86 4 
inir 83 12 ÍNar 79 8 id 37 5 eNn 69 5 70 3 enar 68 9 eNar 
68 7 69 2 et 17 6 hínum 43 6 Særlig mærkes formen enu : 
I>a eNu godu 88 3 . 

Pronomener: nockur skrives altid saaledes, ikke nð- 
eller na/-; — engi hedder i akk. sg. m. enngí 19 3 (i et 
vers) a/ngan 48 9 61 6 aungan 39 13 , i akk. sg. f . : a/nga 
5 11 a/ngua 29 10 47 11 ; — þessi hedder i gen. sg. f. : þessar 
ll 12 40 9 42 8 44 16 57 10 þessarar 49 7 , i gen. pl. þessa 84 19 . 

Verber: Indikativendelser er trængt ind i konjunktiv 
i munum 10 5 tlydum 10 8 skilium 53 4 skylldu 55 11 ; 
ligeledes mærkes konjunktivformen siai 26 14 . — 1. pers. 
sg. præt. ender paa i i ætladi 80 19 men i samme linje: 
ek hugda. — Præs. sg. 3. p. af brenna hedder breN 
21 10 bren 21 14 . — Part. præt. af hQggva hedder ha/gÍN 
12 8 . — Præt. pl. 3. p. af koma skrives komu 17 11 quomu 
5 2 , af kveða: kuodu 51 6 quoþo 85 12 . — falda bojes 
svagt: huitfa/lldodo 75 9 huitfa/lldudu 79 8 . 

Haandskriftets forkortede form for skulu er nogle 
steder oplost sArolo (36 8 54 11 56 8 83 12 ); rigtigere er 
s/rulu, jvf. skuli 54 10 . 

Adverbier. I stedet for eigi skrives ei 4 13 20 2 24 3 ' 14 
30 14 59 1 64 9 . 

Fra R stammer flere papirhaandskrifter, som dog alle 
er værdilose for tekstkritiken, da intet af dem gaar 
tilbage til R i en mere fuldstændig skikkelse end den 
nu har. 



HEIÐREKS SAGA 



AM 359 a, ¥° er skrevet af Ásgeir Jónsson og har 
været i Torfæus' besiddelse; paa en vedlagt seddel er 
for Árni Magnússon noteret: »Fra Sal. Assessor Thormod 
Toruesens Enke 1720«, en anden haand har tilfojet : 
»Ur num. 13«. Overskriften er »Hervarar Saga«. Den 
forste lakune betegnes ved ordene : »Her vantar 1 blad 
i Membr.«; hverken den eller slutningen udfyldes. S. 63 
íindes en marginalnotits af Torfæus angaaende en læse- 
maade hos Verelius. 

Ny kgl. sml. 1769, ¥°, som er skrevet af J . Johnsen, 
indeholder et brudstykke af sagaen (85 20 — 88 23 ). Titel- 
bladet lyder: »Fragment af Hervarar sögu fra Sal. As- 
sessor Thormod Thoruesens Enke ur n° 13«. Suhm, fra 
hvis samling haandskriftet stammer, har derefter note- 
ret: »efter n. 359 4 to «. 

AM 193 a, fol. er ligesom 359 a skrevet af Ásgeir 
Jónsson og har samme tekst som 359 a, men lakunerne 
udfyldes, som oplyst i selve haandskriftet, efter Upsala- 
udgaven. 

AM 355, ¥° er ligeledes skrevet af Ásgeir Jónsson og 
har hovedsagelig samme tekst som 359 a og 193 a, men 
her udfyldes den forste lakune efter H, medens slut- 
ningen er defekt ligesom i R. Overskrift mangler. I 
haandskriftet er indklæbet en seddel, som lyder saa- 
ledes: »Ur þessu exemplari er skrifud bok Arna Sigurds- 
sonar á Grund in 4 to sem segest ad vera ritud af Jone 
Arnasyne lögmanns. Ad v'isu er Arna exemplar i fyrstu 
ur í>essum codice, enn kynne vera mediante aliqvo 
exemplare chartaceo. Lacuna aliqvot foliorum sem er 
i þessarre membrana er eins i Arna Sigurdssonar ex- 
emplare«. — Denne seddel maa imidlertid være ind- 
kommet paa et galt sted; den horer ojensynlig hjemme 
i en eller anden membran. Den nævnte afskrift synes 
hverken at kunne være AM 111, 8 vo (som er faaet fra 
Árni Sigurðsson) eller AM 113, 8 vo (som er skrevet af 
Jón Arnason). 



INDLEDNING XI 



De tre haandskrifter, 359 a, 193 a og 355, er sikkert 
skrevne i Norge, hvor Torfæus havde R til laans i aarene 
1682 — 1704 (Kálunds Katalog kgl. bibl. XLV). Scharo- 
volskij mener, at 359 a er afskrevet direkte efter R, 
193 a efter 359 a og 355 efter 193 a. Dette kan dog 
ikke være rigtigt, da 355 ligesom R slutter med »xij. 
c vapna» (88 23 ), medens 359 a og 193 a udelader disse 
ord. Alle Ásgeirs afskrifter har fælles fejl, hvad man 
let kan overbevise sig om ved at sammenligne f. eks. 
s. 4 i nærv. udg. med dem. Men da deres indbyrdes 
forhold ingen betydning har, skal sagen her ikke nær- 
mere droftes. 

Papp. 4 to nr. 15 tilhorende det kgl. bibliotek i Stock- 
holm indeholder flere sagaer og er skrevet med forskel- 
lige hænder fra det 17. aarh. (se Gödels katalog). De 
forste 27 blade, som indeholder Rauðúlfs ])áttr, Norna- 
Gests Játtr, Hálfs saga og Heiðreks saga, er skrevne med 
samme haand og horer oprindelig sammen. Heiðreks 
saga har her overskriften »Sogu{>æittur af Heidrek 
kongi og hans ættm0nnum«; den slutter ligesom R med 
»vopna« (88 23 ), hvorpaa skriveren tilfojer: »Hierwantar 
til sögunnar er ei fæst«. Lakunen inde i sagaen beteg- 
nes ved at nogle linjer staar blanke; senere har skrive- 
ren her indsat folgende bemærkning : »Hier wantar til 
sðgunnar um ]>ad er Hervor gifftist ]>eim kongi er Hauf- 
vardur hiet, og sa wid hðnum ij syne, Heidrek og Ang- 
antyr, og þessi Heidrekur er odæll og ilivirkur i lytsku 
edur wppvexti, sem heyra ma, {>a hier til msalsins 
kiemur«. — En afskrift af dette haandskrift, ifolge 
Gödel vistnok skrevet af þorvaldur Brockmann, findes 
i Papp, fol. nr. 105. I Ny kgl. sml. 635, ¥° findes un- 
der overskriften »Variantes Lectiones ex Heidreks þáttur 
in Arch. Antiqv. Svec. Island. cartac. in qvarto No 15, 
collato cum Hervarar saga ex Edit. Verelii«, store stykker 
af Papp. 4 to nr. 15 afskrevne af senere biskop Hannes 
Finnsson, som i 1772 var paa studierejse i Stockholm. 



XII HEIÐREKS SAGA 



AM 202 k fol. I dette haandskrift findes Heiðreks 
saga i to eksemplarer, som dog oprindelig intet har 
med hinanden at gore; det sidste, som her vil blive 
omtalt under betegnelsen 202 k 2, er skrevet af Jón 
Gissursson og har for været indlemmet i Add. 4 fol. Over- 
skriften er »S0gu])áttur af Heydreke konge og hans 
ættmaunnum«. Sagaen slutter med »ga stðdum Danpár« 
88 6 ; den forste lakune betegnes ved at to sider staar 
blanke. Der findes enkelte marginalia med samme haand 
som teksten; saaledes anmærkes til »bragarfulli« (5 7 ): 
»kuedendis bikar vier kollum nu minne afbrigdis staup«. 
De samme marginalia findes tildels i Papp. 4 to nr. 15. 

En sammenligning af Papp. 4 to nr. 15 og 202 k 2 vi- 
ser, at de to haandskrifter har en mængde fælles fejl 
overfor R. saa at der ikke kan være tale om to selv- 
stændige afskrifter. En rig samling af exempler, som 
beviser dette, findes hos Scharovolskij i hans udgave s. 
XXIV— V; her anfores blot, at i stedet for R's »huert 
sín er« (2 1— 2 ), »])angat« (15 tí ), »ÍNn uersti l>rell« (15 14 ) 
har begge de nævnte haandskrifter henholdsvis »hvört 
sem«, »á skóginn«, »menn vitu er (að) þræll«. Papp. 
4 to nr. 15 staar i det hele R nærmere end 202 k 2 
(jvf. eksempler hos Scharovolskij s. XXV), og Scharo- 
volskij mente endog, at 202 k 2 gennem én afskrift ned- 
stammede fra Papp. 4 to nr. 15, som igen var direkte 
afskrevet efter R. Dette er imidlertid, som fremhævet 
af Andrews (Modern Philology XI 79), urigtigt; som et 
afgorende eksempel kan nævnes, at 202 k 2 har »kongz- 
bordid« ligesom R (6 8 ), medens Papp. 4 to nr. 15 har 
det fejlagtige »bordid«. 

AM 203 foi vil senere blive nærmere omtalt. Her 
bemærkes kun, at en stor del af dets tekst nedstammer 
fra R, og heri findes de samme fejl som Papp. 4 to nr. 
15 og 202 k 2 har. En nærmere sammenligning viser, 
at 203 og 202 k 2 ogsaa har fælles ejendommeligheder 
overfor Papp. 4 to nr. 15; saaledes indeholder de begge 



INDLEDNING 



XIII 



Björn á Skarðsá's kommentar til gaaderne, og begge har 
læsemaaderne »ráns« (15 6 ), »halur« (16 5 ), medens Papp. 
4 t0 nr. 15 har det rigtige, henholdsvis »stiga mannz« 
og »salur«. Det er utænkeligt paa grund af flere fejl, 
som kun findes i 202 k 2, at 203 kan være afskrift af 
dette haandskrift; 203 har f. eks. ligesom R »í>a« 41 12 , 
men 202 k 2 har »Nu er nockrar stunder lyda framm«. 
Endnu mindre kan naturligvis 202 k 2, som indeholder 
en ren R-tekst, nedstamme fra 203, hvor flere tekstfor- 
mer sammenblandes. Denne haandskriftsgruppes slægt- 
skabsforhold kan altsaa med sikkerhed bestemmes saa- 
ledes: 

R 



Papp. 4 




(med Björn á Skarðsá's 
kommentar) 



202 k2 



203 



Björns kommentar er dateret 14. jun. 1641, og r 3 har 
altsaa sandsynligvis været yngre end dette tidspunkt, 
selv om det naturligvis ikke er utænkeligt at kommen- 
taren kan være blevet indsat i et færdigskrevet haand- 
skrift. Paa den anden side dode Jón Gissursson 1648, 
og 202 k 2 er saaledes ældre end dette aar.*) 

AM 591 k, 4 ío (»Saga af Heidreke könge enum spaka«) 
tilhorer ogsaa denne gruppe og har flere af dens karak- 



*) Mon ikke r x har været skrevet af Björn á Skarðsá? 
Han synes at have afskrevet nogle linjer i R (jvf. s. II), 
og heri findes fejl, som ogsaa har staaet i r 1# Den s. XII 
nævnte marginalantegnelse fra 202 k 2, som ogsaa findes 
i Papp. 4 to nr. 15, maa have staaet i r l5 og dens stil 
minder noget om Björns. 



XIV HEIÐREKS SAGA 

teristiske fejl (f. eks. »nockra« for »rikra« 8 13 , »og brynia« 
f. »ok in sida brynia« 12 9 , »asköginn« f. »{>angat« 15 6 , 
»|)otti« f. »atti« 47 2 , »butunkur« f. »butimbr« 77 6 ); da 
det indeholder Björns kommentar til gaaderne, nedstam- 
mer det efter al sandsynlighed fra r 2 . En sikker be- 
stemmelse af dets stilling er ikke let, ti teksten er me- 
get vilkaarligt behandlet og har flere steder nærmest 
karakteren af en omarbejdelse. Teksten er overhovedet 
forkortet og ordlyden ændret; versene er tildels udeladt 
eller genfortalt i prosa, men til gengæld gengives et par 
steder prosareplikker paa vers. Omarbejderen synes 
enkelte gange at robe kendskab til H-redaktionen (Bólm 
4 11 , Bjartmars 8 2 , Húnaland 44 5 , Angantýr men ikke 
Hjgrvarðr bejler til den svenske konges datter); lakunen 
inde i sagaen udfyldes i overensstemmelse med H, men 
langt kortere (Hervörs ophold hos Guðmundr nævnes 
ikke) og maaske efter hukommelsen. 591 slutter fned 
»rike miked og riett fieskipte« (88 22— 3 ), og der er saa- 
ledes ikke forsogt nogen udfyldning af sagaens slutning. 
Árni Magnússon har paa haandskriftets forsatsblad ladet 
notere: »Ur bokum sem eg feck af Sra. Olafi Gislasyne 
á Hofi i Vopnafirde«. Den samme Ólafur Gíslason har 
ifolge Kálunds Katalog selv skrevet haandskriftet. 

Som prove paa dette haandskrifts behandling af teksten 
anfores med normaliseret nyislandsk retskrivning Heið- 
reks samtale med Gestumblindi (jvf. s. 56): »En daginn 
eftir gjörir Gestumblindi för sína á kóngs fund og kemur 
síð dags fyrir kóng og kveður hann vel, en kóngur Jagði 
við. Gestur mælti: »herra, eg er því hjer kominn, að 
eg vil við yður sættast og leggja alt á yðar dóm«. Kóngur 
svarar: »|)ú munt vilja £ola dóm spekinga minna«. 
Gestur mælti : »ei em eg J>ar til fær, herra, eða eru ei 
fleiri undanlausnir á pessu mínu máli?« »Víst skal 
])að vera«, segir kóngur, »ef Jpú ert til fær að bera upp 
gátur, so eg fái eigi ráðið«. Gestur svarar: » lítt mun 
eg Jpar til fær, herra, með ]>ví eg er áður fávís næsta, 



INDLEDNING XV 



sem pjer vitið«. Kóngur svarar: »ei mun tjá að hokra 
í hyrningar, og kjós snart annaðhvört«. Gestur svarar: 
»hart mun að |>ola dóm spekinga þinna, og mun satt 
sem mælt er, að sjálfs mun hönd hollust, og mun eg 
við leita að bera upp gáturnar«. Kóngur kvað |>að vel 
vera « . 

I AM 738, ¥° og Rask 30 findes gaadeafsnittet af- 
skrevet under overskriften »Gestspeki eður gátur Gest- 
umblinda (Gests hins blinda Rask 30) með ráðningum 
Heiðreks kóngs«. 738 begynder med kong Heiðreks ed 
(54 9 ), Rask 30 med 1. gaade; begge slutter med kongens 
drab (jvf. s. 84). At disse to haandskrifter horer noje 
sammen, ses bl. a. af en overmaade ubehændig inter- 
polation, som de har begge to; efter at Odin er flojet 
ud af hallen og efter at kongen har hugget efter ham 
med sit sværd, lader de Odin vende sig om og fremfore 
denne gaade (om aaret, maanederne o. s. v.): »Hvört 
er I>að lyngið (»{>ingið« begge hskrr.), sem er með 12 
blómstrum, en í hvörju blómstri eru 4 hreiður, en í 
hvörju hreiðri eru 7 fuglar, og er sitt nafn sjerhvörjum 
gefið?« 738 og Rask 30 har flere læsemaader fælles 
med 591 (»en kvíslir horfa upp« 64 4 ~ 5 m. m.), men da 
alle disse haandskrifter er uden betydning, har en nær- 
mere bestemmelse af deres indbyrdes forhold ingen 
interesse. Visse ting i Rask 30 viser, at ogsaa et haandskrift 
af 203-klassen (jvf. senere) er blevet benyttet (7. gaade 
i H er blevet optaget, jvf. ogsaa 13. gaade og oplosnin- 
gen til 15. og 23. gaade). 738 har 7. gaade i H alene 
for sig (bl. 132 v) i en forvansket form. 

Af breve trykt i Oiai Wormii Epistolæ (1751) s. 628 
og 629 ses, at Worms forhenværende amanuensis, præ- 
sten Sveinn Jónsson i aaret 1641 har sendt nogle is- 
landske gaader til ham, og aaret efter skriver han: 
»Hospitem cæcum, seu Ænigmata Heidrico, Da- 
norum Regi ingeniosissimo, olim proposita, pro modulo 
ingenii enucleata et concinnata, transmitto«. Rimeligvis 



XVI HEIÐREKS SAGA 



har Stephanius faaet en afskrift heraf fra Ole Worm, 
ti i sine Notæ uberiores til Saxo (1645) oplyser han (s. 
125), at han er i besiddelse af Ⱦnigmata Heidrico ab 
Odino proposita. . .quæ fortasse olim cum Deo et die 
lucem videbunt publicam«. Ole Worms eksemplar er 
gaaet over i hans son, Villum Worms, besiddelse og om- 
tales i Resens Eddaudgave (1665) bl. d2: »Islandica 
qvoqve Ænigmata 30 qvæ Odinus enucleanda fertur 
olim Regi Danorum Heidrico proposuisse, uná cum ver- 
sione Latiná, item alia 40 Islandicé et Latiné scripta, á 
Cl. Wilh. Wormio hodié possidentur«. Denne opskrift 
er nu tabt (sikkert brændt 1728), men der kan ikke 
være tvivl om, at den er originalen til gaaderne i Papp. 
4 t0 nr. 34, som er skrevne af Jón Rugmann i oktober 
1665 i Kobenhavn og underskrevne »S. J. Isl.« (S. J. = 
Sveinn Jónsson). Overskriften lyder: »Hospes cæcus. 
Gestur blindi. Ænigmata qvæ Odinus enucleanda fertur 
regi Danorum Heidrico olim proposuisse«. Hele 9. kap. 
i R er her oversat til latin, dog anfores selve gaaderne 
ogsaa paa islandsk, og det ses af dem, at det ikke er 
selve R men r t eller en derfra stammende afskrift, som 
er grundlaget. Björn á Skarðsás kommentar er benyt- 
tet ved fortolkningen, men Björn var som bekendt noje 
knyttet til bispestolen paa Hólar, hvor Sveinn Jónsson 
var præst, da han sendte gaaderne til Ole Worm. Papp. 
4 to nr. 34 er ret flittigt benyttet i Verelius' udgave for 
at berigtige gaadernes tekst. 

I AM 65 a, 8 vo findes »Nockrar gatur sem Odenn vpp 
bar fyrir Heidrike konge vnder personu Gestz hinz 
blinda*; her staar kun 23. og 25—28. gaade efterfulgt 
af Odins sidste sporgsmaal og en kort beretning om 
kongens dod. Til slutning staar folgende udbrud: »J>etta 
vrdu afdrif Heidriks kongz, |>o ad hann være ágiætur 
|>a vard hann ad deyia«. 

En afskrift af Heiðreks saga fra det 19. aarh. findes 
i AM 949 c 4 ío ; den beror hovedsagelig paa R, dels og- 



INDLEDNING XVII 



saa paa 192fol., og har i begyndelsen nogle varianter 
fra 345 (betegnet M). Gaaderne er udeladt. Der mang- 
ler ét blad efter bl. 2 og ca. 3 blade ved slutningen. 
Haandskriftet har for været i Oldskriftselskabets be- 
siddelse og staar sikkert i forbindelse med udgivelsen 
af Heiðreks saga i Antiquités Russes (1850). 

b. H-klassen. 
AM 544, ¥°. Hauksbók. Dette haandskrift er i nær- 
værende udgave betegnet H og dets tekst af Heiðreks 
saga trykt s. 1 — 58 forneden paa siden. Sagaen er i H 
skrevet af Haukr Erlendsson (f 1334) selv. Det er over- 
flodigt her at opholde sig ved en nærmere beskrivelse 
af H, da der foruden Kálunds katalog kan henvises til 
den udforlige indledning til udgaven (Hauksbók udg. af 
Det kgl. nord. oldskrift-selskab Kbh. 1892—96). Her 
foreligger hele haandskriftet, deriblandt Heiðreks saga, 
ogsaa i bogstavret aftryk med kursiverede oplosninger*) 
og der var ingen anledning til at udgive den diploma- 
tarisk paa ny. I nærværende udgave er teksten derfor 
normaliseret efter de sædvanlige regler; særlig bemær- 
kes, at enkelte unge eller norvagiserede former hos 
Haukr er blevet ændrede, f. eks. anvendes i teksten for- 
merne óx, son(r), ólíkr, hvor Haukr har vox, sun(r), 
vlikr. Ubetydelige skrivefejl lades upaaagtede i noterne, 
da alle saadanne anfores i oldskriftselskabets udgave. 
Ejheller gores der som regel opmærksom paa de af- 
blegede steder, som i H findes paa sagaens forste og 

*) En ret indgaaende sammenligning af sagaen med 
haandskriftet har vist, at udgavens nojagtighed er meget 
stor. Folgende ganske ubetydelige fejl er bemærkede: 
a 351 2Ö 1. á, Uppsolvm 352 19 1. Vppsolvm, Hiorvarðr 
354 14 1. Hiorvardr, fœtr 354 3ö l. fœtr, Heimsk 356 13 ]. 
Hemsk, stoðs 359 21 1. stods, sitt 360 28 1. sítt, ek 362» 1. 
ek, vt i 362 25 1. vti i (fejlagtigt), konvngs 363 17 1. kon- 
vngs, Heibvekr 363 18 1. HeiðreAr, het 363 27 1. het. 

II 



XVIII HEIÐREKS SAGA 



sidste side (bl. 72 v og 76 v i hskr.); ogsaa herom gives 
der fuldstændige oplysninger i noterne til oldskriftsel- 
skabets udgave. For enkelte ords vedkommende er 
skriften nu omtrent helt udvisket, men overhovedet kan 
dog de afblegede steder læses med sikkerhed. 

Sagaens slutning mangler nu i H, idet der er lakune 
mellem haandskriftets 76. og 77. blad. Bl. 76 v slutter 
med þú (58 23 ), bl. 77 r begynder inde i Fóstbrœðra saga. 
Man har forsogt at beregne, hvor mange blade sagaens 
slutning kan have optaget, men holdepunkterne er for 
usikre til at fore til noget resultat; vi ved ikke hvor- 
vidt der mangler ét eller flere læg og heller ikke hvor 
lang begyndelsen af Fóstbrœðra saga har været, ti H 
har sagaen i en særskilt redaktion, som ikke er over- 
leveret andre steder. Scharovolskij beregner (i sin udg. 
s. XV ff.) den tabte del af Fóstbr. til ca. 5 blade*) og 
gaaderne, som de findes i papirafskrifterne 597 og 281 
(jvf. nedenfor), til l 1 /^ blad. Der bliver saaledes l 1 /^ 
blad tilbage, hvis man gaar ud fra at der mangler ét 
læg paa 8 blade, og Scharovolskij tænker sig, at beret- 
ningen om Goternes kamp med Hunnerne, men ikke til- 
lægget om de fra Angantyr nedstammende konger, har 
staaet her. Dette bliver dog som bemærket kun en for- 
modning. 

Lakunen i H kan tildels udfyldes ved hjælp af to 
papirhaandskrifter fra det 17. aarhundrede: AM 281, 
4 to og 597 b, 4 to . 

AM 281, 4 to er skrevet af Sigurður Jónsson á Knerri 
(ikke Sig. Jónsson lagmand) og har tilhort lagmanden 
Sigurður Björnsson. Her findes, blandt en mængde andre 



*) I Konr. Gíslasons udgave svarer 18 sider med tekst 
fra H (s. 63—81) til 26 sider med tekst fra M<?ðruvalla- 
bók (s. 37 — 63). Forholdet er altsaa T \. Til sagaens 
begyndelse efter MQÖruvallabók, som i KG's udgave er 
1060 linjer (s. 3 — 37) skulde altsaa svare 734 1injermed 
H-tekst, men dette vilde i haandskriftet udgore 9 4 / 5 sider. 



INDLEDNING XIX 



udtog af H, Heiðreks sagas gaadeafsnit med folgende 
overskrift: >Hier eru Gátur Heidreks kongs Hoffundar- 
sonar og Hervarar dottur Angantyrs Arngrimssonar er 
Ödinn vppbar i Raun riettre enn liest vera gestur blindi 
hinn fávijse«. Herefter folger saa forste gaade uden no- 
gen indledning, hvorpaa der fortsættes til sætningen: 
»Og a þeirre nott var kongur drepinn« (83 25— 6 ). 

AM 597 b, ¥°, som Arni Magnússon har faaet fra provst 
þórður Jónsson til Staðarstaður (f 1720), indeholder lige- 
ledes en mængde uddrag af H; et blik paa fortegnel- 
serne i Kálunds katalog viser, at det er de samme 
stykker, som er afskrevne baade i 281 og 597. Allerede 
dette tyder paa, at det her ikke er tale om to uaf- 
hængige afskrifter af H. Det samme fremgaar klart deraf, 
at 597 har ganske den samme overskrift over gaaderne 
som 281 (kun med fejlen »Arngeirssonar« for »Arngrims- 
sonar«). Da 281 umulig kan være originalcn til 597 
eller omvendt, maa de begge stamme fra en tabt afskrift 
af H. Forholdet er altsaa saaledes: 



281 597. 



En sammenligning med den i H bevarede del afgaa- 
derne viser, at h ingenlunde har været nogen god af- 
skrift. En særlig grov fejl findes i 2. gaade, hvis to 
forste linjer (Heiman ek fór, heiman ek fyr gerðak) 
baade i 281 og 597 lyder : »Heiman eg for i dag«. 
Mindre betydelige er folgende fejl: »gettu til« f. »gettu« 
57 20 , udeladelseaf »ok« 57 22 , »Gestur blinde« 57 26 , »faed« 
f. »Fái« 57 27 , »yfir vegur« f. »vegr yfir« 58 16 , udeladelse 
af »getit er þeirar« 58 20 . Desuden er der enkelte smaa- 
fejl, som kun findes i den ene afskrift og som altsaa 

II* 



XX HEIÐHEKS SAGA 



ikke stammer fra h. Alle varianter fra 281 er med en 
haand fra det 18. aarh. indfort i 597. 

I nærværende udgave er H-teksten s. 58 23 — 83 26 af- 
trykt efter 597 med saa at sige fuldstændige varianter 
fra 281. Retskrivningen er normaliseret og unge sprog- 
former ændrede uden nogen bemærkning i noterne (f. eks. 
»varrar« 59 21 , hvor begge haandskrifter har »varir«). 

En værdilos afskrift af Heiðreks saga i H findes i 
AM 35b, ¥° ved Ásgeir Jónsson; den slutter med »þeira 
vegr« 58 23 . Afskriften viser, at visse ord paa sagaens 
forste og sidste side allerede den gang har været meget 
slidte. Asgeir har her flere steder efterladt aaben plads 
men bagefter tilfojet nogle nye, tildels urigtige, læsninger. 
354 er igen afskrevet i Ny kgl. sml. 1762, h- tó (»Saga af 
Heidreki konongi vitra udskreven af Papirs exemplar 
in Quarto i A. Magnæi bibliotheca Nr. 354«). 

En anden afskritt af dele af H, deriblandt Heiðreks 
saga, findes i Ny kgl. sml. 1151 fol. ; den er endnu 
yngre end Asgeirs og naturligvis ligesaa defekt. 

Endelig nævnes her Lbs. 1500, k to skrevet af Magnús 
Jónsson i Tjaldanes. Grundlaget for sagaen i dette 
haandskrift er Valdimar Asmundarsons udgave, som igen 
gaar tilbage til H-teksten i Bugges udgave. 

c. U-klassen. 
Denne klasses hovedhaandskrift er R: 715 i Upsala 
universitets bibliotek, i nærværende udgave betegnet U. 
Haandskriftet er beskrevet af Gödel i Katalog öfver Ups. 
univ. bibl. fornisl. och fornnorska handskrifter s. 65 — 6. 
Det er et lille papirhaandskrift, efter skriften at domme 
omtrent fra midten af det 17. aarhundrede. Heiðreks 
saga, som staar forst, er skrevet med en særskilt haand, 
og man maa forudsætte, at det er denne saga Jón Rug- 
manns notits paa forsatsbladet gælder: »Saugu þessa 
hefur skrifad Pall Hallson ad Nupufelli. Vitnar J. R.«. 
Denne Páll Hallsson er sikkert, som antaget af Scharo- 



INDLEDNING XXI 



volskij og Andrews, den samme som 1647 blev imma- 
trikuleret ved Kobenhavns universitet, og som senere 
blev præst i Harrested paa Sjælland*). Heiðreks saga i 
U er saaledes efter al sandsynlighed skrevet for 1647, 
medens Páll endnu var paa Island. Men i aaret 1658 
er haandskriftet bragt til Sverige, som det fremgaar af 
folgende íortale (»Til lesarans«) med Rugmanns haand : 

»þriar saugur eru i þessari bok, godi lesari, af efni 
orgamlar en nu a orvasa alldri af vitaulum oskiælliga 
skrifvadar, ad þær, sierdeilis su fyrsta eru valla læsi- 
legar edur skilianlegar Jmi hier samblandast opt þad 
adgreinast skildi og þui er vant effter þessum saugutn ad 
adskilia timana huoriar þo tidavætti med riettu kallast 
eiga, kiemur þad og laungum suo til a Islandi ad saugur 
skrifvast af vidvaningum og litt frodum, og fara þui 
klausur stundum a vidisvang, fra sinni vppruna mein- 
ingu, edur ifra hnnz meiningu sem fyrst hefur skrifad. 

I þessari bok finnast Hervarar saga, nockur erindi 
or lioda lykli Loptz Guttormsonar, sagan af Herraudi 
og Bosa, vinavijsur, item sagan af Vlfi Vggasyni, þessar 
allar hefi eg haft fra Islandi med mer ar 1658 og hefi 
nu feingid til eignar heidarligum og vellærdum manni 
Iakopi Istmenio i Vppsaulum ar 1666. 8. Iulij. Ionas 
Rugmann Islender«. 

Angaaende haandskriftets historie henvises iovrigt til 
Gödel. 

Heiðreks sagas tekst er, som allerede Rugmann har 
bemærket, overmaade daarlig og fcjlfuld; særlig versene 

*) Se Worm: Fors0g til et Lexicon over danske, nor- 
ske og islandske lærde Mænd. Tredie Deel (1784) 286, 
Gödel: Fornnorsk-islándsk litteratur i Sverige 108 (og 
der citeret litteratur), Bogi Benediktsson : Sýslumannaæfir 
I 235, AM 1031, 4 to sidste side. Páll's fader, Hi.llur 
Bjarnason, boede i Möðrufell (Sýslumannaæfir I 239), 
men hans broder, Halldór Hallsson, boede i Núpufell 
(ibid. 236). En anden af hans brodre, Bjarni Hallsson, 
var gift med Jón Rugmanns moster (ibid. 233, 241). 



XXII HEIÐREKS SAGA 



er mishandlede i en saadan grad, at de ofte bliver helt 
uforstaaelige. Der findes i teksten, særlig dens forste 
del, flere rettelser med andre hænder; alle saadanne er 
i nærværende udgave nævnt i noterne. De fleste af 
disse rettelser stammer, ligesom haandskriftets margina- 
lia, vistnok fra Rugmann, men deres omfang er i mange 
tilfælde saa ringe, at det er vanskeligt at bestemme 
haanden med sikkerhed. En særskilt haand har fore- 
taget den rettelse som nævnes 102 n. 2 og tilfojelserne 
116 n. 3 og 5. Maaske stammer ogsaa rettelserne 93 
n. 1 (og 6), 96 n. 8, 100 n. 5 og 116 n. 1 fra en sær- 
skilt haand. Resten maa tilskrives Rugmann. 

Rugmanns rettelser kan inddeles i tre klasser. Nogle 
er foretagne paa grundlag af sammenhængen; et tydeligt 
eksempel herpaa findes 96 n. 3, hvor et navns fejlagtige 
form forste gang det forekommer er blevet ændret. 
Nogle beror paa mere eller mindre vilkaarlige gisninger; 
af denne art er sikkert rettelserne 98 n. 3 og 4*), 101 
n. 3, 103 n. 2, 104 n. 2, 105 n. 1 og 2, 106 n. 5, 108 
n. 6, 109 n. 5, 122 n. 4, 146 n. 18, 156 n. 21. Ende- 
lig er der nogle, som beror paa andre kilder, nemlig 
Qrvar Odds saga og Hervarar rímur af Ásmundur Sæ- 
mundsson. Fra den forste stammer rettelsen 100 n. 4, 
og at Rugmann har kendt rimérne fremgaar ikke blot 
deraf, at han har skrevet nogle vers fra dem som mar- 
ginalia i U (se nedenfor), men ogsaa af rettelsen »kingi« 
110 n. 2; rimerne har: »Eg of kyngi yður þá, so aldri 
liggið kyrrir t>jer«. Andre rettelser, som stammer eller 
kan stamme fra rimerne, omtales bl. a. 89 n. 9, 92 n. 
15, 97 n. 4, 100 n. 6, 101 n. 4, 103 n. 4, 110 n. 6 
(rimerne har: »Menskur þótti eg maður fyr«), 114 n. 8, 
130 n. 4 (rimerne har »lefill«), 133 n. 10. 

*) Naar jeg her har forsogt en versrestitution paa 
grundlag af rettelsen, forekommer det mig nu ikke be- 
rettiget. Den oprindelige læsemaade burde have staaet 
i teksten. 



INDLEDNING XXIII 



Hele haandskriftet er fyldt med marginalia, hoved- 
sagelig islandske ordsprog og talemaader, som Rugmann 
har optegnet der (jvf. hans ordsprogsamling i haand- 
skriftet R: 716 i Ups. univ. bibl.). Bl. 12 v— 15 r (jvf. 
nærv. udg. 106 ff.) findes nogle vers fra Asmundur Sæ- 
mundssons Hervarar rímur (6. ríma, 15., 18., 35., 34., 
43., 46., 20. og 44. vers). Rækkefolgen kunde nærmest 
tyde paa, at versene var citerede efter hukommelsen. 
De aftrykkes her bogstavret: 

(Bl. 12v). Hervðr sagdi hef eg men higg eg bioda þier 
til |>ess fardu med mer fliott igen so faum ad heirra 
dumbungz verz. 

Sauda rekur suaradi þa sie eg eg(!) nu manin witlaus- 
ann hlaupa tekur hart sem má hervðr sá þar effter hann. 

(13 v). Ma til falla mein slisa mest af tirfing kongi 
|>eim han munu kalla heidrisa hetiur pryddar brendum 
seim. 

(14 r). Son þin giallda sydar má sokn á tirfing hefeg 
a grun rodulz tialldi ræsir sa rykstur vndir alin mun. 

(14 v). Vel þu gierdir vid mig hier vykingz nidur 
sagdi fliod betra suerdi bittir mier en budlungz alla 
norgis slod. 

Aunguan feili idur af mier Andgrymz sinir harz a 
fru brædur heilir bui þier burtu skotla (!) mun eg nu. 

(15 r). Elldin fliöd ey aktar smeik og ongvar skrugg- 
ur draugana bálid od sem blautan reik til berserkianna 
haugana. 

Fardu dotter frá mier vel fliott af audi gief eg þier 
afl og þrott sem vnda ]>iel eirneigin tolf mana fiðr. 

Paa haandskriftets sidste blad staar to vers, ligeledes 
med Rugmanns haand og sikkert digtede af ham : 
Herwarar hier saga siest 
saurgud fornri penna rein 
hun mun gledia hrunder mest 
hagri vendud lioda grein. 



XXIV HEIÐREKS SAGA 



Hana fyrr i lioda lag 

lagda hefur Asmundur 

slungin sa og breittan brag 

bar framm opt vm mælsku dur. 
Endvidere findes der i U som marginalia forskellige 
henvisninger, ordforklaringer o. lign. i tilknytning til 
teksten ; de er tildels benyttede hos Verelius. De fleste 
anfores her med henvisning til udgavens side- og linjetal: 
89 1-4 : »nb. no. . . ad p. . . h.«. Synes at være henvis- 
ning til en note i »pergamenthaandskriftet« men er 
utydeligt og tildels bortsmuldret. 91 5— 6 : »vide perg. h.«. 
91 7 : »vide Stephanium fol. 142 de Thorgerda horga- 
brudr unde præfectura nomen ab horgis idest idolis 
accepit et horga brudur idolorum sponsa quia in horga- 
land Norvegiæ quadam præfectura præcipuam adora- 
tionem habuit«. Dette genfindes ordret i Verelius' ud- 
gave s. 33. 91 10 : »vide Gautreks saugu«. 91 15 : »insula 
in vestrog. est Bolmur distat enim 19 milliaria W. G. ca 
ab insula Wisings öö«. 92 3 : »Glæsis völlur. forte Estonia 
ubi olim glæssi copia extitit ut ad reges norvagiæ trans- 
missum fuisset«. 93 20— 22 : »vide horum nomina ap. 01. 
Magnum 1. 5. c. 15. vbi Saxonem testatur«. 94 5-12 : »vide 
Gautrekz sogu«. 94 29 : »vide Olavum Magnum lib. 5 c. 
14 et 15«. 96 24 : »Samzey, fyen vicina, distant a se 
invicem 4 mill. profund. 9 fadm.«. 96 25 (berserkzgangur): 
»sic vocatur berserkorum rabiosus furor qvando dimi- 
caturi erant qvasi Bacchantium incessus«. 101 29 : »anall 
seiger oddur fistur Island findi« (sætningen er taget fra 
Hervarar rímur V 16). 104 20-23 : »spectrum hinc ap- 
paret«. 109 12 - 14 : »Nb. Odinus hauga drottin«. 117 31 : 
»bandingi hic dictus a band et ingi qvod semper im- 
mobile manet et primitivum est non sensu Petri Claudij 
de vijkingar«. 120 13— 19 : »cui offerentur hæc hostia ex 
Heidrici verbis apparet, Odino nempe«. 124 18 : »Garda- 
rijki Russia dicta«. 125 23— 4 (barnsala): »a barn filio et 
sala tradere, seu, promte promere alias sala venditio a 



INDLEDNING XXV 



eg sel vendo«. 129 4-13 : »id moris quoque hodie est 
inter profanas nationes teste experientia«. 130 23 : »]>essar 
gatur seigist steffan steffanius hafa M. S. og lofar ad 
han vilie med tydini láta ]>ær ganga vt á ]>rick«*). »hic 
incipiunt §nigmata«. 133 25 (geirlaukur) : »huijtlok«. 133 27 
— 134 3 : »Hæc corruptissime scripta, igitur in legendo 
omittenda. explicatio quidem clara«. 140 12 : »anaudger 
men servi vi subacti«. 147 8 : »die hunnen haben vor 
zeiten in dem náheren Schytia an dem mæotischen meer 
oder see ihr wonhung(!) gehabt«. 148 1 : »73200« (skal 
sikkert være krigernes antal). 152 15 (gnæfar): »a magni- 
tudine ifir gnæfa et a fanast, gnæfur er ydar gun fani 
qvas. exercitus veste mimia (!) celeritate accurrit. feigur 
morte visinus (!) vel instans«. 153 17 (Duna heidi): »In 
Livonia fertur sita sit«. 155 24 (norna): »lanificarum 
sororum fata«. 159 12 : »Haralld k. Sigursson hárrodi«. 
I nærværende udgave er Heiðreks saga aftrykt efter 
U s. 89—161. Aftrykket er bogstavret, dog saaledes at 
brugen af i og y er normaliseret (haandskriftet anven- 
der som regel i for i og y, y for í og ý) og moderne 
interpunktion gennemfort. Navne, som i haandskriftet 
ikke skrives fuldt ud, udfyldes i parentes. Kapiteltallene 
optages fra Verelius' udgave ; i haandskriftet findes de kun 
ved de forste 5 kapitler, hvor de dog er senere tilfojede. 

U, eller rettere Rugmanns afskrift deraf**), ligger til 
grund for sagaens forste udgave, trykt 1672 i Upsala. 
Fra denne udgave stammer igen folgende haandskrifter : 

Access. 5 i den Arnamagnæanske samling. Titelen ly- 
der: »Hervarar Saga eptir Exemplari þrickto i Uppsolum 
i Svijariki med Notis og Versione Olaii Verelii A° 1672«. 
Ved slutningen staar: *])essa Sogu reit at Homrum oc 
endadi Knutz dag A° mdcclxxi þorkell Sigurdsson«. Der 

*) Jvf. ovenfor s. XVI. **) Den er endnu bevaret i 
Riksarkivet i Stockholm, se Gödel Fornnorsk-islándsk 
litteratur i Sverige s. 87, 251—2, 281. 



XXVI HEIÐREKS SAGA 



íindes i marginen flere noter, som hovedsagelig beror 
paa Verelius. Sagaen slutter med genealogiske tabeller, 
optagne fra Verelius og Torfæus. 

Add. Bril. Mus. 11108 /*. Her staar ved sagaens slut- 
ning: »var þessi Hervarar saga prentud til uppsala j 
Suija Rijki ok er hier endir hennar«, og det er saaledes 
næppe rigtigt, naar Finnur Magnússon i sit katalog (AM 
925, 4 to s. 5) betegner haandskriftet som »ab impressis 
editionibus varians«. Det stammer, Jigesom det folgende, 
fra det 18. aarh. 

Add. Brit. Mus. 11108 15 har ganske den samme titel 
som Access. 5; ogsaa her findes ifolge Finnur Magnús- 
son Hervörs slægtrække som tillæg, og der synes saa- 
ledes at være noje slægtskab mellem disse to haand- 
skrifter. De her givne oplysninger om Add. Brit. Mus. 
11108 u og 15 beror paa Scharovolskij, som dog ikke har 
set dem selv men som har faaet prover af dem fra 
London. 

Lbs. 896, ¥°. Her findes blandt mange andre sagaer 
og rimer en afskrift af Upsalaudgaven (se Páll E. Óla- 
son Skrá um handritasöfn Landsbókasafnsins I 386). 

Rask 21 a indeholder sagaens vers med undtagelse af 
gaaderne; der forudskikkes en prosaisk indledning om 
Oddr og Hjálmarr i forbindelse med de forste vers. 

AM 1020, ¥° indeholder nogle vers fra sagaen med 
svensk oversættelse, ligeledes enkelte runeindskrifter med 
tolkning. »Hæc omnia ex notis Olavi Verelij ad Sogu 
Hervarar editæ Upsalæ Anno 1672« staar der ved slut- 
ningen. 

Kall 620, ¥° indeholder stykker af Verelius' udg. 
(nærv. udg. s. 104 14 — 120 19 med udeladelse af versene) 
med latinsk oversættelse. 

I forbindelse med denne klasse nævnes endelig Her- 
varar rímur af Ásmundur*) Sæmundsson. De findes i 

*) Navnet Ásmundur »bindes« i rimernes næstsidste 
vers. 



INDLEDNING XXVII 



flere haandskrifter i Landsbiblioteket i Reykjavík; et af 
dem, Lbs. 470, 4 to , er muligvis tildels autograf (Páll E. 
Ólason Skrá um handritasöfn Landsbókasafnsins I 249). 
I K^benhavn findes to haandskrifter af rimerne, AM 
612 b, 4 to og AM 614 b, 4 to , men det forste synes at 
være afskrift af det sidste. Rimerne i 614 b er ifolge 
selve skriverens oplysning afskrevne i aaret 1656 efter 
forfatterens egenhændige manuskript. Teksten er her 
god, men ikke fejlfri. 

Rimernes alder kan bestemmes temmelig nojagtigt ved 
hjælp af de oplysninger, som gives af Bogi Benediktsson 
i Sýslumannaæfir I 239 — 40. Hallur Bjarnason i Möðru- 
fell, som paa grund af sin brutalitet blev kaldt harði 
Halltir, fungerede omtrent et halvt aars tid som syssel- 
mand i Eyjafjarðarsýsla i aaret 1639. En af hans bedrif- 
ter, medens han indehavde dette embede, var den, at 
han lod en kvindelig slægtning af sig henrette, inden 
hun var blevet rask efter en barnefodsel. Hertil sigter 
et par vers i en af rimernes mansange (X 5 og 7): 
Stendur innlendum virðum ver 

að vinna á kvinnu skyldri sjer, 

einkum krenking ef hún ber 

og áður þjáð í sorgar hver. 
Gírugan ýring blóðs og bann 

bar að varast hvörn með sann, 

])ó vetur Ijetist vera hann 

vama gamall sýslumann. 
Rimerne maa saaledes være digtede efter at Hallur 
mistede embedet igen, idet ordet »vetur« uden tvivl 
sigter til hans kortvarige embedstid, men dog medens 
henrettelsen endnu var i frisk erindring, altsaa 1640 eller 
i de nærmeste aar derefter. Rimerne skal af digteren 
have været dedicerede til Halls efterfolger, Björn Páls- 
son, som i aarene 1640 -69 var sysselmand i Eyjafjarð- 
arsýsla, og hvis datter, Sigríður, var gift med præsten 
Jón Torfason til Breiðabólstaður, fra hvem Árni Magnús- 



XXVIII HEIÐREKS SAGA 



son fik begge de nævnte haandskrifter af rimerne (Kata- 
log AM. II 18, Sýslumannaæflr I 242—7). 

Alt dette viser, at digterens hjemsted maa have været 
Eyjafjörður. Et tydeligt bevis derpaa er ogsaa den lidt 
pudsige lokalpatriotisme i hans gudelige digt Barnaber, 
som bl. a. findes i AM 242, 8 vo . Det hedder her i 48. 
vers: 

Guð minn, þína geymdu hjörð 

grimmum úlfi við, 

einkanlega um Eyjafjörð; 

eg þess Jesús bið. 
Iovrigt kan der ikke oplyses meget om Ásmundur. At 
han er dod for 1656 fremgaar af skriverens notits i 
614 b (ordet »heitinn«, Katalog AM II 23). Efter et vers 
i rimerne (I 18) at domme har han været en fattig 
mand paa en tidligere ubeboet gaard: 

Valla er líklegt visku smekk 

vildi nokkur þiggja 

út af gömlum eyðistekk 

eða |>eim þar byggja. 
Skont han sikkert ikke har været studeret, har han 
tilegnet sig nogle latinske gloser (annotera IV 30, bar- 
barismus VII 2, lupus X 30, author XIV 30, mandat 
XV 47). Rimerne har han paa nogle mænds opfordring 
(XX 48) digtet i en fremskreden alder (I 1), men for 
har han forfattet et eller flere digte af gudeligt indhold 
(d: Barnaber?, II 5). Hans forhold til Hallur Bjarnason 
kan ikke have været videre venskabeligt, og naar han 
nogle steder i mansangene nævner sin fjende, er det 
maaske Hallur han har i tankerne. Endelig synes han 
selv at tro eller at ville faa andre til at tro, at han 
ved sin digterævne er i stand til at udrette overnatur- 
lige ting, hvis han bare vil: 

í>ó hefði eg svoddan hróðrar snert, 

að hrífa nokkrum skyldi, 

er sá sæll, sem ilt gat gert 

og ekki að heldur vildi. (I 6). 



INDLEDNING XXIX 



Hallur Bjarnason var fader til skriveren af U, Páll 
Halisson. U og rimerne stammer saaledes fra en og 
samme egn, og en sammenligning viser, at der til grund 
for rimerne maa ligge et haandskrift af sagaen, som har 
været beslægtet med U. Denne sag bliver nærmere 
omtalt i det folgende. 

d. Haandskrifter med blandet tekst. 
AM 203 fol. Dette haandskrift indeholder en samling 
fornaldarsagaer, skrevne af Jón Erlendsson, præst til 
Villingaholt (f 1672). Heiðreks saga optager her bl. 88 
— 114 og er sammensat af folgende bestanddele: 

1. Bl. 88 r — 89 v med overskriften : »Hervarar þattur 
hinn gamle íinnst so skrifadur sem hier eptterfylger«. 
Dette afsnit stemmer temmelig nojagtig overens med 
sagaens begyndelse i U og maa stamme fra el beslægtet 
haandskrift; det afbrydes s. 89 v nederst med sætnin- 
gen »]>a streinngdu heit Arngrimz syner ect« (udg. 94 16 ). 
Varianter fra dette afsnit optages i nærværende udgave 
s. 89—94. 

2. Bl. 90 r ff. med overskriften: »Sogu þattur aff Heid- 
reke könge og hanns ættmðnnumm«. Teksten gaar her til- 
bage til R, dog ikke umiddelbart; dens original er oven- 
for s. XIII bestemt som en afskrift, hvorfra ogsaa 202 k 2 
nedstammer. Der er oprindelig levnet aaben plads (l x / 2 
side) til lakunen, og gaadeafsnittet er skrevet tospaltet, 
i forste spalte teksten, i den anden Björn á Skarðsá's 
kommentar. Teksten i denne del er dog ikke ren, idet 
der er optaget flere læsemaader fra H ; disse vil blive 
nærmere omtalt nedenfor. Mulig benyttelse af U-redak- 
tionen i dette afsnit er nævnt s. 141 n. 1 og 8. 

3. R-teksten afbrydes bl. HOr i 78. vers (udg. s. 87). 
Verset begynder: »Hafa vil eg halftt alltt ]>ad er Heid- 
rek átte«, ligesom i R, men derefter fortsættes med »af 
al og af odde einum skatte« o. s. v., ligesom i U (udg. 
s. 143 12 ). Resten af sagaen slutter sig til U og er efter 



XXX HEIÐREKS SAGA 



al sandsynlighed taget fra samme haandskrift som be- 
gyndelsen. Varianter herfra anfores i nærv. udg. s. 143 
— 161. 

Jón Erlendsson har saaledes uden tvivl haft to haand- 
skrifter til sin raadighed, da han skrev 203. Det ene 
af disse, r 2 (jvf. ovenf. s. XIII), afskriver han saa godt 
som fuldstændigt. Fra det andet optager han sagaens 
begyndelse, som her var langt udforligere end i den 
anden bearbejdelse (hvis begyndelse han ogsaa afskriver), 
samt slutningen, som naturligvis har manglet i r 2 . 

Desuden er der, som allerede bemærket, flere steder, 
hvor der spores indflydelse fra H. Det faar dog staa 
hen, hvorvidt Jón Erlendsson selv har benyttet H som 
det tredje haandskrift, da han skrev 203, eller om vari- 
anter fra H allerede i r 2 har staaet som rettelser eller 
marginalia (skrevne til af biskop Brynjólfur Sveinsson?). 
At Jón Erlendsson ellers plejer at afskrive sine origi- 
naler uden eklektiske tendenser kunde tyde paa det 
sidste. 

Det er ikke uden betydning for bestemmelsen af de 
folgende haandskrifters forhold til 203 at have rede 
paa, hvor indskud og læsemaader fra H findes optagne 
i 203. Der gives derfor her en oversigt over saa- 
danne steder, citerede efter udgaven: 4 11 , 22 7 , 24 13 ' 14 , 
253 _ 4>6 _ 13) 2615 ^ 2?3 , 12, i6 ? 28 5 , 29 13 - 16 , 30 u , 31 7 > 12 - 13 , 
32 9— 12 , 35 11 (formen Höfundur her og senere; Papp. 4 to 
nr. 15 og 202 k 2 skriver altid Höfvarður, og denne form 
maa saaledes have staaet i r 2 ), 37 8 , 41 19 , 43 6 , 43 8 (hvor 
stykket 43 20 — 44 21 indskydes, saa at det samme fortælles 
to gange), 47 5, ll , 54 1, 2-3 . Desuden har de 8 forste 
gaader i H paavirket teksten i 203 ret slærkt, og da 
203 her har selvstændig betydning efter at H i sin nu- 
værende skikkelse slutter, aftrykkes de paagældende 
gaader her med bibeholdelse af haandskriftets inter- 
punklion : 

3. — 4. gaade. Huad er þad drykio, er eg drack i giær 



INDLEDNING XXXI 



varad þad vijn, nie vatnn miödur, nie munngát, ne matur 
ecke, þo gieck eg þostlaus þadann. Heidrekur kongur 
o. s. v. til þinn (= 59 :, ~ 10 ). Enn ef |>u ertt sa Gestum- 
blinde er eg ætlada, þa ertu vitrare enn eg hugda, þviat 
ecke hefur eg spurtt ord þijn viturlig, enn gerder 
eingaleid spakligar. Gestumblinde mællti þad er von ad 
mig þriöti brátt enn |>o villda eg enn ad þier lyded. 

í>a mællti Gestummblinde : Hu$r er sa hinn hvelle 
er geingur hardar gðtur og hefer hann þær fyrr vmm 
farid miog fast kysser og hefer munna tuð sa er aa 
gulle einu geingur. Heidrekur kongur hygg þu ad gátu. 
God er g. þ. G. gietid er þeirrar. |>ad er gullssmidz 
hamar er gullit er med sleigid. Hann kuedur o. s. v. til 
gáta ( = 60 8 - 10 ). 

7. gaade (= H 8): Huad er unndra er eg ute sa 
fyrer doglingz dyrum hofde sijnu vijsar aa helvega enn 
fotumm til sölar snyr. Heidrekur köngur hygdu ad 
gátu. Göd er gáta þijn Gestumblinde. þad er laukur. 
hofud hans horfer i iðrdu, enn lauksblodinn i loptt. 

15. gaade (= H 5): Huor er sa hinn mikle er fer 
molld yfer svelgur hann vgtn. og vid glug hann oast, 
enn gumna eigi og yrker aa söl til saka. H. k. h. ad g. 
God er gata þ. G. þad er miðrkvi er fyrer kiemur, ser 
ei solin ryfur þegar er vindur kiemur. enn menn meigu 
ecke ad honum giðra. hann drepur skine sölar. Enn 
welasamliga ber þu slijk vanmæle vpp hvor sem þu ertt. 

23. gaade (= H 6): Huor er sa hinn mykli er mgrgu 
rædur horfer til heliar hálffur. holdumm hann bergur, 
enn vid suðrd sakast, ef hann heffer sier veltraustann 
win. H. k. h. þ. a. gatu. Göd er g. þ. G. þad er akkere 
med digrumm og sterkumm streinng. þad hrijfur ðdrum 
fleyne i iaurd og horfer sa til heliar. hann bergur 
morgumm manne. Enn miðk undrunst eg ordíime þijna. 
og witurleik. Gestumblinde mælltti. Eg em nu og 
naaliga þrotinn ad gáatum. Enn frekur er huor til 
fiðrsinz. 



XXXII HEIÐREKS SAGA 



H 7 (indsat i 203 efter 25. gaade uden nummer): G. b. m. 
Huor bygger há fiöll. Huor fellur i diupa dale. Huor 
andalaus liífer. Huor æva þeiger. H. k. h. g. G. Hraffn 
bygger iafnann aa haumm fiollumm, enn dogg fellur 
iaffnann i diupa dale fisker (/) lifer andalaus enn þiot- 
annde forssur (/) þeiger alldre. Wandast man nu seiger 
G. b. og veitka eg nu huad fyrer verdur. 

Endelig har Jón Erlendsson to steder i marginen til- 
fojet varianter fra H, nemlig stykkerne Yngva — aðra 
527-30 og blótaði— at 54 24 — 55 13 *). Det forste indledes 
med »Exemplar membranaceum sic habet«, hvilket viser 
at kilden er selve H, ikke en afskrift. Lakunen har, 
som ovenfor bemærket, oprindelig staaet aaben, men 
den er senere blevet udfyldt af en anden skriver, som 
ogsaa har tilfojet i marginen en fuldstændig variantsam- 
ling til det foregaaende kvad, Hervörs og Angantyrs 
samtale ved hojen. Begge dele er tagne fra H. Skrive- 
ren har været samtidig med Jón Erlendsson, da denne 
senere har afskrevet det hele (se nedenfor om 192 fol.). 

En tredje haand, som i 203 har skrevet nogle mar- 
ginalia, findes bl. 88 v (udg. 91 n. 3), 89 r (udg. 92 n. 5) 
og 110 r— 113 v (udg. 143 n. 9, 11, 14, —144 n. 4, 7, 
— 149 n. 23, — 151 n. 13, — 152 n. 3, 5, 14, 15, — 154 
n. 20, — 155 n. 16, — 156 n. 3, — 158 n. 9); dette 
er hovedsagelig rettelser til teksten, men desuden findes 
enkelte bemærkninger, som ikke er nævnt i noterne 
(f. eks. »skalkur minister« til 145 1 ). Den der har skre- 
vet disse marginalia er uden tvivl biskop Brynjólfur 
Sveinsson (jvf. f. eks. breve med hans haand i AM 267 fol.), 
i hvis besiddelse haandskriftet altsaa sikkert har været. 



*) Brynj. Sveinsson har ojensynlig næret stor interesse 
for dette stykke, særlig, som det synes, paa grund af 
ordet sonarblót (-gQllr). Allerede i sin Saxokommentar 
fra 1649 (AM 856, 4 to bl. 34 r) citerer han det, dog i 
en temmelig ukorrekt forrn; citatet er optrykt af Worm 
i Additamenta ad monumenta Danica s. 1. 



INDLEDNING XXXIII 



Det er ogsaa biskoppen, som udg. s. 87 20 har skrevet 
ordene »vel þu verir« til udfyldning af en lille aaben 
plads efter »kominn«, som 203 oprindelig har haft, lige- 
som 202 k 2, idet ordene »Hlgðr bróðir« har været uty- 
delige i forlægget. Noget andet end en konjektur er 
dette sikkert ikke (jvf. Bugge NS 268). 

AM 192 fol. Ogsaa dette haandskrift, som kun inde- 
holder Heiðreks saga, er skrevet af Jón Erlendsson. 
Árni Magnússon har paa en tilhorende seddel ladet no- 
tere »lied mier af Jone forlackssyne 1709, og sidann 
selld 1710«. 192 er, som Scharovolskij forst har indset, 
utvivlsomt afskrevet efter 203 og har ganske den samme 
tekst, dog saaledes at alle de nyere tilfojelser i 203 
(udfyldningen af lakunen, varianterne fra H, Brynj. 
Sveinssons rettelser) optages. Bugge, som ikke var klar 
over forholdet mellem de to haandskrifter, benyttede i 
sin udgave hovedsagelig 192, som han betegnede í. 

AM 395 fol. er et stort sagahaandskrift fra det 18. 
aarh. Heiðreks saga har her overskriften »Sagann af 
Hervoru og Heidreke konge« ; teksten er meget forvan- 
sket og vilkaarlig behandlet, særlig i sagaens sidste af- 
snit. Sagaen gaar utvivlsomt tilbage til 203 men sand- 
synligvis gennem flere afskrifter. 

AM 582, ¥°, der er skrevet i det 17. aarh. (bl. 64 r 
findes dateringen 21. sept. 1692), indeholder bl. a. Heið- 
reks saga, der ligesom i 203 begynder med »Hervarar 
{)attur hinn gamle«, hvorefter folger med ny overskrift 
»Sagann af Heidreke könge og hans ættmonnum«. I 
modsætning til 203 slutter 582 sagaen med »att« 156 21 
og indeholder ikke Björn á Skarðsá's kommentar til 
gaaderne. — I Ny kgl. sml. 1711, ¥° findes en afskrift 
af to sagaer i 582, hvoraf Heiðreks saga er den ene. 

AM 359 b, 4- to . Her findes to oprindelig ikke sammen- 
horende fragmenter af sagaen fra 17. aarh. Det sidste 
er skrevet med samme haand som Heiðreks saga i 582, 
og dets tekst er ogsaa nærbeslægtet, men dog saaledes, 

III 



XXXIV HEIÐREKS SAGA 



at intet af disse to haandskrifter kan være det andets 
original. Dette fragment gaar fra »fyrsti« 42 8 til»hann« 
51 7 . I marginen findes navnene Eiolfur Einarsson (9v) 
og Dade (10 v); s. 10 r staar et rodt laksegl med bog- 
staverne OT og billedet af en fugl. — Det forste frag- 
ment i 359 b begynder, ligesom 203, med »Hervarar 
þattur hinn gamli«, fortsætter med »Sagan af Heidreki 
kongi ok hans ættmðnnum« og slutter med »qvad« 29 14 . 
I marginen findes navnet þorsteirn Oddsson (bl. 8 v). 

Ny kgl. sml. 331, 8 vo . Sidst i dette haandskrift findes 
en afskrift af Hervarar þáttr hinn gamli, som slutter med 
dette afsnits slutning (nærv. udg. 94 16 ); der har rime- 
ligvis aldrig staaet mere, men fortsættelsen kan dog 
være tabt. Haandskriftet er fra 17. aarh. 

JS. 624, ¥° i Landsbiblioteket i Reykjavík er ifolge 
titelbladet skrevet „ad Látrumm vid Isafiðrd Anno 1695", 
men ved slutningen af Heiðreks saga, som er den for- 
ste saga i haandskriftet, staar dateringen »Anno 1693«. 
Sagaen stemmer noje overens med 582 og er muligvis 
afskrevet derefter; den eneste afvigelse af betydning er, 
at JS. 624 (ligesom 202 k) udeladcr Hervarar |>áttr hinn 
gamli. 

AM 202 k, fol. Heri findes, som ovenfor bemærket, 
to eksemplarer af sagaen ; det sidste af disse er for be- 
skrevet (s. XII), og her omtales derfor kun det forste. 
Det stammer fra det 17. aarh. Sagaen begynder bl. lv 
med overskriften »Sagann af Heidreke kongi og hans 
ættmonnum« og indeholder saaledes, ligesom JS. 624 
men i modsætning til andre haandskrifter af samme 
klasse, ikke Hervarar þáttr hinn gamli. Det er dog 
ikke sikkert om dette er oprindeligt, ti skriften paa 
haandskriftets forste side er saa omhyggelig udslettet, 
at næppe et eneste ord kan læses. Det er tænkeligt, 
at ét blad forrest i haandskriftet er borte og at Hervarar 
þáttr hinn gamli har staaet der og paa den overstregede 
side, men de spor af skriften, som endnu kan skelnes, 



INDLEDNING XXXV 



tyder dog ikke paa at dette er tilfældet. Det er paa 
Árni Magnússons befaling, at skriften er blevet over- 
streget, ti en marginal med hans haand begynder : >]>etta 
strikist ut«, mere kan ikke læses. Sagaen slutter, lige- 
som 582, med >att« 156 21 . De oprindelige gaader er 
fjærnede og erstattede med en ny afskrift, hvis grund- 
lag synes at være 192 (Scharovolskij tror, at grund- 
laget er de oprindelige gaader i 202 k); dog udelades 
kommentaren. Man kan imidlertid ved at holde bl. 11, 
hvor den oprindelige skrift er overklistret, op imod 
lyset, læse slutningen af de oprindelige gaader, som har 
været skrevet tospaltet. med kommentaren i den ene 
spalte. 

Haandskriftet er, som det synes, to gange sammen- 
lignet med R og rettet derefter, forst vistnok af en af 
Arni Magnússons skrivere, derefter af ham selv. Arni 
oplyser selv herom ved haandskriftets begyndelse: >Col- 
lata cum Membraná Bibliothecæ Regiæ et postea cum 
Exemplari chartaceo qvod fuit olim Brynolíi Svenonii 
Episcopi Scalholtensis«. Dette sidstnævnte haandskrift 
er anvendt ved kollationeringen, hvor R manglede (i 
lakunen og sagaens slutning), og en sammenligning viser, 
at dermed maa menes 192 fol. (jvf. ogsaa Arne Mag- 
nussons brevveksling med Torfæus s. 254, 336 og Tor- 
fæus Series dynastarum et regum Daniæ s. 309, 364, 
hvor dette samme haandskrift omtales). Særlig oply- 
sende er, at i 202 k er sætningen þenna — kyrt (147 10 ) 
overstreget ved kollationeringen, men den er netop over- 
sprunget i 192 (findes derimod i 203). Noget paafal- 
dende er det, at Árni, som naturligvis har kendt Jón 
Erlendssons haand meget godt, anvender udtryk som 
>Brynolfus Svenonius in suo Exemplari ex Membraná 
Regia descripto^ hanc variantem lectionem ex alio Exem- 
plari membraneo annotavit« (hvorefter folger en variant 
fra H, som ogsaa findes i 192), »hic in sui Exemplaris 
margine annotavit Svenonius« (ligeledes efterfulgt af en 

III* 



XXXVI HEIÐREKS SAGA 



variant fra H). Men Jón Erlendsson var jo Brynj. 
Sveinssons skriver og har kun skrevet hvad denne gav 
Sham ordre til; anmærkninger med hans haand kunde 
derfor betegnes som biskoppens notitser. 

En afskrift fra 18. aarh. af den forste . Heiðreks saga 
i 202 k findes i Ny kgl. sml. 1189 fol. 

De sidstnævnte haandskrifter af sagaen, 582 og202k 
(i dets oprindelige, ikke rettede skikkelse) tilhorer ojen- 
synlig en særskilt gruppe, hvortil ogsaa JS 624, frag- 
menterne i 359 b og Ny kgl. sml. 331 horer. Dette frem- 
gaar bl. a. deraf, at de begge siutter med »att« 156 21 . 
Deres tekst slutter sig ret noje til 203, men har dog 
mange ubetydelige ordafvigelser. Flere saadanne er 
sammenstillede i Scharovolskijs udgave, s. LXII — III. 

Bugge benyttede i sin udgave baade 582 (betegnet /) 
og 202 k (betegnet k) ved siden af 192 og U m. m. og 
anforte varianter derfra i sagaens sidste afsnit, som jo 
kun er overleveret i papirhaandskrifter. Herimod har 
Scharovolskij gjort gældende, at 582 og 202 k(samt 359 b 
m. m.) nedstammer fra 203 og at disse haandskrifter 
saaledes er værdilose for tekstkritikken. Hertil har 
ogsaa Andrews sluttet sig (Modern Philology XI 78), og 
der kan ikke være tvivl om at denne mening er den rigtige. 
Meget talende er folgende omstændighed : Den samme 
skriver som i 203 har udfyldt lakunen har ogsaa, som 
ovenfor omtalt, tilfojet varianter fra H i marginen til 
det nærmest foregaaende kvad; i 582 og 202 k er de 
overhovedet udeladt, men 19. — 20. vers i H er dog op- 
taget og ligeledes nogle varianter, som skriveren ikke 
har optegnet i marginen i 203 men inde i selve teksten 
(»erud« f. »eru« 23 1 , »skelfrat« f. »skelfur« 26 12 , »raunu« f. 
»mun« 27 u ). Og lakunen, som i 203 er udfyldl efter H 
af en anden haand, udfyldes ganske paa. samme maade 
i 582 og 202 k. 

Naar man sammenligner 582 og 202 k med 203 i det 
afsnit, hvor R endnu er bevaret, viser det sig, at i langt 



INDLEDNING 



XXXVII 



de tleste tilfælde, hvor 582 og 202 k afviger fra 203, 
er det sidstnævnte haandskrifts læsemaade den oprinde- 
lige. Der findes dog tilfælde, hvor 582 og 202 k staar 
sammen med R overfor 203, nemlig folgende: 





R, 582, 202 k. 


203. 


1. Udg 


2 1— 2 sinn er 


sem 


2. — 


6 16 makligra 


makliga 


3. — 


7 15 fyr hafa 


hafa firr 


4. — 


10 8 mega (megna) tveir 


tveir mega 


5. — 


10 25 s. 


suarar 


6. — 


12 10 kued ek 


kued ed 


7. — 


13 25 eigi 


ecke 


8. — 


15 12 at segia 


seigia 


9. — 


16 25 ])u mik 


Þig mig 


10. — 


20 3 þra/sun, þrosun 


þrðsumm 


11. — 


31° nædag 


næda 


[12.* — 


3320-21 ok n efndiz 


nefndist] 


[13.* — 


34 18 ok vildi 


villde] 


14. — 


36 16 þyrdi 


þyrftti 


15. — 


37 7 hann gefi 


gefe 


16. — 


3711-12 at hann 


hann 


17. — 


39 9 halfa mork 


halfmork 


18. — 


41 2 er 


sem 


19. — 


47 10 koma 


kvomu 


20. — 


52 12 þat þa (þad 202 k) 


þa þad 


21. — 


55 1 uill 


villde 


22. — 


56 12 at bera 


bera 


23.** — 


62 8 þat undra 


unndra 


24.** — 


69 10 sinn 


sem 


25.** — 


73 0- 6 bardaugum 


bardaganumm 


26. — 


84 25 suerþit 


sverd. 



I flere af disse tilfælde foreligger der i 203 en tyde- 
lig fejlskrivning, som enhver opmærksom afskriver af 

* Kilden er her ikke R, men H. ** Her haves 202 k 
ikke til sammenligning. 



XXXVIII HEIÐREKS SAGA 



sig selv vilde komme til at rette ; dette gælder 2, 6, 8, 
9, 12, 13,(14), 15, 16, 22, 23 (jvf. de andre gaader), 24. 
I andre tilfælde skyldes overensstemmelserne mellem R 
paa den ene side og 582 og 202 k paa den anden side 
saadanne vilkaarlige ændringer som i næsten enhver 
sagaafskrift forekommer i hundredevis (vekslen af er 
og sem 18, af præs. og præt. 19, 21, ubetydelige æn- 
dringer i ordstillingen 3, 4, 20 o. s. v.). Man kunde 
i tilfælde som 1 fristes til at betvivle, at 582 og 202 k 
gik tilbage til 203, da »sem« godt kan gaa an og man 
venter ikke nogen rettelse her. Imidlertid har baade 
Papp. 4 l ° nr. 15 og 202 k 2 »sem«, og denne læsemaade 
har saaledes staaet i r 3 . Da 582 og 202 k under alle 
omstændigheder maa nedstamme fra r 2 , er »sinn er« i 
disse haandskrifter altsaa bevislig en rettelse, som dog 
har truífet det oprindelige. 

Da 582 og 202 k har flere fælles overensstemmelser 
overfor 203, maa disse haandskrifters indbyrdes forhold 
være saaledes: 

203 



582 202 k 

Fra x nedstammer ligeledes JS 624, de to fragmenter 
i 359 b og fragmentet i Ny kgl. sml. 331. 

Papp. fol. nr. 120 er et eksemplar af Verelius' ud- 
gave af sagaen (1672) med en mængde haandskrevne 
varianter. Paa titelbladet staar, ifolge en notits af G. E. 
Klemming med Peringskiölds haand: »correctionerna uti 
thetta exemplar áro giorda af translatoren Gundmund 
01ufsson«. Men Guðmundur Ólafsson var Rugmanns efter- 
folger som translator ved Antikvitetskollegiet i Stockholm 
og dode 1695. m 

En sammenligning af Guðmundur Ólafssons tilfojelser 



INDLEDNING XXXIX 



med 582 og 202 k viser, som paavist af Andrews (Modern 
Philology XI 83 ff.), en saa gennemfort overensstemmelse, 
ogsaa med hensyn til læsemaader, som afviger fra 203, 
at det er ganske utvivlsomt, at det haandskrift, hvorfra 
de er taget, har nedstammet fra den afskrift af 203, 
som ovenfor blev kaldt x. Det har saaledes ikke haft 
nogen som helst tekstkritisk værdi og kan umulig have 
været ældre end ca. 1650 (jvf. ovenfor s. XIII). Naar 
ikke blot Bugge men ogsaa Scharovolskij imidlertid har 
tildelt Papp. fol. nr. 120 tekstkritisk betydning (varianter 
derfra er i deres udgaver betegnede s), beror det vel 
hovedsagelig derpaa, at ældre svenske forskere nævner 
et pergamenthaandskrift af sagaen, og der er al grund 
til at tro, at det er dette haandskrift, som Guðm. Ólafsson 
har benyttet. Bibliotekar G. E. Klemming har paa smuds- 
bladet i Papp. fol. nr. 120 skrevet folgende notits herom : 

»Rudbeck anför den pergamentshandskrift hvarur lás- 
arterna áro tagna, pá följande stállen i Atlanticans 3dje 
del: sid. 155, 401, 464, ságer att han har den till láns 
frán Peringskiöld, och omnámner nágra lásarter, som 
alldeles intráffa med de hár inskrifna. 

Peringskiöld námner ocksá samma handskrift, uti Vita 
Theodorici sid. 352, och lemnar ett utdrag derur, áf- 
venledes instámmande med det hár tillskrifna. Som Rud- 
beck hade svárt att skilja sig vid de handskrifter han 
hade till láns, och denna numera ej finnes till, kan in- 
tet tvifvel vara om dess slutliga öde, hvilket den delade 
med sá mánga andra dyrbarheter vid Rudbeckska husets 
brand 1702. 

Detta exemplar bör sáledes vara af vigt, sásom re- 
presentant för den förlorade gamla hdsn. 
G. E. K. [1850]«. 

De af Klemming nævnte citater hos Rudbeck lyder 
saaledes (se O. Rudbácks Atlands eiler Manheims Tridie 
Del, Ups. 1698): 

S. 155: »Vthi the gambla Böcker finnes sá skrifwit, 



XL HEIÐREKS SAGA 



att Iáttahem kallades det som lág nárr om Gandwijk 
och söder om Lumbzland (God. R Archivi har: Ymes 
land för sunnan) och för án the Tyrkiar« o. s. v. Cita- 
tet, som er noget længere, stemmer helt overens med 
den svenske oversættelse i Verelius' udgave (jvf. nærv. 
udg. s. 89 1-3 ), men parentesen er enslydende med Guðm. 
Olafssons tilfojelse: »ymis land fyrer sunnann« o. s. v. 
(jvf. nærv. udg. s. 89 n. 2). 

S. 401. »Unarvogi pag. 89. som uti Codice Regio M. 
S. i Archivo af Secret. Pering Skiöld, och ett annat af 
Myrich. lánt, rátteligen stár Munnarvogi*. Det omtalte 
sted (s. 89 hos Verelius) er 105 8 i nærv. udg.; hertii 
findes der ikke nogen variant i Papp. fol. nr. 120, men 
derimod skrives »Munavoge« som variant til nærv. udg. 
104 26 (s. 88 hos Verelius). 

S. 463 — 4. »Vti wár gambla Hervara Saga cap. 1. pag. 1. 

lás man Om K. Gunmundz Son i Glysiswall. Att 

han war spaker, och setter domandi ifer oll |»au Land r 
han dæmdi aldrei rangan dom. Och cap. 7 effter 
Archivi M. S. han war riet þamur etc. ok rát ]>æmde«. 
Det forste citat stammer fra Verelius (nærv. udg. 89 15 
— 90 1 ) ; det sidste stemmer overens med en variant hos 
Guðmundur Ólafsson (til nærv. udg. 114 7 ), men er stærkt 
forkortet; varianten lyder som nærv. udg. 34 10— 14 , men 
har »rett dæmde« svarende til »dœmði« 34 14 . 

Peringskiöld omtaler i sine »annotationes« til Cochlæus : 
Vita Theoderici regis Ostrogothorum et Italiæ, Stockh. 
1699, s. 352, et haandskrift afsagaenpaa folgende maade 
(der er tale om Nordboernes udvandring og tilbage- 
komst): »De priorum istorum migrationibus redituque 
ad suos, luculenta atque insignia exstant Testimonia in 
Historia Hervaræ quæ in pergameno scripta inter codi- 
ces Regii Archivi Antiquitatum exstat, plurimis sane ira 
locis auctior præ exemplari illo, quo usus fuerat CI. 
Verelius in editione ejusdem operis. Ita vero habent 
verba illa, quæ indigitamus, Cap. 2. 



INDLEDNING XLI 



Thessu samtiida komu austan Asiæ menn og Tirkiar, oc 
bigdu Nordurlaund. Foringiar theirrar ferdar voru bræd- 
ur tveir, het annar Odin, en annar Alfur. Their bygdu 
sidan badir mestann luta Nordur Halfunnar: bygde Alf- 
ur hinn Eystra part og kalladi epter sinu nafne Alf- 
heima. Thad Folk sem thar fæddest var fidara*) adrum 
Folke. Hin vestra lut Nordur halfunnar bygde Odin, 
og kallade Mannheima eda Mannheim. Bader their 
Brædur voru Kongar. Odin formadr theirra atti marga 
Sonu, urdu their aller mikler menn och riker«. 

Her lyder forste og sidste sætning som i Verelius' 
tekst (nærv. udg. 91 20-23 ), men resten som en marginal 
af Guðm. Ólafsson. I virkeligheden tyder alt paa at 
Peringskiöld har afskrevet citatet efter Papp. fol. 120. 
Retskrivningen er den samme saa at sige i de mindste 
enkeltheder, f. eks. »bigdu« fra Verelius men >bygde« 
fra Gujðm. Ól.; særlig mærkes »adrum«, hvor Guðm. Ól. 
har »a/dru« med en lille streg over u. Men selv om 
Peringskiöld ikke citerer originalhaandskriftet, har han- 
dog sikkert kendt det, og hans oplysning, at det var et 
pergamenthaandskrift, kan godt være rigtig, ti endnu 
i det 17. aarh. blev pergament paa Island under- 
tiden anvendt til boger. Kan de ovenfor (s. XXIV) nævnte 
henvisninger til et pergamenthaandskrift i U gælde denne 
codex? Dog kunde man sporge om Peringskiöld ikke 
havde taget fejl. Af en fortegnelse over det svenske 
Antikvitetsarkivs samlinger fra aaret 1693 ses, at der 
fandtes en »Hervara Tattur pá Islándska Ms. in 4:to 
pá Papper«, maaske det samme haandskrift som den 
»Herwarar Saga«, som Guðmundur Ólafsson bragte til 
Sverige 1684 (Gödel: Fornnorsk-islándsk litteratur i Sve- 
rige 1897 s. 285 og 181). Dette haandskrift er nu tabt, 
men overskriften Hervara Tattur tyder paa, at det har 
nedstammet fra 203, ti saadanne haandskrifter begynder 



*) Trykfejl for fridara. 



XLII HEIÐREKS SAGA 



netop med overskriften »Hervarar |)áttr hinn gamli«. 
Hvis vi antager at det er dette haandskrift, som Guðm. 
Olafsson har taget varianterne fra, er det let at forstaa, 
at de stemmer overens med 582 og lignende afskrifter. 
Peringskiöld har da husket fejl og troet at varianterne 
stammede fra en membran af sagaen, som i saa tilfælde 
maatte være sporlost forsvunden, hvis den virkelig har 
•eksisteret*). Dette kan dog kun blive en formodning. 
Kun saa meget er sikkert, at varianterne i Papp. fol. 
120 er værdilose; de stammer som allerede omtalt fra 
€t haandskrift af samme klasse som 582 og 202 k, men 
er ofte noget tillempede for at kunne passe som ind- 
skud i Verelius' tekst. Nogle steder korrigeres unojagtige 
skrivemaader hos Verelius, og fejl i hans tekst rettes 
undertiden ved konjektur; dette forekommer ikke sjæl- 
dent i versene, hvor allitterationen er mangelfuld (se 
f. eks. s. 149 n. 22). Enkelte gange íindes overensstem- 
melser med Hervarar rímur; de vil her blive anfort: 



*) For fuldstændighedens skyld anfores, at i Hickes 
Thesaurus II (1705) s. 310 fF. íindes en fortegnelse over 
islandske haandskrifter i Antikvitetsarkivet i Stockholm, 
udarbejdet af Peringskiöld og dateret 13. marts 1701. 
Her nævnes »Herwarer Saga, continens res gestas 
inclutæ viraginis Hervoræ Angantyri filiæ, majorumque 
ejus ac posterorum, tam in Suecia Ridgothia Glæsis- 
vallia et Gardaricia, quam in aliis Septentrionalium oris. 
Est a. hic MSS Codex longe emendatior atque locuple- 
tior illo vereliano, juxta quem Upsaliæ An. 1672 im- 
pressio Historiæ hujus facta est«. — I Salans udgave 
^f Egils saga ok Ásmundar (Upsala 1693) forekommer 
nogle korte citater (s. 115, 117 og 122) fra et haand- 
skrift af sagaen, som ifolge Salan var »vetustus codex«, 
men som i virkeligheden sandsynligvis har været den 
af Guðm. Ólafsson benyttede unge afskrift. Jeg blev 
forst opmærksom paa disse citater efter at Papp. fol. 
120 var tilbagesendt til Stockholm og har saaledes ikke 
været i stand til at sammenligne dem med Guðm. Olafs- 
sons tilfojelser. 



INDLEDNING XLIII 



1. Det ovenfor (s. XLI) citerede stykke om Óðinn 
og Álfr har en parallel i rimerne og kun der (Herv. 
rím. I 30 — 39 jvf. s. LVII). Særlig mærkes, at i Papp. 
fol. 120 oplyses, at Óðinn og Alfr var brodre, hvilket 
rimerne ikke omtaler. 

2. Udg. 96 5 . Guðm. Ólafsson retter »för um« hos 
Verelius (= »ferd um« i U) til »fridland«, 'saaledes og- 
saa rimerne (»Þar áttu friðland Andgrímssynir orku- 
snjallir«, III 55). 

3. Udg. 100 5 . Guðm. Ólafsson retter »fim bu« til 
»fimtan borger*, saaledes ogsaa rimerne (IV 65). 

4. Udg. 101 25-6 . Guðm. Ólafsson retter » Allir heygdir« 
til »Oddur heygde ]>a brædur alla« og tilfojer efter 
eynni: »og var ad þeirri ydiu i heilann manud«. Det 
samme fortælles i rimerne (V 8, 11). 

5. Udg. lll 28 . Guðm. Ólafsson retter »suerd i hendi« 
til »varpad Tyrfinge út úr haugnum i hond«. Dette 
minder om rimerne: »út var kastað hættum hjör Her- 
varar í greipar mund« (VI 42). 

6. Udg. 118 24 . Guðm. Ólafsson retter »frijland« til 
»fridland«, maaske ved konjektur, men rimerne har 
»friðland« (VIII 44). 

Disse overensstemmelser viser, at enten Guðm. Ólafs- 
son eller hans forlæg har kendt rimerne eller muligvis 
et nærbeslægtet haandskrift af sagaen og optaget enkelte 
læsemaader derfra. 

Papp. fol. nr. 121 er et eksemplar af Verelius' udgave, 
hvori Guðm. Ólafssons varianter er tilskrevne cfter Papp. 
fol. nr. 120. 

I Papp. ¥° nr. 79 findes som nr. VII en afskrift af 
Peringskiölds anmærkninger i hans eksemplar af sagaen. 
Overskriften lyder: »Annot. lo. Peringskiöld in suo Ex- 
emplari Herv. Saga ap. Dn. Langebec hodiernum pos- 
sessorem« ; med blyant er tilfojet »Broocmans hand«. 
Peringskiölds optegnelser begynder med folgende nolits: 
»Obrect verterar Götriks Saga, Lagerlöf Hervara, Giöd- 



XLIV HEIÐREKS SAGA 



ingen Bose Saga«, hvorpaa der folger en fortegnelse 
over de dage da distingen afholdtes i aarene 1648 — 73. 
Storste delen af optegnelserne bestaar dog af varianter 
til sagaens tekst med overskriften »Ex mss. Archivi per 
J. Peringer«. Varianterne slutter med s. 104 i Verelius' 
udgave; de stemmer noje med Guðm. Ólafssons margi- 
nalia i Pap'p. fol. nr. 120, men sproget er dog noget 
forvansket. Endvidere findes der nogle tilfojelser til 
Verelius' kommentar. 

Papp. ¥° nr. 62 er skrevet af Magnus von Celse (f 
1784) og indledes med en biograíi af Verelius og for- 
tegnelse over hans værker, samt en række citater ved- 
rorende Heiðreks saga fra Resen, Torfæus m. m. Der- 
efter findes en afskrift af Guðm. Ólafssons tilfojelser i 
Papp. fol. nr. 120 i to eksemplarer og tilsidst en notits 
om Guðm. Andrésson og flere islandske lærde (efter for- 
talen til Lexicon Islandicum 1683). 

Papp. 4'° nr. 63. Ogsaa her findes en afskrift af 
varianterne i Papp. fol. nr. 120; den er noget defekt, 
idet slutningen mangler. Haandskriftets sidste blade 
indeholder et citat fra Knytlinga saga, oplysninger om 
to svenske runestene, et brev til Peringskiöld angaaende 
en runeindskrift og dennes svar m. m. 

AM 345, k- to , som tildels er skrevet af Jón þórðarson 
(se Kálunds katalog), indeholder fem fornaldarsagaer; 
den tredje er »Sagann af Heidreke könge og hans ætt- 
m0nnum«. Ved dens slutning staar: »1 litlu töme skrifud 
Anno 1694 og endud 1. decembris«. Sagaen foreligger 
her i en ejendommelig bearbejdelse, men det haandskrift, 
som hovedsagelig ligger til grund, har utvivlsomt ned- 
stammet fra den afskrift af 203, som ovenfor (s. XXXVIII) 
blev betegnet x. Scharovolskij har i sin udgave (s. LXII 
— III) samlet flere læsemaader, som viser, at dette er 
tilfældet, og muligvis kan dette haandskrift identificeres 
med 582 ; i hvert fald har de lignet hinanden i hoj 
grad, hvad man let kan overbevise sig om ved at be- 



INDLEDNING XLV 



tragte de læsemaader, som i Bugges udgave optages fra 
345 (betegnet a), eller endnu bedre ved at sammenligne 
f. eks. gaaderne i 345 og 582. Imidlertid er der store 
afsnit i 345, som ikke stemmer overens med 582, og 
der kan ikke være tvivl om, at den kilde bearbejderen 
her har benyttet er de ovenfor (s. XXVI— IX) omtalte 
Hervarar rímur. Man kunde maaske tænke sig, at det 
ikke var selve rimerne, men den til grund for dem lig- 
gende redaktion af sagaen, som disse afsnit stammede 
fra, men herimod taler ikke blot den omstændighed, at 
hele stoffet geníindes i rimerne, hvad man i saa fald 
næppe kunde vente, men ogsaa det, at ord og sætnin- 
ger, som i rimerne maa antages at være fyldekalk, op- 
tages i bearbejdelsen. Dette fremgaar bl. a. af folgende 
eksempel: 

U's sætning »Heiðrekr konungr skipti ]>á liði sínu í 
]>riðjunga« (125 34 ) har efter al sandsynlighed haft samme 
ordlyd i rimernes forlæg. I rimerne (XI 41) udvides 
den til et helt vers: 

Heiðrik þá svo háttum brá, 

sem hyggur að fullvel nægi, 

sitt lið kná, þar segir frá, 

hann setti í þrennu lagi. 

345 har (bl. 40 v): »bra hann þá so háttum ad hann 

skiffte lide sijnu j þriá flocka«. — Der er ikke grund 

til her at anfore flere eksempler af samme art, men 

nærmere bekræftelse kan man faa f. eks. ved at efterse 

de sætninger i 345, som svarer til folgende vers i ri- 

merne: III 95, V 22, VII 50, VIII 46, XVI 43, XIX 26 

Versene behandles i 345, særlig i haandskriftets forste 

•del, temmelig frit. I Hjalmars dodssang íindes enkelte 

læsemaader, som oprindelig maa stamme fra U-redak- 

tionen eller Qrvar-Odds saga, men udenfor dette ene 

kvad findes der ingen spor af andre kilder end de nævnte. 

Brit. Mus. Add. 4-859. Dette haandskrift omtales af 

Scharovolskij (s. LI), som dog ikke kender det af selv- 



XLVI HEIÐREKS SAGA 



syn, og i AM 925, 4 to ; de her givne oplysninger beror 
derpaa. Det indeholder flere sagaer, hvoraf Heiðreks 
saga er nr. 18 (17, Scharovolskij) med overskriften Saga 
af Heiðreki konungi og hans ættmönnum. Ved slutnin- 
gen staar: » . . . skrifaren Jon þordarson Anno 1694« 
(925, 4 to opgiver aarstallet 1696). Titel, skriver og alder 
stemmer saaledes overens med 345, og det samme er 
tilfældet med teksten, men der er dog nogle afvigelser, 
og i saadanne tilfælde synes 4859 at have den oprinde- 
ligste læsemaade (5 5_G : eit huert sinn 4859, einn 345; 
5 7 : sem sidr var til 4859, mangler 345). Scharovolskij 
tror derfor, at 4859 er originalen til 345. 

345 blev hovedsagelig lagt til grund ved den udgave 
af sagaen, som udkom i Kobenhavn 1785. Fra denne 
udgave nedstammer sagaen i JS. 160 fol., som er skre- 
vet af Jón Egilsson paa Vatnshorn (»oc Endar So Bök 
þesse sem Ritud var á Stóra Vatnshorni I Ha/kadal og 
Endud ad ollu leite á Seinustu árum hinnar átjándu 
alldar af I. E. S.« staar der ved haandskriftets slut- 
ning). — En direkte afskrift af 345 fra 18. aarh. findes 
i Ny kgl. sml. 1701, 4 ío . 

ÁM 167 b, 8 vo . Her findes et stykke med overskrift 
»Vr sogu Heidrekz kongz«, som omfatter nærv. udg. 
54 5 — 81 9 ; fortsættelsen (til 84 11 ) er ved en fejltagelse 
indlemmet i AM 16b, 8 vo (bl. 70 fT). Björn á Skarðsá's 
kommentar er for storste delen optaget. Stykket stam- 
mer middelbart eller umiddelbart fra 203. En afskrift 
af 167 b, deriblandt dette afsnit, findes i Ny kgl.'smL 
1891, 4 Í0 . 

I ílere unge haandskrifter, særlig samlinger af Edda- 
kvad, optages gaaderne som et særskilt kvad; ogsaa op- 
losningerne sættes paa vers, hvorved der fremkommer 
en vis lighed med samtalekvad som Vafþrúðnismál. Det 
ældste haandskrift, som har gaaderne i denne form, 
^synes at være R : 692 i Upsala universitets bibliotek, 
som af Gödel sættes til 17. aarhundredes sidste halv- 



INDLEDNING XLVII 



del. Páll Vídalín (f 1727) citerer en gaade med den 
omarbejdede oplosning (Skýringar yfir fornyrði lögbókar 
92) og provst Jón Halldórsson omtaler i et brev 1729 
Getspeki Heiðreks kóngs blandt Sæmundar Eddas »odæ« 
(Arne Magnussons private brevveksling 195). Rimeligvis 
er denne omarbejdelse foretaget i 17. aarhundredes sid- 
ste halvdel, men ikke 18. aarhundredes forste halvdel, 
som antaget af Bugge (Sæmundar Edda 1867, s. XLVIII). 
Storste delen af de haandskrifter, som i denne forbindelse 
kommer i betragtning, er imidlertid fra 18. aarh. Af 
selvsyn kender jeg folgende, som findes i det kgl. bibli- 
otek i Kobenhavn: Ny kgi smt. 1108 og 1109 foi, 1866 
(1867, kun én gaade), 1869 og 1873, 4<° (gaaderne i 
1866, 1869 og 1873 bestemmes af Scharovolskij s. LIX 
som afskrifter af et haandskrift, som var i Jón Eiríks- 
sons besiddelse og som nævnes i Hervarar saga 1785 s. 
VIII), Thott 773 a /b/., 1492, 4 Í0 og U99, 4'°. Overskrif- 
ten er »Formáli (-mæli) at (til, af) getspeki (gest-) Heið- 
reks kóngs«; forst præsenteres kongen og hans vismænd, 
hvorpaa der fortsættes med nærv. udg. 54 14 íf., og til 
slut er der to vers, som fortæller om falkens flugt ud 
af hallen. Grundlaget er utvivlsomt 203 eller et derfra 
stammende haandskrift. Af haandskrifter, hvori gaaderne 
findes, kan endvidere nævnes: Lbs. 214, 4 ío (Getspeki 
Heiðreks konungs), 522, 4 ío , 636, 4 ío (Speke Gests og 
Heidreks kongs) og 1199, 4 ío (se Páll E. Ólason Skrá), 
et par haandskrifter i British Museum (se AM 925, 4 ta 
s. 173 og 177), Ms. 21. 5. 2 i Advocates' Library i 
Edinburgh (AM 926, 4 to s. 39, Olai Skulerud Catalogue 
11) samt »codex Vidalinianus«, som nu skal være i Pa- 
ris (Sæmundar Edda udg. af Bugge 450, jvf. dog Finnur 
Magnússons breve til Gráter i dansk Personalhistorisk 
Tidsskrift 1908, s. 178, 184). 

Til slut nævnes, at i Ny kgl. sml. 1251 foi er ind- 
lagt en seddel med fortegnelse over nogle haandskrifter 



XLVIII HEIÐREKS SAGA 



af Heiðreks saga. De der nævnte afskrifter kan identi- 
ficeres som Ny kgl. sml. 1701,1711, 1762 og 1769, 4 l ". 

Det viser sig saaledes, efter at hele haandskrifts- 
materialet er gennemgaaet, at kun forholdsvis faa har 
tekstkritisk værdi, nemlig: 
(R-redaktionen :) R. 

(H-redaktionen:) H, suppleret ved 597 og 281, samt 
for enkelte gaaders vedkommende 
ved 203. 
(U-redaktionen:) U, 203 og Hervarar rímur. 



2. U's forhold til 203 og Hervarar rímur. 

Som omtalt i beskrivelsen af 203 (s. XXIX) er det 
kun en mindre del af sagaen i dette haandskrift, som 
tilhorer U-redaktionen, nemlig begyndelsen og slutnin- 
gen. I Hervarar rímur er slutningen imidlertid saa af- 
vigende, at man hovedsagelig er henvist til sagaens for- 
ste del (nærv. udg. 89 — 94), naar man vil bestemrae 
forholdet mellem de to haandskrifter og rimerne. 

Det behover ingen nærmere paavisning, at 203 ikke 
kan være afskrevet efter U, ti paa hver side i de afsnit, 
som er overleverede i begge haandskrifter, vil man 
kunne íinde flere tilfælde, hvor 203 har rigtige læse- 
maader overfor U's fejl og skodeslosheder. Baade 203 
og U gaar saaledes, rimeligvis gennem mellemled, til- 
bage til et fælles grundhaandskrift, som ingenlunde har 
været fejlfrit, hvad man let kan overbevise sig om ved 
et blik paa versene i sagaens sidste del. At rimerne 
ligesaa lidt som 203 kan grunde sig paa U, vil frem- 
gaa af den nedenfor givne oversigt over læsemaader, 
som er mere oprindelige i rimerne end i U. Men da 
digteren selvfolgelig har fjærnet sig en hel del fra sagaens 
ordlyd, idet han satte den paa vers, er det klart, at 
en nojagtig bestemmelse af det til grund for rimerne 
liggende haandskrifts stilling kan volde vanskeligheder. 



INDLEDNING 



XLIX 



Visse omstændigheder tyder paa, at afstamningsfor- 
holdet er saaledes: 

u, 



u 2 203 



u 3 *) U 



Herv. rím. 



203 har, ligesom H, sætningen Eptir— sitt 89 12-13 ; 
den mangler baade i U og Herv. rím. Ganske det samme 
gælder ordene á Hálogalandi 91 15 . At enkelte smaating 
mangler i rimerne er dog ikke noget fuldgyldigt bevis 
paa, at det samme har været tilfældet i deres forlæg. 
Men der er ogsaa andre læsemaader, som peger i samme 
retning: 



U, Herv. rím.**) 
90 4 Mannheimum U, heim- 

inum manna Herv. rím. 
91 15 Bólmr (jvf. R'sHólmr). 
92 10 Dyrinn. 



93 21 Reitnir (skr. Reituer U). 

148 4 ~ 5 stór borg U, borg- 
in breið Herv. rím. 



203, H. 
Ymislandi. 

Bólm. 

Durinn 203 (samme form 

Vgluspá 10), Dulinn H 

(samme form i navne- 

remser). 
Reifnir (saal. ogs. Hyndlu- 

Ijóð 23). 
stpð borg 203 (eks. mgl. 

i H). 



Det sidste eksempel er dog af ringe betydning, ti dels 
kan U's læsemaade være den oprindelige, dels kan ordet 
»breið« i rimerne være indsat af digteren for rimets 

*) Bereltigelsen af dette mellemled vil senere blive 
paavist (s. LX). **) Alle citater fra rimerne her og i 
det flg. tages fra AM 614 b, 4 to . 

IV 



HEIÐREKS SAGA 



skyld. Forudsætningen for at de andre eksempler vil 
kunne begrunde det ovenfor skematiserede afstamnings- 
forhold er, at overensstemmelse mellem 203 og H giver 
den for U-redaktionen oprindelige tekst, hvilkerimidler- 
tid ikke er ganske sikkert. Saadanne overensstemmelser 
kan nemlig være sekundære, ti naar 203 andre steder 
benytter H (jvf. s. XXX) kan det samme ogsaa være 
tilfældet i dette afsnit. I virkeligheden afviger 203 paa 
ét sted (nærv. udg. 92 n. 5) saa betydeligt fra U (og 
rimerne), at paavirkning fra H synes at være den mest 
sandsynlige mulighed. Det maa dog bemærkes, at blandt 
de ovenfor nævnte eksempler er der ét, som ikke saa 
gærne lader sig eliminere, nemlig navneformen Dyrinn 
i U og rimerne, ti 203's form Durinn, som bekræftes 
ved V$luspá, kan ikke stamme fra H, medmindre man 
antager, at kun vokalen er blevet rettet. 

Det er saaledes ikke sikkert, at det ovenfor anforte 
skema udtrykker det virkelige forhold. Folgende mulig- 
hed kan ogsaa komme i betragtning: 



H 



203 U Herv. rím. 

At rimerne her opfores som stammende fra et mere 
oprindeligt haandskrift end 203 og U beror derpaa, at 
de har det rigtige víðfaðma (156 4 ), hvor baade 203 og 
U har fejl (víðfarna, -farma). Nogen stor vægt tor man 
dog ikke lægge paa dette ene sted, ti der kan foreligge 
en rettelse i rimerne; i saa fald er u x i ovenstaaende 
skema unodvendigt, og u 3 bor da sideordnes med U 
og 203. 

Medens det kunde have sin interesse at vide, hvor- 
vidt de for 203 specielle overensstemmelser med H er 




INDLEDNING LI 



oprindelige eller sekundære, hvilket dog næppe kan af- 
gores, spiller sporgsmaalet om rimernes nojagtige place- 
ring en ganske underordnet rolle. Deres værdi for 
sagaens tekstkritik er ubetydelig, fordi for det forste 
grunder de sig paa en bearbejdet form af sagaen, hvil- 
ket senere vil blive paavist, for det andet kan der ikke 
blive meget uforandret tilbage af sagaens ordlyd, naar 
den er blevet omsat til vers. Dette gælder i en særlig 
grad rimernes sidste halvdel, hvor versemaalene er 
meget indviklede, og det kan i denne forbindelse næv- 
nes, at Asmundur, ligesom mange andre rimedigtere, 
ikke er i besiddelse af den taalmodighed, som ud- 
kræves, hvis den besværlige form skal forenes med 
nogenlunde forstaaeligt udtryk, og at han har en be- 
tydelig forkærlighed for det forste paa det sidstes he- 
kostning. 

Man kan dog samle en række læsemaader fra rimerne, 
som er rigtigere end de tilsvarende i U eller i hvert 
fald ikke uden interesse til sammenligning. De vil her 
blive anfort: 

89 6 . Rimerne anvender her og overalt, hvor navnet fore- 

kommer, formen Goðmundur, ligesom 203. 
89 30 . Ódáins. 

90 3 . Navnet Arngrímr skrives i rimerne altid And- (saal. 
ogs. U 91 16 ); denne skrivemaade beror rimeligvis paa 
udtalen angrím-, hvis eksistens i ældre islandsk kan 
sluttes af R's form 4 9 . 

90 4 . Eina mey, er Áma hjet, | úr heiminum manna | 
nam hann burt. . . 

90 9 . Rimerne har her og senere den rigtige form Ögn 

(rim: gögn). 
91 15 . Bólmur(saal. ogs. U). Dertil svarer i rimerne dat 

Bólmi 91 17 , 94 1 *. 
92 5 . að sólarfalli. 

92 8-9 . dverga tvo hann líta náði. Sverði brá yfir sindra 

IV* 



LII HEIÐREKS SAGA 



Mða senn að bragði, | og utan steins þá öðling vígði. . . 

íLæsemaaden »vígði« burde være optaget i teksten fra 

rimerne, 203 og II. 
92 10 . Dyrinn (saal. ogs. U). 
92 12 . Hann leggur á þá . . . 

92 18— 19 . hann (o: Svafrlami) aftur komi á stefnudegi. 
92 21 . Þá Dvalinn stóð í d^^runum steins... (saal. ogs. 

203: steinsdurum). 
93 5 . Jötun þjassa jöfur með því járni feldi (jvf. 203). 

93 11 . Svafurlama. 

93 12 . höggva skifti. 
93 17 . Eyfuru. 

■93 18 . brullup (saal. ogs. 203). 

5320-21 rUmerne har fejlagtigt Brani (b rimbestemt) for 
Hrani (som senere forekommer). Af de andre navne 
mærkes: Brami, Barri, Reitnir. 

93 23 . tveggja. 

94 18 . Yngja. Formen forekommer to gange. 

94 28 . Veit hann bræður vera fyrir sjer voða stóra | og 
kyns ágæta... Her er »kyn« (jvf. R 6 7 ) utvivlsornt 
det oprindelige ord for U's »slekti«. 

94 30 . Hjálmar. .hinn hugarstóri. 

95 20 . At U her har udeladt en lignende stikpille til ber- 
særken som H og R har, ses af rimerne: Auðvitað 
skal, eg tek heldur að höfðingja | góðkunnugan geymir 
hringa. En þann berserk ókunnan úr öðrum lönd- 
um, | sem fárligur líst oss falda ströndum. 

•9521—2 Hvörs manns níðing held eg þig, ef hýran sprakka | 
áttu, fyrr en einvíg skakka. Til grund for dette vers 
ligger en læsemaadc af samme art som R's. 

9525—6 óttast hef eg aldri fyrri um yðar ferðir. 

'95 29 . Kvað í þörf nú koma mundi. . . 

96 1 . Aldeigu borg. 

*97 9 . Ólmir sex á askinn hvörn þá ýtar gengu. 

3731—2 { aftan munu við Óðin gista. 

98 1 . Aldri talaði hann æðru fyrr. 



INDLEDNING LIII 



100 5 . fimtán borgir. Her er »fimtán« sandsynligvis fejl- 
læsning for jfimm tún« (ganske det samme findes í 
nogle fra R stammende haandskrifter) og »borgir« saa 
vilkaarligt tilfojet. 

100 20 . Fofnirs hnita foldin mig | fríðust síðast leiddi | á 
Agnafit. . . 

1 02 2— 8 . kölluðu valla konuskap í kynni að vcrða. 

102 3-5 . Rimerne gaar her tilbage til en tekst, som har 
været mere oprindelig end U's, hvad man kan se ved 
sammenligning med H (14 28— 30 ): Rjarlmar skoðar barn 
og vonar betur gegni. | »Ælti eg stoða Andgrímssonu 
eftir megni. Upp á hauður ef hún nærist athugi vinir | 
með öllu dauðir ekki væri Andgrímssynir. í>ó menja 
gerði margir hræðist málma þórar, | enn má verða af 
henni fæðist ættir slórar. 

102 21 . Hervör reiddist. 

103 8-9 . þinn talinn faðir trautt var rýr | með tárum 
Freyju. Hvorvidt de sidste ord kun er fyldekalk eller 
gengiver digterens opfattelse af de ord, som i U skri- 
ves »med fryd«, kan ikke afgores. 

103 21— 2 . þeirra auð eg öðlast skal eða annars deyja. 
Dette forudsætter den rigtige læsemaade i sagaens 
vers: nema ek áðr fyrumz. 

104 5 . Rimerne har svarende til U's 18. vers: Móðir 
kunna taldi á trauða trúrra ráða, | bað ei nunna drauga 
dauða djarft ónáða. »Rúning vona bitru fleins mjer 
být í færi, | sannprúð kona, sonur eins og sjálf eg 
væri«. Der har altsaa været et lignende prosastykke 
foran verset som i R (16 24 ). 

104 17 . Hervörs paatagne navn lyder i rimerne alle vegne 
Hjörvarður (jvf. 17 n. 8 og 114 n. 4 og 6). 

105 4 . Rimerne tilfojer som hyrdens ord flg. vers: I>egar 
sól er setst við fjöll, | sindrar eisa í loftið blá, | drauga 
bólin opnast öll, | eldur og reykur gýs upp þá. Dette 
minder om H's »brennandi eldr leikr J>ar yfir, þegar 
sól gengr undir« (18 14-16 ). 



LIV HEIÐREKS SAGA 



107 14 . bálið óð sem blautan reyk. Jvf. H 21 30 . 

107 19 . Sváfu. 

108 5 . eru J)jer. 

108 12 . Læsemaaden »úr munarheimi« bekræftes ved ri- 

mernes gendigtning af U's 37. vers : Menskur þótti 

eg maður fyr, | úr munar heimi býttu mjer | f>ann 

gjörðu drótt í stála styr | steyptan gulli dvergarner. 

Den forvanskning af versets forste linje, som findes 

i U, har ikke været i rimernes forlæg. 
lll 31 — 112 4 . betra sverði býttir frú | en buðlungs alla 

Noregs lóð. 
113 20 . búi J)jer. 
113 33 . Glæsisvöllum. 
1 14 1 3 . Her findes de samme læsemaader som i U : Hjet 

hún pá enn Hjörvarður | sem hreystikempa í vigra 

jel, | og var ])á sá öðlings bur | einkanliga tekinn vel. 
114 5 . Her er »vm« i U forvansket for »v« (0: íimm), 

hvilket fremgaar af rimerne: veturnar skorti fylkir 

fá | fimm hundraða tölu á. Anmærkningen til stedet 

bor stryges. 
114 22 . minni hefnd. 
U423 xil det formodede »ætla eg« svarer i rimerne: 

dreg eg á grun. 
115 ti . algjörvastur. 
115 2i . væri, sagði hann, veisluspjöll | vænt að gjöra í 

föður míns höll. Jvf. H 34 25 : kvez skyldu gera þeim 

n^kkut ilt. 
116 7 . Angantýr. 
118 24 . friðland. 
119 7 . fyrrum hefði ei frænda mínum | för sú ægt með 

hraustleik sínum. 
120 11 . Heiðrek |)á, sem hermir skrá, | við Helgu drotning 

sinni | átti son. . . 
122 9 . dísarsal. 
122 12 . Rimerne nævner, ligesom U, flere rejser til Sax- 

land (á sumrum stór til Saxlands fór). Men U's »huort 



INDLEDNING LV 



sumar« er sandsynligvis fejl for »eitt sumar« eller 

»eitt huort sumar« (jvf. R: á einu sumri 44 11 ). 
122 26 . Rimerne kalder kongen i Saxland Áki. 
124 20 . Hlöður. 
124 23 . Finnland. Denne læsemaade burde være optaget 

i teksten. 
124 29 . Navnet skrives i rimerne Hrollaugur . her og 

senere. 
126 8 . dýr og hjera. 
126 29 . Má ei skeiða meður brand, | manns nema vörmu 

blóði. 
129 23 . Gestur blindi. Senere forekommer baade nom. 

Gesturinn blindi og dat. Gestinum blinda. 
130 12 . reiðuglega lítur við, | en lítt hann kveðju tekur. 

Jvf. H 56 16-17 : Konungr sá við honum ok þagði. 
130 22 . Stólar voru teknir til | tveimur á að sitja þeim. 

Jvf. H 56 30 . 
130 25 . Fejlen i U findes ogsaa i rimerne: hvört er verk. 
132 25 . báru hadda bleika þær. 
133 5 ~ 6 . á köldum vetri hvítan skjöld. 
I33ií)-20 k ve g e g iftið kvikindið, | kóngvefju er nefnum 

vjer. 
133 27 . Gaaden gengives i rimerne: Hvörjar runnu rignd- 

ar tvær | reginfjalli, en hvör var mey, | er þó sonur, 

og áttu f>ær, | ei má ]>ar við segja nei? Dette maa 

grunde sig paa rigtigere læsemaader end U har. 
138 s . Her og svarende til 138 11 har rimerne »drynhuarn 

(drin-)«. 
139 13 . so fluttist vetur um rúmið rutt. Her findes de 

samme fejl som i U. 
13914-15 [> e t mindre oprindelige ord »svínsinna« findes 

ogsaa i rimerne. 
139 16 . níu. 
140 6 . Ragvættir, það inni eg, einn þú veist til heiila 

seinn. 
140 17 . Hávaða undir fjöllum. 



LVI HEIÐREKS SAGA 



141 1 . Greipá. Denne læsemaade bestyrker den i anmærk- 

ningen udtalte formodning, at Greipá i 203 stammer 

fra U-redaktionen. 
141 22 . Rimerne skriver her Damphstaðir og ligeledes 

(Damp-) svarende til 142 2 . 
144 13 . í tvent. 
145 25 . barni. 
146 3— 6 . Rimerne forudsætter her rigtigere læsemaader 

end U's: Hornungs barn á hauga veg | hlutlaust sat r 

í>á skifti | öðling buðlungs eigu mjeg, J undan vondum 

kipti. 
148 2 . Myrkviðar skógur skildi lönd. 
148 4-5 . Á fögru völlum borgin breið | við braut var 

kölluð af skógar leið. 
148 13 . á gylta hjálma glóaði |>ar. 
148 20 . syðsta. 
150 !,— 12 . Verset gengives i rimerne: Lútari hnje á hauðurs 

brún | heldur en sje í silkidún | við biðils knje að 

breka hún | um blíðu fje eða orma tún. 
150 21 . þegar var oss búið drykkju stjá. 
150 24 — 151 6 . Öngvan færan eg sje mann, | enn þó væri 

keyptur hann, | Hlöður sem bæri bardagann | bjóða 

nær og finna ]>ann. 
151 17 . huslaði (se vers XIII 17 i rimerne). 
151 22 . Núna Húnum hvar skal þar. . . 

152 2 . á. . Dyngju. .dölum; saal. ogs. 152 18 . 

152 3 . á Dúna heiðar leið; saal. ogs. 152 19 : á..Dúna.. 
heiði. 

152 5 . Jassar fjöllum. 

153 11-12 . síst mjer líst að hræðast. Dette stemmer over- 
ens med U's læsemaade. 

154 13 . Höfðingjar þá heilir voru þó allir. 

15419—20 Rimerne gaar her tilbage til samme læsemaade 
som i U: Hlöður eggjar Húna fast af megni, | sagðist 
bjóta Gottum grið, | get eg nú sje seinunnið. 



INDLEDNING LVII 



155 11-12 . Brendar veigar bauð eg þjer. Her synes ordene 

»brendar veigar« at være en reminiscens fra 144 18 . 
156 2 . Tilnavnet forekommer to gange i formen »úlfs- 

ham(ur)«. 
156 4 . víðfaðma. 

Der kan, naar man ser paa disse læsemaader, ikke 
være nogen tvivl om, at rimerne i nogle tilfælde staar 
nærmere ved det fælles grundhaandskrift end U. Paa 
den anden side er der en hel del steder i rimerne, hvor 
indholdet afviger ganske betydeligt, ikke blot fra U men 
ogsaa fra de andre redaktioner, og det er her klart, at 
rimernes tekstform er uoprindelig og bearbejdet. Der ind- 
skydes en mængde smaa tillæg, om hvilke det dog tor 
siges med sikkerhed, at intet af dem beror paa gamle 
minder eller ukendte kilder. At gennemgaa alt dette 
vilde blive alt for vidtloftigt, og her nævnes derfor kun 
nogle af de vigtigste afvigelser. 

De forste linjer i U (89 1-4 ) udvides i rimerne og 
kombineres med andet stof til en beretning af folgende 
indhold : De hedenske og jætteagtige efterkommere af 
Cam, Noahs son, flygtede bort fra Kanaans land og bo- 
satte sig i Norden. Deres lande blev kaldt Jötnaheimar 
og Risaland*) nord for Gandvík. Disse jætter og halv- 
jætter boede alene for sig, indtil ogsaa Japhets efter- 
kommere, som ligeledes var hcdenske men menneske- 
lige og skonne af udseende, kom sejlende fra Asien. 
Deres forere var de to konger, Óðinn og Alfur. Den 
sidste tog ostriget (austurríki) i sin besiddelse, og det fik 
saa navnet Álfheimar; de fleste af beboerne var skon- 
nere end andre mennesker (jvf. U 91 5— 6 ). Óðinn blev 
hersker over Svcrige, men underkastede sig ogsaa Sax- 
land og endnu flere lande, saa at han tilsidst var herre 
over storste delen af Evropa. Tyrkerne fra Troja slut- 

*) Risaland forekommer ogsaa senere i rimerne, hvor 
sagaen har Jgtunheimar, nemlig 89 6 , samt 120 25 , hvor 
Heiðrekr for at træffe Hofundr sejler til Risaland. 



LVIII HEIÐREKS SAGA 



tede sig til ham og bosatte sig i hans lande. Óðinn var 
klog og smuk og trolddomskyndig, og man dyrkede ham 
som en gud. Hans rige blev kaldl Mannheimar. 

Qrvar-Oddr kaldes Naddoddur forste gang han næv- 
nes og forveksles senere med Islands forste opdager. 

Da Arngrimssonnerne kom til Samso (jvf. 96 24 ) siger 
rimerne, at de landede i Munarvogur, medens Hjálmar 
og Oddur landede i Unavogar paa den modsatte side af 
oen. Navnet Munarvágr forekommer i sagaens vers, hvor 
det dog er forvansket i U, men omarbejderen har sikkert 
optaget det fra Qrvar-Odds saga, som han uden tvivl 
har kendt (se særlig vers III 92—6, 107, IV 16—17) 
Svarende til Unnarvogi 104 26-7 har rimerne Munaðar- 
vogi. 

Sagaens korte omtale af Hjálmars og Odds kamp med 
Arngrimssonnerne (s. 98 — 99) udvides til lange kamp- 
skildringer af rimernes sædvanlige art. 

Hgfunds raad (116 17— 25 ) afpasses tildels efter de senere 
begivenheder : Ekki heldur öðrum bjarga um skal hirða, | 
er fjelaga sinn fór að myrða... Einninn trúnað ekki 
frillu allan segi. Der tilfojes to raad : Á grið sín aldri 
gangi sjálfur geð að tæla, | nje með sjer hafi marga 
þræla, | menn hertekna þej'gi dæla. Det forste sigter til 
modtagelsen af Óðinn. 

Tyrfings tre ugærninger er ifolge rimerne Angantýrs, 
Haraldr og Hálfdans og endelig Heiðreks drab. 

Skont Hgfunds fjærde raad i rimerne er blevet æn- 
dret (se ovenfor), er den begivenhed, som det sigter til, 
afpasset efter raadets oprindelige form (»at hann sé eigi 
úti síð hjá frillu sinni«). Det fremhæves nemlig, at 
Heiðrekr kom sent hjem fra jagten (jvf. s. 126) og modte 
Sifka ude. De senere begivenheder er afvigende fra 
sagaen; efter at Heiðrekr er blevet befriet (jvf. 128 1 ) 
sejler han hjem til Reiðgotaland, men kommer snart til- 
bage med hundrede krigsskibe. Det kommer dog ikke 



INDLEDNING LIX 



lil kamp raellem de to konger, ti Hrollaugr faar at 
vide, at hans son er i live og onsker derfor fred. 

Af gaaderne optages kun folgende (med U's nummer) : 
1, 7, 4, 11, 23, 3, 15, 9, 8, 26, samt naturligvis 28. 
Grunden er sikkert den, at digteren her har valgt et 
meget vanskeligt versemaal, hvilket var saa meget mere 
uheldigt, som det her netop kom an paa, at bevare saa 
raeget som muligt af gaadernes forblommede udtryk. 
Han har derfor opgivet at faa alle gaaderne med, og 
de faa, som han omdigter, er meget uklare og mislyk- 
kede. 

Afsnittet om Heiðreks drab (jvf. s. 140) er omarbejdet, 
for at der skal blive anvendelse for Hgfunds femte raad. 
Heiðrekr drog ud paa en rejse og red paa sin bedste 
hest, og de ni trælle, som ogsaa havde gode heste, 
fulgte ham, men resten af folget blev noget tilbage. Om 
aftenen opslog kongen og trællene deres telte under 
Hávaðafjgll, og her blev kongen dræbt. 

Kampene i sagaens sidste del, særlig det store Hunner- 
slag, skildres meget udférligt. Hunnerhærens storrelse 
er i begyndelsen »hundrað þúsundir þrennar. . .og sjötigir, 
hundruð átta að auki«. Lignende oplysninger gives om 
modstandernes antal, og læseren underrettes afogtilom, 
hvor mange der er tilbage. Ved slagets slutning er 300 
Hunner og 15 000 Goter i live. Storste delen af slag- 
skildringernc bestaar af traditionelle vendinger. Paa 
slagets tiende dag kommer endelig afgorelsen. Ormarr 
bliver dræbt af Humli, Humli af Gizurr, Gizurr af Hlgðr, 
Hlgðr af Angantýr. Herlaugr, som deltager paa Angan- 
týrs side, bliver farligt saaret, men helbredes og bliver 
konge i Garðaríki. 

Svarende til U's 20. kap. har rimerne et afsnit, som 
her gengives: Angantýr hcrskede over Reiðgotaland til 
sin dod og derefter hans S0n, Heiðrikur úlfshamur. 
Slægten kan fra de otte stamfædre, Óðinn, Álfur, Goð- 
mundur á Glæsisvöllum, Andgrímur, Starkaður, Gylfi, 



LX HEIÐREKS SAGA 



Þjassi og Bjartmar, fores ned til Islændinge. Derpaa 
gives folgende slægtrække: Heiðrikur úlfshamur — Hildur 
— Hálfdan snjalli — ívar víðfaðmi — Álfhildur gift med 
Valdar konge i Danmark — (Haraldur hilditönn og) Rand- 
ver — Sigurður hringur — Ragnar loðbrók — Björn járnsíða 
— Ásleikur — Hróaldur hryggur — Björn byrðusmjör— Þórð- 
ur landnamsmand paa Höfðaströnd, fader til elleve son- 
ner og otte dotre. Denne slægtrække beror, som man 
ser, paa det stykke, som i U findes 155 25 — 157 10 , kom- 
bineret med Landnáma (udg. 1925 s. 108). Men rimerne 
har intet svarende til resten af tillægget om de sven- 
ske konger (157UÍT.). 

Med hensyn til den form af sagaen, som repræsente- 
res af rimerne, er der to muligheder. Enten ligger der 
en omarbejdet prosatekst til grund for dem, eller ogsaa 
er det selve forfatteren, Ásmundur Sæmundsson, som 
har ændret indholdet samtidig med at han satte det paa 
vers. Mod denne sidste mulighed taler ikke blot, at 
saaledes plejede almindeligc rimedigtere næppe at bære 
sig ad, men ogsaa det, at Ásmundur et par gange hen- 
viser til sagaen angaaende ting, som ikke findes i U, 
nemlig XI 29 (= U 124 32 ): Tvævetur sá buðlungs bur j 
birtir sagan væri | Herlaugur. .og XIX 33 (i skildringen 
af Hunnerslaget): Tuttugu mílur trú eg heyra mátti, j 
þegar þeir riðu rómu að, ] ritað so hef jeg lesið það. 
En fuldstændig nojagtig gengivelse af denne omarbejdede 
tekst er rimerne dog sikkert ikke; visse forkortelser 
skyldes rimeligvis Ásmundur, og et steds gor han endog 
selv opmærksom paa, at dette er tilfældet (Til virða 
skæðra vil eg ei | vífsins öll hjer orðin tjá VI 28, om 
Hervgrs samtale med gengangerne). 

3. Forholdet mellem R, H og U. 

Flere forskere er kommet ind paa sporgsmaalet om 
forholdet mellem Heiðreks sagas redaktioner, men saa- 
længe man kun tog hensyn til de to, som aftrykkes i 



INDLEDNING LXI 



Bugges udgave, H og R, var grundlaget for undersogel- 
serne ikke af en saadan art, at sikre resultater lod sig 
udlede deraf, undtagen i nogle tilfælde. Efter at Andrews 
havde paavist U's uafhængighed af H og R, blev der 
mulighed for en sikrere bedommelse af overleveringen. 
I en afhandling i Modern Philology XXI (1923) 187— 
199 (jvf. samme tidskrift XVIII 29 — 36, hvor sagaens 
vers behandles udforligere end her vil biive gjort) ud- 
reder Andrews forholdet mellem redaktionerne paa en 
maade, hvortil jeg i de allerfleste tilfælde kan slutte 
niig. 

R 11— 4". H V— 4 25 . U 89 l — 93 19 . R nævner forst 
Sigrlami, konge i Garöaríki, som fra nogle dværge havde 
faaet det udmærkede sværd Tyrfingr. Sværdet beskrives. 
En viking ved navn Arngrímr bliver kongens hærforer 
og stotte, og faar til slut ikke blot kongens datter, 
Eyfura, til ægte, men ogsaa sværdet som gave. Derpaa 
bosætter han sig i sit fædrenehjem i oen Hólmr. Dettc 
sidste navn er imidlertid fejllæsning for Bólm(r), hvilket 
ikke blot fremgaar af H og U, men ogsaa af et vers (8) 
i Qrvar-Odds saga : þeir í Bólm austr | bornir váru. 

Svarende hertil har H og U et forholdsvis udforligt 
afsnit, som i forhold til R maa anses for uoprindeligt. 
Det kan deles saaledes: 

1. En kortfattet geografisk orientering, som i U ind- 
ledes med en henvisning til gamle boger, og i forbin- 
delse dermed omtales kong Guðmundr paa Glasisvellir 
(Glæsis-) og hans son H^fundr. Et lignende stykke, 
hvor i hvert fald Hgfundr har været omtait, maa ogsaa 
have staaet i R, hvor Hgfundr begynder at spille en 
rolle i sagaen, men her er nu lakune i R. Stykkets 
plads er i H og U uheldig, ti Hgfundr bor naturligvis 
ikke præsenteres sammen med de slægtled, hvortil hans 
hustrus urgamle forfædre horer. Ligeledes er det paa- 
faldende, at allerede her nævnes, hvad der skete efter 
Guðmunds dod; dette findes i H og 203 (jvf. s. XLIX— L), 



LXII HEIÐREKS SAGA 



men ikke i U. Grunden til omflytningen af stykket om 
Guðmundr er sikkert den, at man har fundet rimeligt, 
at han blev omtalt sammen med de andre stamfædre 
til Heiðreks slægt. — Der er mellem H og U enkelte 
afvigelser, som dog er af ringe betydning. U's omtale 
af Tyrkernes ankomst til Norden (89 3 ~ 4 , jvf. 91 2 °- 21 ) 
er maaske senere indsat. Derimod synes Mannheimar 
i U (89 5 ) at være rigtigere end Ymisland i H (l 8 ), ti 
meningen synes at være, at der ogsaa boede jætter i 
Ymisland, og at folkeblandingen bestod deri, at de gif- 
tede sig med kvinder fra den længere sydpaa liggende 
menneskeverden. 

2. En slægtrække, som fra stamfædrene Arngrímr 
(Hergrímr) og Alfr fores ned til Arngrímr i Bólm. Nogle 
hovedbegivenheder i slægtens historie omtales. Der kan 
nu ikke paavises nogen kilde, hvorfra dette afsnit kan 
stamme. Der er nogle beroringspunkter med Gautreks 
saga (Ranisch udg. s. 12) men ikke noget afhængigheds- 
forhold. Paa grund af H's alder maa man antage, at 
det fælles grundhaandskrift for H og U har været saa 
gammelt, at den mulighed ikke er udelukket, at afsnittet 
kan bero paa mundtlig tradition, som sagaens oprinde- 
lige forfatter ikke har kendt eller ikke brudt sig om at 
benytte. U har udforligere tekst end H, og dette maa 
forklares saaledes, at H forkorter. Saadanne træk som 
omtalen af Starkaðs tvekamp med Hergrímr (90 18— 19 )*} 
og skildringen af Álfhilds bortfjærnelse (91 3— 8 ) synes at 
maatte bero paa gamle minder. Undertiden er sammen- 
hængen i H uklar; det motiveres ikke, hvorfor J>órr 
pludselig optræder som Starkaðs drabsmand, og det 
udelades, at Starkaðr efter Hergríms drab beholderhans 
son Grímr hos sig, men dette er nodvendigt for atman 
skal forstaa, at Grímr senere folger med Álfhildr. U's 



*) Stedet »enn efsti foss at Eiði« er maaske Ulefoss 
nedre Telemarken (jvf. Bugge NS 351). 



INDLEDNING LXIII 



sætning Álfheimar — Raumelfar (91 2 ~ 3 ) geníindes næsten 
ordret i Ynglinga saga (Hkr. I 81). U's slægtrække 
Arngrímr — Hergrímr— Grímr passer ifolge gammel navne- 
skik bedre end H's Hergrímr — Hergrímr — Grímr. Hvor- 
vidt Bauggerðr i U eller Baugeiör i H*) er det rigtige 
kan ikke afgores, men den forste form er ellers ukendt. 
At H (og 203) henforer oen Bólm til Hálogaland er 
fejlagtigt og har, da det mangler i U, maaske ikke slaaet 
i U og H's fælles original. 

3. Sigrlami son af Óðinn omtales. U ved en del mere 
om ham end H, og H synes ogsaa her at være forkor- 
tet. I hvert fald maa H have udeladt, at Sigrlami var 
konge i Garðaríki, ti dette findes baade i R og U (jvf. 
i H, at Arngrímr kommer til hans rige paa et togt til 
Bjarmaland 4 15 ). Hvad R ved om Sigrlami tilskrives i 
H og U ikke ham men hans son Svafrlami. At dette 
ikke er grebet ud af luften synes at fremgaa deraf, at 
ogsaa i Qrvar-Odds saga er Eyfura datter af Svafrlami. 
Den der indferte dette træk i Heiðreks saga forkastede 
dog ikke Sigrlami, men gjorde ham blot til Svafrlamis 
fader. At H én gang skriver Sigrlama (4 16 ) er vel kun 
en skrivefejl. 

4. Sværdets erhvervelse og Svafrlamis dod. Den for- 
tælling, som H og U har herom, er vistnok blot op- 
digtet ud fra R's sætning »]>essi konungr hafði eignaz 
sverð þat af dvergum, er Tyrfingr hét«, som igen beror 
paa vers (R 23, 26), hvor ogsaa dværgen Dvalinn næv- 
nes. Der indfores saa motivet om dværge, som tvinges 
til at smede sværd, men som til gengæld udleverer det 
med en forbandelse (jvf. Ásmundar saga kappabana, 
Zwei Fornaldarsögur 82). I R er der ikke tale om 
noget saadant, men netop paa Tyrfingr, som under alle 
omstændigheder var et farligt sværd, syntes en saadan 
oprindelse godt at kunne passe. R oplyser, at sværdet 

*) Bugge læste Bauggerðr i H (NS 204). 



LXIV HEIÐREKS SAGA 



(ligesom Dáinsleif Sn E I 434) blev en mands bane hver 
gang det blev draget, og dette optages i forbandelsen, 
men naar der tilfojes, at der skal begaas tre ugærnin- 
ger med sværdet, saa er dette traditionelle tal (jvf. 
Gautrekssaga udg. af Ranisch s. 29) indsat uden til- 
strækkelig omtanke, ti i selve sagaen er det vanskeligt 
at paavise netop tre saadanne ugærninger. Forst og 
fremmest maatte forbandelsen dog naturligvis gaa ud 
over Svafrlami, som tvang dværgene til at smede svær- 
det, og det blev saaledes nodvendigt at gore Arngrímr 
til hans fjende og lade ham i en kamp faa fat paa hans 
eget sværd for at dræbe ham dermed, hvorpaa han 
tager Eyfura til ægte (jvf. Aarbb. f. nord. oldk. 1911, 
25 — 7). — Ogsaa i dette afsnit er U i det hele taget 
noget udforligere end H ; bl. a. kender U navnet paa 
Eyfuras moder. Baade Dulinn og Durinn, men ikke 
Dyrinn, findes ogsaa andre steder som navn paa en 
dværg, og det er ikke let at sige, hvilket navn her er 
det oprindelige. 

Sagaens begyndelse viser saaledes, at baade H og U 
gaar tilbage til en omarbejdet form af sagaen, medens 
R nærmest synes at repræsentere den oprindelige tekst. 
At udlede R-teksten fra den form af sagaen, som H og 
U har, er ikke muligt. Det kan allerede her nævnes, 
at dette resultat i det folgende vil blive bekræftet. Men 
deraf folger, at naar R og U stemmer overens overfor 
H, maa det sidstes tekst antages for at være uoprinde- 
lig. Med hensyn til overensstemmelser mellem R og H 
overfor U gælder det samme kun i en vis grad, hvilket 
nærmere vil fremgaa af det folgende. 

R 4 11 — 8 1 . H 4 25 — -7 32 . U 93 19 — 95 27 . Af Arngríms 
og Eyfuras tolv sonner nævner R kun seks, og tilfojer, 
at det ikke kender navnene paa de andre. H og U har 
alle navnene, maaske fra et gammelt vers, som bl. a. 
findes i Hyndluljóð 23 (se f. eks. Eddica minora s. xc og 
105), dog tildels med andre navne end i sagaen. Endvidere 



INDLEDNING LXV 



nævner H og U tre af brodrenes sværd*), medens R 
kun kender Tyrfingr som Angantýrs sværd, som han 
dog forst paa et senere tidspunkt faar som gave. Over- 
hovedet skildres brodrenes færd udforligere i H og U 
end i R. At R ikke kan afledes af den tekst, som H 
og U repræsenterer, ses bedst af tilfojelsen »eigi eru 
nefndir fleiri« efter de seks brodres navne. U's selv- 
stændighed overfor H fremgaar af sværdsnavnet Hrotti, 
som ogsaa kendes andre steder fra, medens H har det 
fejlagtige Broti. 

Det folgende afsnit om brodrenes bejlerfærd til Up- 
sala synes ved forste ojekast at fremvise et nyt forhold 
mellem redaktionerne. Overensstemmelserne i ordlyden 
mellem R og U er iojnefaldende, medens H nærmest 
synes at staa isoleret. Dog stemmer H og U overens 
deri, at de kalder Upsalakongen Yngvi, medens han i 
R hedder Ingjaldr, et navn som bekræftes ved Qrvar- 
Odds saga. Hans datter kaldes i H og U, ligesom i 
Qrvar-Odds saga, Ingibjgrg; R har ikke dette navn i 
prosaen, men da det forekommer i et vers (R 10) har 
forfatteren naturligvis kendt det. Der er, naar man ser 
nærmere efter, ingenting som forbyder at antage, at H 
og U ogsaa her har fælles oprindelse overfor R. Men 
U har i alt væsentligt bevaret den oprindelige ordlyd, 
medens H ændrer og forkorter. 

Forst og fremmest lader H Angantýr optræde som 
bejler, medens det i de andre redaktioner er Hjgrvarðr. 
Grunden til ændringen er klar. I kampen paa Samso 
var det naturligst, at de to rivaler blev stillede overfor 
hinanden. At Hjálmarr her kæmpede med Angantýr stod 
imidlertid ikke til at ændre, ti det fremgik af hans dods- 
sang. Altsaa maatte Angantýr gores til bejler. Herved 
koramer bearbejderen dog fra asken i ilden, ti kort 



*) Mistilteinn som Sæmings sværd nævnes ogsaa i 
Griplur III 53 (Rímnasafn I), men kilden er vistnok 
Heiðreks saga (Andrews i Mod. Philology X 51). 

V 



LXVI HEIÐREKS SAGA 



efter at Angantýr har atlagt det lofte ikke at ville ægte 
nogen anden kvinde end IngibJQrg gaar han hen og 
gifter sig med Bjartmars datter. Man kan ganske vist 
boriforklare denne modsigelse (jvf. Aarbb. f. nord. oldk. 
1911 s. 22), men naar R og U er enige i at Hj$rvarðr 
er bejleren, maa vi forudsætte, at dette er det oprinde- 
lige i sagaen. 

Endvidere har H et stykke om Tyrfingr paa et hojst 
paafaldende sted (5 31 — 6 21 ). I U íindes intet tilsvarende, 
og der kan ikke være tvivl om, at Andrews (Mod. Phil. 
XXI 189) har bestemt det rigtigt som en noget sam- 
mentrængt gengivelse af sværdets beskrivelse i en R- 
tekst (jvf. 2 1 — 3 9 ). At den blev indsat her, kan forklares 
saaledes, at H-redaktionens ophavsmand (som vistnok 
er Haukr selv) forst fik fat paa R-haandskriftet efter at 
han havde afskrevet sagaens begyndelse. 

Dea ovenfor (s. LXII) fremsatte antagelse, at H-teksten 
er forkortet, bekræftes ogsaa her. Ikke blot er H mere 
kortfattet end de andre redaktioner, uden at man dog 
kan være tilbojelig til at tro at de udvider, men det 
har ogsaa en fejl (6 23 ), som bedst kan forklares som 
en folge af forkortningen. Hvis det er rigtigt, maa man 
tro, at den er foretaget af Haukr selv, ti hvis han i 
sit forlæg havde fundet en saadan fejl, vilde han sikkert 
have rettet den. 

R 8 1 — 9 2 . H 8 17 — 8 32 . U 95 27 — 96 23 . Den vigtigste 
afvigelse er her, at medens brodrene i R forst rejser 
til Bjarmarr jarl, hvis datter Angantýr faar til ægte, 
derpaa hjem igen og endelig til Samso, drager de i H 
og U direkte fra jarlen, som her kaldes Bjartmarr, til 
0en. Ogsaa herom gælder det, at man snarere kan 
tænke sig, at R's fremstilling er blevet ændret end det 
modsatte. Ved en saadan ændring opnaas, at Angantýr 
drommer om sin dod umiddelbart for kampen forestaar. 
Ligeledes skulde man vente, hvis han var kommet hjem 



INDLEDNING LXVIl 



efter brylluppet, at han havde taget sin hustru med, 
men det ses senere, at hun er blevet tilbage hos fade- 
ren. Hvis man antager, at det fælles grundhaandskrift 
for H og U har henfort brodrenes hjem til Hálogaland, 
ligesom H, og jarlens sæde til Aldeigjuborg, ligesom U, 
hvilket dog er meget usikkert, er det naturligt, at 
ruten Bólm — Aldeigjuborg — Bólm— Samso blev simplifi- 
ceret. 

Ogsaa her íinder man spor af, at H er bearbejdet i 
forhold til U. Angantýrs drom fortælles i modsætning 
til R og U i direkte tale, U~ som H ogsaa ellers har 
forkærlighed for, jvf. Svafrlamis tale til dværgene, ord- 
skiftet i Upsalakongens hal o. s. v., — men dog bliver 
paa et sted »])eir sneri« staaende for »vér snerim* (8 26 ). 
H udelader ganske beretningen om Arngríms afsked- 
tagen med sine sonner, men U viser, at den har staaet 
i grundhaandskriftet, dog, i modsætning til R, naturlig- 
vis for brylluppet. Da Angantýr i U (og H) allerede 
for blev omtalt som ejer af Tyrfingr, maatte det ude- 
lades, at Arngrímr gav ham sværdet ved denne lejlig- 
hed. Men sætningen »kvað þeim nú í þurft mundu 
góð vápn koma« (95 29 ) er alligevel blevet staaende. At 
Angantýrs hustru hed Sváfa fortælles baade i R og U. 
H har navnet kun i et vers (H 8) i en form, som 
grunder sig paa fejllæsning. 

R 9 2 — 14* 9 . H 9 26 — 14 23 . U 96 24 — 101 29 . Om kampen 
paa Sams0, som ender med alle Arngrimssonnernes og 
Hjálmars fald, har R og U en udforlig beretning, som 
dog for en stor del bestaar af vers. I H er dette er- 
stattet med et ganske kort uddrag og en henvisning til 
Qrvar-Odds saga, hvilket naturligvis er uoprindeligt. 
Haukr eller maaske en ældre afskriver, som har været 
i besiddelse af Qrvar-Odds saga, har ikke brudt sig om 
at ofre tid og pergament paa afskrivning af et afsnit, 
som han allerede havde, om end i en noget afvigende 
form. 



LXVIII HEIÐREKS SAGA 



I H's korte uddrag er der et par punkter, som for- 
tjener opmærksomhed. R fortæller at brodrene straks 
da de kom til 0en íik oje paa modstandernes skibe og 
overfaldt dem. I U gaar de forst op paa 0en, og det 
samme fortælles i H (»gengu upp á land at leita Hjálm- 
ars«). Efter henvisningen til Qrvar-Odds saga synes 
denne saga nærmest at være kilde til H's uddrag. Der- 
paa tyder læsemaaden Munarvágar 10 30 og den omstæn- 
dighed, at Ingibjgrg segner dod om ved synet af Hjálm- 
ars lig og bliver hojlagt sammen med ham R og U 
lader hende dræbe sig selv og omtaler ikke hojlægnin- 
gen. At Hervarar rímur her stemmer overens med H 
kan ikke bruges som argument for U's uoprindelighed 
paa dette punkt, ti der er i rimerne utvivlsom paavirk- 
ning fra Qrvar-Odds saga (jvf. s. LVIII). 

Hvad R og U angaar, er der ret betydelige afvigelser 
i ordlyden, men der kan dog ikke her, ligesaa lidt som 
de fleste andre steder, være tvivl om, at begge haand- 
skrifter gaar tilbage til den samme skrevne tekst. Ste- 
det, hvor kampen foregaar, kaldes i R Unavágr (9 4 ), i 
U Unavágar (96 28 ). Man maa nærmest tro, at dette 
skyldes en uagtsomhed i det fælles grundhaandskrift 
eller maaske hos sagaens forfatter, ti det fremgaar se- 
nere af et vers (R 25), at det rigtige navn er Munarvágr, 
og denne læsemaade har R ogsaa senere i prosaen (18 1 ), 
hvor det dog parafraserer et vers (H 1 1— 4 ), i hviket m 
var bestemt ved allitterationen. Derimod gennemforer 
U formen uden m (104 26 , 105 8 ). 

At udrede forholdet mellem R og U her er iovrigt 
vanskeligt. Saa meget er dog sikkert, at i versene har 
U flere læsemaader, som er bedre end R's (tveir full- 
hugar, en á hlið brynja o. s. v.), og verset R 11 staar 
i U paa sin rigtige plads. Undertiden stemmer U's 
læsemaader i versene overens med Qrvar-Odds saga. 
Hvis U her havde bevaret det for Heiðreks saga op- 
rindelige, maatte man antage, at R havde ændret i en 



INDLEDNING LXIX 



grad, hvortil man ellers ikke finder mage i dette haand- 
skrift (se versene R 4 2 9 1-2 10 7— 8 ), men det er f. eks. 
ikke udelukket, at en afskriver kan have kunnet versene 
udenad og ændret derefter. Paa den anden side venter 
man, hvis U havde laant fra Qrvar-Odds sa g a , at nogle 
af den sidstes plusstrofer var optagne, men dette er 
ikke tilfældet. 

Den forste mulighed er maaske den rigtigste. I hvert 
fald synes R-teksten ikke at være saa god her som 
ellers. Det kan saaledes være et sporgsmaal, om Hjálm- 
ars og Odds samtale fer kampen ikke er bedre bevaret 
i U (97 26 — 98 u ) end i R (10 3 — ll 2 ). U har her et vers 
(U 4), som ganske vist er meget forvansket, men som 
ogsaa findes i Qrvar-Odds saga i en form, som næppe 
kan være grundlaget for U's (Hliðum vit fyr hjaldrvið- 
um aldri þótt okkr atalt þykki). I R parafraseres det 
(10 11-12 ). Man kan ogsaa være tilbojelig til at mistænke 
R-teksten, naar det först hedder, at Hjálmarr »gekk 
fram í móti Angantý*, og derefter »snúaz þeir í móti 
Hjálmarr ok Angantýr« (ll 15-17 ). Naar U oplyser at 
Odds skjorte var fra Irland og at Hjálmars lig blev 
bragt til Sverige, saa stemmer begge dele overens med 
Qrvar-Odds saga, men om dette horer oprindelig hjemme 
i Heiðreks saga eller ej kan næppe afgores. 

R 14 19 — 17 6 . H 14 25 -17 19 . U 102 1 — 104 12 . Atter her 
staar U og H sammen overfor R, idet de begge har 
den oplysning, at jarlen paa trods af manges raad be- 
stemte at Hervgr skulde opfodes. Den betydeligste af- 
vigelse, som findes her, er, at H udelader episoden om 
Hervgrs mellemværende med trællene, tilligemed hendes 
versificerede samtale med bedstefaderen. At H imidler- 
tid har kendt versene, ses af det korte referat: »Hón 
komr at jarli einn dag ok mælti: brott vil ek heðan, 
|)ví at ekki fæ ek hér ynði« (jvf. : fæ ek ekki hér ynði 
et næsta). Grunden til udeladelsen er sikkert ikke blot 
H's almindelige hang til forkortelse, men ogsaa hele 



LXX HEIÐREKS SAGA 



episodens usandsynlighed (Hervgr faar forst nu at vide, 
hvem hendes fader var) og versenes mangelfulde til- 
knytning til prosaen (hvem er Fróðmarr? hvad er det 
for dromme Hervgr hentyder til?). 

R 17 7 — 21 13 . H 17 19 — 21 27 . U 104 14 — 107 10 . Ogsaa 
her er der god overensstemmelse mellem R og U, me- 
dens H synes at være forkortet. Fælles for H og U 
er omtalen af hojildenes blussen og hyrdens forskræk- 
kelse for versene. Den storste afvigelse er her, at H 
gengiver Hervgrs samtale med hyrden forst i prosa, 
dog med en temmelig grov misforstaaelse af et vers 
(H 4); derpaa nævnes hyrdens flugt, og saa optages 
versene i deres helhed. Dette maa forklares saaledes, 
at en afskriver forst har villet udelade versene, men 
af en eller anden grund har opgivet dette igen. Gan- 
ske ubetydelig er H's tilfojelse om vikingehovdingens 
dod (17 22 ). 

Selve kvadet om HervQrs samtale med hyrden har i 
alle redaktioner afvigelser fra det oprindelige. U har 
versene i rigtig orden, men opfatter baade det forsle 
halvvers (U 19 1— 4 ) og det sidste vers (U 25) som ho- 
rende med til samtalen, skont de begge i virkeligheden 
er rent fortællende. Desuden er der en mængde smaa- 
fejl i teksten, som altid i U's vers. H har de samme 
vers som U, og teksten er bedre, men her er til gen- 
gæld den fejl, at det sidste vers (H 7) er flyttet frem 
foran H 5, naturligvis fordi verset H 5 er blevet mis- 
forstaaet, som om Hervgr der talte om hyrdens flugt; 
altsaa maatte det vers, hvori selve flugten omtales, 
staa for. R udelader begge de fortællende vers(Hl l— 4 
og 7), sikkert med vilje, da deres indhold var optaget 
i prosaen (18 1-2 og 21 12— 13 ) Der er saaledes kun sam- 
taleversene tilbage, men ét af dem (H 4, U 22) er over- 
sprunget; for at faa den regelmæssige afveksling i sam- 
talen har man saa ombyttet versene H 5 og H 6 (R 22 
og 21), uden at tage hensyn til, at forste halvdel afdet 



INDLEDNING LXXI 



vers, som stillcs forst, netop hentyder til slutningen af 
det vers, som stilles sidst (jvf. Aarbb. f. nord. oldk. 
1911, s. 11). Det er heraf klart, at mellem R og den 
originale saga ligger mindst én afskrift. 

I selve versene er der betydelige varianter. Særlig 
mærkes, at der i H synes at foreligge bevidste omdigt- 
ninger (se versene H 2 5 ~ 6 og 6 5— 8 ), ti ifolge den her 
hævdede opfattelse af redaktionernes forhold, maa over- 
ensstemmelse mellem R og U give den oprindelige 
tekst. 

R 21 12 -32 u . H 21 28 — 33 15 . U 107 11 — 113 27 . I prosa- 
stykket foran kvadet har H den tilfojelse, som naturlig- 
vis er urigtig, at Herv$r saa hojboerne staa ude (21 28 ). 
Selve kvadet er bedst bevaret i H ; her mangler kun 
et halvvers (H 26 5— 8 ), som maaske er udeladt af den 
grund, at en skriver troede det var fejlagtigt, at det 
blev gentaget her (jvf. verset H 17). U overspringer to 
vers (R 30 — 31, H 15 — 16), men efter at disse vers var 
borte, passede det foran dem staaende prosastykke ikke, 
og det blev derfor ílyttet længere frem (108 23-4 ). Ligeledes 
mangler der to vers (H 19-20, U 35-36) i R, hvilket sikkert 
ogsaa er en overspringelsesfejl, ti verset R 34 staar 
umotiveret (og er da ogsaa forvansket i R), medmindre 
H 20 staar foran det. Kvadet afbrydes i R ved laku- 
nen. Derefter har U et vers (U 45), som ikke findes i 
H og som ikke gor et oprindeligt indtryk; det er en 
genklang af to vers i det foregaaende (U 39 og 43) og 
ikke nodvendigt, ti ogsaa andre steder tillægges der 
Angantýr to sammenhængende vers (R 27—28, 32 — 33). 
Paa den anden side maa det bemærkes, at gentagelser 
ogsaa ellers spiller en rolle i digtet, saa at for den sags 
skyld kan verset maaske nok gaa an. 

Hvad læsemaader i kvadet angaar, er der fejl i hver 
enkelt redaktion. U og H staar undertiden sammen, 
bl. a. har de ligesom for Svafrlami for R's Sigrlami 
(H 8, U 26); i verset R 34 7 ~ 8 har R bedre tekst 



LXXII HEIÐREKS SAGA 



end H og U (jvf. Aarbb. f. nord. oldk. 1911, s. 14). 
Af særlig betydning er R's overensstemmelser med U 
overfor H, som findes i versene R 25, 29, 33, 40 m. m. 

R lakune. H 33 16 -34 27 . U 113 28 — 115 27 . Hvad man 
med sikkerhed kan sige maa have staaet i lakunen 
i R, er, foruden slutningen af kvadet, folgende: 1. Herv$r 
kommer bort fra oen. 2. Hgfundr omtales forste gang 
(i modsætning til H og U, jvf. s. LXI). 3. Hervgr bli- 
ver gift med Hgfundr og faar to sonner, Angantýr og 
Heiðrekr. 4. Der afholdes hos Hgfundr et drikkelag, 
hvor Heiðrekr er til stede. At han, ligesom i de andre 
redaktioner, tkke har været indbudt kan man slutte af 
ordet »sér« (34 x ), som utvivlsomt er det sidste ord i en 
sætning af samme indhold som H og U's: Angantýr. . 
bað hann sitja (bauð honum til sætis) hjá sér. 

U er i dette afsnit ligesom ellers udforligere end H, 
som maa antages at være noget forkortet. Hvad udstræk- 
ningen angaar, synes R at have staaet U nærmest. Der 
mangler ét blad i R, hvortil der i nærv. udg. svarer 
ca. 75 — 80 linjer, men det til lakunen svarende stykke i 
H vilde, hvis versene blev trykt ud i ét, kun fylde ca. 
50 linjer. 

H har, foruden den ubetydelige tilfojelse, at Hervgr 
opholdt sig en vinter paa Glasisvellir (33 20 ), et lille 
stykke om Hgfunds retfærdighed (34 10— 14 ), som i virke- 
ligheden er en gentagclse af det tidligere fortalte (1 16—20 ), 
dog med andre ord. U har intet tilsvarende, men der- 
imod er det hojst sandsynligt, at R har haft noget lig- 
nende. Dette er altsaa rimeligvis en interpolation fra 
det R-haandskrift, som H ogsaa ellers har benyttet. 

R 34i-38 13 . H 34 27 — 38 28 . U 115 27 — 117 28 . Denne 
episode er noget forskellig i redaktionerne. R fortæller, 
at Heiðrekr ophidsede to mænd mod hinanden, indtil 
den ene blev dræbt. Angantýr forer Heiðrekr bort, for 
at han ikke skal anstifte flere ulykker. Heiðrekr gaar 



INDLEDNING LXXIII 



af sted*), men vender snart tilbage og kaster en sten 
ud i morket, hvor han horer menneskestemmer. Angan- 
týr bliver dræbt af stenen. Hgfundr jager Heiðrekr bort, 
men giver ham dog gode raad paa dronningens opfor- 
dring. Derpaa gaar Heiðrekr bort; hans moder folger 
ham paa vej og giver ham en mark guld og Tyrfingr. 

Der er ikke tvivl om at dette er episodens oprinde- 
lige form. Man kan ikke forstaa, hvorfor de andre 
redaktioners fremstilling skulde være ændret, hvis den 
var den oprindelige, men det modsatte er let at forklare. 
Angantýr havde spaaet, at Tyrfingr skulde blive til for- 
dærv for hele HervQrs slægt (verset H 17 m. m.), og 
dværgen havde udtalt sin forbandelse over sværdet. Et 
brodermord i familien var et oplagt tilfælde, hvor ulyk- 
kessværdet maatte spille en rolle. Men en forudsætning 
for at dette kunde ske var selvfolgelig, at Heiðrekr kom 
i besiddelse af sværdet, inden han dræbte broderen. 

I U, som maa antages at bevare den omarbejdede 
episode bedst, opnaas dette derved, at Heiðrekr gores 
landflygtig for den forholdsvis ubetydelige forseelse, at 
have hidset de to mænd mod hinanden. Derpaa folger 
de gode raad og moderens gaver ligesom i R (U's »gull- 
sjóðr« 117 4 er uoprindeligt for »mgrk gulls«, ti senere 
loskober Heiðrekr forbryderne for en halv mark hver, 
ogsaa i U). Angantýr ledsager Heiðrekr ud af borgen og 
bliver dræbt med sværdet, hvorpaa Heiðrekr drager 
bort. 

H's fremstilling er den uheldigste, og grunden er utvivl- 
somt den, at dens ophavsmand ikke lod sig noje med 
at afskrive sin hovedtekst, som nu er bedst repræsen- 
teret ved U, men ogsaa onskede at tage hensyn til den 
R-tekst han havde. Den sidste folges deri, at Hgfundr 
forst efter Angantýrs drab giver sine gode raad. For at 

*) R-redaktionen forudsætter her, at Heiðrekr ikke bor 
hos sin fader; altsaa har den sandsynligvis kendt Gizurr 
som hans fosterfader. 



LXXIV HEIÐREKS SAGA 



dette skal blive muligt, maa Heiðrekr efter drabet aflægge 
et beseg hos sin moder, som saa optræder som mellem- 
mand, men da Heiðrekr ellers ikke bryder sig en dojt 
om raadene, er det daarligt motiveret, at han udsætter 
sig for fare for at faa dem ; i de andre redaktioner 
gives de da ogsaa paa Hervgrs opfordring uden noget 
onske fra Heiðreks side. Til dette besog henforer H 
ogsaa gaven af guldmarken, og ved denne lejlighed hol- 
der Hervgr en tale om Tyrfings fortræífelighed. I R, 
hvor en lignende lovprisning findes, om end i en anden 
form, staar den paa sit rigtige sted, nemlig der hvor 
selve sværdet gives. 

Der er ellers i dette afsnit enkelte smaating, som 
baade findes i H og U men ikke i R, f. eks. bemærk- 
ningen om Heiðreks ophold iskovene (36 24 ~ 30 , 1 17 22 ~ 28 ). 
Hvad Hgfunds raad angaar, er de saa godt som ens i 
R og U; den lidt afvigende form, som andet raad har 
i U, beror vistnok kun paa fejllæsning af »frið« som 
»ferð«, hvorefter det 0vrige saa er ændret. At nogle af 
raadene kun daarligt passer til sagaens senere begiven- 
heder, er en omstændighed, som forst selve forfatteren 
(jvf. den rettede form af fjerde raad 48 8 ~ 9 ' 23 ~ 4 , 125i 9 ~ 21 ) 
og efter ham alle opmærksomme læsere har bemærket. 
I H tilfojes to raad, som skal bode lidt paa inkonse- 
kvenserne. Boer har ment, at H's ottende raad forud- 
satte en oprindeligere form af sagnet om Heiðreks dod 
end overleveringen kender (Aarbb. f. nord. oldk. 1911, 
s. 7 f.), men R's og U's enstemmighed viser, at raadet 
ikke kan være oprindeligt i sagaen, og man kan ikke 
tildele det storre autoritet end marginaltillæggene i U 
(s. 116 n.) eller tilf^jelserne i Hervarar rímur (s. LVIII). 
Raadet synes at maatte opfattes saaledes, at hvis kon- 
gen under gaadekampen ikke havde stillet Tyrfingr ved 
sine fodder (hvorom der ganske vist intet fortælles se- 
nere) havde han ikke kunnet fornærme Óðinn ved at 
hugge efter ham. Muligvis sigter det ogsaa til Heiðreks 



INDLEDNING LXXV 



drab. Men hvorledes H's beretning derom har været 
ved vi ikke. 

R 38 14 -41 17 . H 38 2S — 41 30 . U 117 28 — 120 13 . Dette 
afsnit er i hovedsagen ens i R og U. R alene har en 
bemærkning om situationen i Reiðgotaland (39 12-18 ), men 
da dens indhold senere fremgaar af Heiðreks samtale 
med Haraldr, er den unodvendig, og den fejl, at her 
tales om nogle jarle (39 14 ), skont de kun var to (41 5 ), 
gor det rimeligt, at mistænke bemærkningens oprinde- 
lighed. H forkorter teksten og udelader bl. a. Heiðreks 
samtale med Haraldr, men paa den anden side har det 
et par tilfojelser, som dog er ganske ubetydelige (tók 
þar gísla til 41 23 , varði Heiðrekr landit fyrir báða |)á 
4127-8) Fælles for H og U er, at Heiðrekr, inden det 
store slag med jarlene, faar nogen ovelse i krigskunsten; 
i U bliver han vikingeforer (1 18 6-9 ' 15_18 ), ligesom hans 
moder i sin tid ; i H bliver han kong Haralds hærforer. 
At her er en sammenhæng ses af sætningen »gerðiz 
brátt víðfrægr ok sigrsæll« (40 28 ~ 9 , 118 18 ). Fælles for 
H og U er ligeledes navnet Hálfdan for kong Haralds 
S0n. R kender ikke hans navn, hvilket sikkert er det 
oprindeligste. 

R 41 18 -44 3 . H 41 30 -44 23 . U 120 13 -122 9 . Heller ikke 
her afviger redaktionerne meget fra hinanden. H har 
en forklarende anmærkning (jvf. Sn. E. I 26, Cod. Worm. 
1924 s. 8) til ordet Reiðgotaland (41 31 " 2 ), som dog fore- 
kommer en gang for (39 29 ); norvagismen Jútland tyder 
maaske paa, at den skyldes Haukr. U alene fortæller, 
at der blev sammenkaldt et ting, hvor vismændene saa 
sogte efter grunden til uaaret (120 14 ). Om det skæbne- 
svangre ting, hvor kampen fandt sted, har U langt ud- 
forligere beretning end R. H har nogle træk, som 
stemmer med U (bondernes krav 43 20 , troskabsederne 
4322—5 m m ^ men er iovrigt forkortet, hvad man bedst 
kan se deraf, at H glemmer at fortælle, at Haraldrblev 
dræbt. Der er intet i vejen for at antage, at H gaar 



LXXVI HEIÐREKS SAGA 



tilbage til en lignende beretning som U's. R har to 
gange »iiii hverr« (42 16 , 43 6 ), hvor U og H har »annarr 
hverr«. Muligheden for en skrivefejl i R, som forst 
maatte være opstaaet paa det ene sted, hvorefter det 
andet saa skulde være ændret, er ikke udelukket. Men 
hvis R's læsemaade er den oprindelige, er den i de an- 
dre redaktioners grundlag sikkert rettet med vilje. 

R 44 3 -47 6 . H 44 23 -47 23 . U 122 u -124 26 . Hvad episo- 
den om Heiðreks giftermaal med kongedatteren fra Sax- 
land angaar, er der meget ringe forskel paa R og U. 
Det eneste, som fortjener at nævnes, er navnene Haki 
og Ólgf i U, som sikkert ikke er oprindelige i sagaen 
og som da heller ikke forekommer, hvor de paagæl- 
dende personer nævnes forst*). H er her som ellers 
forkortet, men fremstillingen er derved blevet hojst uhel- 
dig; kongen klipper en lok ud af elskerens haar uden 
at gore nogen brug af den senere, og hvordan elskeren 
paagribes staar der ikke noget om. 

Med hensyn til beretningen om Heiðreks forhold til 
hans frille elier friller gaar redaktionerne forskellige 



*) Det er ikke udelukket, at navnet Ólgf er givet til 
den utro hustru paa grund af en reminiscens fra Olif, 
som i Landrisagnet (Karlamagnússaga, Landrésrímur) 
beskyldes for utroskab, dog med urette. Men nogen 
anden beroring med dette sagn kan man ikke antage 
(jvf. Benary's afhandling i Herrigs Archiv 133 (1915), 
s. 332—47). Derimod er der aabenbart en noje forbin- 
delse med et islandsk æventyr, trykt i to former i Jón 
Árnason ísl. þjóðs. og æíint. II 348 — 60. Medens en konge 
er ude paa en rejse sender hans onde dronning sine 
to steborn bort ved trolddom. Deres fader finder dem, 
og da han kommer hjem sporger han om dem. Dron- 
ningen siger, at de er dode. Kongen onsker at se ligene, 
men dronningen soger at forhindre det (»sagði, að sú 
sjón væri ekki til annars, en auka á harma hans«). Da 
kisterne lukkes op, er der to (indsvobte) hunde i dem. 
Kongen lader bornene fremfore, og dronningen faar sin 
straf. 



INDLEDNING LXXVII 



veje. Der var her folgende kendsgerninger, som man 
maatte tage hensyn til: 1. Heiðrekr fik sonnen Hlgðr. 
2. Hlgðr blev fodt og opdraget hos sin morfader. 3. Paa 
turen til Garðaríki havde Heiðrekr en frille hos sig. 

R har kun én frille ved navn Sifka. Hun bliver taget 
til fange i Húnaland (Hundland i R er sikkert blot en 
læsefejl) og aaret efter sendt hjem, hvor hun foder Hlgðr. 
Da Heiðrekr drager til Garðaríki er hun kommet tilbage. 
I mellemtiden har Heiðrekr været gift med kongedatte- 
ren fra Saxland. 

U har to friller. Den ene hedder Sváfa, og hvad der 
fortælles om hende er i hovedsagen det samme som R 
har om Sifka; hun tages til fange, hjemsendes og bliver 
moder til Hlgðr. Den anden hedder Sifka og stammer 
fra Finland; det er hende som er med paa turen til 
Garðaríki. Heiðreks forhold til begge finder sted efter 
ægteskabet med kongedatteren fra Saxland. 

H's tekst er af den art, at det ingen steder er saa 
klart som her, at H foruden en tekst, som bedst er 
repræsenteret ved U, ogsaa har benyttet en R-tekst. 
Forst omtales Sifka og Hlgðr paa samme sted som i R 
(44 23-6 ). Derefter gentages det samme paa en hojst for- 
virret maade der, hvor U omtaler Sváfa (47 15— 20 ), og 
endelig nævnes en ny Sifka fra Finland, ligesom i U. 

At HIqÖs moder og frillen, som forraader Heiðrekr, 
oprindelig tilhorer hver sit sagn er utvivlsomt. Deraf 
folger dog ikke, at U's tekst absolut behover at være 
den for den skrevne saga oprindelige. Det virkelige 
forhold kan ligesaa godt være saaledes, at den der forst 
satte sagaen sammen identificerede de to kvinder, men 
at en bearbejder, som fandt det urimeligt, at Sifka pludse- 
lig dukkede atter op hos Heiðrekr, adskilte dem igen og 
gav den ene navnet Sváfa (jvf. HervQrs moder). At det 
er Hlgðs moder, som har dette navn, tyder paa, at U i 
forhold til R er uoprindeligt, ti i Wídsíð nævnes Sifeca 
sammen med Hliþe, Heaþoríc og Incgen{)éow(jvf. Aarbb. 



LXXVIII HEIÐREKS SAGA 



f. nord. oldk. 1911, 39 ff). Hvorvidt det er R, som har 
flyttet stykket om HIqÖs fodsel frem, eller grundhaand- 
skriftet for H og U, som har flyltet det tilbage, kan 
næppe afgores. At Humli i H kaldes hertug er uden 
tvivl en fejl, ti baade i R og U er han konge. 

R 47 6 -53'. H 47 2 *-53 2 5. U 124 28 -128 23 . Afsnittet 
om turen til Garðaríki er et af dem, som har de stor- 
ste afvigelser at opvise. R kender intet navn i Garða- 
kongens familie; H nævner Hrollaugr, Herlaugr og se- 
nere (53 22 ) Hergerðr; U har de samme navne som H og 
desuden Herborg. R omtaler ikke Garðakongens store 
magt, hvilket vel maa være en fejl, ti ellers bryder 
Heiðrekr ikke Hgfunds sjette raad ved at opfostre hans 
barn. H ændrer Garðaríki til Hólmgarðar. I H og U 
er Heiðrekr paa vikingetogt i osterleden da han faar 
Hrollaugs indbydelse. Denne tilfojelse staar naturligvis 
i forbindelse med den kamp, som senere indfores; for 
at den kunde finde sted, maatte Heiðrekr have en hær 
med. En del af hæren skjules, for saa at komme til- 
stede under kampen. Naar H og U endvidere tilfojer, 
at Heiðrekr ved at modtage indbydelsen handlede imod 
sin faders raad, er dette besynderligt, ti der er ikke 
tale om noget saadant raad for (undtagen som en senere 
tilfojelse i U). 

R fortæller straks i forbindelse med jagten, at Heið 
rekr sendte sin fosterson til en gaard i nærheden. I U 
og H er drengen forsvundet, da Heiðrekr kommer hjeni, 
og læseren faar forelobig intet at vide om ham; forst 
senere opklares det, at han har været i skoven hos 
Heiðreks mænd. At den sidste fremstilling kunstnerisk 
set staar hojere er sikkert, men den behover ikke af den 
grund at være den oprindeligste. Den foregivne grund 
til at Heiðrekr drager Tyrfingr er i R, at han vil faa 
fat paa et æble, i U og H, at han under en kamp med 
en vildgalt knækker sit spyd. Da han havde været ude 
for at jage dyr, har man ment, at det sidste passede 



INDLEDNING LXXIX 



bedre. I R forraader Sifka hemmeligheden uden nogen 
udflugter, forst til dronningen, som onsker at skjule den, 
og derefter til kongen. I U og H faar kongen den at 
vide af dronningen, som forst har maattet overtale Sifka. 
Den forkortende tendens i H spores deri. at jagten ikke 
nævnes og at dronningen efter samtalen med Sifka straks 
gaar til kongen for at fortælle ham, hvad hunharsagt, 
i modsætning til U. 

Efter at hemmeligheden er forraadt, bliver Heiðrekr i 
R taget til fange og skal hænges. Han lader da sin 
fosterson fremfore, og da det viser sig, at han er i live, 
bliver Heiðrekr losladt med det samme. At dette er 
sagnets oprindelige form, ses bedst af de fremmede 
paralleller, som Liestol har fremdraget (Festschrift Eugen 
Mogk zum 70. Geburtstag 1924, s. 89-95). Dronningen 
i Garðaríki, som frygter Heiðreks vrede, lader sin mand 
tilbyde ham penge og gods, som han dog ikke vil mod- 
tage. Forst da han faar Garðakongens datter til ægte, 
formildes han. 

I H og U har Heiðrekr, som allerede bemærket, en 
hær i beredskab. Da han bliver fort bort af Hrollaugs 
mænd (som i H er kun 200), forener denne hær sig og 
befrier ham ved en kamp, uden at Herlaugr kommer 
til stede. Denne ændring i fremstillingen, som maaske 
grunder sig paa et andet sagnmotiv (Aarbb. f. nord. oldk. 
1911 s. 4 n), synes at være foretaget for at begrunde 
den omstændighed, at Garðakongen ikke vover andet end 
forlige sig med Heiðrekr, ti dels frygter han for hæren, 
dels er han ængstelig for sin sons liv. At Hrollaugr i 
H samler en stor hær (52 17-18 ) har intet tilsvarende i 
U, og denne hær spiller da heller ikke nogen rolle se- 
nere. Det meste af H's afsnit 52 23 — 53 19 beror sikkert 
paa indflydelse fra det R-haandskrift, som H ogsaa ellers 
har benyttet, ti for det forste har kun 52 28-9 nbget til- 
svarende i U, for det andet passer ordene »engi vildi 
fjgtra hann nema tveir illir menn« kun med R (51 4—7 ), 



LXXX HEIÐREKS SAGA 



men ikke med H og U, hvor ogsaa andre end de to 
forbrydere er med til at binde Heiðrekr, skont de er 
de ivrigste. Vindland som brudens medgift nævnes i 
H og U men ikke i R; tilfojelsen »er næst liggr Reið- 
gotalandi« skyldes rimeligvis Haukr (jvf. Vindland er 
vestast næst Danmgrk Hauksbók 155 23 ). 

R 53 7 -56 14 . H 53 26 — 56 32 . U 128 23 — 130 22 . Om Sifkas 
endeligt har R og H et afsnit, men i U findes intet til- 
svarende. Der er grund til at tro, at dette afsnit er en 
interpolation i H, ti det afbryder sammenhængen paa 
en uheldig maade. Naar det straks efter (54 17 ) hedder 
»Dóttir |>eira hét Herv$r« passer det kun, hvis stykket 
om Sifka udelades, ti »]>eira« gaar ikke paa Heiðrekr 
og Sifka men paa Heiðrekr og hans dronning. Dog kan 
man ogsaa forklare dette uheldige udtryk saaledes, at 
H i begyndelsen af 10. kap. har udeladt en sætning om 
Heiðreks og Hergerðs bryllup (jvf. R og U). Stykket om 
Sifka har i H en daarlig og uklar form. I R er ordene 
»ok var þat síð um kveld« (53 9 ) vistnok senere tilfojede 
af en skriver, som troede at Hgfunds fjerde raad sigtede 
til denne begivenhed. Sagaens forfatter synes at have 
ment, at det skulde hentyde til den situation, da Heið- 
rekr betror Sifka den hemmelighed, at han har dræbt 
sin fosterson. 

At H omtaler Heiðreks visdom for Hervgrs fodsel er 
sikkert uoprindeligt, ti baade R og U har den modsatte 
orden. Ligeledes er det en ændring i H, naar Gestum- 
blindi og kongens vismænd, som her siges at være syv 
(xii læst som vii), nævnes for end i de andre redaktio- 
ner. HervQrs fosterfader hedder i H og U Ormarr, i 
R Fróðmarr jarl i England. I U spiller Ormarr senere 
en rolle, men hvad R har haft svarende dertil faar vi 
aldrig at vide. Om galten har H og U oplysninger, som 
mangler i R, bl. a. at den var helliget Freyr (jvf. hans 
galt Gullinbursti og R's beskrivelse: hvert hár þótti ór 
gulli vera 54 7 ), og at den hver juleaften blev fort ind 



INDLEDNING 



LXXXI 



i hallen (jvf. prosastykket efter Helga kv. Hjgrvarðssonar 
30). Om Gestumblindi fortælles omtrent ens i alle re- 
daktioner. At U udelader hans bloten til Óðinn er sikkert 
en overspringelsesfejl, ligesom det utvivlsomt er en yngre 
tilfojelse i H, at Heiðrekr tilbyder Gestumblindi sin dat- 
ter, hvis han vinder i gaadekampen. 

r 57i_83^. H 57 18 — 83 26 . U 130 23 — 140 12 . Gaade- 
afsnittet er en af de episoder i sagaen, som har de 
betydeligste afvigelser mellem redaktionerne. Det mærkes 
forst og fremmest i gaadernes rækkefolge, som det frem- 
gaar af fölgende skema: 



R 
1—4 

5 

6 

7 

8 

9 
10 
11 
12 
13 
14 
15 



H 


U 


1 — 4 


1—4 


9 


20 


14 


9 


8 


10 


16 


15 


17 


21 


18 


11 


24 


22 


31 


12 


19 


13 


29 


16 


5 


17 



R 
16 
17 
18 
19 1 " 3 

19 4-6 



U 
14 
24 

8 



H 

25 

26 

20 
2ii-3 

22 4 ~ G 
20i-3 22 1 " 3 

20 4_ fi 21 4_ 6 

(jvf. 21) 

27 23 

6 19 

23 18 

32 25 



21 
22 
23 
24 
25 



54-6 
51-3 
74-6 

6 



R 
26 
27 
28 
29 
30 



H 

12 
28 
34 
35 
36 
7 
10 
11 
13 
15 
30 
33 



U 
26 



27 

28 



Det ses heraf, at hovedbestanddelen i alle redaktioner 
er den samme. At U mangler to gaader, som findes i 
R og H, skyldes sikkert kun skodeslos afskrivning. H 
har syv gaader, som hverken findes i R eller U, og 
som sikkert er senere tilfojede. Samlingen var af en 
saadan art, at den let kunde foroges, og der har sikkert 
den gang som ellers eksisteret en mængde gaader i 
mundtlig overlevering. 

Hvad rækkefolgen angaar, synes R bedst at have be- 
varet det oprindelige. H folger det princip, at gaader 

VI 



LXXXII HEIÐREKS SAGA 



med samme eller lignende begyndelse stilles sammen, 
men R's ordning synes at ligge til grund. De tre for- 
ste gaader, som kan opfattes som om de indeholdt hen- 
tydninger til Gestumblindis rejse, staar urorte. Derefter 
folger R's 4., 15. og 23. gaade, som alle begynder »Hverr 
er sá«, samt en ny gaade, som ogsaa begynder med 
»Hverr«. Herefter kommer i tilknytning til R's 5. gaade 
alle andre gaader, som begynder »Hvat er þat undra«. 
Rækkefolgen er dog ikke ganske som i R (7, 5, ny, ny, 

26, ny, 6, ny, 8). R's 9. og 10. gaade staar nu paa det 
rigtige sted, men efter den sidste, som begynder »Hverjar 
eru |>ær«, stilles andre gaader med samme begyndelse i 
R's rækkefolge (13, 18, 19, 20, 24). Derefter kommer 
11. gaade paa det rigtige sted. Der er nu 10 gaader 
tilbage (12, 14, 16, 17, 21, 22, 25, 27, 28, 29), hvoraf 
to, 16 og 17, har fælles begyndelse (Hvat er þat dýra); 
de stilles næst. Derefter folger to dyregaader, 22 og 

27, og to gaader, hvor tingen omskrives som et dyr, 
14 og H 30 (uden noget tilsvarende i R), samt endelig 
i rigtig rækkefolge 12, 25, 28, 29, 30. 21 udelades. 

U synes nærmest at folge det i en gaadekamp uhel- 
dige princip, at stille gaader, som betegner det samme, 
efter hinanden. Efter de fire forste gaader, hvis plads 
er den samme som i R og H, folger tre gaader om 
bolger, to om dyr, to om planter, tre om brætspil, samt 
to, hvori »tinna« spiller en rolle. De sidste gaader, fra 
25 af, staar i samme rækkefolge som i R, men to af 
dem mangler. 

Hvad gaadernes tekst angaar, er der en del afvigelser. 
U er ofte stærkt forvansket men bekræfter flere steder 
R's tekst overfor H (se f. eks. 1. gaade). Ejendomme- 
ligt er, at i gaaden R 18 (U 8) mangler 3. linje baade 
i R og U. Iovrigt bemærkes kun, at bolgegaaderne, 
som ligner hinanden meget, sammenblandes i haand- 
skrifterne, idet H og U, som dog ikke er ganske ens- 
lydende, staar paa den ene side, R paa den anden, men 



INDLEDNING LXXXIII 



paa hvilken side fejlen ligger kan ikke afgores. I de 
prosaiske oplosninger er der ganske betydelige forskellig- 
heder, ti her kunde hver afskriver let gore ændringer og 
tilfojelser i overensstemmelse med sin opfattelse af gaa- 
derne. U og H staar sammen overfor R bl. a. i oplos- 
ningerne til H 6 (U 19) og H 19 (U 13). Specielle for 
H er kongens hyppige udbrud om modstanderens dyg- 
tighed og andre lignende tilfojelser, som ikke har til- 
knytning til selve gaaderne. Iovrigt kan der henvises 
til de to hovedafhandlinger om gaaderne, af Finnur 
Jónsson i Germanistische Abhandlungen (1893) og af 
A. Heusler i Zeitschrift des Vereins fúr Volkskunde XI 
(1901). 

Efter gaaderne har alle redaktioner et kort stykke 
om Heiðreks overfald paa Óðinn. U alene siger, at en 
af kongens mænd blev dræbt ved hugget, men udelader 
til gengæld bemærkningen om, at falken ved denne lej- 
lighed fik sin korte hale. Herefter horer de to afskrif- 
ter af H op, og vi har intet mere tilbage af denne re- 
daktion. Der er forskere, som har antaget, at sagaen i 
H aldrig har været længere (se særlig Andrews Mod. 
Phil. XI 82), men dette er ubevisligt. Det eneste argu- 
ment af betydning, som synes at tale for dette, er ordene 
Ok — drepinn (83 24— 6 ), hvormed H-afskrifterne slutter. 
Men disse ord behover slet ikke at stamme fra H. De 
to haandskrifter. 597 og 281, repræsenterer kun én af- 
skrift (se s. XIX), og det kan meget godt være, at disse 
ord er afskriverens sammenfatning af de efterfolgende 
begivenheder, som ikke interesserede ham videre, efter- 
som det kun var hans hensigt at afskrive gaaderne. At 
her staar »á þeiri nótt« svarende til »á einni nótt« i R 
(84 4 ) og »eina nótt« i U (140 18 ) skyldes vel kun flygtig 
læsning. 

R 84Í-88 23 . U 140 14 -144 21 . Om Heiðreks drab og 
hævnen over trællene har R og U saa godt som ens- 
lydende beretning. Afvigelser som »í vestrvíking« 84 2 : 

VI* 



LXXXIV HEIÐREKS SAGA 



>í Skotlandi« 140 15 og »iii menn« 84 21 : »menn« 141 2 
har kun ringe betydning. U har maaske ret i at kalde 
herredet Arheimar men gaarden Dapstaðir (for Danpar- 
staðir); i R er det omvendt. 

Resten af afsnittet synes at være bedst bevaret i R. 
Dog har U et vers (U 79), som sikkert er oprindeligt 
men som R gengiver i prosa (87 20-23 ). Det samme har 
ogsaa været tilfældet med et andet vers i U (83), men 
her afbrydes R midt i en sætning, og resten af haand- 
skriftet er tabt. I U findes langt stærkere ændringer af 
den oprindelige tekst, idet alle fortællende vers udelades. 
Versene R 72 og 73 tilligemed det mellemliggende prosa- 
stykke, som er knyttet til vers 73, mangler helt, og 
strængt taget horer de heller ikke hjemme i denne for- 
bindelse. Hovedindholdet af R 74 fortælles i prosa (med 
varianten »sunnan« for »austan«), og det samme gælder 
halvverset R 75 1-4 ; dette vers udfyldes saa ved tildigt- 
ning. Endelig er sætningen »gekk..alt alþýðufólk með 
honum« (142 24 ) vistnok en levning af R 77 (jvf. risu 
með góðum). 

Resten af sagaen er kun overleveret i U-redaktionen. 
Dens sidste afsnit, som behandler de svenske kongers 
historie ned til 1118, synes at være et særskilt skrift. 
Schúck har endog villet udpege Are den frode som for- 
fatter (Arkiv f. nord. fil. XII 217 f., Sveriges förkristna 
konungalángd 1910), men hvad man end mener derom, 
er det sandsynligt, at dette afsnit har foreligget skriftlig 
udarbejdet for sagaens ovrige del. Saaledes som over- 
leveringen er, kan man ikke afgore, om sagaens oprindelige 
forfatter har optaget det eller om det er senere tilfojet. 

Ovenstaaende gennemgang har vist, at redaktionernes 
indbyrdes forhold maa være saaledes: 



b c d 
R H U 



INDLEDNING LX'XXV 

Mellem d og U er der utvivlsomt mellemled (jvf. s. 
XLIX— L). Det samme kan godt være tilfældet ogsaa 
andre steder, og a behover ingenlunde at være forfatte- 
rens manuskript. Hvad c (H's sidekilde) angaar, er dets 
plads i skemaet ikke sikker, men fra d stammer det ikke. 
Der ligger mindst én afskrift mellem a og R(jvf. s. LXXI). 

R repræsenterer i det hele taget den oprindelige saga 
bedst. Men teksten er langt fra fejlfri, og i enkelte til- 
fælde íindes der ændringer, som uden tvivl er foretagne 
med vilje, idet nemlig oprindelige vers genfortælles i 
prosa. Nogle steder kan man være tilbojelig til at fore- 
trække de andre redaktioners tekst, uden dog at kunne 
bevise R's uoprindelighed. 

Det fælles grundlag for H og U, som ikke kan have 
været yngre end ca. 1300, har været bearbejdet i en 
væsentlig grad, dels ved slutninger og vilkaarlige ændrin- 
ger, dels paa grundlag af en tabt kilde eller mundtlig 
tradition. Denne bearbejdelse er overhovedet bedst be- 
varet i U, som ganske vist er et meget fejlfuldt haand- 
skrift med overspringelser og urigtige læsemaader, men 
det synes ikke at have ændret med vilje undtagen paa 
enkelte underordnede punkter (det holder f. eks. af at 
præsentere personer paa sagavis, i modsætning til H 
og R, se s. 96 1 - 5 , 118 a °— 21 , 124* 8 — 125 1 m. m.).' Der er 
saa væsentlige overensstemmelser i ordlyden mellem R 
og U, at det er utvivlsomt, at en og samme skrevneorigi- 
nal ligger til grund for alle sagaens haandskrifter. 

H er en sammentrængt afskrift, som meget ofte æn- 
drer ordlyden, undertiden ogsaa indholdet, og hvis for- 
virring i teksten foroges derved, at den af og til tager 
hensyn til en sidekilde, som har været beslægtet med 
R, eller som i hvert fald ikke har hort til den bearbej- 
delse, hvorfra H og U stammer. Deraf folger, at medens 
man ud fra overensstemmelserne mellem R og U kan 
slutte sig til den oprindelige tekst, gælder det samme 
ikke for overensstemmelser mellem H og R. Det eneste 



LXXXVI HEIÐREKS SAGA 

afsnit, som H udvider, er gaaderne. Der er grund til 
at tro, at H's tekstform skyldes Haukr Erlendsson selv, 
og dette bliver ikke mindre sandsynligt derved, at han, 
hvad hans Landnáma viser, ogsaa i andre tilfælde har til- 
bojelighed til at kompilere (jvf. udg. af Hauksbók s. LXIV). 

4. Tidligere udgaver m. m. 

Sagaens forste udgave er trykt i Upsala 1672 (Her- 
varar saga pá Gammal Götska med Olai Verelii vttolkning 
och notis). Teksten grunder sig paa U; kun i gaaderne 
er ogsaa et andet haandskrift benyttet (jvf. s. XVI). Noget 
nojagtigt aftryk af U er udgaven dog ikke. Den led- 
sages af svensk oversættelse og vidtloftige latinske noter. 
Teksten er vistnok hovedsagelig Rugmanns arbejde (jvf. 
s. XXV), og det samme er sikkert ogsaa tilfældet med 
en del af noterne (se f. eks. Ver. udg. s. 100, hvor 
Hervarar rímur citeres). 

Derefter er sagaen tilligemed en latinsk oversættelse 
udgivet i Kobenhavn 1785 af Stefán Björnsson (1730 — 
98). Hovedteksten tages fra AM 345, 4 to paa grund af 
dette haandskrifts udforlighed, men desuden optages der 
varianter fra flere papirhaandskrifter i den Arnamagnæ- 
anske samling samt Verelius' udgave. Behandlingen er 
meget vilkaarlig. R har udgiveren forst lagt mærke til 
efter at teksten var trykt. Gaadernes oplosninger gives 
i versificeret form efter et haandskrift i Jón Eiríkssons 
besiddelse (jvf. s. XLVIl). 

Den folgende udgave i Fornaldarsögur Norðrlanda I 
(1829) grunder sig ogsaa paa 345 med varianter fra R 
og 192, samt undertiden fra Verelius. Gaaderne har samme 
form som i udgaven 1785. Det værdifulde ved denne 
udgave er, at flere afskrifter, som Stefán Björnsson havde 
taget hensyn til, udskydes som værdilose, og at H-teksten 
aftrykkes særskilt, ganske vist ikke uden fejl. 

Ved midten af det 19. aarh. udkom der to udgaver 
af sagaen. Den forste (1847) er besorget af N. M. Peter- 



INDLEDNING LXXXVII 



sen; den beror hovedsagelig paa H, suppleret ved R, 
men desuden anvendes enkelte papirhaandskrifter, bl. a. 
345. Gaadernes oplosninger gives i den versificerede 
form. Efter grundteksten folger der en dansk oversæt- 
telse ved Gísli Thorarensen. Tre aar senere blev sagaen 
igen udgivet i Antiquités Russes I med fransk indledning 
og latinsk oversættelse. Her aftrykkes forst H's tekst 
og derefter 345 med varianter fra R og 192; gaaderne 
optages fra udgaven 1785. Princippet er saaledes det 
samme som i Fornaldarsögur. 

Den næste udgave, som besorgedes af Sophus Bugge 
(i Norröne Skrifter af sagnhistorisk Indhold, 3. hefte 
1873) betegnede et stort fremskridt i forhold til de tid- 
ligere. H aftrykkes her bogstavret og suppleres for for- 
ste gang ved 281 og 597; som tekst II optages R, lige- 
ledes i bogstavret udgave, medens 345, som tidligere 
udgivere havde sat saa hojt, kun lejlighedsvis nævnes i 
noterne, og de versificerede oplosninger til gaaderne 
helt lades ude af betragtning. Det svage punkt i ud- 
gaven er behandlingen af de fra 203 stammende papir- 
haandskrifter. Bugge tror, at sagaens slutning er gaaet 
fra H (i dens fuldstændige skikkelse) over i disse haand- 
skrifter og U, hvis selvstændighed han ikke anerkender, 
og han er ikke klar over deres indbyrdes forhold, hvor- 
for han optager varianter fra nogle værdilose afskrifter. 
Teksten ledsages af værdifulde »Forklarende Anmærk- 
ninger«, men indledningen til udgaven blev aldrig trykt. 
Heinzels forsog at gruppere haandskrifterne (Ueber die 
Hervararsaga 1887 s. 8) paa grundlag af Bugges variant- 
apparat er mislykket. 

Tekst I i Bugges udgave er genoptrykt i Reykjavík 
1885 i Fornaldarsögur Norðrlanda I. 

I oldskriftselskabets udgave af Hauksbók (1892 — 6) af- 
trykkes H's tekst med kursiverede oplosninger og tillæg 
fra 597 og 281. Enkelte fejl hos Bugge er her rettede, 
og overhovedet gengives teksten saa nojagtigt som det 



LXXXVIII HEIÐREKS SAGA 



lader sig gore i tryk. I indledningen sammenlignes H og R, 
og det paavises, at sidstnævnte haandskrift er det bedste. 

I aaret 1906 blev sagaen udgivet i Kiev af russeren 
I. Scharovolskij. Baade H og R aftrykkes med kursive- 
rede oplosninger; sagaens slutning gengives efter U, 203 
og Papp. fol. nr. 120. Endvidere er der en udforlig ind- 
ledning om haandskrifterne, hvor det bl. a. bevises, at 
192 fol., 202 k fol., 582, 4 to og 345, 4 to , som Bugge 
havde taget hensyn til, kun er værdilose afskrifter af 
203. I tilslutning til udgaven har samme forfatter ogsaa 
skrevet et stort værk om sagaen (se Islandica V 23; 
det findes ikke i de kobenhavnske biblioteker). Scharo- 
volskijs udgave er meget paalidelig og fortjener al paa- 
skonnelse, men dens russiske sprog gor den utilgænge- 
lig for de fleste nordiske filologer. 

Allerede i Eddica minora (udg. af Heusler og Ranisch 
1903), som Scharovolskij ikke synes at have kendt, var 
det blevet paavist (s. VII — IX), hvor Papp. fol. nr. 120 
i virkeligheden horte hjemme (jvf. s. XXXIX). Dette blev 
endnu klarere bevist af Andrews (Modern Philology XI) 
i en afhandling, som ogsaa paa et andet punkt inde- 
holder et vigtigt korrektiv til Bugges og Scharovolskijs 
opfattelse af sagaens overlevering, idet U's selvstændige 
stilling her for forste gang fremhæves. I to andre af- 
handlinger i samme tidskrift (XVIII og XXI) har Andrews 
nærmere begrundet denne anskuelse og præciseret U's 
stilling. 

I nærværende udgave aftrykkes for forste gang alle 
tre redaktioner samlede, forst R og H, derefter U. Der 
er for gjort rede for, hvilke haandskrifter der er be- 
nyttede og hvorledes. Sidetallene fra Bugges udgave og 
Hauksbók-udgaven anfores i marginen, betegnede hen- 
holdsvis B og H. I noterne betegner NS Bugges ud- 
gave (Norrone Skrifter); andre forkortelser behover ikke 
at forklares. 



INDLEDNING LXXXIX 



Jeg vil til ^Tut udtale min bedste tak til professor 
Finnur Jónsson, som har gennemgaaet hele udgaven i 
anden korrektur, og mag. art. Stefán Einarsson, som 
forst gav mig oplysninger om de haandskrifter, som fin- 
des i Reykjavík, endvidere til det kongelige bibliotek i 
Stockholm, universitetsbiblioteket i Upsala og lands- 
biblioteket i Heykjavík for beredvilligt udlaan af haand- 
skrifter. 

Jón Helgason. 



Rettelser (tillæg til s. 168): 

100 1. 2 — 1 f. n. overstreget er, /. ; rettet er 
til e. 113 2 . H 27, /.; H 23 1 " 4 27 5 ~ 8 . 
123 16 . Ordene suo var sagt er sikkert fejl 
for sonar hans. 156 10 . Jón Jónsson fore- 
slaar (Ark. f nord. fil. XVIII Í74) at rette 
Saxland til Sámland. 



Hér hefr upp sogu Heiðreks konungs ens vitra. 1 ) 

1. Sigurlamí het konungr, er neá fzri Garda rz/Ví; B 299 
hans áottir uar Eyfura, er allra meygía uar friduz. 
þessi ko/?a/?ar hafdi eígnaz suerd þaf af áuergum, 






1. Svá er sagt, at í fyrndinni var kallat Jotun- B 203 

5 heimar norðr í Finnmork, en Ymisland fyrir sunnan H 350 
millim ok 2 ) Hálogalands. |>ar byggðu þá risar víða, 
en sumir váru hálfrisar; var þá mikit sambland 
þjóðanna, því at risar fengu kvenna af Ymislandi. 
Guðmundr hét konungr í Jotunheimum; hann var 

10 blótmaðr mikill; bœr hans hét á Grund, en heraðit 
á Glasisvollum; hann var vitr ok ríkr. Hann ok 
menn hans lifðu marga mannzaldra, ok því trúa 
heiðnir menn, at í hans ríki sé Ódáinsakr; en hverr 
er þar komr hverfr af sótt ok elli ok má eigi deyja. 

15 Eptir dauða Guðmundar blótuðu menn hann ok 
kolluðu hann goð sitt. Hans son hét Hofundr ; hann 
var bæði forspár ok spakr at viti ok var dómandi 
allra mála yfir þeim ríkjum, er þar váru í nánd; 
hann dœmði aldri rangan dóm, ok engi þorði at 

20 rjúfa hans dóma. 

Maðr hét Hergrímr 3 ); hann var risi ok bergbúi; b 204 
hann nam af Ymislandi Ámu 4 ) Ymisdóttur ok fekk 
síðan. J>eira son var Hergrímr hálf troll ; hann nam 



x ) Overskr. iaget fra H; i R findes oprindelig ingen 
overskr. 2 ) milHm ok saal. rettci af Bngge (NS 203, 350), 
ok millim H. ' ó ) Skr. Hergmr H (forkortclseslegnet glemt). 
4 ) H tf her overftodigt dóttur. 



HEIÐREKS SAGA 



er Tyrfíngr het ok allra uar bitrazt 1 ), ok huert sín, 
er þui uar brugdit, þa lysti af suo sem af solar 

af Jotunheimum Qgn 2 ) álfasprengi ok fekk síðan; 
Grímr hét son þeira. Hana hafði fest Starkaðr álu- 
drengr; hann hafði átta hendr; hann var farinn 5 
norðr um Élivága 3 ) er Qgn var 4 ) brott tekin. En er 
hann kom heim, þá drap hann Hergrím á hólm- 
gongu. Qgn lagði sik sverði í gegnum ok vildi eigi 
giptaz Starkaði. Eptir þat nam Starkaðr Álfhildi 
dóttur Álfs konungs ór Álfheimum, en J>órr drap 10 
Starkað; fór þá Álfhildr til frænda sinna, ok var 
H 351 Grímr með henni, þar til er hann fór í hernað, ok 
varð enn mesti hermaðr; hann fekk Baugeiðar dótt- 
ur Starkaðar áludrengs; hann fekk sér bústað í ey 
þeiri á Hálogalandi, er Bólm heitir; hann var kall- 15 
aðr Eygrímr bólmr. Son þeira Baugeiðar hét Arn- 
grímr berserkr, er síðan bjó í Bólm ok var enn 
ágætasti maðr. 

2. 5 ) Konungr hét Sigrlami; svá er sagt at hann 20 
væri son Óðins. Hans son hét Svafrlami 6 ); hann 
B 205 tók ríki eptir foður sinn; hann var enn mesti her- 
maðr. Ok einn dag, er konungr reið á veiðar ok 
hann varð einn sinna manna, hann sá einn stein 
mikinn við sólarsetr ok þar hjá dverga tvá ; kon- 25 
ungr vígði þá utan steins meðmálasaxi; þeirbeiddu 

x ) r skr. over linjen. 2 ) Navnet skrives alle vegne med 

O og kunde derfor ogsaa lœses Ógn, men saadant navn 

■ kendes ellers ikke; derimod findes Qgn i Hrólfs s. kraka. 

3 ) Utydeligt, men betegnes i Hauksbókudg. som sikkert 

4 ) Ordene er Qgn var er meget utydelige ; Bugge (NS 204-) 
lœser med œtdre udgg. ok var hón þá, men bemœrker 
,,hon þa usikkert; H synes neppe at have rum lil begge 
ord. u Scharovolskij lœser: er hón var. 5 ) H har som over- 
skrift Capitulum. 6 ) Navnet skrives her Svavvrlame med 
svarabhaktivokal (jvf. Hauksbókudg., s.XL); senere skri- 
ves to gg. Svafr-. 



HEIÐREKS SAGA 



geisla. Alldri mattí hann suo hafa beran, at ezai 
yrdí hann mannz baNÍ, ok med uormo blodi skylldi 
hann iafnan 1 ) slídra. En ecki uar þa/ kuikt, huorki 
menn ne kuikuendí, er lifa mættí ti/ annas dags, ef 
5 sar feck af honnm, huort se/n uar meira eda mín/ia. 
Alldri hafdí hann brugdiz i ha/gGÍ eda stadar numít 
fyr eN hann ko/n i iord, ok sa maar er ha/i/i bar 
i or rosto mundí sigr fa, ef honu/n uar uegít; þefta 
suerd er frægt i ollu/n fðrN sogu/n. 

10 fjorlausnar. Konungr mælti: „hvat heiti þit?" Annarr 
nefndiz Dvalinn en annarr Dulinn. Konungr mælti: 
„af því at þit eruð allra dverga hagastir, þá skolu 
þit gera mér sverð, sem bezt kunni þit; hjgltin ok 
meðalkaflinn skal vera af gulli; þat skal svá bíta 

15 járn sem klæði ok aldri ryðr á festaz; því skal 
fylgja sigr í orrostum ok einvígium hverjum er 
berr." þessu játta þeir. Konungr ríðr heim ; en er 
stefnudagr komr, þá ríðr konungr til steinsins; eru 
þá dvergarnir úti ok fengu konungi sverðit ok var 

20 et fríðasta. En er Dvalinn stóð í steinsdurum, þá 
mælti hann: „sverð þitt, Svafrlami, verðr mannz 
bani hvert sinn er brugðit er, ok með því skolu 2 ) 
unnin vera þrjú níðingsverk ; þat skal ok verða þinn 
bani. u þá hjó konungr sverðinu til dverganna; hlupu 

25 þeir í steininn; h^ggit kom ok í steininn ok fal 
báða eggteina, því at dyrrnar lukuz aptr á steinin- 
um. Konungr kallaði sverðit Tyrfing ok bar hann 
jamnan síðan í orrostum ok einvígjum ok hafði 
jamnan sigr. Konungr átti dóttur, er hét Eyfura; 

30 hón var kvenna vænst ok vitrust. Arngrímr var þá 

x ) Forkortelsestegnet staar over f, i stedet for a( 2 ). 
2 ) Rettet, skal H (jvf. dog lign. eks. paa kongruens- 
mangel hos Nygaard Norron syntax og Bemerkninger r 
rettelser og supplementer til min Norr. synt. § 6G 
anm. 3). 



HEIÐREKS SAGA 



2. 1 ) Madr het Arngrimr, hann uar vikíngr agætr ; 
hann sottí a/str i Garda riki ok dualdiz um hrid 
62 r med Sigurlama konungi ok gerdiz forstíor|i fz'ri lidi 
B 300 hans, bædi 2 ) \andz at geta ok þegna, þuz'at konungv 
uar nu gamall. Arngrimr gerdíz nu suo mikil hofþ- 5 
ingi, at konungr gipti honum dotur sÍNa ok setti 
hann mestaN maun i rzTcí sínu; hauu gaf honum 
þa suerdít Tyruíng. Konungr settíz þa u/u kyrt, ok 
er eckí fra houum sagt fleíra. Angri/nr 3 ) for med 
kouu sz'nnz' Eyfuru nordr ti/ ætleífþa sinna ok na/n 10 
stadar i ey þez'ri, er Holmr het. þa/ attu xíí sono: 
eN ellztí ok eNU agætazti het Angantyr, n 4 ) Híoruardr, 
iii 4 ) Heruardr, iiu 4 ) HraNÍ, ok HaddÍNgiar íí; ei ero 
nefNdír fleírí. Allir uorzz þez'r berserkz'r, suo sterkz'r 



B 206 víking í austrveg um Bjarmaland ; hann herjaði í 15 
ríki Svafrlama 5 ) konungs ok átti orrostu við hann, 
ok áttuz þeir vápnaskipti við, ok hjó konungr til 
hans. Arngrímr kom fyrir sik skildinum, ok tók af 
skjaldarsporðinn, ok nam sverðit í jorðu staðar. J>á 
hjó Arngrímr af konungi h^ndina, ok fell þá niðr 20 
Tyríingr. Arngrímr þreif sverðit Tyrfing ok hjó með 
konunginn fyrst ok síðan margaaðra; tók hann þar 
herfang mikit ok ílutti brott með sér Eyfuru kon- 

H 352 ungsdóttur, ok flutti hann hana heim til bús síns í 
Bólm. Hann átti með henni tólf syni; Angantýr 25 
var elztr 6 ), þá Hervarðr, þá Hj^rvarðr, Sæmingr ok 
Hrani, Brámi, Barri, Reifnir, Tindr ok Búi ok 
tveir Haddingjar, ok unnu þeir báðir eins verk, því 
at þeir váru tvíburar ok yngstir, en Angantýr vann 
tveggja verk; hann var ok hofði hæri en aðrir menn. 30 
Allir váru þeir berserkir ok um fram aðra menn at 

2 ) Der er spor til r&d overskr. (3-4- bogst.), Scharovolskij 
lœser Arn og mener at der har staaet Arngrimr. 2 ) i skr. 
over linjen. 3 ) Saal. skr. her. 4 ) Ordenstallene skr. over 
linjen. 5 ) Rettet, Sigrlama H. 6 ) Skr. ellðs (for ellðstr). 



HEIÐREKS SAGA 



ok mikler kappar, at alld/i villdu þezr fleírí fara i 
hernad eNn xn, ok quomu þeir alldri swo ti/ orros/o, 
at e/'ai hefdi þezr sigr; af þessu urdu þez'r ægætz'r u/n 
oll lond, ok eingi ko/zzi/?ar uar sa, er eiai gæfí þezm 

5 þa/, er þezr uilldu ha/a. þa/ uar tiþz'nda eítt huert 
sín iola aptaN, at Menn skylldu heít streingía at 
bragar fulli, sem sidr er ti/; þa st/eíngdu heít ArN- 
grims si/nzr. Híoruardr strengdi þes hez/, at hann 
skylldí eiga dottnr íngíallz Suía konnnas, þa mey 

10 er fræg uar u/n a/11 la/nd at fegurd ok att geruí, eda 
a/nga konn ella. þa/ sama uor gera þeir brædr ferd 



afli ok áræði. En þó at þeir fœri í hernað, þá váru 
þeir aldri fleiri á skipi en tólf brœðr. J>eir fóru víða 
um lond at herja ok váru mjok sigrsælir ok urðu 

15 enir frægstu. Angantýr hafði Tyrfing, en Sæmingr 
Mistiltein, Hervarðr Brota 1 ), ok allir h^fðu þeir ágæt 
hólmgQngusverð. En þat var siðvenja þeira, þá er 
þeir váru með sínum monnum einum, at þá er þeir 
fundu, at berserksgangr kom at þeim, fóru þeir á B 207 

20 land upp ok brutuz við skóga eða stóra steina, því 
at þeim hafði þat orðit, at þeir hofðu drepit menn 
sína ok hroðit skip sín. Stórar sogur fóru af þeim 
ok mikil frægð. 

25 3. 2 ) Einn jólaaptan í Bólm þá strengði Angantýr 
heit at bragarfulli, sem siðvenja var til, at hann 
skyldi eiga dóttur Yngva konungs at Uppsolum 
Ingibjorgu, þá mey er fegrst var ok vitrust á 
danska tungu, eða falla at oðrum kosti, ok eiga enga 

30 konu aðra. Eigi er sagt af íleirum heitstrengingum 
þeira. Sú náttúra fylgði Tyrfingi, at hvert sinn, er 
hann var ór slíðrum dreginn, þá lýsti af sem af 

x ) Saal. H ; det rigtige er sikkert Hrotta (Í7), idet h er 
blevet lœst som b. 2 ) H har som overskrift Heitstrenging. 



HEÍÐREKS SAGA 



sina xíí ok koma ti/ Upsala ok ganga fir'i konungs 
bord, ok þar sat áottir hans hía honum. þa segir 
Híoruardr erendi sítt konungi ok heitst/engíng, eN 
allir hlyddu þe/r er ÍNni uor/z; Híoruardr bidr kon- 
ung segia skíot, huert erÍNdi ha/7n skal þangad eiga. 5 
Konungr hugsar þe/ta mal ok ueítt, huersu miklír 
þezr brædr uorn f/ri ser, ok af agætu kyni ko/nn/r. 
I þz/i bíli stigr fram yfir konungs bordit sa maar, 
B 301 er het Híalmar ính hugo/n storí, ok mœ/l/i ti/ kon- 

ungs: „herra konungr, míniz þer nu, hue miki/í 10 
soma ek heíi ydr ueit, sidan er ek ko/n i þetta laad, 
ok huersu margar orrostor ek atta at uína rz'/cí und/r 
ydr, ok hefí ek ydr latíd hei/nila mÍNa þíonustu. 
Nu bid ek ydr, at þer ueítid mer ti/ sæmdar ok 
62 v gefít mer áottur ydra, er | mÍN hug/zr hef/V iafnnaN 15 
a leiki/; ok er þaí makligra, at þier ueítid mer þessa 
ben, heldr eN berserkionu/n, þe//n er illt eítt ha/a 

geisla, þó at myrkt væri, ok hann skyldi slíðra með 
vormu mannzblóði; ekki lifði þat ok til annars dags, 
er blœddi af honum; hann er mjok frægr í ollum 20 
fornsQgum. — þat sumar fóru þeir brœðr til Upp- 
sala í Svíaríki ok gengu inn í liQllina, ok segir 
Angantýr konungi 1 ) heitstrenging sína ok þat með, 
at hann vill fá dóttur hans; allir hlýddu, er inni 
váru. Angantýr bað konung segja, hvert þeira orendi 25 
skyldi vera. I því sté fram yíir borðit Hjálm- 
arr enn hugumstóri ok mælti til konungs : „minn- 
B 208 iz, herra, hversu mikla sœmð ek hefi þér unnit, 
síðan ek kom í yðart ríki, ok í niQrgum lífsháska 
fyrir yðr verit, ok fyrir mína þjónostu bið ek, at 30 
þér giptið mér dóttur yðra; þykkiz ek ok makligri 



x ) Angantýr konungi rettet, honum H. Bngge (NS 207) 
foreslaar (jvf. Ant. Russ.): gengu inn í hQllina fyrir 
Yngva konung ok segir Angantýr honum. 



HEIÐREKS SAGA 



gert bædi i ydru rzTcí ok margra annara konnnga." 
Nu hugsar konungr halfu meir, ok þikz'r nu þetta 
mikíf uanda mal, er þesser íí ha/fþzngiar kepaz sno 
míok uzrz áottur hans. Konungr segir a þessa leid : 
5 huortuegi sía er suo mikil 11100*1' ok uel ættborín/z, 
at huoríguzrz 1 ) uill hazzzz synía mægda, ok bidr hona 
kíosa, huorn hon uill eíga. Hon seoz'r szzo, at þaí 
er iafnt, ef fadzr henar uill gípta hana, þa 2 ) uill hon 
þazzn eíga, er henni er kunr at godu, eN ez'oi Iiínzz, 

10 er hon heíir sogr einar fra ok allar illar, sezn fra 
Arngrizns sonum. Híoruardr bydr Hialmari a holm 
sudr i Sams ey ok bidr hann uerda huers mannz 
niþz'zzg, ef hazzzz gengr fyr at eiga 3 ) fruna, eN þe/ta 
eÍN uígí er reyntt. Hialmar qzzedr sik ecki skulo 
duelia. Fará nu Arngrizns synir heim ok segía fedr 

15 sinum sitt erendi, eN ArNgri/nr quez alldri fyr ho/a 

mína bœn at þiggja en berserkir þessir, er hverjum 
manni gera ilt." Konungr hugsar fyrir sér ok þykkir H 353 
þetta mikill vandi, hversu þessu skal svara, svá at 

20 minst vandræði mætti af standa, ok svarar um síðir: 
„þat vil ek, at Ingibjorg kjósi sér sjálf mann, hvern 
hón vill hafa." Hón segir: „ef þér vilið mik manni 
gipta, þá vil ek þann eiga, er mér er áðr kunnigr 
at góðum hlutum, en eigi þann, er ek heíi ekki af annat 

25 en s<?gur einar ok allar illar." Angantýr mælti : „ekki 
vil ek hnippaz orðum við þik, því at ek sé, at þú 
elskar Hjálmar ; en þú, Hjálmarr, kom suðr á 4 ) Sámsey 
til hólmggngu við mik, ella ver hvers mannz níð- 
ingr, ef þú komr eigi at miðju sumri at ári." Hjálm- 

30 arr kvað sik ekki dvelja at berjaz. Fóru Arn- 
grímssynir heim til foður síns ok sggðu honum svá 
gert. Hann kvez ekki fyrr hafa óttaz um þá en nú. 



J ) Skr. hurígum. 2 ) Rettet, þo R. 3 ) i skr. over lin 
jen. 4 ) Snarere saal. end í. 



8 HEIÐHEKS SAGA 



ottaz u/n ferd þez'ra. þessu næst fa/a þez'r bredr ti/ 
Biarmars ials, ok gíorir hann i molí þez'/n ueízlu 
mikla, ok nu uill Angantyr fa áottnr ía//s, er Suaua 
het, ok uar nu druckz'/ brudlaup þezra, ok nu seaz'r 
Anga/z/z/r iarli draum sinn : ho/zzzm þoltí þez'r brædzzr 5 
staddzr i Sa/ns ey, o/c fundu þar fugla marga ok 
drapu alla; þa sneru þez'r aNaN ueg a eyNa, ok flugu 
i moti ])eim ernz'r íí, ok þo/tiz hann ga/zga i motti 
a/drum, o/c attu þez'r hartt uitfskipti, ok settuz nidr 
B 302 baþz'r, adr lettí, eN an/?ar a/rnÍN atti 1 ) uid br§dr hans xr, 10 
ok þotti 2 ) honum a/rnín efri uerda. Iall seaz'r, at þa/?n 
dra/m þzzrfti ecki at rada, ok þar uœri honzzm synt 
fall rikra ma/7/za. 

3. En er þez'r braédr ko/na heinz, buaz þez'r ti/ 
holmste/hzz, ok leid z'r fad ir þez'ra þa ti/ skíps ok gaf 15 
þa suerþ/7 Tyr/zng Anga/?/z/: „hygg ek", seoz'r hann, 



Váru þeir heima um vetrinn, ok um várit bjggguz 
þeir heiman ok fóru fyrst til Bjartmars jarls, ok 
tóku þeir þar veizlu; ok um kveldit beiddiz Angan- 
týr, at jarl gipti honum dóttur sína, ok þetta sem 20 
annat var gert eptir þeira vilja, at brúðlaup var 
gQrt, ok síðan bjggguz Arngrímssynir brott. Ok 
B 209 þá nótt 3 ), áðr þeir fóru, dreymði Angantý draum ok 
sagði jarlinum: „Ek þóttiz vera staddr í Sámsey ok 
brœðr mínir; þar fundu vér marga'fuglaok drápum 25 
alla, er vér sám, ok síðan þótti mér sem vér sner- 
im 4 ) annan veg á eyna, ok flugu móti oss ernir 
tveir, ok gekk ek móti oðrum, ok áttumz vit hart 
viðrskipti saman; ok um síðir settumz 5 ) vit niðr ok 
várum til enkis fœrir. En annarr arinn átti við ellifu 30 
brœðr mína ok vann alla þá/' Jarl segir: „þar var 
þér sýnt fall ríkra manna." 

x ) Skr. att. 2 ) o skr. over linjen. 3 ) H tf. her er, som 
maa udgaa. 4 ) vér snerim saat. rettet af Bugge (NS 
209); J)eir sneri H. 5 ) Rettet, settvmm H. 



HEIÐREKS SAGA 9 



„at nu mu/?í | þa/rf uera goþra uopna"; hann bidr 63 r 
þa nu uel fara; ept/r ]>at skílíaz þe/r. Ok er þe/r 
brædr koma i Sa//?s ey, sía þe/r, huar íí skíp ligg/a 
i ha/fn þe/ri, er Munaruogr 1 ) het, þa/ skip hetu askar; 
5 þe/r þottuz uíta, at Híalmar mundi þessí skíp eíga 
ok Oddr ín/? uidfa/rli, er kalladr uar a/ruar Oddr. 
þa brugdu Arngri/??s szy/?z> suerduu? ok bítu i skialldar 
Rendr, ok ko/n a þa berserks gangr; þe/r gengu þa 
uí utt a huorN askín/?. En þar uoru suo goþ/r 

10 dreing/r ÍN/?aN borz, at allir íoku sín uopn, ok eingi 
flydi or sinu ru//?i, ok ei/igi mce/l/i §dru ord ; e/? 
berserk/rn/r gengu mea' audru bordi fram eN a/þro 
aptr ok drapu þa alla. Siþa/? gengu þe/r a land upp 
greníandí. Híalmar ok Oddr hðfdu gengít up æ, 

15 eyna at uítta, ef berserk/rn/r uœri komnir. Ok er 
þe/r gengu or skogínu/r? ti/ skípa s//?/?a, þa gengu 
berserk/r utt af skípu/r? þe/ra mea 1 blodgun? uopnun? 
ok brugnum suerdu/n, ok uar þa gengÍN af þe//n 
berserks ga/?grÍN; eN þa uerda þe/r mat míní eN þess 

20 a millí se/n ept/r nockurs 2 ) kyns sott/r. þa quad 
Oddr. 

1. „J>a uar mer ottí 

eÍNU SÍNÍ, 

er þe/r greníandí B 303 

25 g^ígu af a/skun? 3 ) 



Síðan fóru þeir brœðr brott ok kómu til Sáms- 
eyjar ok gengu upp á land at leita Hjálmars, 
ok fóru þeira skipti svá sem greinir í Qrvar- 



i) Rettet af Bugge (NS 302) efter s. 10™, 18 1 > 7 > 26 ,23 8 > 2 * og 
Örvar-Odds s., una uogr R (Jvf. HHund. J, 31). 2 ) Skr. 
nocks, forkortelsestegnet for ur glemt. 3 ) Her mgl. to 
verslinjer, som er bevaret i Örv.-Odds s. (hvor versets 
sidste del dog er anderledes end her)\ ok emjandi | í ey 
stigu. 



10 HEIÐREKS SAGA 



tiror la/szr, 
uorzz xíí saman". 
J>a mællti Hialmar ti/ Oc/as: „sier þu nu, at fallnz'r 
eru menn ockrz'r allir, ok syníz mer nu likaz, at uer 
munu/n allír Odín gista i qzzelld i Ualha/llu." Ok 5 
þa/ eítt seaz'a menn at Hialmar hafi mœllt æþro ord. 
Oddr suarar: „þa/ mzz/zdí mítt Rad uera, at uid 
flydu/n vndaN a skog, ok munu uid eckí mega íí 
beriaz uid þa 1 ) xíí, er drepít ha/a xíí hin/za fræknustu 
me/z/z, er uorzz i Suía nz'/ci". J>a mœ/l/i Hialmar: 10 
„flyu/n uid alldri undaN ouínu/n ockru/n ok þolu/n 
helldr uopn þez'rá; fara uil ek at beríaz uid berser/cz'". 2 ) 
„En ek neni eigi at gista OdÍN i qz/elld, ok s/czzlu 
þessz'r 3 ) allír da/dir berserkz'r, adr qzzelld se, eN uirf íí 
63 v lifa". | Jpe/ta uídr mæli þez'ra 4 ) san/za þessar uz'szzr, er 15 
Híalmar qzzad: 

2. „Fara halz'r hra/stz'r 
af herskípum 
B 304 xíí menn saman 

tirar 5 ) la/szr; 20 

uirf munu/n i aptaN 
OdÍN gista 
íí fostbrædr, 6 ) 
en þezr xíí lifa". 
Oddr seaz'r: 25 

B 305 3. „þzzi mu/z ordí 

ansua/r ueíta: 
þezr mzz/zu i aptan 
OþÍNn Gista 

Odds SQgu, fyrst, at þeir kómu í Munarvága ok 30 
drapu þar alla menn af þeim tveim skipum, sem 

x ) Skr. over linjen. 2 ) Her mgl. Oddr svaraði el. lign. 
3 ) Hdskr.'s korte s gengives her ved ss. 4 ) a skr. over 

linjen. 5 ) Reitet (jvf. v. í\ tia R. 6 ) Rettet af Bugge (NS 
304-) efter et hskr. af Örv.-Odds s., bemerkir R (jvf. 3 5 ); 
fullhugar U. 



HEIÐREKS SAGA 11 






xíí berserkir 1 ), 
eN uid íí lifa". 
þez'r Híalmar sa, at Anga/ztz/r hafdi Tyruíng i 
he/zdi, þurat lysti af sem solar geisla. Hial/nar mœílíi: 
5 „huort villtu eiga uio" Anganty eÍN eda uid brædr 
hans xi? u Oddr seaz'r: „ek uil beriaz uid Anganty; 
ha/z/z mu/? gefa stor ha/gg mecí Tyrui/?gi, eN/? ek 
trui betr skyrtu míní eN bry/?níu þz'/z/zz' ti/ hlifþar". 
Híal/rzar mœllti: ,,huar ko/nu uid þess ti/ orrosto, 
10 at þu ge/zgir 2 ) fram fzri mik? þz?i uiltu beríaz uia" 
A/zaa/z/z/, [at] 3 ) þer þickzr þaí meíra þrek uirki. Nu 
e/rz ek ha/fuds madr þessar holm 4 )go/?gu; het ek ðdru 
konungs áottur i Suiþ/odo eN lata þik eda anrzaN 
ga/zga i þe/ta eÍN/z uígi fzri mz'c, ok skal ek be/íaz 
15 uirf Anganty", ok hra þa sue/dinu o/c geck fram í 
motti A/zaa/z/z/, ok uísadí huorr a/dru/zz ti/ Ualhallar. 
Snuaz þez'r i moti Wialmar ok Angantyr ok lata 
ska/nt stora hðggua a milli. Oddr kallar éá ber- 
serki ok qzzad: 
20 4. „Eín/z ska\ uid eÍN B 306 

eíga, neoza se deígr, 
huatra drengía, 
eda hugr bílf'. 
þa geck fram Híoruardr, ok attuz þez'r Oddr uid 
25 hartt uopna skíptí, eN silki skyrta Odds uar suo 
tia/st, at eckí uðpn festi a, eN/z hann hafdi suerá 
suo gott, at szjo beít bryníu se/n klædi, ok fa ha/go 
hafdi hann ueitt Híoruardí, adr ha/z/z fell daudr. 
J>a geck ti/ Heruardr o/c for somu leid 5 ), þa HraNÍ, 
30 þa huerr at audrum, eN Oddr ueíti þez'm szzo harda 
atsokn, at alla felldi hann þa xí brædr. En fra leik 

þeir Hjálmarr ok Oddr áttu, ok síðan funduz þeir 
uppi á eynni; drap Oddr ellifu brœðr Angantýs, en 

x ) Dette ord skr. i marg. med indvisningstegn. 2 ) Skr. gg, 
forkortelsestegnet for ir glemt. 3 ) Mgl. R. 4 ) Over o en 
overft&dig forkortelsesstreg. 5 ) i skr. over linjen. 



12 HEIÐREKS SAGA 



þezra Hialmars er þa/ at segía, at Hialmar feck xuí 
sar, eN Angantyr fell da/dr. Oddr geck þar ti/ er 
Hialmar uar ok qzzad: 

5. „Huat er þier, Híalmar? 

hefz'r þu lít brugdzt, 1 ) 5 

þik qued ek mæda 
margar undir; 
hialmr er þÍN ha/gÍN 
64 r ok \ ín sida brynía, 2 ) 

nu kued 3 ) ek fíoruí 10 

of 4 ) farít þínu". 
B307 Hialmar quad: 

6. „Sar hefí ek xui, 
slítna bryníu, 

suart er mer fzri síonum, v I 5 

seka 5 ) ek ga/zga; 
hneít mer uid hiarta 
híor Angantys, 
huas blodrefil 

herdr i eitri a . 20 

Ok eN qzzaa' hann : 

7. „Attag 6 ) at fullu 
fizn tuN 7 ) saman, 
eN ek þzzi alldri 

unda Radí; 25 

nu uerd ek líggía 
lifs anduani, 8 ) 

Hjálmarr drap Angantý ok dó þar sjálfr síðan af 
sárum. Síðan lét Oddr leggja þá í stóra hauga alla 



t 
i) Skr. brug R (d glemt). 2 ) Her mgl. allitteration ; 
en á hlið brynja U og Örv.-Odds s. 3 ) e skr. over linjen. 
4 ) Rettet af N. M. Petersen, ok R. 5 ) R tf. her se, som 
maa adgaa. 6 ) Rettet, Aktag R; de ftg. ord er vel rig- 
tigere i U og Örv.-Odds s.: á foldu. 7 ) Skr. fimtuN 1 ét 
ord. 8 ) Skr. and uani 1 to ord. 



HEIÐREKS SAGA 13 



suerdí undadr 1 ) B 308 

i Sams eyío. 

8. Drecka i ha/llu 
hzzskarlar míod 

5 meniorcz gofger 

at míns fa/dr; 
mæþzr marga 
mungat fira, 2 ) 
en/z mik egaía spor 
10 i ey þía. 

9. Huarf ek fra huítri 

hlads bedgunni 8 ) B 309 

sá Agna 4 ) fít 

utaN uerdri; 
15 saga mu/z sannaz 

su er hu/z sagdi mer, 

at aptr ko/rza 

ezgi mu/zdag. 
10. Drag þu mer af he/zdi 
20 hringÍN ra/da, 

færþu ín/zí ungu 

iNgíbíorgu ; 

sa mu/z he/z/zi 

hugfastr tregi, 
25 er ek ezoi kem 

ti/ Uppsala. 
ll. 5 )Huarf ek fra fa/gru/n B 310 

flíoda sa/ngui 6 ) 



með ollum sínum vápnum, en flutti Hjálmar heim 
30 til Svíaríkis; ok þegar Ingibj(?rg konungsdóttir sá 

J ) Saal. Örv.-Oddss.og U y sundadr R, men oversstaar 
to skraa streger, et tegn, som ogsaa andre steder i R 
sœties over bogstaver, som skal udgaa. 2 ) Retlet af Bugge 
(NS 308) efter Örv.-Odds s. (og U), fenía R. 3 ) Rettet, 
bedgungí R. 4 ) El. AgNa ; det tredje bogstav er i R rettet 

u 

fra a. 5 ) Dette vers burde vel staa for. *) Skr. sa/ng R. 



14 HEIÐREKS SAGA 



otra/dr gamans 1 ) 

a/str uid Sota; 

faur skundada ek 

ok förk i lid 

hÍNzta 2 ) sínuí 5 

fra holluínu/u. 
12. Hramu 3 ) ílygr austan 

af ha/u meidí, 

flygr houum ept/r 

a/rn i síní; 10 

þe/m gef ek erní 

efstu/u brader, 

sa muji aa blodi 

bergía 4 ) mÍNu u . 
B 311 Ept/r þaf deyr Hialmar. Oddr segir þessi tidÍNdí 15 
hei/u i Suiþ/od, eN konungs dott/r ma eigi lífa ept/r 
hauu o/c rædr ser síalf bana. Angantyr ok brædr 
hans uoru lagd/r i ha/g í Sams ey mea'a/llu/n uopn- 
uu7 s/uum. Dott/r Biarmars uar med barNÍ, þa/uar 
mær einkar fogr. Su uar uatNÍ a/sÍN, ok nafn gef/þ, 20 
o/c ka/llud Heruor. Hou fæddiz upp med iallí 5 ) o/c 

lík Hjálmars, þá fell hón dauð niðr, ok eru þau 
heygð bæði saman at Uppsglum. 

4. 6 ) Nú er þar til at taka, at dóttir Bjartmars 25 

jarls fœddi meybarn, ok þótti flestum ráð, atútværi 

B 210 borit, ok sogðu, at eigi mundi konuskap hafa, ef 

H 354 f ð ur f r9e ndum yrði líkt. Jarl lét ausa vatni ok upp 

fœða ok kallaði Hervoru ok sagði, at eigi var þá 

aldauða ætt Arngrímssona, ef hón lifði. En er hón 30 

x ) a^) skr. over linjen. 2 ) Rettet paa grund af allitte- 
rationen med et hskr. af Örv.-Odds s., ÍNzta R. s ) For- 
kortelsesiegnet staar over r (for m). 4 ) Skr. berigía R. 
5 ) Skr. íalí R. 6 ) H har som overskrift Fœdd Hervgr. 



HEIÐREKS SAGA 15 



uar sterk se/n kallar, ok þegar hon mattí siernockut, 
ta/ndiz ho/z meír uid 1 ) skot ok skíolld ok suerd eN 
uií/ sauma eda borda; ho/? gerdi o/c optar illt eN 
gott, ok er he/?/?i uar þa/ baN/zad, hliop ho/? æ, skoga 

5 o/c drap menn ti/ fiar 2 ) ser. Ok er iall spyr ti/ þessa 
stiga ma/?/?z, for ha/?/? þangat mea* lidí sínu ok tok 
Heruoru ok hafdí hei/r? med ser, o/c dualldiz hon þa 
heima | un? stu/?d. þa/ uar eítt sín, er Heruor uar 64 v 
utti sta/dd þui nær, er þrælar nockor/r uoru, o/c 

10 gerdi hon þez'/r? illt se/r? a/drurc?. J>a mœ/l/i í þrellÍN: 
„þu Heruor villt illt eítt gera, ok illz er at þer uon, 
ok þtzi baanar iall a/llu/n Mon/íiim at seaza þer þítt 
faderNÍ, at ho/?um þícker sko/nm, at þu uitz'r þa/, 
þzzz'at ín/1 uerstí þrell 3 ) lagdíz mea' dotz/r ha/?s, ok 

15 ertu þez'ra barn. Heruor uard uid þessí ord æfar 
reid ok ge/?gr 4 ) þegar fz'ri iall ok quad- 

13. ,,Aka ek uarri 
uegsemd 5 ) hrosa, 
þott ho/z Frodmars 

20 fengi 6 ) hyllí; B 312 

fodr hugdu/nz ek 

fræknaN eíga, 

nu er sagdr fz'ri mer 

suÍNa hirder". 
25 lall quad: 

14. „Logít er mart at þer') 
lítíl of 

óx upp, þá var hón fogr ; hón tamði sik við skot 

ok skjold ok sverð; hón var mikil ok sterk, ok 

30 þegar hón mátti nokkut, gerði hón hvatki ilt en 

!) Skr. over linjen og meget utydeligt. 2 ) Rettet, fiarr 
R. 3 ) R tf. her er, som maa udgaa. 4 ) Skr. gg. 5 ) Ret- 
tet, uegsems R. 6 ) Reitet af N. M. Peiersen, fengz/ R. 
7 ) Skr. atþer i ét ord\ herefter er teksten forvansket, det 
rigtige er vel (jvf. 17); Logit er mart at þér | of lítil 
efni; I frœkn með firðum I var faðir þinn taliðr. 



16 HEIÐREKS SAGA 



frett med fyrdum 
faþir þÍN taleþur, 
steNdr Angantys 1 ) 
a/sÍN molldu 

salr i Sams ey 5 

sunaN uerdri". 
Hon quad: 

15. „Nu fysir mik, 
fostri, at uítía 

fram gengÍNa 10 

frenda mÍNa; 
a/d mundu þeír 
B 313 eiga nogaN, 

þann ska\ ek audlaz, 

nema ek adr forumz. 15 

16. Skal skíotliga 
uin ska/r bua 
blæío Iíní, 

adr braut fari; 

mikz'/ byr i þui, 20 

er aa. morgÍN s/cal 
skera bædi mer 
skyrtu ok olpu". 2 ) 
Siþan mœllli Heruor uia* modr sina ok quad: 

17. „Bu þu mik at a/llu, 25 
seni þu bazt 3 ) kun/r, 



ekki gótt 4 ), ok er henni var þat meinat, þá hljóp 
hón út á skóga ok drap menn til fjár sér. En er 
jarl varð þess varr, þá lét hann taka hana ok fœra 
heim, ok var hón þá heima um stund. Hón komr 30 



x ) Rettet med U og alle udgivere, angantyr R. 2 ) Ret- 
tet paa grund af allitterationen med alle udgg., olpu 
ok skyrtu R. 3 ) Rettet af Bugge (NS 313), huataz R; 
andre retter til bráðast. 4 ) hvatki — gótt, saat. rettet i Ant. 
Russ., hvarki ilt en gott H. Bugge retter efter R hvarki 
til optarr. 



HEIÐREKS SAGA 17 



sanfrod 1 ) koNa, 
se/n þu son mu/?þzr; 
satt 2 ) eítt muN mer 
i 3 ) suefN bera, 
5 fæ ek ecki hier 

yndí et næsta". 
Siþa/z bíoz ho/z i brot ei/? saman ok tok ser karll- B 3l4 
maNz gíoríi ok uopN ok sottí þar ti/, er uiki/zgar 
nockurer 4 ) uoru, ok for mea' þez/n um hrid ok nefndíz 
10 Heruardr. Lítlu siþar tok þessi Heruardr forrædí 
lidsíns, 5 ) ok er þezr ko/nu ti/ Sams eyiar, þa beiddiz 
Heruarar at fara upp éá eyNa ok sagdi, at þar mu/ídí 
uera feuön 6 ) i ha/gí, eN aller lids menn mæla i motí 
ok segia, at szzo miklar meínuætzr gangi 7 ) þar a/11 
15 dægr, at þar er uerra um daga enn uída u/n nætr 
aNnarstadar. þaí fæz um siþz'r, at kastad uar akk- 
erum, eN Heruardr ste i bat ok reri ti/ la/zdz oA- 

at jarli einn dag ok mælti: „brott vil ek heðan. því 
at ekki fæ ek hér ynði." Lítlu síöarr hvarf hón ein 

20 saman með karlmannzbúnaði ok vápnum ok fór til 
víkinga ok var með þeim um stund ok nefndiz 
Hervarðr 8 ). Ok lítlu síðarr dó h^fðingi víkinga, ok 
tók þá Hervarðr forræði liðsins. Ok eitt sinn, er 
þeir kómu til Sámseyjar, gekk Hervarðr á land, ok 

25 vildi engi hans manna fylgja honum, því at þeir 
s<?gðu þar engum manni duga um nætr úti at vera. 
Hervarðr kvað vera mikla féván í haugunum ok B 211 
fór á land ok gekk upp á eyna nær sólarglaðan. 






x ) Retiet af Ettmúller, sanfu/zd R (sannreynd Bugge 
NS 313). 2 ) Retlet med udgg. og U, fatt R. 3 ) Skr. over 
linjen. 4 ) Skr. nockurrer. 5 ) Skr. lidíns. Scharovolskij 
henviser til Larsson Slud. över den Stockh. homilieboken, 
s. 64-5. 6 ) fe skr. over linjen. 7 ) Kan ogsaa oploses gengi. 
8 ) Dette navn skrives Hjgrvarðr her og tre gg. senere 
(s. 17 2i > 27 , 33 21 ), ellers Hervarðr med er forkortet (saal. 
ogs. R og U). Bugge gennemforer Hervarðr, „ti det passer 
bedre til Hervgr". 

2 



18 HEIÐREKS SAGA 



lendi i Munar uogi i þa/?n tíma, er soi 1 ) settiz, ok 
65 r híttí þar ma/m þaN er hío|rd hellt. Hann quad: 
1, 5—8 18. „Huerr er yta 
i ey komÍN/í? 

gackþu 2 ) syslíga 5 

gisti//gar ti/!" 

J>eir lágu í Munarvági. þar hitti hón hjarðarsvein 
einn ok spurði hann tíðenda. Hann segir: „er þér 
ókunnigt hér í eyjunni, ok gakk heim með mér, 
því at hér dugir engum manni úti at vera eptir 10 
sólarsetr, ok vil ek skjótt heim." Hervarðr svarar: 
„seg mér hvar Hjorvarðz haugar heita." Sveinninn 
svarar : „vanfarinn ertu, er þú vilt þat forvitnaz um 
nætr, er fár þorir á miðjum dogum, ok brennandi 
eldr leikr þar yfir, þegar sól gengr undir." Hervarðr 15 
kvez at vísu skyldu vitja hauganna. Féhirðir mælti: 
„ek sé, at þú ert drengilegr maðr, þó at þú sér 
óvitr; þá vil ek gefa þér men mitt, ok fylg mér 
heim." Hervarðr segir: „þó at þú geíirmér alt þat 
er þú átt, fær þú mik eigi dvalt. a En er sólin settiz, 20 
gerðuz dunur miklar út á eyna, ok hlupu upp 
haugaeldarnir. J>á hræddiz féhirðir ok tók til fóta 
ok hljóp í skóginn sem mest mátti hann, ok sá 
aldri aptr. |>etta er kveðit eptir viðrœðu þeira: 

1. Hitt heíir mær ung 25 

í Munarvági 

við sólarsetr 

segg at hjorðu. 
18 „Hverr er 3 ) einn saman 

í ey kominn? 30 

B 212 Gakktu greiðlega 

gistingar till" 



!) Skr. under linjen. 2 ) þ i hskr. rettet fra f. 3 ) er //'. 
efter R, mgl. H. 



HEÍÐREKS SAGA 19 



2 19. „Munka ek ga/zga 

gístíngar ti/, 1 ) 

þui ek en/zgí kaN 

eyiar skeggía; 
5 segþu elligar, 

adr uid skiliu/n: 

huar eru Híoruarz 

ha/gar keNdzr?" 
Ha/z/z quad. 
10 3 20. „Spyríatu at þzzi, 

spakr ertu eigí, 2 ) 

uínr uikínga, B 315 

ertu uanfarÍN; 

fa/ru/iz fraliga, 
15 se/rz okr fætr toga; 

allt er uttí 

amatt 3 ) fíru/n". 



19 2. „Munkat ek ganga 

gistingar til, 
20 því at ek engan kann 

eyjarskeggja; 
segöu hraðlega, 
áðr heðan líðir: 
hvar eru Hjorvarði 
haugar kendir? u 

20 3. „Spyrjattu at því; 
spakr ertu eigi, 

vinr víkinga, 
þú ert vanfarinn ; 
30 fgrum frálega, 

sem okkr fœtr toga; 
alt er úti 
ámált firum/' 



l ) Versets ío forste linjer staar i R efter skilíum í versets 
6. linje. 2 ) Rettei, eingí R. 3 ) uttí amatt, saal. rettet efter 
H, uítí (el. nœrmest uttí med aksent over det f&rste t) a 

a 

ntt R (afskrivéren vel opfattet som víti á nátt). 



20 HEIÐREKS SAGA 



Ho/í quad: 

6 21. „Hi/'du/n eí at 1 ) fælaz 
uid fna/suN^) slika, 
þot u/n alla ey 
elldar breNÍ; 
latu/n ockr ezoi 
lítid hræda 



4. „Men bjóðum þér 
máls at gjgldum; 

muna drengja vin 10 

dælt at letja; 
fær engi mér 3 ) 
svá fríðar hnossir, 

B 213 fa £ ra bauga, 

H3.S5 at ek fara eigi." 4 ) 15 

22 5. „Heimskr þykki mér 

þá er heðra ferr 

maðr einn saman 

myrkvar grímur; 

hyrr er á sveimun, 20 

haugar opnaz, 

brennr fold ok fen; 

forum harðara! u 
21 6. „Hirðumat fælaz 

við fn^sun slíka, 25 

þótt um alla ey 

eldar brenni; 

látum eigi okkr 

liðna rekka 5 ) 



!) Skr. eíat i ét ord R. 2 ) Retlet efter H, £ra/suN R. 
3 ) Saal. siaar der sikkert, ikke nv som iæst i Skjaldedigtn. 
IIA2bb. 4 ) H har herefter v. 7; omstillingen er foretaget 
af N. M. Petersen. Hvis Hs ordning folges maa v. 5 op- 
faites som Hervörs ord, men v. 6 bliver meningslost. 6 ) liðna 
rekka, saal. rettet af N. M. Petersen; rekka liðna H. 



HEIÐREKS SAGA 21 



recka slika, 
rædumz fleíra uidl" 
Hann quad: 

5 22. „Heimskr þyckí mer 
5 sa er heþa/? ferr 

madr ei/t saman 
myrkuar g/imur; 
hyrr er ék sueimoN, 1 ) 
ha/gar opnazt, 
10 breN folld ok fen, 

fðrum hardara". 
Enda tok hann þa hla/p heim ti/bægiar, ok skilldí 
þar mea* ])eim. Nu ser ho/í þui næst utt aa eyna, 
huar ha/ga elldrin bren, ok gengr hon þa/?gad ti/ B 316 
15 ok hrædiz eckí, þott allír ha/gar uopri a ga/tu henar. 
Ho/? od fram i þessa ellda, sem i myrkua, þar ti/ 
er hu/? kom at ha/gí berserkza/?/?a ; þa quaa* ho/? : 



skjótla skelfa, 
skulum við talaz." 
20 7. 2 )Var þá féhirðir 

fljótr til skógar 

mj(?k frá máli B 214 

meyjar þessar; 
en harðsnúinn 
25 hugr í brjósti 

um sakar slíkar 
svellr Hervoru. 
Hón sá nú haugaeldana ok haugbúa úti standa 
ok gengr til hauganna ok hræðiz ekki, ok óð hón 
30 eldana sem reyk, þar til er hón kom at haugi ber- 
serkjanna. J)á kvað hón: 



2 ) Over i staar en overflodig forkortelsesstreg. 2 ) Dette 
vers staar i H efter v. k. 



22 HEIÐREKS SAGA 



8 23. „Uaki þu, Angantyr, 

uekr þik Hmior, 

ei/?ga áottir 

yckr Suofu; 

seldu or ha/gi 5 

huassaN mæki, 

þami er Siga/lama 

slogu duergar. 

9 24. Heruardr, Híoruardr, 

HraNÍ, Angantyrl 10 

uek ek ydr alla 

undzr uíþar Rotu/n, 

híalmí ok med bryníu, 

hua/ssu 1 ) suerdí, 

ra/nd ok med [re.idi], 2 ) 15 

rodnum geíri. 



5. 3 ) 23 8. „Vaki þú, Anganlýr, 
vekr þik Hervor, 
eingadóitir 

ykkur Tófu; 20 

sel þú mér ór haugi 
hvassan mæki, 
þann er Svafrlama 
slógu dvergar. 
24 9. Hervarðr 4 ), Hjgrvarðr, 25 

Hrani, Angantýr! 
vek 5 ) ek yðr alla 
undir viðar rótum, 
hjálmi ok með brynju, 
hvQssu sverði, 30 



!) Rettet efter H, ha/su R. 2 ) Indsat efter H, mgl. R. 
3 ) H har som overskrift Vísur. 4 ) H tf. ok, men da 
detle ord hverken staar i v. 11 el. R b&r det vel udelades 
(Bugge NS 2U). 5 ) Rettet efter R, vel H 



HEIÐREKS SAGA 23 



10 25. Míok eru ordnir 

Arngrims 1 ) synir 

megÍN 2 ) meÍNgíarnir 3 ) 

at molldar a/ka, 
5 er eiagi 4 ) gíorir 

soNa Eyfuru 

uid mik 5 ) mæla 

i Munar uogí. 
n 26. Heruardr, Hiörua/oV, B 317 

10 Hraní, Angantyrl 

suo se ydr a/llu/r? 

ÍN/ian rifía, 

se/7? þer i ma/ra 

morned ha/gí, 



15 rgnd ok með reiði, 

roðnum geiri. 
25 10. Mjgk eruð orðnir, B 215 

Arngríms synir, 

megir at meinsamir 
20 moldar auka, 

er engi skal 

sona Eyfuru 

YÍð mik mæla 

í Munarvági. 
25 26 11. Hervarðr, Hj^rvarðr, 

Hrani, Angantýr! 

svá sé yðr ^llum 

innan rifja, 

sem þér í maura 
30 mornið haugi 6 ), 



: ) Reitet, arngris R. 2 ) Del rigtige er vel megir, saal. H. 
■) Rettet, meÍNgíarnar R. 4 ) e i R reitet fra g. 5 ) Over 
ra skr. e, et overftodigt forkortelsestegn for ik. 6 ) Rettet 
efter R, hauga H (vel dittografi fra maura). 



24 HEIÐREKS SAGA 



ne/na suerá selít 
þctf er slo DualÍN/z; 
samzr ei dra/gu/rz 
dyrt uðpN bera". 
J>a quad Angantgr: 5 

12 27. „Heruor do/£z>, 

huat kallar szzo? 

full feíknstafa 1 ) 

fer þu þer at illu; 

ær ertu ordÍN 10 

ok a/ruítí, 

uill hygGÍandí, 

uekr upp dauda menn. 

13 28. Grof ei mik fadzr 

ne frendr adrzr; 2 ) 15 



nema sverð selið mér 
þat er sló Dvalinn; 
samir eigi draugum 
dýr vápn fela." 
J>á svarar Angantýr : 20 

27 12. „Hervor dóttir, 

hví kallar svá? 
full feiknstafa 
ferr þú þér at illu; 
B 216 œr ertu orðin 25 

ok orvita, 
villhyggjandi, 
vekr menn dauða. 

28 13. Grófat mik faðir niðr 

né frændr aðrir; 2 ) 30 



x ) Skr. fullfeíkn stafa. 2 ) Der mgl. i begge hdskrr. ío 
linjer i verset, rimeligvis l. 3 — 4. „lndholdet af de tabte 
linjer har muiig vœret omtrent folgende: ,det var vore 
banemœnd (el. fiender), som lagde os i haug' " (Bugge). 



HEIÐREKS SAGA 25 



þeir hðfþu Tyruíng 
íí er lifdu, 
urdu eigaNdí 
eN u/n siþir". 1 ) 
5 Hon quad: 

H 29. „Seger þu eioi satt, 
suo lati oss 2 ) þik 

heilaN i ha/gi sitia, 65 v 

se/n þu haf/r e/oi 
10 Tyrfi/ia [med þer]; 8 ) B 318 

tra/dr ertu 
arf at veíta 
eÍNga barní". 
J)a opnadíz ha/grÍN/7, ok uar sem elldr ok logí 
15 uœri allr ha/g/ÍN. {>a quao 1 Angantyr: 
15 30. „HnígÍN er helgrind, 
ha/gar opnaz, 

þeir hgfðu Tyríing 
tveir er lifðu, 
20 varð þó eigandi 

einn um síðir." 

29 14>)„Segðu einn satt mér ! 

svá láti óss 2 ) þik 

heilan í haugi, 
25 sem þú hefir eigi 

Tyrfing með þér; 

trautt er þér at veita 

arfa þínum 

einar bœnir." 
30 þá var sem einn logi væri alt at líta um haug- b 217 
ana, er opnir stóðu. J)á kvað Angantýr: 

30 15. „Hnigin er helgrind, 

haugar opnaz, 



J ) De to sidste verslinjer er forvanskede y jvf. H. 2 ) Skr. 
oss baade i H og R = áss. 3 ) Tf efter H, mgl. R. 
4 ) Her mgl. Hón segir (el. kvað). 



26 HEIÐREKS SAGA 



allt er i elldi 
eyg/ims sía; 1 ) 
atalt er uttí 
u/n at lítaz, 

skyntu, mær, ef þu matt, 
ti/ skípa þiwia". 
Ho/í suarar: 

16 31. „BreNÍt eigi s/io 
bal a notum, 

at ek uid ellda 10 

ydra hrædu/nz ; 
skelfr e/oi meyío 
muntun hugar, 
þott ho/í dra/g siai 
fiii duru/n 3 ) standa". 15 



allr er í eldi 
eybarmr at sjá; 
atalt er úti 
um at lítaz, 

skyntu, mær, ef þú mátt, 20 

til skipa þinna.' c 
Hón segir: 

31 16. „Brenni þér eigi svá 

bál á nóttum, 

at ek við elda 25 

yðra fælumz; 
skelfrat meyju 
muntún hugar, 
þó at hón draug sjái 

í durum standa." 30 

J)á kvað Angantýr: 

32 17. „Segi ek þér, Hervor, 

hlýttu til meðan, 

!) Disse linjer er forvanskede, jvf. H. 2 ) Elleráyrum? 



HEIÐREKS SAGA 27 



J>a quad Angantyr: 

17 32. „Segi ek þer, Heruor, 

hlydþu ti/ eN/z, 

uisa áottir, 

])at er uerda mun: B 31) 

sia mu/z Tyrtingr, 

ef þu trua mættzr, 

ætt þÍNÍ, mær, 

allre spilla. 1 ) 
10 18 33. Mun/ztu son geta 

þa/?n er siþa/? mu/z 

Tyrfz/zg hafa 

ok trua magní; 

þa/zn munu 2 ) Heidrek 
15 hez/a lydar, 

sa mu/z rikaztr 3 ) alÍN 4 ) 

unþzr ra/duls tialldí". 



vísa dóltir, 

þat er veröa mun: 
20 sjá mun Tyrfingr, B 218 

ef þú trúa mættir, 

ætt þinni, mær, 

allri spilla. 
33 18. Muudu son geta 
25 þann er síðan 5 ) mun 

Tyrfing bera 

ok trúa afli; 

þann munu Heiðrek 

heita lýðar, 
30 sá man ríkstr alinn 

Íund rgðuls tjaldi. u 
Hón kvað: H 356 

x ) Skr. splá. 8 ) Reltet efter H, mun R. 3 ) i skr. over 
linjen. 4 ) Rettet efter H, ái Iín R. 5 ) Rettet efter R, 
síð H. 



28 HEIÐREKS SAGA 



J>a quad Heruor: 

21 34. „Maþnr þotomc 1 ) ek 
mennzcr 2 ) [til] 3 ) þessa, 
adr ek sali ydra 
seka hafdag 4 ); 



19. „Ek vígi svá 
virða dauða, 
at þér skuluð 
allir Hggja 

dauðir með draugum 10 

í dys fúnir 5 ). 
Sel mér, Angantýr, 
út ór haugi 
hlífum hættan 

Hjálmars bana." 15 

Hann segir: 

20. ,.Kveðkat ek þik, mær ung> 
mgnnum líka, 

B 219 er þú um hauga 

hvarfar á nóttum, 20 

gr^fnum geiri 
ok með Gota málmi, 
hjálmi ok með brynju 
fyrir hallar dyrr. 
Hón kvað: 25 

34 21. „Maðr þóttumz ek 
menskr til þessa, 
áðr ek sali yðra 
sœkja réðak; 

sel þú mér ór haugi 30 

þann er hatar brynjur, 

3 ) Over c en overflodig forkortelsesstreg. 2 ) Rettet efter 
H, mztr R. 3 ) Indsat efter H, mgl. R. 4 ) Saal. R, sœkja 
réðak H. 5 ) Rettet (jvf. Ant. Russ.) af Bugge (NS 218), 
fynir H. 



HEIÐREKS SAGA 29 



selþu mer ðr ha/gi 

þami er hatar brynior, 

hlifum hættaN 

Hialmars bana!" 
5 þa quad Angantyr: 

22 35. „Liggr mer undir herdum 

Hialmars bani, 

allr er hann uttan B 320 

elldi sueipín; 1 ) 
10 mey ueít ek a/ngua 

firi molld ofan, 

at hior þaun þorí 

i hðnd bera". 
Heruor quad: 
15 23 36. „Ek mun hirda 

ok i 2 ) honá nema 

huassan mækí, 

dverga smíði, 3 ) 

dugira 4 ) þér at leyna." 
20 Angantýr kvað: 

35 22. „Liggr mér und herðum 

Hjálmars bani, 

allr er hann útan 

eldi sveipinn; 
25 mey veit ek enga 

moldar hvergi, 

at þann hjor þori 

í hendr nema." 
Hón segir: 5 ) B 220 

30 36 23. „Ek man hirða 

ok í hendr nema 

e 

!) Rettet efter H, suífín R. 2 ) Skr. over linjen. 3 ) Bngge 
interpungerer ikke her. 4 ) Rettet af Ettmúller (jvf. NS219), 
dugiræ H. 5 ) Hón segir indsœttes her med Bugge (NS 
220), H har segir hón efter hirða (v. 23 1 ). 



30 HEIÐREKS SAGA 



ef ek ha/a mættag; 
uggi ek eigi 
elld brenanda; 
þegar loga lægz'r, 

er ek lit yfzV. 5 

]þa qiíao' Angantyr: 

24 37. „Hei/nsk ertu, Heruor, 
hugar eigandí, 
er þu at a/gu/n 

i elld hrapar; 10 

helldr uil ek selía þer 
suerá ðr ha/gí, 
mærÍN unga, 
ma ek þer ei synía u . 

hvassan mæki, 15 

ef ek hafa mættak. 
Uggi ek eigi 
eld brennanda; 
þegar loga lægir, 

er ek lít yfir." 20 

Hann kvað: 

37 24. „Heimsk 1 ) ertu, Hervgr, 

hugar eigandi, 
er þú at augum 

í eld hrapar. 25 

Ek vil heldr selja þér 
sverð ór haugi, 
mær en unga, 
mákat ek þér synja." 
Hón kvað: 30 

38 25. „Vel gerðir 'þú, 

víkinga niðr, 

i) Skr. Hemsk H; i Skjd. 11 B 268 rettet til Heimsks. 



HEIÐREKS SAGA 31 



[Heruor quad:] 1 ) 

25 38. „Vel gerdír þu, 

uikz'nga nidr, 

er 2 ) þu selldí'r mer 
5 suerd ðr ha/gi; 

betr þíckiumz nu, 

bragningr, ha/a, B 321 

eN ek Noregi 

nædag ollum". 
10 Angantyr quad: 

26 39. „Ueítz eigi þu, 

uesol e/tu mals, 
full feikN 3 ) koNa, 
hzzi þu fagna s/cölt; 
15 sía mu/z Tyrfingr, 



er þú seldir mér 

sverö ór haugi; 

betr þykkjumz nú, 

buðlungr, hafa, 
20 en ek Nóregi 

næða ollum." 
Hann kvað: B 221 

39 26. „Veizt eigi þú, 

vesol ertu mála, 
25 íláráð kona, 

hverju fagna skal! 

[Sjá mun Tyrfingr, 

ef þú trúa mættir, 

ætt þinni, mær, 
30 allri spilla.] í<4 ) 

x ) Indsat i lighed med overskr. til de andre vers, mgl. 
R. 2 ) Efter e er et bogsiav udraderet, vistnok f (aitsaa 
ferst skr. ef). 3 ) Saal. R, en rettelse er, som Scharovolskij 
fremhœver, ikke nodvendig, da feikn forekommer som adj . 
4 ) Versets sidste halvdel mgl. her i H, men findes i R og i 
Hiv. 17. 



32 HEIÐREKS SAGA 



ef þu trua mættzV, 
[ætt] 1 ) þÍNÍ, mær, 
allri spilla". 
Hon segir: 

27 40. „Ek mu/i ga/?ga 5 

ti/ gialfr mara, 
nu er hilmis mær 
i huga godum; 
lítt ræki ek þaf, 

lofþunga uÍNr, 10 

huat synir 2 ) . 



Hón segir: 

40 27. ,.Ek mun ganga 

til gjálfrmara; 15 

nú er hilmis mær 

í hugum góðum. 

Lítt hræðumz þat, 

lofðunga niðr, 

hvé synir mínir 20 

síðan deila. a 
Hann kvað : 

28. „|)ú skalt eiga 

ok una lengi, 

hafðu á hulðu 25 

Hjálmars bana. 

Takattu á eggjum, 

eitr er í báðum; 

sá er mannz mj(?tuðr 

meini verri. 30 

B 222 29. Far vel, dóttir, 

fljótt gæfa ek þér 

l ) Indsat efter H(v. 17) og v. 32, mgl. R, sikkert glemt af 
skriveren, idet det foregaaende ord endte paa ætt. 2 ) Her- 
efter mgl. et blad i R. 



HEIÐREKS SAGA 33 





tólf manna fjor, 




ef þú trúa mættir, 




afl ok eljun, 




alt et góða, 




þat er synir Arngríms 




at sik leifðu." 


Hón kvað 




30. 


„Búi þér allir, 



brott fýsir mik, 
10 heilir í haugi, 

heðan vil ek skjótla; 
helzt þóttumz nú 
heima í millim, 
er mik umhverfls 
15 eldar brunnu." 

Síðan gekk hón til skipa, ok er lýsti, sá hón at 
skipin váru brottu ; hofðu víkingar hræz dunur ok 
elda í eynni. Fær hón sér far þaðan, ok er ekki 
getit 1 ) um hennar ferð fyrr en hón komr á Glasis- 
20 vollu til Guðmundar, ok var hón þar um vetrinn ok 
nefndiz enn Hervarðr. 

6. 2 ) Einn dag, er Guðmundr lék skáktafl ok hans 
tafl var mjok svá farit, þá spurði hann, ef nokkurr 

25 kynni honum ráð til at leggja. þá gekk til Her- 
varðr ok lagði lítla stund til, áðr Guðmundar var 
vænna. J>á tók maðr upp Tyrfing ok brá; þat sá 
Hervarðr ok þreif af honum sverðit ok drap hann h :íö7 
ok gekk út síðan. Menn vildu hlaupa eptir hon- 

30 um. J)á mælti Guðmundr: ,,verið kvirrir!, ekki man 
svá mikil hefnð í manninum, sem þér ætlið, því at B 223 
þér vitið ekki, hverr hann er; man þessi kvennmaðr 
yðr dýrkeyptr, áðr þér fáið hans líf." Síðan var 

J ) Dette ord mgl. i H, i Hauksb.udg. indsœttes sagt 
efter ferð. ") H har som overskr. H^fundr fekk Hjgr- 
varar (saal.). # 

3 



34 HEIÐREKS SAGA 



66 r 4 se/\ Hann udr ecki katr ok sat leingí 

uid dryckíu um quelldít, eNu er ANgantyr brodir 

B 322 hans geck vtt, þa taladi 1 ) Heiárekr uid þa menn, er 

honum uoru næstzY, ok koni hann suo sínhí rædu, at 

Hervor 2 ) langa stund í hernaði ok varð mjok sigrsæl, 5 
ok er henni leiddiz þat, fór hón heim til jarls móður- 
foður síns; fór hón þá fram sem aðrar meyjar, at 
vanðiz við borða ok hannyrðir. þetta spyrr Hof- 
undr son Guðmundar, ok ferr hann ok biðr Her- 
varar ok fær ok flytr heim. Hofundr var manna 10 
vitrastr ok svá réttdœmr, at hann hallaði aldri 
rétlum dómi, hvárt sem í hlut áttu innlenzkir eða 
útlenzkir, ok af hans nafni skyldi sá hofundr heita 
í hverju 3 ) ríki, er mál manna dœmði. J)au Hervor 
áttu tvá syni, hét annarr Angantýr 4 ) en annarr 15 
Heiðrekr; báðir váru þeir miklir menn ok sterkir. 
vitrir ok vænii'i r Ángantýr var líkr feðr sínum at 
skaplyndi ok vildi hverjum manni gótt; Hgfundr 
unni honum mikit ok þar með oll alþýða. Ök svá. 
mart gótt sem hann gerði, þá gerði Heiðrekr enn 20 
fleira ilt; Herv^r unni honum mikit. Fóstri Heiðreks 
hét Gizurr. Ok einn tíma, er Hgfundr gerði veizlu, 
var ollum hgfðingjum til boðit í hans ríki utan 
Heiðreki; honum líkaði þat illa, ok fór alt at einu 
ok kvez skyldu gera þeim n^kkut ilt; ok er hann 25 
kom í h^llina, stóð Angantýr upp móti honum ok 
bað haun sitja hjá sér. Heiðrekr var ekki kátr ; 
hann sat lengi ui\i kveldit, síðan Angantýr var 
genginn; hann sneriz þá til þeira manna, er hjá 
honum sátu, 5 ) ok kom hann svá sinni rœðu G ) við þá, 30 

i) Skr. talladi R. 2 ) Reilet i Ant. Russ. (paa grund 
af det flg. sigrsæl, henni, hón), Hervarðr H. 3 ) H tf. 
her i, som maa udgaa. 4 ) Skr. Anganty her og l. 77. 
5 ) Sœtn. er lijá honum sátu staar i H efter þá i l. 30: 
den indsœttes her med N. M. Petersen. 6 ) rœðu 11151/. H- 
optaget efter R? 



HEIÐREKS SAGA 35 



þeir Urdu rangsatt/r, ok mœllti huorr illt uidaniraN; 
þa koin Angantyr aptr ófc bad þa þegia. Ok lenií i 
annat sín/i, er Angantyr uar Utt ge/igÍN, þa míntí 
HeidReAr þa &, huat þe/r hðfdu uid mœRtz, ok kom ! 
5 þa suo, at annar slo annaN med hnefa ; þa kOíu Ang- 
antyr ti/ ok bad þa satta uera ti/ morgÍNS. 1 ) Ení? 
þridía [sín], 2 ) er Angantyr geck i brott, þa spiirdi 
HeídreAv' þann er ha/gi7 hafdí fengi/, huort hdhnl 
þyrdí eioi at hefna sín; siio ko'/íi hanii þa síNe 

10 fortá/lu, at ínii lostni lilíop upp ok drap sessu ria/t 
sín, ok þa kom Angantyr at. Enii er Bwímndr uord 
þessa uarr, bád hani? Heídnek huri gaaga o/c géJ*á 
eioí fleíra illt i þa/ sín. Siþan geck HeidReAr utt 'ök 
Anganíyr brod/r hans ok i gardÍN ok skillduz þar. '•' {t 

Í5 þa er HeidReÁT hafdi litla hrid geogit fra bænuniy 

at þeir heituðuz við. Ok er Angantýr kom aptr, 
bað hann þá þegja. Ok oðru siivni, er Angantýr gekk . » 224 
út, minti Heiðrekr þá á sitt mál, ok kom þá svá, 
at hvárr sló annan. Kom þá enn Angantýr ap.tr ok 

20 sætti þá til morguns. Ok et þriðja sinn, er Angantýr 
gekk brott, þá mælti Heiðrekr til þess, er sleginn 
var, hví hann þyrði eigi at hefna sín, ok svá kom 
hans fortala, at sá hljóp upp, er sleginn var, ok 
drap félaga sinn. f)á kom Angantýr inn ok lét illa 

25 yfir þessu verki. En er Hofundr varð þessa varr, 
bað hann Heiðrek flýja ór hans ríki eða fá ella dauða;; 
gekk þá Heiðrekr út ok með honum bróðir hans ; þar 
kom þá móðir hans ok fekk honum Tyríing. J>á 
mælti Heiðrekr: „eigi veit ek, nær ek get svá mik- ; 

30 inn mun gert foður míns ok móður, sem þau gera 
mín; faðir minn gerir mik útlægjan, en móðir mín ; 
gaf mér Tyríing, er mér þykkir betra en mikit ríki, H 358 
ok skal ek gera þat eitthvert, er honum má verst 
þykkja." Hann brá þá sverðinu, ok lýsti afmJQkok 



) Reltet, mðrgÍN R. 2 ) Indsat efter H, mgl. R. 



36 HEIÐREKS SAGA 



þa hugsadí hann, at hann hafdi þar oílítíd illt gíort, 
snyr þa aptr ti/ hallarinnar 1 ) ok tok upp steÍN eÍNii 
mikinn o/c kastadí þangad, sem hann heyrdí menn 
nocknra talaz uia" i myrkrinu. Hann faN, at steinn- 
ín mundi eigi mannÍN mist ha/a, ok geck ti/ o/c faN 5 
mann da/daN ok keNdí Angan/z/ broþnr sín. HeidRe/cr 
geck þa i ha/HÍNa firi fa/þnr sinn ok segir honnm 
þetta. Ha/fnnaY quedr hann s/colo uerda i brottu ok 
konia alldri honnm i a/gsyN ok kuaá hítt makljgra, 
at hann uœri drepÍNn eda hengdr. 2 ) þa mœ/l/i Her- 10 
uor drottning ok segir, at Heidre/cr he/zr 3 ) illa ti/ 
gert, enda er mikill befnden, ef hann s/cal alldri ko/na 
i rí/cí fa/þur sins ok fara sno eígna la/ss i brot. En 
tt 523 ord Ha/funo'ar stoduz sno mikils, at þa/ geck fram 
se/n hann dæ/ndi, ok eíngi uar sno diarfr, at mottí 15 
þyrdí at mæla eda HeidRe/ci fridar at bidía. Drottn- 

sindraði; hann eiskraði þá mjok, ok helt við ber- 
serksgang. Nú með því at þeir brœðr váru tveir 
saman, en Tyrfingr varð mannz bani hvern tíma, 
er honum var brugðit, þá hjó hann bróður sinn 20 
banahogg. þetta var sagt Hgfundi. Heiðrekr varð 
þegar brottu í skógi. H(?fundr lét gera erfi eptir son 
sinn, ok var Angantýr hverjum manni harmdauði. 
Heiðrekr unði stórilla við verk sitt, ok var hann 
lengi á skógum ok skaut dýr ok fugla til matar sér. 25 
En er hann hugleiddi sitt mál, þá þótti honum sem 
eigi væri gótt frásagnar, ef engi vissi, hvat af hon- 
um yrði; kom enn í hug, at hann mætti enn verða 
frægr maðr af stórum verkum sem ættmenn hans 
enir fyrri; ferr nú heim ok fann móður sína ok 30 
B 225 bað hana biðja f(?ður sinn at ráða honum heilræði 

l ) Skr. hallar mcd tydelig tuœrsíreg over r. 2 ) Rettet y 
hengt R. 3 ) Skr. h uden noget forkorlelsestegn. 



HEIÐREKS SAGA 37 



ing bad þa Ha/fnna' rada honum nockzir heilrædi 
at skillnadí þezra. Hwíundr quez fa rad mn/zdu hon- 
um keNna ok quez hygoía, at honum munái illa i 
halld 1 ) ko/na, „eN þo, er þu bidr þessa, drottnzna, \ 
5 þaf ræd ek honum id fyrsta Rad, at hann híalpí 66 v 
alldri þeí/í? manni, er drepit hefír laNar drottín sinn; 
þaí ræd ek ho/z«m aN/iat, at hann geíi þei/n manni 
alldri fríon 2 ), er myrþan hefzr felaga sí/i/i; þaí* id 
þridía, at ha/i/i latí ezai opt konu sina uíttía frenda 

10 sinna, þott hon beidí þess; þat ít fíorda, at hann se 
eiai sid utti staddr hía frillu si/i/iz; þa/ ít íi/nta, at 
ha/i/i ridi eioi ínu/ii bezta hesti sz/izz/n. ef ha/z/i þa/f 
míok at skynda; þat ít uí, at ha/i/z fostri alldri 
ga/fugra ma/i/iz barn, en/i ha/in 3 ) er sialfr. En 

15 meírí uon/i þícki mer, at þu muNzr þetta ezai ha/a". 

at skilnaði. Hón gekk fyrir H^fund ok bað hann 
ráða syni sínum heilræði. H^fundr svarar, kvez fá 
mundu kenna honum, en lét honum þó verr mundu 
í hald koma; hann kvez ok ekki mundu fyrir hans 

20 bœn gera. „þat er et fyrsta, at hann hjálpi eigi 
þeim manni, er drepit heíir lánardróttinsinn; annat, 
at hann geíi eigi þeim manni frið, er drepit hefir 
félaga sinn ; þriðja, at kona hans sé eigi heimanfQrul 
til frænda sinna; fjórða at vera eigi síð úti hjá frillu 

25 sinni; fimta at ríða eigi bezta hesti sínum, ef hann 
skal skunda; sétta at fóstra eigi sér ríkara manni 
barn ; þat et sjaunda, at eiga jamnan 4 ) kerski við 
komanda gest; þat et átta at setja aldri Tyrfing at 
fótum sér; en ekki mun hann hafa af. Móðir hans 



L ) Rettet med papirafskrr., halldi R. 2 ) Skr. friíon. 
3 ) Skr. over linjen. 4 ) eiga jamnan, saal. rettet af Bugge 
(NS 225), skyldi jamnan eiga H. Det syvende raad er 
forst glemt af skriveren men bagefter tf i marginen; det 
kun.de derfor let faa en form, som afveg fra de andres. 



38 HEIÐREKS SAGA 



HeidReAr sagdí at hann hefdi uid ilIaN hug raþi7o/r 
kuáá 'ser mundu oskyllt at ha/a. Geingr þa Heid- 
nekr vlt ur ha/llíní. Moþir hans stendr þa upp ok 
gengr utt med honum ok fylgi'r honum or gardínuin 
ofc inœ/l/i: ,,nu hef/r þu suo fi'ri þer buít, son minn, 5 
at þu mu/ítt ecki aptr ætla; þa hefí ek litil fæng éá 
at híalpa þer. Mork gullz er-her ok eítt suerd, er 
ek ui;l gefa þer; eN þa/ hei'/ir Tyrfíngr, o/c hefi'r att 
Angao/i/r berserkr, modnr faþi'r þÍN, eÍNgi 1 ) maa'r er 
siio ofroþr, at ei'oi hafí heyrtt haas getid; ok ef þu 10 
keiiir þar, er menn skíptaz ha/gguni, lattu þier hug- 
kuæmt uera, hue/ssu Tyrfi'/ior he/ír opt sigtirsæll 
uerít". Nu bidr ho/i ha/i/i uel fara, ok skilíaz siþan. 
5. En er HeidReA-r hefi'r ska/nma hrid farid, þa 
hitt/'r hana menn nockura ok einn bundin; spyriaz 15 
þe/r tiþina'a, ok spyr HeidReAr, huat þessi madr hefdí 
B 324 gert, er sno uar uid buít. J>eír seo/a, at han/i hefi'r 
suiki'/ lanardrottÍN si'n/i. HeidRe/cr spi/r, ef þei'r uili 
Xaksí fe fi'ri hann, eN þei'r íata þui; hann fær þe/'/n 



segir honum þessi heilræði. Heiðrekr svarar: „með 20 
illum huga munu ráðin vera kend, enda mun ek 
ekki af hafa". Móðir hans gaf honum mQrk gullz 
at skilnaði ok bað hann sér jamnan láta í hug koma, 
hversu bitrt hans sverð var ok hversu mikit ágæti 
hverjum heílr fylgt þeim er bar ok hversu mikit 25 
traust þeim er í hans bitru eggjum, er þat berr í 

B 226 orrostu eða einvígjum ok hversu mikill sigr því 
fylgði ; ok skilðuz þau síðan; fór hann leið sína, ok 
er hann hafði eigi lengi farit, þá mœtti hann mQnn- 

H 359 um. þeir fóru með bundinn mann. Heiðrekr spurði, 30 
hvat 2 ) þessi maðr hefði gert. þeir sogðu hann svikit 
hafa lánardróttin sinn. Hann spurði: „vili þér fé 
fyrir hann? u þeir játtuðu því. Hann leysti hann 



x ) Rettet, eÍNg R. 2 ) Rettet, hvar H. 



HEIÐREKS SAGA 39 



halfa mork gullz, eN þez'r lata hann la/saN. Sa bydr 
Heidneki sz'/za þionustu; es.hann segir: „huí muzztu 
mer helldr trur okunu/rz manni, en þu sueikt lanar- 
drottín þÍN, ok far þu brott íra mer u . Lítlu siþar 
5 hittz'r HeidRekr eN nockura menn ok ein/z bundix. 
Hann spyr, huat sa hefzr rangt gert ; þezr segia hann 
hafa myrdaN felaga sinn. Hann spyr, ef þez'r uilldi 
fe fz'ri hann ; þe/r iata j þui ; hann gaf ])eim adra 67 r 
halfa mork gullz. Sáí bydr Heidreki sína þíonnstu, 

10 eN hann neitar. Siþa/z fer Heidrekr langar leidar 
ok ke/rzr þar, er het Reídgotta la/zd. þar red fz'ri 
konungr sa er Haralldr het, gamall míok, ok hafdi 
att mikzY niki ti/ forrada; ha/i/i atti aungan 1 ) son. 
En mea* þ«i mínkadíz hans rz'Aí, at iarllar nockurir 

15 forti a henár honum med her, eN hann hafdi barizt 
uio* þa ok fengz'/ iaf/zan osígr; eN nu hðfdu þez'r sæzt 
mea' þzzi moti, at konungr gallt þez'/iz skatt a hueriom 
xíí manudu/Ti. 2 ) Heidnekr na/n þar staþar ok duald- 
iz mea* konungi unz uetrin. Suo bar at eitt sín, at 

20 iil konungs ko/n mik/7 la/sa fe; þa spz/r Heidnekr, 



fyrir hálfa mgrk gullz. þessi maðr bauö honum 
sína þjónostu. Hann segir: ,,eigi mantu mér trúr 
ókunnum, er þú sveikt herra þinn, þann er þú áttir 
mart gótt at launa u . Ok lítlu síðarr fann hann 

Sfö menn ok einn bundinn. Hann spuröi, hvat sá hefði 
gert. J)eir sggð'u hann niyrt hafa félaga sinn. Hann 
leysti hann fyrir aðra hálfa mprk gullz. Sjá bauð 
honum sína þjónostu, en hann neitaði. Síðan fór 
hann þar til er hann kom á Reiðgotaland ; hann 

80 fór á fund konungs þess, er þar réð fyrir ok Har- 
aldr hét; hann var þá gamall. Konungr tók vel 
við honum, ok dvalðiz hann með konungi um hríð. 



x ) Forst skr. ungan, men a tf. over linjen. 2 ) Over an 
cn overflodig forkortetsesstreg. 



40 HEIÐREKS SAGA 



huort þa/ uœri skattar konungs. Konungr segir, at 
þa/ ueítt an/zaN veg uid; „s/cal ek þe/ta fe giallda i 
skatt". Heidnekr segir, at þa/ uœri osæmilígt, at 
konungr sa, er s«o hefdi haft mikit nzTri, gylldi skatt 
uondum iorllum; uœri meíra sníallrædi at hallda 5 
or rosto í mot ]>eim. Konungr segir, at hann hefdí 
þess freistad ok farid osigr. Heidnekr mce/l/i: „suo 
mw/ída ek ydr mega hellzt la/na gott yfz'rlættí at 
B 325 uera ha/fuds madr þessar farar, o/c þa/ hugda ek, ef 
ek hefda lids kost, at mer munáí ecki mikz'/ þíckía 10 
at beríaz ein uid tígnari menn enn þessz'r 1 ) eru". 
Konungr segir: „ek mun fa þer lids kost, ef þu villt 
beriazt uia* iar/a, ok rau/i þa/ uera þÍN/? gáefu faur, 
ef þu ferr goda fa/r; Mest uðn ok, at þu fiNzr sialfaN 
þik fzri, ef þu mæler þer dul a . Eptzr þa/ lætr kon- 15 
zzaar safna 2 ) her mikluoz, ok uar þa/ lid buítti/her- 
ferdar; þar uar HeiáRekr ha/fþzngi fzri lidínu ; forzz 
siþan a henúr iorllum þesszzm, heria þegar ok ræna, 
er þezr ko/r/a i rz'/cí þezra. En er iarlar spi/ria þe/ta, 
þa forzz þezr i mott ^eim med mikÍN her, ok er 20 
þezr fínaz, þa uard oros/a mikill ; uar Heidnekr þa 
i a/nduerdri fylkíng ok hafdi Tyrfing i hægri hendí, 



7. 3 ) Tveir jarlar h<?fðu herjat fyrr á ríki Haraldz 
konungs ok lagt undir sik, ok af því at hann var 
gamall, þá lauk hann þeim skatt á hverju ári. Heið- 25 
rekr kom sér í vináttu við konung, ok svá kom 
um síðir, at hann gerðiz formaðr herskapar konungs, 
o.k lagðiz hann í hernað ok gerðiz brátt víðfrægr ok 
sigrsæll. Hann herjar nú á jarla þá, er undir hgfðu 
lagt ríki Haraldz konungs; varð með þeim h^rð 30 
orrosta. Heiðrekr vá með Tyrfmgi, ok stóz ekki 
B 227 við honum nú sem fyrr, því at þat beit svá stál 



2 ) fí's korles gengives her ved ss. 2 ) Forst skr. samna> 
men f skr. over m. 3 ) Af overskriften i H kan knn lœses 
det forste ord: Heiðrekr. 



HEIÐREKS SAGA 41 






eN \xid þzii suerdí stod ecki, huorki hialmr ne 1 ) 
bryma, ok drap hann þa alla, er honum uoru næstz'r, 
ok þa hlíop hann fram ör fylkingu ok hío ti/ beggía 
hanáa, ok suo for hann | langt i herÍN, at hann d/ap 67 v 
5 bada íarla, ok siþa/? flydí sumt líd, en mestr hlzzfi 2 ) 
uar drepÍN. Heiánekr for þa yfir rikit ok skattadi 
allt lanáít unþz'r Haralld konung, sem fyr hafdi 
uerit; ferr he'un uid suo buít meá ogryNÍ fíar ok 
mikÍN sígr. Haralldr konungr lætr þa ganga i mot 

10 honum med mikilli sænid ok bydr honum meá ser 
at uera ok ha/a sao mikz/ rzTcí, sem hann beidizt 
sialfr. iþa bad Heiárekr dottur H&ralldz konungs, 
er Helga het, ok hon uar honzim gipt. Tok þa Heid- 
nekr ti/ forrada halft rz/cí Hara//a*z konungs. Heid- 

15 Bekr gat son uio* konu sinni, sa het Angantyr. Har- 
alldr konungr gat son i elli sínhí, ok er sa ecki 
nefndr. 

6. 3 ) I þaN/z ti/rza ko/n hallæri mikit éá Reidgota 
land, suo at ti/ lazzd a/dnar þottí horfa. þa uortz 

20 geruz'r hlzz/ir af uisenda monnum ok felldr blot 

sem klæði, ok um síðir drap hann jarlana báða, en 
alt þeira fólk flýði; ok fór hann síðan yfir ríkit ok 
lagði undir Harald konnng ok tók þar gísla til, ok 
fór hann síðan heim, ok gekk sjálfr Haraldr kon- 

25 ungr móti honum með miklum veg, ok varð hann 
mjok frægr af þessu. Konungr gipti honum dóttur 
sína, er Helga hét, ok gaf honum hálft ríki, ok varði 
Heiðrekr landit fyrir báða þá, ok fór svá fram um 
hríð. Haraldr konungr átti son í elli sinni, en 

30 annan son átti Heiðrekr, sá hét Angantýr. Síðan 
kom hallæri mikit á Reiðgotaland, — þat heitir nú 
Jútland, — ok horfði til landzauðnar. Síðan var 
feldr blótspánn, ok gekk svá fréttin, at eigi mundi 

2 ) n skr. over linjen; skriveren har forsi tœnkt paa 
eða. 2 ) Forkortelsesstregen gaar gennem h i stedet for 1. 
3 ) Som kap.overskr. har R h (det f&rste bogstav i hallæri) 
med rodt. 



42 HEIÐREKS SAGA 



B 326 spaN ti/, eN szzo geck frett, 1 ) at alldri mzz/zdí ar 
ko/rza 2 ) fyr a Reidgota kz/zd, eN þeitn sueÍNÍ uœrí 
blotad, er æzstr uœri a laz/dínu. Haralldr konungr 
segir, at son HeidRefts uœri æstr. En HeidReAr segir, 
at son Haralldz konungs uœri æzstr. En or þessu 5 
mati engi leysa fyrr eN þa/zgad uœri farit, er allar 
orla/snz'r uorzz truar, ti/ Hwiundar konungs. Heiánekr 
er ín/z fyrsti madr ti/ þessar ferþar tekÍN o/c margzr 
adrzr agæt/r me/in. Sem Heiárekr kom a fu/zd fa/þzzr 
Sf'ns; þa uar honzzm þar uel fagnad; hann sagdí a/11 10 
eríndí sín fa/þar sinum ok beiþ/r do/zzs af homzm. 
En Hwíunár segir szzo, at HeidRe/Vs son uar agíæt- 
ast/xr éá þzzi la/zdi. HeidRe/cr seazr: „suo lizt mer, 
se/n þu dæmzr min/z son ti/ draps, eda huat dæmzr 
þu mer þa fzri sonar skada minzz?" |>a inœ/1/i 15 
Ha/fzzzzar ko/zz//zar: ,,þu s/calt beidaz, at ín/z íííj huerr 
macfr se a þÍNu ualldi sa er uia* blotid er staddr, 
ella mu/ztu son þÍN eigi lata ti/ blotz; mu/z þa eigi 
þzzrfa at ken/za þer rad siþa/?, huat þu ska\t at 
hafaz". 20 



fyrri koma ár á Reiðgotaland en þeim sveini væri 
blótat, er œztr væri. Heiðrekr segir son Haraldz 
konungs vera œztau, en konungr kallaði son Heið- 
reks vera œztan ; en ór því máli mátti engi leysa 
utan Hofundr, því at þar váru allar órlausnir trúar. 25 
Heiðrekr fór þá á fund foður síns, ok var honum 
þar vel fagnat; beiddi hann nú foður sinn dóms um 
H 360 þetta mál. Hofundr sagði hans son œztan vera í því 
landi. Heiðrekr mælti : „hvat dœmir þú þá mér fyrir 
minn skaða?" Hofundr segir: „þú skalt skilja þér í 30 
móti annan hvern mann í hirð Haraldz konungs; 
síðan þarf engi at kenna þér ráð at slíkum her ok 



!) Rettet, freckt R ved diltografl 2 ) Rettet, kom R. 



HEIÐREKS SAGA 43 



7. 1 ) Nú er Heidnekr ko/n heim i Reidgota land, 
þa uar þ/ngs quatt Heidnekr tekr suo ti/ ordz: 
„þa/ uar at kuædí Hwíundar konungs fa/þnr míns, 
at mÍN son se agæt[astr a þessu landi, oA: er hann 68 r 
5 ti/ blotz kosÍN, eN þar i mot uil ek eíga 2 ) forrad a 
hínurn íííí hueriom manni, er komÍN er ti/ -þi'ngs 
þessa, o/c uil ek, 3 ) þer lofít mer þetta". Nu uar suo 
gert; siþan heimtaz þcír i lid hans. Eptir þa/ let 
hana blasa saman lidínu ok setr upp merki, veit/r B 327 
10 nu atgongu Hara/Za'/ koauaoi, ok uerdr þar mikil 4 ) 
bardagí, ok fellr þar HaraZ/o'r konungr ok mart lid 
hans. HeidReAr legr nu vnd/r sik allt R/7ri þa/ er 
att hafdí Hara//ar kori//nar oA: gerdiz þar ko/i///iar 
yf/r. Heidre/cr q//ez nu gíallda f/ri son s/'/í/i þe/ta 

15 þínu skaplyndi". Síðan fór Heiörekr heim ok kvaddi 
þings ok sagði dóm fgður síns, at „hann dœmði son 
minn til blótz, en mér til hugganar dœmði hann 
mér annan hvern mann þann'er með Haraldi kon- 
ungi er, ok vil ek, at þér sverið mér þetta", ok svá 

20 gerðu þeir. þá báðu bœndr, at hann léti fram son 
sinn ok bœtti árferð þeira. Heiðrekr mælti þá við 
sína menn, síðan skilt var liðit ; þá beiðiz hann af 
nýju trúnaðareiða af sínum niQnnum, ok þeir gerðu B 228 
þat, at þeir 5 ) sóru honum at fylgja honum utan 

25 landz ok innan til þess, er hann vildi. Hann mælti 
þá: „svá líz mér sem 6 ) goldit muni vera Óðni fyrir 
einn svein, ef þar komr fyrir Haraldr konungr ok 
son hans ok herr hans allr". Hann bað nú setja 



J ) Soni kap.overskr. har R blolín med rodt. 2 ) Dette ord 
skr. over linjen. 3 ) Bugge indsætter her at i overensstem- 
melse med klassisk sprogbrug. 4 ) Gennem k gaar en over- 
flodig forkortelsesstreg. 5 ) at ]>eir, saal. rettet af N. M. 
Petersen; þeir at H. 6 ) Dette ord mgl. i H. ,,Ogsaa at 
vilde kunne passe her" {Bugge NS 228). 



44 HEIÐREKS SAGA 



lid allt, er drepít uar, ok gaf hann nu þenna ual 
Odní. KoNa hans uar suo reíd ept/r fall íoþur sins, 
at hon hengþí sik sialf i dísar sal. þat uar eítt 
sumar, at He'iónekr konungr for meá her sinn sudr 
i Hundland 1 ) ok bardiz uid konnng ]>ann, er Hu/nli 5 
het, ok feck sígr ok tok þar áoltur hans, er Sifka het, 
ok hafdí hei/n med ser. En at a/þro su/nri sendí 
hann hana hei/n, o& uar hon þa med barNÍ, ok uar 
sa sueÍN/í kalladr Hla/dr ok uar allra uanim frid- 
aztr synum, ok fostradi hann Hu/nli uodur fad/r 10 
hans. A eínu sun?rí for Heiánekr konungr med her 
sinn ti/ Saxlandz. En er Saxa konungr spi/r þa/, 
þa bydr hann homim ti/ ueízlu o/c bidr hann taA*a 
af laundun/ sinum slikt er hann uill, ok þa/ þígor 
Heidrekr konungr. þar sa hann áottur hans frida 15 
oA* fagra at alítí, ok þessar meyíar bidr HeidRekr, 
ok hon uar honum gípt; var þa a/kÍN ueízlaN, ok 

upp merki sitt ok veita Haraldi konungi atggngu 
ok drepa hann ok alt lið hans, kvez hann þetta 
fólk gefa Óðni fyrir son sinn ok lét rjóða stalla 20 
blóði konungs ok Hálfdanar sonarhans; kona hans 
fór sér í dísarsal. Var nú Heiðrekr til konungs 
tekinn yíir alt þat ríki. Hann tók sér til frillu 
dóttur Humla hertoga af Húnalandi, er Sifka hét. 
þeira son hét Hlgðr; hann óx upp með móðurfeðr 25- 
sínum. 

8. 2 ) Heiðrekr konungr fór í hernað ok kom við 
Saxland ; hann hafði mikinn her. Konungr afSax- 
landi sendi honum menn, ok gerðu þeir frið sín í 30 
millim, ok lét konungr bjóða Heiðreki til veizlu, 
ok þat þá hann. At þeiri veizlu bað Heiðrekr dóttur 



!) Rigtigere Húnaland som H og U har. 2 ) H har 
som overskrift: Af Heiðreki konungi. 



HEIÐREKS SAGA 45 



siþan for han/z hei/n med kono sÍNa ok tok med henni 
ogryní fíar. Heidnekr konungr gerdiz nu hermadr 
mikill ok eykr 1 ) a marga uega míok sítt mki. Konna 
hans beidiz opt at fara ti/ fa/þnr szns, ok þa/ let 
z> hann eptzr henni, ok for mea 1 hen/zi Angantyr stiup- 
sonr hennar. Eitt suznar, er Heidrekr konungr uar i 
hernadi, þa keznr hann ti/ Saxlanaz i niki mags szn.s. 
Hann leggr skípunz sinum i leyní uog nockun ok 
gengr a land, ok eÍNn mtzar med honnm, ok konza 

10 unz nott a konungs bæin ok uenda at skeznmu þezri, 
er koNa hans uar uon at sofa i, ok urdu uard hallz 
me/zn ecki uarír uid quomo þezra. Hann gengr i B 328 
skenzmuna ok ser, at madr huilldi hía henni, ok 68 v 
hafdí har fagnrt éá haufdi. 2 ; Sa maofr, er med ko/z- 

15 ungi uar, seozr, at hann uar hefní samr u/n min/zí 
sakzr. Ha/zn suarar: „ezai mu/z ek þa/ gera nu*\ 
Konungr tok sueínÍN 3 ) Angan/z/, er la i aNnarí sæng, 
ok hann skar lep mikÍN ör harí þess mannz, er 
huilldi i fadmi kono hans, ok hafdí huortzzeggía med 

20 ser, harlepÍN ok sueínÍN/z, geck siþan ti/ skipa sinna. 



konungs ok fekk hennar meö miklu fé ok ríki, ok 
við þat fór Heiðrekr heim í ríki sitt. Hón beiddiz 
opt at finna foður sinn ; hann lét þat eptir henni, 
ok fór með henni Angantýr stjúpson hennar. Ok 

25 eitt sinn, er Heiðrekr kom ór hernaði, lá hann við 
Saxland í einu leyni; hann gekk um nótt á land 
upp ok kom 4 ) hann í þá skemmu, er drótning hans 
svaf í; einn maðr gekk með honum; varðmenn allir 
sváfu. Hann sá fagran mann í sæing hjá konu 

30 sinni; hann tók son sinn Angantý ok hafði með 
sér; hann skar ór lepp 5 ) ór hári þess mannzokfór b 229 



x ) Gennem k gaar en overflodig forkortelsesstreg, eykur 
Bugge. 2 ) Forst skr. hafdi med af sammenslyngct, men 
u er skr. til over linjen. 3 ) Rettet, sueÍN /?. 4 ) Rettet, 
komv H. 5 ) Rettet efter R- legg H. 



46 HEIÐREKS SAGA 



U/n morgunÍN leggr konungr i lægít, ok ge/igr i motí 
honum allt folkz7, ok uar þar ueizla buín. HeidRe/Vr 
lætr þa þzTigs quedía, ok þa uoru honum sogd mikil 
tíþz7zdi, at Angantyr 1 ) son hans uar bradda'dr orþz/z/i. 
Weidrekr konungr mœ/I/i: ,,syni mer likz7!" Drottn- r> 
íng 2 ) segir • þa/ a/ka mundu harm hans; honum uar 
þo þa/igad fylgt. þar uar dukr uafþr saman ok 
hundr inaN i. Heidrekr konungr mœlUi: „illa hef/r 
son mÍN nu skípaz, ef hann er orþi/i/i at hundí". 
Siþa/i let konungr leida sueíníN/i a þíngít ok sagdí, 10 
at ha/i/i hefdi neynt mikil suik at drottnz/iaa, ok 
tíadí allaN atburd ; bidr þa/igat stefN/ia a/Hu/n monn- 
um, er sækía mættí þz/zgít, o/V er míok uar alþyda 
ko/nÍN, þa mœllti konungr: ,,eígí er eN gull karín 
ko/TiÍN u . þa uar eN leítad, ok faNz maa'r i steikara 15 
hzzsi ok band unz ha/fud. Marger undroduz, hzzi 
hann skylldí ti/ þz7zgs þræll ein/i uondr. En er hann 
kom ti/ þzTigs, þa mœ/l/i Heidrekr konungr; „her 
megu þer nu þa/iN sía, er konungs áoitir uill eíga 



H 361 síðan til skips. Um morguninn lagði hann í kon- 20 
ungs lægi, ok gekk þá alt fólk móti honum, ok var 
honum þá búin veizla. Lítlu síðarr lét hann þing 
stefna ok spurði, hvat menn vissi til sonar hans. 
Drótning sagði, at hann varð bráðdauðr. Hann bað 
fylgja sér til leiðis hans. Drótning sagði, at þat 25 
mundi auka harma hans. Hann kvez ekki þat hirða. 
Var þá til leitat, ok var þar hundr sveipaðr í dúki. 
Heiðrekr kvað eigi son sinn vel hafa skipaz; lét 
hann nú leiða fram sveininn á þingit ok segir þá 
allan atburð um framferð drótningar. Lét konungr 30 
þá leiða fram þann mann, er í hvílunni hafði verit, 
ok var þat þræll einn. Heiðrekr sagði þar skilit við 
drótningu ok fór heim síðan í ríki sitt. 



l ) nd) z R rettet fra t. 2 ) Skr. D°ttíng. 



HEIÐREKS SAGA 47 



heldr eN mik". Hann tok nu leppÍN ok bar uid 
harit, ok atti þat saman' at fara. „En þu, koizmiar", 
segir HeidReAr, „hefzr oss gott geri iafnan, ok skal 
af þui RiTri þítt standa i f/idi firi oss, eN áotiur þÍNa 
5 uil ek ezoi leÍNgr eiga". HeidRe/cr for nu hei/n i 
niki sít ok son hans. A eÍNu suinri seNdzr Heidrekr B 329 
konungr menn i Garda ri'Aí Ipess eríndes at bíoda 
syNi Garda konungs heiin [til] 1 ) fosturs ok uill nu 
reyNa at briotta a/11 heilrædi fa/dur sii?5. Sendi meui? 
10 kou?a a fund Garda 2 ) koimiios ok segia hoiiam eryndit 
ok uÍNattu mal. Garda koniinar qaad Ipess angua 
uon, at haiin feng|i þezu? mauiii i henár son siin?, 69 r 
er kendr er morgui?? illun? hlu/zim. þa mœlUi drotti?- 
ing: „mæl þu eigi suo, he/ra, heyrt haíi þer, hue 



15 Eitt sumar, er HeiÖrekr var í hernaoi, kom hann 
í Húnaland ok herjaði þar; Humli mágr hans'flýði 
undan ; tók Heiðrekr þar herfang mikit ok dóttur 
haiís, er Sifka hét, ok fór hann síðan aptr í ríki 
sitt, ok var þeira son Hl^ðr, sem fyrr var ritat, ok 

20 lítlu síðarr sendi hann hana heim. Hann lók enn 
af Finnlandi at herfangi konu þá, er ennhétSifka; 
lión "var allra þeira kvenna fríðust, er ínenn h^fðu 
sét. 

Eitt sumar sendi hann menn austr í Hólmgarða 

25 at bjóða Hrollaugi konungi barnfóstr, er þá var 
ríkastr konungr, því at Heiðrekr konungr vildi gll 
ráð f^ður síns á bak brjóta. Sendimenn koma til 
Hólmgarðz ok segja konungi sín orendi ; konungr 
átti son ungan, er 3 ) Herlaugr hét. Konungr svarar : 

30 „hver ván man þess, at ek senda honura son minn 
til fóstrs, þar sem hann sveik Harald konung mág 
sinn ok aðra frændr sína okvini?" Drótning mælti: 



x ) Mgl. R. 2 ) a skr. over linjen. 3 ) ungan er retlet, 
vngar H. 



48 HEIÐREKS SAGA 



mikill madr hann er ok sígrsæll, ok er meíre uízka 1 ) 
át taksL uel hans soma, ella stendr eigi þítt niki i 
fridí". Konungr mœíit'i: „þu munt miki/ a þessu 
uinna". Nu er sueÍNÍN seldr i henár sendí monnnm, 
ok iara þeir hei/n. Heiánekr konungr tekr 2 ) uel uid 5 
sueimnum ok ueiíir honum goda up/> fæzlu oJc ann 
miki/. Sífka Hu/nla dottir uar þa i annat sín meé 
konungi, eN honum uar þaf raþi/, at hann skylldi 
a/ngan hliit henni segía þann er leyna skylldi. Eítt 
sumar sendir Garda konungr HeidRe/ci ord, at hann 3 ) 10 
kæ/ní a/str þangad at þígGÍa ueízlu ok uínattu bod 4 ) 
at honum. HeidRe/cr bystz nu med miklo fíolmenni 
ok konungs 5 )son med ho/ziim ok Sifka. rieidnekr kom 
nu a/str i Garda RÍA'i ok tok þar agæta ueízlu. Eín 
dag þessarar ueizlu foru kon«/?gar a skog ok mart ir> 

„afsvariö þessu ekki svá skjótt, því at víss er þér 
ófriðr, ef þú þiggr eigi þetta boð; vænti ek, at þér 
B 230 fari sem flestum oðrum, at þungr verði hansófriðr; 
hefir hann ok sverð þat, er ekki stenz við, ok sá 
hefir jamnan sigr er berr a . Tók konungr þat til 20 
ráðs, at senda son sinn til Heiðreks, ok tók Heið- 
rekr vel við honum ok fœddi hann upp ok unni 
mikit. þat hafði faðir hans enn ráðit honum at 
segja eigi frillu sinni leynda hluti sína. 

25 

9. 6 ) Sumar hvert fór Heiðrekr konungr í hernað; 
jamnan fór hann í austrveg ok átti friðland með 
Hrollaugi konungi. Einn tíma bauð Hrollaugr hon- 
um til veizlu. Heiðrekr réz um við vini sína, hvárt 
hann skyldi þiggja boð konungs. Flestir lottu ok 30 
báðu hann minnaz heilræða fgður síns. Hann svar- 



x ) Rettet, uízk R. 2 ) Gennem k gaar en forkoiteises- 
streg, tekur Bugge. 3 ) Skr. to gange ved linjeskifte. 4 ) bo 
i hdskr. rettet fra m, skriveren har lœnkt paa mál. 
5 ) Reltet, hans R. 6 ) H har som overskrift Tekinn Heið- 
rekr konungr. 



HEIÐREKS SAGA 49 



lid meá þe/m at beita hundum ok ha/kum; eN/i er 1 ) 
þe/r ha/fdu la/sum slegít hundonum, fara ser huerer 
a skogÍN; þa urdu þe/r íí saman fostrar. J>a mœlUi 
Heiánekr uid konungs son : „hlyd þu bodí minu, 
5 fostri; her er bær skamt i fra, farþu þangad ok fel 
þik ok þigg ti/ hring þe/ma; uertu þa hei/r? buÍN, er 
ek læt sækia þík". SueínÍN/z qzzez ofus þessarar 
ferþar, eN gerdi þo, sem konungr beiddi. Heidre/cr 
kom hei/n um qzzelldít o/c uar okatr ok sat skamma 

10 stund 1110* dryckíu. En er hann kom i sæng, mœllti b 330 
Sifka : ,,h//i eruþer okater, herra? huat er ydr? eru þer 
siuker? segít mer!" Konungr segir: ,,vandí er mer 
at segia þetta, 2 ) þai at þar liggr uid lif mitt, ef eigi 
er leynt u . Hon quez leyna mundu ok geriz blid uid 

15 hann ok for ept/r astsamliga. J>a segir hann henni: 
„vid konungs son uorzzm stadír íí hia eik eÍN//i; þa 



ar: „gll hans ráö skal ek rjúfa" ok sendi þau orð 
konungi, at hann mundi sœkja veizluna. Heiðrekr 
skipti liði sínu í þrjá staði; einn lét hann gæta 

20 skipa, annarr fór með honum, þriðja bað hann 
ganga á land ok leynaz í skógi hjá bœnum, þar H 362 
sem veizlan skyldi vera, ok halda njósn til, ef hon- 
um yrði liðs þ$rf. Heiðrekr kom til veizlunnar, ok 
annan dag, er konungar váru komnir í sæti, þá 

25 spurði Heiðrekr, hvar vera mundi konungsson fóstri 
hans. Leitat var hans ok fanz hann eigi. Heiðrekr 
var mj^k ókátr ok gekk snemma at sofa, en er 
Sifka kom þar, spurði hón, hví hann var ókátr. 
Hann svarar: „vant er um þat at tala, því at þar 

30 liggr við líf mitt, ef upp komr". Hón kvez leyna 
mundu, „ok ger fyrir ást okkra ok seg mér". Hann 
segir: „ek reið í gær á skóg at skemta mér, ok sá 
ek einn villigglt ok lagða ek hann með spjóti, en 

x ) Skr. i marg. med indvisningstegn. 2 ) Skr. þtta. 



50 HEIÐREKS SAGA 



beíddizt fostri mÍN eplis, er ofarlíga uar a trenu; 
siþa/z bra ek Tyrfingi ok hío ek ofan eplít, ok uar 
þa/ fyr gíort, eN ek gæta 1 ) ti/, huat éá la, at mannz 
69 v baNÍ | skylldí uerda, ef brugdit uœri, eN uid íí ti/. 
Siþan drap ek sueÍNz/?/?". U/rz dagzn/7 eptzr uid dryckíu r> 
spz/r drottning Garda konungs Sifku, hai HeidReAr 
uœri suo okatr. Hon segir: ,,ærít er ti/, hann hefzr 
drepit son konungs ok þÍN;" segzr siþarz allaN atbzzrd. 
Drottning segir: „þa/ eru mikíll tiþz/zdí, ok latu w 
eigi upp ko/rzaz." Geck þa drottnzno i bz/rtt þegar 10 
or ha/HÍNÍ med harmí miklum. Konungr fínr þe/ta 
ok kallar Sifku ti/ sín ok mœllti: „hzzat Rædduz þít 
árottning uid, er henni feck suo mikils?" „Herra! a 
segir hon, „mikz/ er ti/ gert, HeidReAT hefz'r drepít 

þat beit ekki, ok brast sundr skaptit. Ek hljóp þá ir> 
af hestinum ok brá ek Tyríingi; hann beit, sem 
vant var, ok drap ek goltinn. En er ek 2 ) sá um 
B 231 mik, þá var engi maðr nær mér utan konungsson, 
en sú náttúra fylgir 3 ) Tyrfingi, at hann skal slíðra 
ineö vQrmu mannzblóði, ok drap ek þá sveininn. 20 
Nú er þetta minn bani, ef Hrollaugr konungr spyrr, 
því at vér hofum hér lítinn her". — En um morg- 
uninn, er Sif ka kom til drótningar, spurði drótning, 
hví 4 ) Heiðrekr var ókátr. Hón kvez eigi þora at 
segja. Drótning talði henni hughvarf, svá at hón 25 
sagði drótningu alt þat, er Heiðrekr hafði henni 
sagt. Hón svarar: „mikil tíðendi! a ok gekk brott 
með harmi miklum ok sagði konungi, „en þó hefir 
Heiðrekr eigi gert þetta eptir vilja sínum". Konungr 
mælti: „nú gáfuz mér ráð þín sem ek hugsaða"; 30 
gengr konungr nú út ór hollinni ok biðr nú sína 

i) Saal. = gætta. 2 ) ek mgl. H. 3 ) Rettet af Bugge, 
fylgði H. 4 ) H //". her var; man kan ogsaa ut. det sidste 
var (altsaa: „Hví var Heiðrekr ókátr?"). 



HEIÐREKS SAGA 51 



son yckaN, ok meírí uon, at eptir uilia hans ferí, 
ok er hann da/da uerdr.'' Garda konungr bidr ta/ca 
HeidRc/v o/c fíotra; ,,ok er nu orþi/ eptir þni, er ek 
gat ti/". En HeidreAr konunar uar þar orþiaii sno 

5 uÍNsæll, at þetta uilldi eingi gera. þa stodu upp íj 
me/in i ha/HÍNÍ ok kuodu eiai skylldu þar uia" nema, 
ok logdu þeir fíotr a hann. En þa me/i/i hafdí Heid- 
mekr leyst fra da/da bada. þa sendí Heiánekr menn 
leynílíga eptir konungs syni. En Garda konungr lætr 

10 þa blasa saman folkí si/iu ok segir þeiin, at [hann] 1 ) uill 
lata HeidreA" festa a galga, ok i þni kemr konungs son 
hlapandi at fa/þur sinum ok bidr hann eigi þa/ B 331 
niþings uerk firi ætlaz at drepa ín/i agætazta ma/in 
ok sinn fostr fadur. 



15 menn vápnaz. Heiörekr þóttiz vita, hvat Sifka haföi 
sagt ok segir monnum sínum, at þeir herklæddiz 
leynilega „ok gangiö svá út í riðlum ok vitiö, hvat 
tíös er". Lítlu síöarr kom Hrollaugr konungr inn 
ok baö Heiðrek ganga með sér á einmæli, ok er 

20 þeir kómu í einn grasgarð, þá hlupu þar menn at 
Heiðreki ok gripu hann ok settu fjotur á fœtr ok 
bundu hann sterklega. Tveir menn váru þeir, er 
fastast bundu hann, ok kendi hann þá, at þat váru 
þeir menn, er hann hafði leystundan bana. Konungr 

25 bað flytja hann til skógar ok hengja hann. þeir 
váru tvau hundruð manna, en er þeir kómu í skóg- 
inn, þá hlupu eplir þeim menn Heiðreks konungs 
með vápnum hans ok merki ok lúðri ok blésu þegar, 
er þeir kómu eptir þeim. þat heyrðu þeira kump- 

30 ánar, er á skóginum leynduz; þá sóttu þeir móti 
þeim, en er þetta sá landzmenn, þá flýðu þeir allir, 
er lífit þágu, en flestir váru drepnir. Tóku Gotar 
þar konung sinn ok leystu. Síðan fór Heiðrekr til 

!) MglR. 



52 HEIÐREKS SAGA 



8. 1 ) Heiárekr er nu leystr ok nu byst hann þegar 
ti/ heim ferdar. þa mœllti drottning: „herra, lat ezoi 
Heidae/c suo i brott fara, at þít set usattzr; eigi 
gegNir 2 ) mki þÍNu þa/; bíod honum helldr gull eda 
silfr u . Konungr gerer suo, lætr bera fe mikit ti/ 5 
Heidreks konungs ok quez uilia gefa honum ok eiga 
eN uio' hann uíngaN. Heidrekr segir: „eckí skorter 
mik fe". Garda konungr segir drottningu; hon mœliti : 
„bíod honum þa mki ok eigur storar ok fiolmenni". 
Konungr gerír suo. Heidrekr konungr segir: „ærnar 10 
æí ek eigur ok fiolme/iui". Garda konungr segir eNu 
drottn/ugu; hon mœilti: „biod honum þa/ þa, sem 
hann muN þíggía, eN þa/ 3 ) er do//zr þi-N". Konungr 






B 232 skipa ok hafði með sér konungsson, því at hann 15 
H 363 lét hann vera hjá þeim m^nnum, er í skóginum 
leynduz. Hrollaugr konungr samnar nú herokvarð 
mjgk fJQlmennr, en Heiðrekr herjaði í hans ríki. 
hvar sem hann fór. Hrollaugr konungr mælti þá 
til drótningar: ,,illa hafa mér þín ráð gefiz; ek heíi 
spurt, at son okkarr er með Heiðreki, ok svá sem 20 
hann er nú reittr, þá man honum með illvirki sín 
lítit þykkja fyrir at drepa hann, þar sem hann drap 
bróður sinn saklausan". Drótning mælti : „helzti 4 ) 
h<?fu vér verit auðtrygg; sáttu þegar vinsæld hans, 
er engi vildi fj(?tra hann nema tveir illir menn, en 25 
son okkarr er vel haldinn; hefir þetta verit prettr 
hans ok tilraun, en þér vilduð illa launa honum 
barnfóstr; ger nú menn til hans ok bjóð honum sætt 
ok slíkt af ríki þínu, sem ykkr semr, ok bjóð hon- 
um dóttur þína með ríki, ef vit nám syni okkrum, 30 
heldr en þit skiliz ósáttir; en þó at hann eigi ríki 

l ) R har et par rode bogstaver som ovcrskrifl over kap., 
sikkert som Scharovolskij lœser: Heidrekr e (Jvf. def&rste 
ord i kap.). 2 ) Rettet i R fra gengr. 3 ) Skr. overiinjen. 
4 ) Skr. hallzti H. 



HEIÐREKS SAGA 53 



segir: „þa/ hugda ek, at mik munái eigi þa/ heNda, ! 
eN þo s/caltu 1 ) rada". J>a for Garda konungr \ æ, 70 r 
fund Heidreks konungs ok mœ/l/i: „helldr eN uid 
skiliu/r? osatt/r, vil ek, at þu faír áotiur mÍNar med 
5 suo miklu/íi soma, sem þu kyss sialfr". Heidrekr 
þíggr nu þetta blidlega, ok for nu áottir Garda kon- 
ungs heim meá honum. Nu er Heidrekr konungr 
heim komÍNn ok uill nu flytia Sifku i brot ok lætr 
ta/ca hest sinn eN bezta, ok uar þa/ sid um quelld. 

10 Nu koma þa/ at æ, eÍN/?i, þæ þyngíz honfiri honum, 
suo at hestrin sprack, eN konungr geck af fram. 
þa skylldí hann bera ha/?a yf/r ana; þa gerastz engí 
faung 2 ) sá adru, eN hann steyp/r he/?//i af a/xl ser 
ok brytr i sundr hryga he///?ar ok skilr sno uid 
haaa, at ha/?'a rekr dada epter aNÍ. Heiárekr kon- 

15 ungr lætr þa efna ti/ ueizlu mikillar ok gengr at 

mikit, þá á hann eigi konu jamfríða u . Konungr 
segir: „eigi hafða ek ætlat at bjóða hana n^kkurum 
manni, en af því at þú ert vitr, þá skaltu ráða.'' 

20 Váru nú sendir menn til Heiðreks konungs at leita 
um sættir, ok var komit á stefnulagi, ok sætluz þeir 
með því, at Heiðrekr fekk Hergerðar dóttur Hrol- 
laugs konungs, ok fylgði henni heiman Vindland, 3 ) er 
næst liggr Reiðgotalandi, ok skilðuz þeir sáttir. Fór 

25 Heiðrekr konungr heim í ríki sitt með konu sinni. 
Ok einn iíma er konungr reið bezta hesti sínum, 
er hann skyldi láta ílytja Sifku 4 ) heim, þat var síð 
um kveld, ok er konungr kom at á einni, þá sprakk 
hestr hans, ok lítlu síðarr kom hón millim herða 

30 honum; hann kastaði henni þá ofan ok braut í B 233 
henni fótlegginn. Síðan settiz Heiðrekr konungr at 
ríki sínu ok gerðiz spekingr mikill. 

x ) Skr. s/ral tu /' to ord. 2 ) Skr. faug. 3 ) Meget ulyde- 
ligt. 4 ) Reltet, Sifka //. 



54 HEIÐREKS SAGA 



11332 eíga áottur Garda konungs. Dottzr þezra het Heriior, 
lio/i uar skíalld mær ok fæddíz upp i EÍNglandí 
med Frodmari ialli. Heidrekr konungr setz nu um 
kyrt ok geriz hofþingi mikill ok spekz'ngr 1 ) at uíti. 
Heidrekr konungr let ala göllt mikÍN, hann uar sno 5 
mikil se/n a/lldungar þezr er stærstzr uorn ok suo 
fagr, at huert har þorti ðr gullí uera. KonungrÍN 
legr lia/nd sina a ha/fud gelltínu/n eN adra a burst 
ok suerr þess, at alldri hefzr möcír szzo m'ikit af gert 
uid hann, at eigi skuli ha/?/z ha/a rettaN do/n spek- 10 
z//ga hans, eNn þezr xíí s/colo gíæta galltari/?s, eda ella 
ska\ hann bera upp gator þær, er hann g§tí eigi 
Raþ/Y. Heidrekr konungr ge/iz oA- nu ín uÍNsælasti. 
9. 2 ) Madr het Gestu/nblíndi RÍkr ok mikill uuínr 
HeidRe/cs konungs. Konungr sendí ho/uzm ord, at 15 
hann kæ/ni a fu/zd hans at sættaz aiof hann, ef hann 

10. 3 ) Dóttir þeira hét HervQr; hón fœddiz upp 
með þeim manni, er Ormarr hét; hón var allra 
meyja vænst ok mikil ok sterk sem karlar; hón 
vanði sik með vápn ok boga. 20 

Gestumblindi hét einn ríkr maðr í Reiðgotalandi; 
hann var í óblíðu Heiðreks konungs. í konungs 
hirð váru þeir sjau menn, er dœma skyldu oll mál 
manna þar í landi. Heiðrekr konungr blótaðiFrey; 
H364 þann golt, er mestan fekk, skyldi hann gefa Frey; 25 
kolluðu þeir hann svá helgan, at yfir hans burst 
skyldi sverja um q11 stórmál ok skyldi þeim gelti 
blóta at sonarblóti; jólaaptan skyldi leiða sonar- 
goltinn í I19II fyrir konung ok lggðu menn þá hendr 
yfir burst 4 ) hans ok strengja heit. Heiðrekr kon- 30 

x ) Rettet i hskr. fra spakr. 2 ) Som kap. overskr. staar 
med r&dt Gbn med en tvœrslreg gennem b (0 : Gestum- 
blindi) el. snarere, som Scharovolskij /œser, Gbu =Gestum- 
blindi uuinr. 3 ) Kapiteloverskriften cr ulœselig. Det nye 
kapitel burde begynde med Gestumblindi í /. 21. 4 ) Skr. 
byrst. 



HEIÐREKS SAGA 55 



uill' hallda lífínu. Gestumblindi uar eckí spekingr 
mikill, ok fz/i þa sok, at hann ueít sik uaNfæraN ti/ 
at skipta ordu/n uid konnnaÍN, hann ueít ok, at 
þungt mu/í uera at hlíta do/ní spek/ngana, þuiat 
5 sakzr eru nogar, þa/ rad tekr Gestumblindi, at hann 
blotar 1 ) OdÍN ti/ fulltings síer ok bidr hann líta a 
sítt mal ok heítr honnm miklum gædu/n. Eítt qnelld 
er þar drepít éá | dyr sila, 2 ) ok gengr Gestu/nblíndi 3 ) 70 v 
ti/ hurdar ok ser ma/?n komÍN; hann spz/r þa//n at 
10 nafnní, eN ha//n nefndiz Gestumblindí ok mœllti, at 
þe/r skylldu klædu/n skípta, ok suo gera þezr. Bondi 
ferr nu i brott ok felr sik, eN kon/andÍN ge/ígr inn, 

ungr strengði þess heil, at engi maðr skyldi svá 
mikit hafa af gort við hann, ef á vald hans kœmi, B *434 

15 at eigi skyldi kost eiga at hafa dóm spekinga hans; 
sá skyldi ok friðheilagr vera fyrir honum, ef hann 
bæri upp gátur þær, er konungr kynni eigi ór at 
leysa. En er menn freistuðu at bera upp gátur 
fyrir honum, þá varð engi sú upp borin, er hann 

20 réði eigi. Konungr sendi orð Gestumblinda, at hann 
kœmi til hans ok setti honum dag, ella sagðiz kon- 
ungr mundu láta koma til hans. Honum þótti hvárrgi 
góðr kostrinn, því at hann vissi sik vanfœran at 
skipta orðum við konung; honum þótti ok sín ván 

25 eigi góð, ef hann yrði at hafa dóm spekinganna, 
því at sakir váru nógar; veit hann ok, ef konungs 
menn koma til hans, at þat kostar líf hans. Síðan 
blótaði hann Óðin ok bað hann fulltings ok hét 
honum stórum gJQfum. Eitt kveld kom gestr til 

30 Gestumblinda; hann nefndiz Gestumblindi; þeir váru 
svá líkir, at hvárgan kendi fyrir annan. þeir skiptu 
klæðum, ok fór bóndi at hirða sik, en allir hugðu 



i) Rettel, boltar R. 2 ) Saal. = silla, síöla. 3 ) g skr. 
ovcr linjen. 



56 HEIÐREKS SAGA 



ok þickíaz allir þar keNa Gestumblinda, ok lidr af 
notÍN. Um áaginn eptz'r gerir sia Gestumblindi for 
sina a fu/id konungs, ok hann kuaddi uel konzz/igÍN. 
Konungr þagdí. „Herra", seaz'r hann, „þui kom ek 
B 333 hínngad. at ek uil uid ydr sættaz". þa suarar kon- 5 
ungr: „uilltu þolla do/rz speki/zga mÍNa?" rlann 
segir: „er ecki fleiri undaN la/snzr?" Konungr mœllti: 
„uera s/colo íleíri, ef þu þickizt ti/ fær at bera upp 
gatur". Geslumblindi segir: „litt mun ek ti/ þess f^r, 
enda mu/j hardr æt annat bord þíckía". „Uilltu", 10 
segir konungr, „helldr þola dom spekz'nga mÍNa?" 
,,J>a/ kys ek", seazr hann, „at bera fyr upp gaturnar". 
,,J>a/ er rett ok uel fallít'% seazr konungr. þa mœllti 
Gestumblindi: 

þar vera bónda, er gestrinn var. þessi maðr ferr 15 
á konungs fund ok heilsar honum. Konungr sá við 
honum ok þagði. Gestumblindi mælti: „því em ek 
hér kominn, herra, at ek vil sættaz við yðr". Kon- 
ungr spurði: „viltu hafa dóm spekinga?" Gestum- 
blindi mælti: „eru engar fleiri undanlausnir?" Kon- 20 
ungr segir: „bera máttu upp gátur; skaltu lauss, ef 
ek sé eigi". Gestumblindi svarar: „lítt em 1 ) ek þar 

B 235 til fœrr, en harðr er á annat borð". Konungr mælti: 
„viltu heldr dóminn?" „Nei", segir hann, „heldr 
vil ek bera gáturnar upp". Konungr mælti : „þat 25 
er ok rétt, en mikit liggr á; sigrar þú mik, þá 
skaltu eiga dóttur mína, ok á þér eigi þessa at 
varna; en ólíkr ertu til mikillar speki ; en aldri 
varð þat enn, at ek sá eigi gátur þær, er fyrir mik 

H 365 váru upp bornar". Var síðan stóll settr undir Gest- 30 
umblinda, ok hugðu menn gótt til at heyra þar 
vitrleg orð. J)á mælti Gestumblindi: 



!) Reltet, ef //. 



HEIÐREKS SAGA 57 



31 41. „Hafa uilldag 1 (1) 

þa/ i gíær hafda, 
uíttu, huat þa/ uar: 
lyda lemill, 
5 orda tefill 

ok^ orda upp heíill. 
Heídnekr konungr, 
hygþu at gatu!" 
Konungr segir: „god er gata 1 ) þÍN, Gestumblindi, 
10 getid erþessar; færi honum mungat; þa/lemr margra 
uít, ok margír eru þa margmalgari, er munga/ íerr 
ja, eN sumu/r? uefzt tungaN, suo at ecki uerdr at 
ordi". 

þa mœllii Gestumblindi: 
15 32 42. „HeimaN ek [for], 2 ) 2 (2) 

heimaN ek fa/r gerda, 



ll. 3 ) 

41 31. „Hafa ek þat vilda, 1 (1) 

er ek hafða í gær, 
20 konungr, gettu hvat þat var: 

lýða lemill 
ok orða tefill 
ok orða upphefill. 
Heiðrekr konungr 
25 hyggðu at gátu!" 

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar. 
Fái honum mungát, þat lemr margra manná vit; b 236 
sumir verða margmæltir þar af, en sumum vefz 
tungubragð u . 
30 Gestumblindi mælti: 

42 32. „Heiman ek fór, 2 (2) 

heiman ek for gerðak, 



3 ) Rettet, gu/ta R. 2 ) Indsat efter H, mgl. R. 3 ) H har 
som overskr. Heiðreks gátur. 



58 HEIÐREKS SAGA 



sa ek a ueg uega; 
uar þe/m vegr undzr 
ok uegr yfzr 
ok uegr æ. alla uega. 1 ) 
B 334 Heidrekr konungr, 

hygþu at gatu 2 )!" 
„God er gata þÍN, Gestumblindi, getid er þessar; 
þar fortu yfzr ar bru, ok uar ar uegr under þer, eN 
fuglar flugu yfzr ha/fdi þer ok hia þer tueizn megÍN, 
ok uar þa/ þezra uegr". 
þa mœllli Gestumblindi: 

33 43. „Huat er þar dryckí, 3(3) 

er ek drack i giær, 3 ) 



sá ek á veg vega; 

vegr var undir 15 

ok vegr yfir 
ok vegr á alla vega. 
Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi; getit er þeirar; 20 
þar fórtu yfir brú, ok var árvegrinn undir henni, 
en fuglar flugu yfir hofði þér ok tveim megin þín ; 
þat var þeira vegr; þú 4 ) sátt lax í ánni, ok var þat 
hans vegr". 

Gestumblindi 5 ) mælti: 25 

43 33. „Hvat er þat drykkja, 6 ) 3 (3) 

B 237 er ek drakk í gær, 



^) Rettet i R fra uegr. 2 ) Rettet, gaíum R. 3 ) i skr. 
over linjen. 4 ) Med dette ord slutter sagaen nu i H, 
den flg. tekst tages fra papirafskrifterne 597 og 281, 
med benyttelse af 203; i det sidstnœvnte hskr. er hoved- 
teksten efter R, men de f&rste gaader er dog slœrkt paa 
virkede af H. 5 ) Denne form, som ulvivtsomt har staaet 
i H, gennemfores i dct ftg. ; 597 og 281 har Gestur el. 
Gestur blindi. 6 ) drykkju 203. 



HEIÐREKS SAGA 59 



uar þa/ ei uín ne uatn, 
ne en/í helldr mungat 
ne matar ecki, 

ok geck ek þosta lass þadan? 1 ) 
5 Heidrekr konungr 

hygþu at ga/u!" 
„God er ga/a þÍN Gestumblindí, getid er pessar: 
þar lagdiz þu i forsælu, er daugg uar falÍN 2 ) a grasi, 
ok kíæjlldír suo uarer þÍNar ok stæduaþ/r súo' þosta 71 r 
10 þÍN U . 

þa mœ/l/i Gestumblindi: 

34 44. „Huerr er sa ín/í huelli, 4 (4) 

er geagr hardar gattur, 



varat þat 3 ) vín né vatn, 
15 rnjoðr né mungát 

né matar ekki, 

þó gekk ek þorstalauss þaðan? 
Heiörekr konungr, 
hyggðu at gátu!" 
20 „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þar lagðiz þú í forsœlu ok kœldir varrar þínar á 
dogg. En ef þú ert sá Gestumblindi, sem 4 ) ek ætl- 
aða, þá ertu vitrari en ek hugða, því at ek heíi 
spurt orð þín óvitrleg, en geraz nú á leið spakleg 5 ) <k . 
'2f> Gestumblindi mælti 6 ): „þat er ván at mik þrjóti 
brátt, en þó vilda ek enn, at þér hlýðið. 

44 34. Hverr er sá hinn hvelli, 4 (4) B 238 

er gengr harðar gotur, 



i) Rettel, þadad R. 2 ) Saal. = fallin. 3 ) Saal. 203, 
var I>at ekki 597, 281. 4 ) er 203. 5 ) ek heíi — spakleg 
lyder i 203: ekki hcfr ck spurt orð þín vitrlig, en 
gerðir enga leið spakligar. 6 ) Saal. 281 og 203, 597 
har segir Gcstr efter brátt (/. 26). 



60 HEIÐREKS SAGA 



ok hef/r hann fyru/r? um far/7; 
míok fast kyss/r 1 ) 
sa er hefír munna tuo 
ok sl gulli eÍNu ge/?gr? 
Heidrekr konungr, 5 

hygþu at gatul" 
,,God er gata þ//? Gestumblindi, getid er þessar ; ])at 
B 335 er hamar sa, er hafdr er at gullsmíd; hann qzzedr 
hatt uic/, er ha/?/? ke/nr a hardaN stedía, ok ])at er 
ha/is gata u . io 

þa mœllti Gestumblindi: 

39 45. „Huat er þa/ undra, 5 (9) 

er ek uttí sa 
firi Dellings dyru//?; 
okuikuzr íí 15 

ok hefir hann þær fyrr of farit; 
mjpk fast kyssir 
ok hefir munna tvá, 
sá er á gullheinu 2 ) gengr? 
[Heiðrekr konungr, 20 

hyggðu at gátu!] 3 ) 
Heiðrekr konungr svarar: „Igóð er gáta þín, Gest- 
umblindi, getit er þeirar] 3 ); þat er 4 ) gullsmiðshamarr, 
sem 5 ) gull 6 ) er með slegit u . 

Gestumblindi mælti: 25 

55 35. „Hverr er sá hinn mikli, 5 (15) 

er ferr mold yfir, 
svelgr hann v^tn 7 ) ok veisur, 8 ) 
glygg hann óaz 



!) R'skortes gengives herved ss. 2 )Saal.597, gullheine 
281; R har gulli einu og ligeledes 203, mcn denne lœse- 
maade kan der stamme fra R. 3 ) Disse ord udelades 
her i 597 og 281. 4 ) 597 og 281, men ikke 203, tf. her 
einn. 5 ) er 203. «) gullit 203. *) Saal. 281 (og R), 
vatn 597. 8 ) Deite ord er metrisk urigtigt, við R. 



HEIÐREKS SAGA 61 

anda lausir 
sara la/k sudu? 
Weidrekr konungr, 
hygþu at gatul" 
5 „God er gata þin Gestumblindi, getid er þessar; 
þa/ eru smidbelg/r, þeir ha/a a/ngan 1 ) uínd, ne/na 
þei/n se blasít, ok eru þeir da/dír se/n annat smiþí, 
ewi fi'ri þe/m ma likt smída suerd sem an/?at u . 
þa mœllti Gestumblindi: 
10 44 46. „Huat er þa/ undra, 6 (14) 

er ek u/ft* sa 
firi Dellings dgrum\ 



en guma eigi 

ok yrkir á sól til saka? B 239 

15 Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 2 ) 
þat er myrkvi; 3 ) fyrir honum sér eigi sæ, 4 ) en hann 
hverfr 5 ) þegar er vindr komr, ok megu menn ekki 
20 at honum gera; hann drepr skini sólar. En véla- 
samlega berr þú upp slíkar gátur ok vandmæli, 6 ) 
hverr sem þú ert". 
Gestumblindi mælti : 

63 36. „Hverr er sá hinn rtíikli, 6 (23) 

25 er m^rgu ræðr 

ok horfir 7 ) til heljar hálfr; 



l ) a i hdskr. rettet fra n. 2 ) Af denne staaende frase 
skrives i hdskrr. som regel kun de forste ord, den ud- 
fyldes her og i det flg. uden at dette bemœrkes. 3 ) Saal. 
281, mjsrkvi 203, myrkr 597. 4 ) Rettet af Bugge (NS 
239) paa grund af gaadens svelgr hann VQtn, sól hskrr. 
5 ) rýfr 203 (hvor sammenhœngen er forvanskef). 6 ) upp 
— vandmæli lyder i 203: slík vandmæli upp. ^) Saal. 
281 (og R), hverfr 597. 



62 HEIÐREKS SAGA 



fætur hefir uííí 

eNn fíogur ægu 

ok ber ofar kne en/z kuid? 

Heidrekr konungr, 

hygþu af ga/zz!" 5 

„J>a/ er ka/ngurouur". 1 ) 
þa mœllti Gestumblindi: 

38 47. „Huat er þa/ undra, 7 (8) 

er ek ui7i sa 

/z/'i Dellings dyrum; 10 

ha/fdí sinu uisar 

a heluega, 

eN/? fotum ti/ solar snyr? 

oldum 2 ) hann bergr 
b 240 en við jorð 3 ) sakaz, 15 

ef hann hefir sér vel traustan vin? 
H 366 Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu !" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat er akkeri með digrum ok sterkum streng; þat 20 
ræðr morgu skipi; 4 ) þat hrífr oðrum fleini í jorð, 
ok horíir sá til heljar; hann bergr morgum manni. 
En mjok undrumz 5 ) ek orðíimi þína ok vitrleik". 

Gestumblindi mælti: „ek em nú ok nálega 6 ) þrot- 
inn at gátum, en frekr er hverr til fjorsins. 25 

37. Hverr byggir há fjoll? 7 

hverr fellr í djúpa dali? 
B 241 hverr andalauss lifir? 

hverr æva þegir? 



x ) u( x ) skr. over linjen. 2 ) Rettet af Bugge, hQlðum 
hdskrr. (ogs. R). 3 ) Rettet efter R, hjgrð 597, 281, svgrð 
203. 4 ) |)at ræðr— skipi mgl. i 203. 5 ) undrunst 203, 
undrast 597, 281. 6 ) Saal. 203, nálegana 597, 281. 



HEIÐREKS SAGA 63 

Heidrekr konungr, B 336 

hygþu at gaiuV' 
„God er gata þin Gestumblindi, getid er þessar; 
þat er lauki ; ha/fuþ hans er fast i iðrdu, eN hann 
5 kuislar, 1 ) er hann uex upp u . 
þa mcellti Gestumblindi: 

40 48. ,,Huat er þa/ undra, 8 (16) 

er ek utti sa 
/iri Dellings dyrum; 
10 horní hardara, 

hrafni suartara, 
skilldi huitara, 
skaptí retara? 
Ueidrekr konungr, 
15 hygþu at oafu!" 



Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
hrafn byggir jafnan á hám fjollum, en dogg fellr 
20 jafnan í djúpa dali, íiskr lifir andalauss, en þjótandi 
fors þegir aldri". 

„Vandaz mun nú", segir Gestumblindi, „ok veitka 
ek nú, hvat fyrir verðr". 

47 38. „Hvat er þat undra, 8 (7) 

25 er ek úti sá • 

fyrir doglings durum; 
hofði sínu vísar 
heljar 2 ) til, 

en fólum til sólar snýr? 
30 Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; B 242 
þat er laukr; hofuð hans horfir í jorð, en bloðin 3 ) 
í lopt". 

^) r skr. over linjen. 2 ) Rettet, helju 597,281. 8 ) lauks 
bl^ðin 203. 



64 HEIÐREKS SAGA 



HeidReAr mœllti. „smækaz nu gaturnar, Gestam- 
blindi y huat þarf leingr yíir þessu at sítía? þa/ er 
hrafntÍNa, ok skeÍN æ, hana solar geisli". 
í>a mœllti Gestumblindi : 

47 49. „Baru bruder 9 (17) 5 

bleikhaddaþar 
ambattir tuær 
a/1 ti/ skemmu ; 
ei uar þa/ ha/ndu/n horfít 
ne hamrí 1 ) at klappat, 2 ) 10 

þo uar fzri eyíar uttan 
a/rþígr sa er gerdi. 
Heidrekr konungr, 
hygfiu af Gatu!" 

Gestumblindi mælti: 15 

45 39. „Hvat er þat 3 ) undra, 9 (5) 

er ek úti sá 
fyrir doglings durum, 
ókyrrir tveir 

andalausir 20 

sáralauk suðu? 4 ) 
Heiörekr konungr, 
hyggðu at gátu !" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
smiðbelgir 5 ) eru þat; þeir hafa vind en ongvan anda. u 25 
Gestumblindi mælti: 

40. „ílvat er þat undra, 10 

er ek úti sá 
fyrir doglings durum, 
hvítir fljúgendr 30 

hellu ljósta, 
B 243 en svartir í sand grafaz? 



x ) Rettet, hmrí R. 2 ) p( 2 ) skr. over linjen. 3 ) þat mgl. 
her i 597 og 281. *) Saal. 281, suður 597. 5) smiðju 
helgir 281. 



HEIÐREKS SAGA 65 



„God er gata þin Gestumblindi, getid er þessar; þar 
íarsi suaNbruþí'r 1 ) ti/ hreiþurs síns ok uerpa eggíum; 
skurm a eggí er e/oi ha/ndum gert ne hamri klapad, B 337 
eN suanr er fzri eyíar uttan a/rþígr sa er þær gatu 
5 egÍN uiaV' 

|>a mœllti Gestumblindi : 

48 50. „Hueriar eru þær rygíar 10 (18) 

a regÍN fialli, 
elr uia* kuan kona, 
10 þar ti/ er maug u/n getr, 

ok eigod þær uarder uera? 
Heidrekr konungr, 
hygfiu at gatul" 

Heiðrekr konungr, 
15 hyggÖu at gátu." 

„Góö er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
smækkaz 3 ) nú gáturnar, en þat er hagl ok regn, því 
at hagli lýstr 3 ) á stræti, en regnsdropar 4 ) sokkva 5 ) 
í sand ok sœkja í jgrð." 
20 Gestumblindi mælti : 

41. „[Hvat er þat undra, n 

er ek úti sá 

fyrir d^glings durum;] 6 ) 
svartan g^lt ek sá 
25 í sauri vaða, 

ok reis honum eigi 7 ) burst á baki? 
Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu! u 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
30 þat er tordýíill 8 ), ok er nú mart til tínt, er tordýílar 8 ) 
eru ríkra manna spurningar." 

Gestumblindi svarar : „frest 9 ) eru b^ls bezt,en margr B 244 

!) Rettet, -bra/þzr R. 2 ) smættaz 281. 3 ) Skr. lyster i 
597. 4 ) regndropar 281. 5 ) sokkvaz 281. 6 ) Gaadens for- 
ste halvdel nigl. i 597 og 281, men indsœttes efterdeom- 
kringstaaende gaader (jvf. NS 243). 7 ) Bugge retter til 
ok reisat hánum (NS 543). 8 ) Skr. torf-. 9 ) fyrst 597. 

5 



66 HEIÐREKS SAGA 



„God er gata pin Gestumblindi, getid er pessar; þat 
71 v eru huanz'r íí ok huanar 1 ) kalfr a m|illi 2 ) þez'ra." 
J)a mœllti Gestumblindi: 

54 51. „Fara ek sa 3 ) n (24) 

folldar molldbua, 5 

a sat nadr a naí; 

blindr reid blindum 

brimreiþar ti/, 

þa iðr uar andar uanr. 

Heidrekr konungr, 10 

hygþu at gatu\" 

maðr vill at meira leita ok séz því sumum yíir; sé 
ek nú ok, at allra útfœra verðr at leita. 

66 42. Hvat er þat undra, 12 (26) 

er ek úti sá 15 

fyrir doglings durum ; 

tíu hefir tungur, 

tuttugu augu, 

fjóra tigu fóta, 

ferr hart sú vættr? 20 

Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu !" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þar sáttu sú, ok váru í henni níu grísir." Lét þá 
konungr drepa súna, ok váru í henni níu grísir, 25 
sem 4 ) Gestumblindi hafði sagt. J>á mælti konungr: 
„eigi veit ek nú, nema vitrir eigi nú hlut 5 ) í, ok eigi 
veit ek, hvat manna þú ert." 

Gestumblindi svarar: „slíkr em ek, sem þú mátt 
sjáj ok vilda ek gjarna þiggja líf mitt ok vera lauss 30 
af þessum þrautum". Konungr svarar : „upp skaltu 6 ) 
bera gátur, þar til er þik þrýtr ella mik at ráða." 
Gestumblindi mælti: 

J ) Rettet, ha/n R (med forkortetsesstreg over a-et i det 
sammenslyngede bogstav). 2 ) Skr. me|illi; skriveren har 
f&rst tœnkt paa medal. 3 ) Rettet, sog R. 4 ) svá sem 
281. 5 ) nema vitrari eigi hlut 281. 6 ) nú tf. 281. 



HEIÐREKS SAGA 67 



„God er Gata pin Gestumblindi, getid er þessar; þar 
faNtu hest da/þan ea ísíaka ok a/rn da/þan a hestín- 
u/n, o/c rak þaf allt saman eptir anm." 
þa mœllti Gestumblindi: 
5 61 52. „Huerír eru þeir þegnar, 12 (31) 

er rida þingi at 
sattir allír 1 ) saman; 
lyda sína 

senda þeir la/nd yfir 
10 át byggía bolstadí? B 338 

Heidrekr konungr, 
hygpu at gatul" 



43. „Hvat er þat undra, 13 

er ek úti sá 
15 fyrir doglings durum ; 

ofarlega 2 ) ílýgr, B245 

armlod 3 ) gellr, 
harðar eru hillm 4 )? 
Heiðrekr konungr, 
20 hyggðu at gátu!" H 367 

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar ; 
9r er þat," segir konungr. 
Gestumblindi mælti: 

46 44. „Hvat er þat undra, 14 (6) 

25 er ek úti sá 

fyrir dgglings durum; 
fœtr hefir átla 
en fjogur augu 5 ), 
berr þat ofar kné en kvið? 
30 Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu! u 

x ) Herefter ét bogstav udraderet. 2 ) Skr. ovarlega og 
af skriverne sikkert forstaaet som óvarlega. 3 ) Saal. 
begge hskrr. Bugge retter til arnhljóð (NS 245). 4 ) Dette 
ord er forvansket og en tilfredsstillende retteise ikke fun- 
det. 5 ) augu tj<?gur 281. 



68 HEIÐREKS SAGA 



,,God er gata þin, Gestumblindi, getid er þessar: 
þaf er Itrekr ok Andadr, er þez'r sítía at tafli sínu." 
J>a mœllti Gestumblindi: 

49 53. „Hueriar eru þær brzider, 1 ) 13 19 

er sixn drottix/í 5 

uopnlasax uega: 

exar iarparí hlifa 

um alla daga, 

ex/í enar fegri fara? 

Heidrekr konungr, 10 

hygþu at gatu'." 

Konungr mælti 2 ): ,,er 3 ) nú bæði, at þú hefir hott- 
inn 4 ) síðan, enda sér þú niðr undan fleira en flestir 
menn aðrir, er þú hugsar hvert skrípi jarðarinnar, 
en þat er kongurváfa." 15 

B 246 Gestumblindi mælti : 

45. „Hvat er þat undra, 15 

er ek úti sá 
fyrir doglings durum 5 ); 
lyðum lýsir, 20 

en logi 6 ^) gleypir, 
ok keppaz um þat vargar ávalt? 
Heiðrekr konungr. 
hyggðu at gátu \ u 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar: 25 
þat er sól, hón lýsir lond oll ok skínn yfir alla menn, 
en Skalli ok Hatti heita vargar. þat eru úlfar, er 
annarr þeira ferr fyrir en annarr eptir sólu/' 
Gestumblindi mælti: 



x ) Saal. (ru betegnet ved ur-tegnet); det rigtige er vel 
snótir, jvf. allitterationen. 2 svarar 281. 3 ) ok er 281. 
4 ) Skr. hattinn i begge hskrr. 5 ) Af gaadens forste halv- 
del skrives kun ordene: Hvat er ]>at er. 6 ) Rettet til logr 
i Skjdigtn. II B 247; Bugge retter hele linjen til Ignd oll 
yfir (jvf. oplosningen^. 



HEIÐREKS SAGA 69 



„God er gata þin Gestumblindi, getid er þessar; þat 
er hnettafl; eNar da/ckri uería hnefann, eN/7 huitar 
sækia." 

J>a mœllti Gestumblindi: 
5 59 54. „Huerr er sa eN/i eÍNÍ, 14 (29) 

er sefr i a/sgrua 
ok af griotí eÍNu giðr; 
foþur ne moþí/r 
a sa ÍN/? fagr giarm', 
10 þar mu/í hann sín alldr ala? 

Heidrekr konungr, 
hygþu at gatul" 

48 46. „Hvat er þat undra, 16 (8) 

er ek úti sá 
15 fyrir doglings durum; 

horni haröara, 

hrafni svartara, B 247 

skapti réttara, 
skjalli hvítara? 
20 Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þú sátt hrafntinnu, ok skein á sólargeisli, er lá í 
einu húsi. Eða kantu ekki á annan veg gátur upp 
25 at bera en hafa et sama upphaf at, þar sem mér 
virðiz þú fróðr maðr?" 
þá mælti Gestumblindi : 

49 47. „Báru brúðir 17 (9) 

bleikhaddaðar, 
30 ambáttir tvær, 

ol 1 ) til skemmu; 
vara þat hondum 2 ) horfit 
né hamri klappat, 
þá er 3 ) fyrir eyjar utan, 
35 Qrðigr sá er ker gerði. 



J ) / Edd. min. rettet til glker. 2 ) Saal. 281, hðrdum 
597. 3 ) Bedre |)ó var, som R har. 



70 HEIÐREKS SAGA 



„þa/ er elldr folgÍN ék arní, ok tekr or tÍNno." 
J>a mœllti Gestumblindi: 

35 55. „Huerr er sa eNn míkli, 15 (5) 

er lidr molld yfir, 

suelgr hann uotn ok uid; 5 

glug hann oazt 
B 339 eNT? gumna eigi 

ok yrk/r a sol ti/ saka? 

Heidrekr konungr, 

hygþu at Gatul" 10 



B 248 Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat eru æðar tvær þær er eggjum verpa; eggin eru 
eigi gor með hamri eða 1 ) h^ndum, en þjónostumeyjar 15 
báru olit í eggskurninni 2 ). a 

Gestumblindi mælti : „liðar verðr sá at leita, er 
lítit sax heíir ok mjok er fáfróðr, ok vilda ek enn 
tala fleira, eða 

50 48. hverjar eru þær rýgjar 3 ) 18 (10) 20 

á reginfjalli, 
elr við kván kona; 
mær við meyju 
m9g of 4 ) getr, 

ok eigut þær varðir vera 5 )? 25 

B 249 Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu! a 
Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat er 6 ) fjallhvannir tvær saman, ok rennr upp hvann- 
kálfr á millum 7 ) þeira." 30 

Gestumblindi mælti: 

!) edur 597, né 281. 2 ) -skurminni 597 og 281. 3 ) Ret- 
tet, ryger 281, rygier 597. 4 j ef 597. 5 ) Rettet efter R, 
og eigu (eige 281) ])ær |)ess vardar ad vera 597, 281. 
6 ) eru 281. 7 ) í milli 281. 



HEIÐREKS SAGA 71 



„God er gata pin, Gestumblindi, getid er fiessar; 
]>at er myrkui; hann lidr yfír iordína, suo at ecki 
ser fzri honum, ok eigi sol, eN hann er af, þegar 
uínd gerer a 1 )." 
5 þa mœllti Gestumblindi : 

55 56. „Huat er þaf dyra, 16 (25) 

er drepr fe man/ia 
oA: er iarNÍ kringt 2 ) utta/?; 
horn hef ir atta 
*0 eNn haufud ek/ci 3 ), 

oA: fylgía þui margir míok? 

53 49. „Hverjar eru þær brúðir 4 ), 19 (13) 
er um sinn dróttin 
vápnalausar vega; 
15 enar jgrpu 5 ) hlífa 6 ) 

alla daga, 

en enar fegri fara 7 )? 
Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu!" 
20 „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat er hneftafl 8 ); tgflur drepaz vápnalausar um hnef- 
ann 8 ) ok fylgja honum 9 ) enar rauðu." 

[Gestumblindi mælti:] 10 ) B 250 

58 50. „Hverjar eru þær leikur, 20 (18) 
25 er líða lgnd yíir 

at forvitni fgður; 
hvítan skjgld þær á vetrum 
við síðu bera 11 ) 
en svartan um sumar? 

x ) Skr. gerera i ét ord. 2 ) Rettet, kringr R. 3 ) Skr. 
eki med tvœrstreg gennem k. 4 ) Saal. ogs. R, men al- 
litteration mgl. 5 ) Rettet, jgrpsku 597 og 281 (o: JQrpu 

skulu?); jarpari R. 6 ) Skr. lifa. 7) Rettet efter R, fegr 

frya 597, feg frija 281. 8 ) Skr. nef-. 9 ) henni 281. 10 ) Disse 
ord mgl. her i begge hskrr. ll ) Allitterationen mgl. 



72 HEIÐREKS SAGA 



Heidrekr konungr, 

hygþu at gatul" 
,,{>a/ er hun/i i hnettafli 1 )." 
þa mœllti Gestumblindi: 

56 57. „Huat er þaí dyra, 17 (26) 5 

er Da/nu/n hlifz'r, 

berr blodugt bak 

eN/7 bergv fírum, 

geírum mætí'r, 

gefr líf fírum, 10 



Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat eru rjúpur/' 

Gestumblindi mælti: 15 

B251 59,1—3 51. „Hverjar eru þær snótir, 21(19,1—3) 

er ganga syrgjandi 

at forvitni fgður; 
60,4-5 hadda bleika hafa 2 ) þær (20,4—5) 

enar hvítfoldnu 20 

61,6 ok eigu 3 ) í vindi at vaka 4 ) ? (21,6) 

Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat eru bylgjur, er heita Ægis meyjar." 25 

Gestumblindi mælti: 
60,1—3 52. „Hverjar eru þær meyjar, 22(20,1—3) 

er margar ganga saman 

at forvitni fgður; 5 ) 
H 368 59,4-5 m^rgum hafa manni (19,4—5; 30 

þær at meini komit, 



!) Rettet, hnetíafli R. 2 ) Rettet efter R og v. 53\ hv 
281, hvðrjar eru 597. 3 ) eiga (Jkke eige) hskrr. 4 ) Saal. 
281, vaxa 597. 5 ) Linjen skrives i 597 : ad f f; 281 har 
ad firda for (jvf v. 53 3 ). 



HEIÐREKS SAGA 73 



leggr uic/ lofa 
lík sitt gumi? 
Heidrekr konungr, 
hygþu at gatul" 
5 „þaí er skíolldr; hann uerdr opt blodugr i bar- 
daugum ok hlifz'r uel þez'/n uonnum, er skíalld fimz'r 
ero." 

þa mœllti Gestumblindi : 

50 58. „Hueríar eru þær leikzzr, 18 (20) 

10 er lida la/nd yfz'r B 340 

[at foruitni fa/þur] 1 ) 

60,6 ok eigut þær varðir vera 2 )? (20,6) 

Heiðrekr konungr, B 252 

hyggðu at gátu!" 
15 „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
en þetta eru bárur sem áöan." 
Gestumblindi mælti: 

64 53. „Hverjar eru þær brúðir, 23(24) 
er ganga brimserkjum í 
20 ok eigu 3 ) eptir firði 4 ) fgr; 

harðan beð hafa 5 ) þær 
enar hvítfgldnu 
ok leika í logni fátt? 

Heiðrekr konungr, B 253 

25 hyggðu at gátu!" 

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 

þat eru enn Ægis meyjar, ok forlaz þér nú mj<?k 

framburðrinn ok muntu nú vilja þola dóm spekinga." 

Gestumblindi segir: „tregr em ek þess, en þó 

30 væntir mik, at þar 6 ) komi nú skjótt. 

J ) Hele verslinjen mgl. i R; den indsœttes efter H og 
de flg. gaader i R. 2 ) Rettet af Bugge (jvf. v. 4# 6 ), og 
eiga ]>ær ^ess varar (vardar 281) ad vera 597, 281. 
3 ) Skr. eiga i begge hskrr. 4 ) Saal. 281, fride 597. 5 ) Saal. 
281, hia 597. 6 ) Saal. 281, þad 597. 



74 HEIÐREKS SAGA 



huitan skíolld 

þær um uetr 1 ) bera 

eN suartaN um sumar?" 
„þaf ero ríupur; þœr ero huitar um uetr eN suart- 
ar um sumar." 5 

þa mœllti Gestumblindi: 

51, 1—3 59. „Hueriar eru þœr snoter, 19 (21, 1—3) 
72 r er ganga | margar syrgíandí 

at fðruítni fa/þur; 

52, 4-5 ma/rgum Mo/i/uzm |22,4— ft) 10 

ha/a þœr at meÍNÍ ordit, 

uid þaí miz/io þœr sính alldr ala'? 

51 54. 2 )Fara ek sá 3 ) 24 (ii) 

foldar moldbúa, 

á sat nár 4 ) á ná; 15 

blindr reið blindum 
brimreiðar 5 ) til, 
jór er andarvani. 
Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu!" 20 

,,Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
B 254 þar komtu at á einni, ok rak ísjaka eptir ánni, ok 
lá þar á dauðr hestr ok á hestinum einn dauðr 
ormr, ok bar þar blindr blindan, er þeir váru þrír 
saman." 25 

Gestumblindi mælti: 

56 55. „Hvat er þat dýra, 25 (16) 

er drepr fé manna 
ok er járni kringt utan ; 
horn heíir átta, 30 

x ) Rettet paa grund af allitterationen til hávetr i et par 
papirhskrr. (AM 738 fol.o. a.). 2 ) De tre f&rste linjer af 
denne gaade findes ogsaa i Málskrúdsfrœði (SnE II 180, Isl. 
gramm. litt. II 31, 1U\ 3 ) sá ek 281. 4 ) Saat. AM 748, 
naðr Cod. Worm., 281, maðr 597. 5 ) brunreidar 597 
ved fejllœsning. 



HEIÐREKS SAGA 75 



Heidrekr konungr, 
hygþu at gatu l" 
„þat eru edles 1 ) bruþ/r er suo heítta." 
[þa mællti Gestumblindi:] 2 ) 
5 52, 1 — 3 60. „Hueríar eru þœr meyíar, 20(22,1—3) 
er ganga margar saman 
at foruítní fa/þur; 
51, 4—5 hadda bleika 3 ) ha/a þœr (21,4—5) 

eNar huitfa/lldodo 
10 52, 6 ok eígo þœr þar uarder uera?" (22, 6) 

en hofuð ekki, 
ok rennr sem hann má 4 )? 
Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu í" 
15 „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat er húnn í hneftafli 5 ); hann heitir sem bjorn; 
hann rennr þegar er 6 ) honum er kas.tat." B 255 

Gestumblindi mælti: 

57 56. „Hvat er þat dýra, 26 (17) 

20 er Donum hlífir, 

berr blóðugt bak 
en bergr firum, 
[geirum mœtir] 7 ), 
gefr líf sumum, 
25 leggr við lofða 

líf sitt gumi 8 )? 
Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu!" 

!) Saai R, ordet maa vœre forvansket for Æges el. 
Hles el. lign. (Bugge NS 340). 2 ) Disse ord mgl. heriR. 
3 ) Skr. bleka R. 4 ) Verslinjen er forvansket; Bugge (NS 
25b) retter til: ok rennr er renna má, jvf. i oplosningen : 
hann rennr þegar er honum er kastat. R har\ ok fylgja 
Jví margir mJQk. 5 ) Rettet, nefntafli 597, 281. 6 ) er 
mgl. i 597 og 281 i overensstemmelse med senere sprog- 
brug. 7 ) Indsat efler R, mgl. i 597 og 281. 8 ) De to 
sidste verslinjer er forvanskede ; det rigtige er vel {jvf. 
R): leggr við lófa lík sitt guma. 



76 HEIÐREKS SAGA 



„þaí eru bylgior er 1 ) suo heita." 
B 341 þa mœllti Gestumblindi: 

61. „Hueríar eru þœr eckíor, 21 

er ganga allar saman 
at foruítní íoþur\ 5 

síalldaN bliþar 2 ) 
eru þœr uicf seggía lid 
51, 6 ok eígu þœr i uíndí uaka? (21,6) 

Heidrekr konungr, 
hygþu at gatu\ u 10 



B 256 „Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat er skJQldr; hann bergr morgum ; hann berr opt 
blóðugt bak." 

Gestumblindi mælti: 

62 57. „Mjok 3 ) var 4 ) forðum 27 (22) 15 

nosgás vaxin 5 ) 
barngJQrn sú er bar 
bútimbr saman, 
hlífðu henni 

hálmbitz skálmir, 20 

þó lá drykkjar 
drynhraun 6 ) yfir. 
Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu! u 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 25 
B 257 þar lá Qnd á eggjum millum nautzkjálka, er þú 
hálmbitz skálmir kallar 7 ), en drynhraun hausinn, 
en bútimbr hreiðrit." 
[Gestumblindi mælti:] 8 ) 



x ) er skr. over linjen. 2 ) Rettet, blij)//- R. 3 ) Rettet paa 
grund af allitterationen til næsta i Skjd. II B 544. 4 ) 597 
tf. her fyrri, som maa udgaa. 5 ) Skr. nos gasvaxenn. 
6 ) Skr. drinraun 597, drunraun 281; i l. 27 skriver begge 
drunraun. 7 ) Saal. 281, b r 597. 8 ) Disse ord mgl. her. 



HEIÐREKS SAGA 77 



,,þa/ eru Ægis 1 ) eckior, suo heita alldur." 
þa mœllti Gestamblindi: 

57 62. „Míok uar forþum 22(27) 

na/s gas uaxÍN, 
5 barngíorn su er bar 

butímbr saman; 
hlífþu henni 
halms bít skalmir, 
þo la dryckíar 
10 dryn hra/n yfrr." 



67 58. „Fjórir ganga, 28 (27) 

fjórir hanga 3 ), 
tveir veg vísa, 
tveir hundum verja 3 ), 
15 einn eptir drallar 

ok optast óhreinn. 
Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu 4 )!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
20 þat er kýr, hón heíir fjóra fœtr ok fjóra spena, 
tvau horn ok tvau augu, enn halinn drallar eptir." 
Gestumblindi mælti: 

54 59. „Hverr er sá enn eini, 29 (14) 

er sofr í ^skugrúa 5 ) 
25 ok er af grjóti einu 6 ) g^rr; 

fgður ok móður 

áat 7 ) sá enn fjárgjarni 8 ), B 258 

þar mun hann sinn aldr ala? 
Heiðrekr konungr, 
30 hyggðu at gátu !" 

x ) ægis R. 2 ) Verslinjen mgl. i 597. 3 ) Rettet, verjaz 
597, 281; varða R. 4 ) hygg at gátu minni skr. her i 
597. 5 ) Saal. 597 og 281, a/sgrva R; ordet er ikke for- 
klarel. 6 ) eru 281. ?) Rettet af Bugge, eigad 597, ugad 
281. 8 ) Det rigtige er vel fárgjarni, som U har. 



78 HEIÐREKS SAGA 



„í>ar hafdí aund buít hreidr sítt i millí na/z 
kíalka, ok la ha/sÍNn ofan yfir." 
J>a mœllti Gestumblindi: 

36 63. „Huerr er sa íni? mikli, 23(6) 

er mðrgu rædr 5 

ok horfzr ti/ helíar halfr 1 ); 

ha/ldum bergr 

ok [uid] 2 ) iord sakaz, 

ef hann hefir ser uel tra/stan uín? 

Heidrekr konungr, 10 

hygþu at gatu\ u 
,,God er oa/a þin, Gestumblindi, getid er þessar; 



„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat er fólginn eldr á arni, er drepinn er við tinnu. u 
Gestumblindi mælti: 15 

60. „Hest sá ek standa, 30 

hýddi meri 3 ), 
dúði 4 ) dyndil, 
drap hlaun und 5 ) kvið; 
ór 6 ) skal draga 20 

7 ) 

ok gj<?pta at góða stund. 
Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu!" 
B 259 þá. svarar konungr : „þessa gátu skolu ráða hirð- 25 

menn mínir." |>eir gátu margs til ok eigi fagrs 
H 369 mj^k. J>á mælti konungr, sem hann sá at þeir gerðu 
ekki at: „hest þann kallar þú línvef, en skeið meri 8 ) 
hans, en 9 ) upp ok ofan skal hrista veíinn." 

x ) 1 skr. over linjen. 2 ) Tf. efter H, mgl. R; det flg. 
ord skrives i R med saa stor afstand mellem i og o, at 
skriveren synes at have opfattet det som to ord. 3 ) Saal. 
281, manne 597. 4 ) daudt 281. 5 ) undir 597. «) or 281. 
7 ) Her mgl. vistnok en verslinje; i 7. i. er ordet gJQpta 
mistœnkeligt. 8 ) mane 597. 9 ) Saat. begge hskrr. y men 
reltet fra er / 597. 



HEIÐREKS SAGA 79 



]>at er ackeri med goþum streing; ef fleÍN hans er i 
gruní, þa bergr þa/." 
J)a mœllti Gestumblindi: 

53 64. „Hueríar e ru þær brudír, 24(23) B 342 

5 er ga/iga i brimskeru/n 

ok eiga eptir fírdi fa/r; 
hardaN bed ha/a þœr 
ÍNar huitfa/lldudu koNiir 
ok leika i logní fatt?" 
10 ,,þa/ ero baror 1 ), eN beþír þeira ero sker ok urþir, 
eN þær uerda lítt seNar i logní." 
J>a mœllti Gestumblindi: 

62 65. ,,Sa ek a sumrí 25(32) 

solbíorg of á, 
15 bad ek uel lifa 

uilgi teítí; 



Gestumblindi mælti: 

52 61. „Hverir eru þeir þegnar, 31 (12) 

er ríða þingi at 
20 ok eru sextán saman ; 

lýði sína 

senda þeir l<?nd yíir 
at byggja bólstaði? 
Heiðrekr konungr, 
25 hyggðu at gátu!" 

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat er tafl Itreks konungs/' 
Gestumblindi mælti : 

65 62. „Sá ek á sumri 32 (25) 

30 sólbjorgum í 

verðung vaka 
vilgi 2 ) teita; 

drukku jarlar B 260 

ol þegjandi, 

x ) Saai = bárur 2 ) Rettel efter R, vige (-i) 597, 281. 



80 HEIÐREKS SAGA 



drucku iarlar 
a/1 þegíaNdi, 
eN æpaNda 
a/lker stod. 

Heidrekr konungr, 5 

hggpu at gatul" 
„þar drucku griser gyllti, eN hon hreÍN uia" 1 )." 
[þa mællti Gestumblindi :] a ) 

42 66. „Huat er þa/ undra, 26(12) 

e/' ek u//z sa 10 

fzri Dellings dgrum; 
x hefzr tungur, 
xx a/gu, 
xl fðta, 

fram lidr su u§ttr? 15 

Heiár ekr konungr, 
hygpu at Ga/zz!" 
Konungr mœllti þa : „ef þu ert sa Gesturnblinndi, 
15 343 sezzz ek hugda, þa ertu uitrarí 3 ), eN ek ætladi; eN 
fra gylltÍNÍ seger þu nu utti i garþ inum. u 20 

þa let konungr drepa gylltÍNa, ok hafdi hou íx 
grisí, sem Gestumblindi sagdí. Nu grunar kozzzzzig, 
huerr maa'rÍN mun uera. 

en œpandi 

glker stóðu. 25 

Heiðrekr konungr, 

hyggðu at gátu!' 1 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat er grísasýr 4 ); þá er grísir sjúga hana, þá hrínn 
hón, en þeir þegja; en eigi veit ek, hvat 5 ) manna 30 
þú ert, er þvílíka hluti gerir svá mjúklega af lítlum 
efnum. a Ok nú biðr 6 ) konungr í hljóði at byrgja 
skuli 7 ) hallardyrrnar. 

x ) Dette ord skr. over linjcn. 2 ) Disse ord mgl. her i 

R. 3 ) Rettet, uittarí R. 4 ) Rettet, grisa su 597, 281. 

5 ) Saal. begge hskrr., ikke hverr. 6 ) Eller býðr (skr. bidur, 
bydur). 7 ) skal 597. 



HEIÐREKS SAGA 81 



|>a mœllti Gestumblindi: 

58 67. Fiorer | hanga, 27(28) 72 v 

íííí ganga, 
íí ueg uísa, 
5 íí hundum uarda, 

eÍNn ept/r drallar 
ok iafNaN helldr sa/rugr. 
Heidrekr konungr, 
hygpu at gatu !" 
10 „Goc/ er gata pin, Gestumblindi, getid er pessar; 
þa/ er kyr." 

þa mœllti Gestumblindi: 

64 68. „Sat ek a segli, 28i34) 

sa ek da/da menn 
15 bloþuar 1 ) holld bera 

i ba/rk uirdar 2 )" 

Gestumblindi mælti : 

63. „Meyjar ek 3 ) sá 33 

moldu líkar, 
20 váru þeim at beðjum bjorg, 

svartar ok sámar 4 ) 
í sólviðri, 

en þess at fegri, er færa of sér. 
Heiðrekr konungr, 
2 hyggðu at gátu!" 

„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þat eru glœðr f^lnaðar á arni." 

Gestumblindi mælti: B 261 

68 64. „Sat ek á segli 5 ), 34 (28) 

30 sá ek dauða menn 

blóðshold 6 ) bera 
í bgrk 7 ) viðar. 

J ) Skr. blo]) med forkortelsesstreg gennem]*; Bugge op- 
loser til blo|)s. 2 ) Saal. (i skr. over u), ikke uidar (jvf. 
dog s. 84 n. 6). 3 ) eru 597. 4 ) Rettet, svartur og sainur 
597, 281. 5 ) Rettet efter R, segl 597, 281. 6 ) Ant. Russ. 
og Bugge retter til blóðshol. 7 ) bjgrk 281. 6 



82 HEIÐREKS SAGA 



„þar saztþu æ, ueg ok satt ual bera ædi í hamra." 
þa mœllti Gestumblindi: 

65 69. „Huerír e ro þeir íí, 29(35) 

er x hafsi fætr, 

a/gu ííí 5 

ok eÍN/í hala? 

Heidrekr konungr, 

hygþu at gatul" 
„þa/ er þa er OdÍN Ridr Sleípní." 
B 344 þa mœllti Gestumblindi : 10 



Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
þar saztu á vegg ok 1 ) sáttu val fljúga ok bar æði 2 ) 
í klóm sér. u 15 

B262 Gestumblindi mælti: 

69 65. „Hverir eru þeir tveir, 35 (29) 

er tíu hafa fœtr, 
augu þrjú, 

en einn hala? 20 

Heiðrekr konungr, 
hyggðu at gátu!" 
„Góð er gáta þín, Gestumblindi, getit er þeirar; 
margs 3 ) freistar þú nú, er þú finnr 4 ) þau r^k til 
framburðar við mik, er forðum váru; þat er þá er 25 
Óðinn reið hestinum Sleipni; hann hafði átta fœtr, 
en Óðinn tvá, en þeir hgfðu þrjú augu, Sleipnir 
tvau en Óðinn eitt." 
Gestumblindi mælti: 



!) ok mgi i 597. 2 ) ædur 281. 3 ) 281 udelader i gctade 
35 slutningsordene (Heiðrekr konungr o. s. v.) og fortsœtter: 
Heiðrekr konungr mælti: margs o. s. v. Dog kan dette 
ogsaa opfattes som om derstod: Heiðrekr (konungr hyggðu 
at gátu). Konungr mælti: margs o. s. v. 4 ) 281 tf. hemú. 



HEIÐREKS SAGA 83 



„Segþu þa/ þa fyrst 1 ), ef þu ert huerium konungí 
uítrari 2 ): 

66 70. huat mœllti Oþznn 30(36) 

i eyra Balldri, 
5 adr hann uœri a bal hafdr?" 

Heidrekr konungr segir: „þa/ ueítztu eÍNn, raug 8 ) 
uætr"; ok þa bregdr Heidrekr Tyrfingi 4 ) ok ha/ggr ti/ 5 ) 
hans, eNn Oþznn brazt þa i uals likí ok ílo a brott, 
, eN konnnar hío eptzr ok af honum ueli íiþrit aptan, 
10 ok þui er ualr suo ueli stuttr &ualt 6 ) siþa/i. Oþznn 
mœllti þa: „f/ri þa/, Heidrekr konungr, er þu rett ti/ 
mÍN ok uilld/r drepa mik sakla/san, s/colo þer inzr 
uerstu þrælar at bana uerda." Ept/r þa/ skilr mcd 
\>eim. 

ir> 70 66. „Hvat mælti Óðinn 36(30) B 263 

í eyra Baldri 7 ), 

áðr hann var á bál & ) hafðr 9 )? u 
Konungr svarar: „undr ok argskap ok alla bleyði, 
en engi vissi þín þau orð, utan þú einn, ill vættr 
20 ok 9rm 10 ). u Konungr brá þá Tyrfingi ok hjó til B 264 
Gestumblinda, en hann bráz 11 ) í vals líki ok fló út 
gegnum hallarglugg einn 12 ), en sverðit kom á vélit 
valsins, ok er hann því vélstuttr jafnan síðan, svá 
sem heiðnir menn trúa. Ok var nú Óðinn honum 
25 reiðr orðinn, síðan hann hjó til hans, ok á þeiri 
nótt var konungr drepinn 18 ). 

x ) Dette ord kan ikke vœre rigtigt ; Bugge formoder 
hinzt (NS 3H). 2 ) Skr. uít r ri. 3 ) u skr. over linjen. 
4 ) Skr. teyrfingi, men over e staar to skraa streger for 
at betegne at det skal udgaa. 5 ) Skr. io gg. ved linje- 
skifte. 6 ) Skr. éá ualt í to ord. 7 ) Rettet efter R, Baldrs 
597, 281. 8 ) Saal. 281, báli 597. 9 ) Saal. 597, 281; 
det oprindelige er maaske hafiðr. Bugge (NS 263) optager 
fra nogle papirhaandskrifter lœsemaaden : áðr hann var á 
bál um borinn. 10 ) illvættr ok ormr 281. n ) brá 597. 
12 ) hallarglugginn 281. 13 ) Hermed slutier afskrifterne af 
Hauksbók. 

6* 



84 HEIÐREKS SAGA 

10. 1 ) þad er saa/, at Heidrekr konungr ættí þrela 
nocknra, þa er hann hafdí tekz'f i uestr viking; þez'r 
uorzz níu saman, þezr uorzi af storu/n ættu/n ok 
kunnu illa ufrelsi sz'nu 2 ). J)af uar a eÍNÍ nott, þa er 
Heidrekr konungr la i suefn stðfu sinni ok fatt manna 5 
hía honum, þa toku þrælarnzr ser uðpn ok gengu 
fzri konzings herbergF) ok drapu fyrst ut uorþuna; 
þui næst gengu þez'r at ok brutu 4 ) upp konungs her- 
bergít ok drapu þar Heidrek konung ok alla þa er 
ín/?í uorzz. þez'r to/czi suerþz'/ Tyrfz'na ok allt fe þaf, 10 
er ín/?í uar, ok hofdu a brot med ser; ok ei/?gi uissi 
fyrst, huerír þetta hofdu gert eda huertt hefnda skylldí 
leíta. J)a let Angantyr son Heidreks konungs qzzedia 
þz'ngs, ok a þzzi þz'ngí uar ha/zn ti/ konungs iekinn 
yfz'r a/11 þa/ rz'/cí, er Heidrekr konungr hafdi att. A 15 
B 345 þessu þzngi streingdi hann heít, at alldri skylldí ha/?n 
fyr setíaz i hasæti iopur sz'ns, eNn hann hefdi hefn/zt 
hans. Líttlu eptz'r þz'ngít huerfr Angantyr a brott í 5 ) 
saman ok fer uida 6 ) at leíta þessa ma/?/?a. Eítt qzzelld 
73 r gengr hann ofan ti/ siofar med aa | þez'ri, er Graf a 20 
he/; þar sa hann ííí menn a fískí bat, ok þzzi næst 
sa hann, at macfr dro íisk, ok kallar, at anrzar 
skylldi fa honum ágn saxít at ha/fda fiskÍN; eN/? sa 
quez eigi la/st mega lata. Hính mœllti: „tacktu 
sucrþií undaN ha/fda fia/lz'nni ok 1 ) fa mer," eN sa tok 25 
ok bra ok sneíd ha/fz/þ af fiskínu/n, ok þa qzzad 
ha/?/? uisu: 

71. „þess gallt 8 ) ho/z gedda 

fz'ri Grafarr osi, 

er Heidnekr uar uegz'nn 30 

undír Hæruaþa 9 ) fiollun?." 

!) Kap.overskr. er utydelig ; Bugge lœser Heidrekr drepin, 
Scharovolskij lœser: Heidreks drapaRar. 2 ) S/:r. ufrelsis' 
z' é/ ord. 3 ) is/ter í er ét bogstav, sikkert t, udraderet. 
4 ) Rettet, brottu i?. 5 ) Skr. i /nerf /o aksenter over 
(= einn). 6 ) i s/:r. oi>er u. 7 ) S/rr. to gg. ved linjeskifte. 
8 ) Rettet efter U, allt i?. 9 ) Forst skr. haruaþa, men æ 
skr. over a( x ). 



HEIÐREKS SAGA 85 



Angantyr kendí þegar Tyrfing. Geck hann þa brott 
i skog ok dualdiz þar ti/ þess er myrkt uar. En 
þessír fiski menn rero at kz/zdi ok fara ti/ tíals þess, 
er þez'r attu, ok la/gduz ti/ suefnz. En nœr midri 1 ) 
5 nott ko/rz Angantyr þar ok felldi a þa tíaldít o/c drap 
þa alla íx þræla, eN tok suerþz'/ Tyrfz'/za, ok uar þa/ 
þa ti/ marks, at hann hafdi hef/zt fq/mr sz'/zs. Ferr 
Angantyr nu hei/rz. |>uí næst lætr Angantyr gera 
ueizlu mikla a Danpar sta/du/rz a þez'/rz bæ, er Ar- 
10 heimar hez'/a, at erua fo^zzr sz'/z/z. J>a redu þessír 
ko/zzz/zaar la/ndu /rz, se/rz her seaz'r: 
72. Ar qzzoþo Hu/rzla 
fz'ri her 2 ) rada, 
Gizur Ga/tu/rz, 
ií> Gotu/rz Anga/zfz/, 

Ualldar Da/nu/rz, B 346 

en Ua/lu/rz Kíar, 
Alrekr eN frækní 
eNskrí 3 ) þiodu. 
20 Hla/þr so/z HeidKe/cs konungs fæddiz upjo mea" 4 ) 
Hu/rzla ko/zzz/zai, moþzzr fq^zzr sínu/rz, ok uar allra 
manna fridaztr synu/rz ok drei/zgiligastr. En þa/ uar 
fornnt mal þa/zn ti/rza, at macfr uœri borÍN med 
uopnu/rz eda hestu/rz ; eN þa/ uar ti/ þess haft, at þa/ 
25 uar ma > /lt u/rz þa/ uðpn, er þa uorzz gerr þa/zn ti/rza, 
er macfrÍN uar fæddr, szzo ok fe, kykuendí, yxn eda 
hestar, ef þa/ uar þa fætt, ok uar þat allt fært saman 
ti/ uirþz'/zgar tígnu/rz mon/zzzm, se/rz her segz'r u/rz Hla/d 
HeidRe/cs so/z: 
30 73. Hla/þzzr uar þar borÍN 

i Huna la/zdi 
saxi o/c med suerdi, 
siþrí bryníu, 

i) 5Ar. nœrmiári i ét ord R. 2 ) firi her er i et papir- 
hskr. (papp. fol. 120) rettet til Húnum. 3 ) Skr. igen 
enskri i begyndelsen af nœste linje. 4 ) Skr. over linjen. 



86 HEIÐREKS SAGA 



hialmi hringreifþozrz, 

hua/ssum 1 ) mæki, 

marí uel ta/mom 

a ma/rk ÍNrzi helgu. 
Nu spz/rr Hla/dr frafall fa/þzzr sins ok þa/ med, at 5 
Angantyr broþz'r harzs uar ti/ konungs tekz'rzrz yfz'r 
73 v allt þaí | rzTcí, sem fa^ír þez'ra hafþi att. Nu uilia 
Ipeir' 2 ) Hu/rzli konungr ok Hla/dr, at hann farí at krefía 
arfs Anganty broþur sz'rz/z, fyrst meo* godum ordum, 
se/rz her segir: 10 

74. Hla/þzzr reid a/stan 
HeidRe/cs arfí, 

ko/rz ha/zn at gardi, 
B 347 þar er Gotar byggia 3 ), 

a 4 ) Arheir/za 15 

arfs at qz/edía, 
þar drack Angantyr 
erfi Heidreks konungs. 
Nu ko/rz Hla/dr i Arhei/rza med miklu lidi, se/rz 
her segz'r: 20 

75. Segg fan/z hann uti 
fz'ri sal hafu/rz 

ok sidfa/rllaN 
siþa/z qzzaddi: 

,,In/z gacktu, seggr, 25 

i sal hafaN, 
bid mer Anganty 
aNspía/11 bera!" 
Sa geck ÍNrz fz'ri konungs bord ok qzzaddi Anganty 
konung uel ok mœllti siþa/z: 30 



J ) Rettet, ha/ssum /?. 2 ) S&r. £ med ivœrstreg under 
linjen ; i R betegner denne forkortelse ellers ^eim. 3 ) Skr. 
bygdia; skriveren har forst tœnkt paa bygdu. 4 ) Skr. 
over tinjen. 



HEIÐREKS SAGA 87 



76. „Her er Hla/dr komÍN 
HeidRe/cs arfþegi, 
broþz'r þÍN 

eN bedskami 1 ); 
5 mikill er sa macfr ungzir 

a mars baki, 
vill nu, þioþaN, 
uid þik tala." 
En er konungr heyrdí þerta, þa uarpadí hann kníf- 
10 ínum a borþz'/, eN ste undan borþíno ok steyptí yfz'r 
sik brynío, ok hzzittaN skía/lld i hond, eN suerþz'/ 
Tyrfing i adra hond. J)a gerdiz gnyr mikill i haull- 
íní, se/r? her seaz'r: 

77. Rymr uar i Ran/zi, B 348 
15 riso med godu/n, 

villdi huerr heyra, 

huat Hla/dr mœ/l/i 

ok þa/ er Angantyr 

ansua/r ueitti. 
20 þa mœllti Angantyr: „vel þu ko/nÍN, Hla/dr brodzr! 
gack ín/7 med oss ti/ dryckío, ok drecku/n miod 
eptz'r fedr ockarn 2 ) fyrst ti/ sama ok a/llu/n oss ti/ 
uegs med azllum uorum soma." Hla/dr seaz'r: „til 
aNnars forum uer híngad eN at kyla uomb uora; u 
25 þa quad Hla/dr: 

78. „Hafa uil ek halft allt 
þa/ er HeidReAr atti, 
ku ok af kalfi, 
kuerN þíotandi, 

30 al ok af oddi, 

eÍNu/n skattí, 
þy ok af þræli 
ok þez'ra barní. 



2 ) Saai, det rigtige er sikkert bgðskái (U). 2 ) / Edd. 
min indsœttes her honum. 



88 HEIÐREKS SAGA 



79. Hris þa/ ít meíra 1 ), 
er Myrkuid/r heíta, 
grauf þa eNu godu 

er stendr a gautu þiodar, 

steÍN þa/m eN meíra 1 ), 5 

er stendr an staudum Damp aar, 

halfar herr uod'ir 

þœr er Heiánekr ati, 
b 349 l auN d þk lyda] 2 ) 

ok liosa ba/ga." 10 

þa seaz'r Angantyr: „e/ai ertu ti/ landz þessa kom- 
ín med lðgum ok rangt 3 ) uilltu bioda;" þa quad 
Angantyr: 

80. ,,Bresta mun fyr á ), brod/r, 

lÍNdÍN blik haita 15 

ok margur gumi 
i gras hniga, 
[en] 5 ) eg muN Humlung 
halfan lata 

eda Tyríing 20 

i tuau 6 ) deila. 
Byd eg þer, frændi, ti/ heilla satta 7 ) mikz/ rz/cí ok 
ærit fe, xii c uopna 8 ) 



x ) Det rigtige er sikkert mæra. 2 ) Mgl. i R, optaget 
fra U. 3 ) Saal. lœst med Bugge (NS 349), ngt er sikkert, 
men de forste bogstaver er helt udviskede; efter pladsen 
at demme venter man nœrmest 3 bogstaver foran n. 
4 ) Rettet, for R. 5 ) Mgl. R. 6 ) Skr. tau (u glemt ved 
linjeskifté). *) heilla satta skr. under linjen. 8 ) Der er 
plads til tre bogstaver endnu i linjen, men de er helt ud- 
viskede, hvis de nogensinde har staaet der. Bugge for- 
moder uopnadra [manna]. Hermed slutter R. 



Hier byriast Heruarar saga. 1 ) 

1. Suo íinst ritad i fornum bokum, ad Jotunheimar 
voru kalladir nordur vmm Gandvik 2 ), enn fyrir sunnann 
Ymisland 3 ). Enn adur Tyrkiar 4 ) og Asiamenn komu a 5 ) 
Nordurlond 6 ) bygdu norduralfurnar risar og sumt half- 
risar; giordist ]>a mikid sambland Júodanna; risar feingu 

5 sier kuenna vr Mannheimum, enn sumir gifftu þangad 
dætur sinar. Gudmundur 7 ) hiet hofdingi i Jotunheimum, 
bær hans hiet a Grund enn hieradid Glæsiswellir. Hann 
var rikur madur og witur 8 ), og vard suo gamall og allir 
hans menn, ad £eir lifdu marga mannzalldra. ]>ui trudu 

10 heidnir menn, ad i hans riki mundi Odaens 9 ) akur, sa 
stadur, er aff huorium manni, er £ar kiemur, huerfur 
sott og elli, og ma eingi deya. [Eptter dauda Godmundar 
blotudu menn hann 10 ) og kolludu hann god sitt] 11 ). Gud- 
mundur kongur atti son þann, er Haufondur hiet; hann 

15 var bædi forspar og spakur, wakur 12 ) ad viti; hann var 
settur domandi yfer aull þau lond, er honum lau i 

x ) Overskr. lyder i 203: Hervarar þattur hinn gamle 
finnst so skrifadur sem hier eptterfylger. L> ) Saal. 203 f 
Gaudvyk U. De folg. ord lyder i 203: enn Ymisland 
fyrer sunnann i millumm Halogalandz. 3 ) Rettet efter 
203, lunsland U. 4 ) Det forste bogstav er i U afen anden 
haand rettei til G. 5 ) i 203. 6 ) Saal. 203, Nordurland U. 
7 ) Godmundur 203 her og i det ftg. 8 ) og witur ul. 203. 
9 ) Saal. 203; U har Adamz (ved fejllœsning\ men dette 
er af en anden haand rettet til Vdaens. 10 ) Rettet, hans 
203. n ) Denne sœtning er optaget fra 203, mgl. i U. 
M ) Dette ord mgl. i 203. 



90 HEIÐREKS SAGA 



nand; hann dæmdi alldrei rangann dom ; einginn þordi 
eda 1 ) |)urfti hans dom ad riufas 

Madur hiet Arngrimur; hann var risi og bergbui; 
hann nam vr Ymislandi 2 ) Amu 3 ) Ymissdottir 4 ) og gieck 
ad eiga hana. Son þeirra hiet Hergrimur, er kalladur 5 
var 5 ) halftroll; hann var stundum med bergrisum enn 
stundum med monnum; hann 6 ) hafdi afl sem iotun 7 ); 
hann war allfiolkunnigur og berserkur mikill. Hann 
nam wr Jotunheimum Ogn 8 ) alfaspreingi og gieck ad 
eiga hana; ]>au attu ]>ann son, er Grimur 9 ) hiet. Stark- 10 
adur aludreingur 10 ) bio þa vid Alupolla 11 ); hann var 
kominn af |>ussum og hann var |>eim likur ad afli og 
edli; hann hafdi atta hendur. Storuirkur hiet 12 ) fadir 
hans. 0gn alfaspreingi var festarmær Starkadar, enn 
Hergrimur tok hana 13 ) fra honum, ]>a Starkadur var 15 
farinn nordur yfir Eliuoga. Enn er hann kom afftur, 
skoradi hann a Hergrim thil holmgaungu og thil kon- 
unnar. þeir bordust vid hinn efsta foss ad Eidi; Stark- 
adur vo med iiij suerdum senn og fieck sigur; f>ar fiell 
Hergrimur. Ogn sa a holmgaungu þeirra, enn er Her- 20 
grimur var fallinn, lagdi 0gn sig med suerdi i giegnum 
og villdi ei 14 ) gifftast Starkade 15 ). Starkadur tok vpp 16 ) 
fie þad allt 17 ), er Hergrimur hafdi att, og hafdi med 
sier og so Grim son hans 18 ); ox hann vpp med Stark- 
ade. Grimur var bædi mikill og sterkur, er honum ox 25 
alldur. 

!) nie 203. 2 ) Saal. 203, Mannheimum U. 3 ) Navnet 
skrives i 203 Arno med ío prikker over n. 4 ) Saal. 203, 
Imifsdottir U. 5 ) Dette ord er udeglemt i 203. 6 ) Dette 
ord mgl. i 203. 7 ) jðtnar 203. 8 ) Navnet skrives her og 
senere 0gu el. Ogu i U. 9 ) 203 skriver her Gunnar. 
10 ) hana hafde fyrr Starkadur aludius 203 (og fortsœtter 
med bio, ikke hann bio); senere skrivcr 203 rigtigt alu- 
dreingur. u ) Alufossa 203. 12 ) Synes at vœre skr. hieit 
i' U; andet bogstav er usikkert. 13 ) hann(/) 203. u ) ecke 
203 15 ) Skr. Starkard her i 203. 16 ) nu 203. 17 ) vnder 
sig tf. 203. 18 ) son hans Grijm 203. 



HEIÐREKS SAGA 91 



Albur 1 ) hiet kongur, er riede fyrer Albheimum 2 ); Alf- 
hilldur hiet dottir hans. Alfheimar hietu þa milli Gaut- 
elfar og Raumeluar 3 ). Eitt haust var giort disablot 
mikid hia Alui kongi, og giek Alfilldur ad blotinu; hun 
5 var huorri konu fegri, og allt folk i Alfheimum var 
fridara 4 ) ad sia enn annad folk þui samtida. Enn vmm 
nottina, er hun raud horginn, nam Starkadur aludreingur 
Alfilldi i burt og hafdi hana heim med sier. Alfur 
kongur hiet þa á þor ad leita effter Alfilldi, og sidann 

10 drap í>or Starkad og liet Alfhilldi fara heim thil fodur 
sins og med henni Grim son Hergrims. Og þa er Grimur 
var xij vetra, for hann i hernad og vard hinn mesti 
hermadur. Hann fiek Bauggierdar dottur Alfhilldar og 
Starkadar 5 ) aludreings. Grimur fieck sier bustad i ey 

15 þeirri [a Halogalandi] 6 ), er Bolm 7 ) hiet, og [var] 8 ) sidan 
kalladur Eygrimur bolmur. Son þeirra hiet Arngrimur 9 ) 
berserkur, er sidann bio i Bolm 10 ) og var hinn agiætasti 
hermadur. 

20 2. þessu 11 ) samtida komu austann Asiamenn og Tyrk- 
iar 12 ) og bygdu Nordurlond 13 ). Odinn formadur þeirra 
atti marga sonu ; vrdu þeir allir miklir menn og rikir. 
Einn hans son hiet Sigurlami; honum fiek Odinn þad 
riki, sem nu er kallad Gardariki; giordist hann þar 

25 hofdingi 14 ) yfer 15 ); hann var manna fridastur synum. 
Sigurlami atti Heidi dottur Gylua ; þau attu son samann; 
sa hiet Suafurlami. Sigurlami fiell i orustu, er hann 
bardist vid iotun þiassa. 



i) Alffur 203. 2 ) Alfheimum 203. 3 ) Runnelfar 203, 
men rettet i marg. af en anden haand til Raum-. 4 ) Ret- 
tet i U af en anden haand til ofridara. 5 ) Starkadz 203. 
6 ) Optaget efter 203, mgl. U. 7 ) Saat. 203, Bolmur U. 

8 ) Mgl. i 203; i U er vard //. over linjen afen anden haand. 

9 ) Skr. her Andgrimur {el. Aud-) i U. 10 ) Bolme 203. 
^ 1 ) i>ess 203. 12 ) Saal. 203 {jvf. s. S3 3 );Girkir U, men G 
erher fremkommet ved rettelse afen anden haand. 13 ) Saai. 
203, -land U. 14 ) mikill //. 203. 15 ) þui rijke tf. 203. 



92 HEIÐREKS SAGA 



Nw er 1 ) Suafurlami spurdi fall fodur sins, tok hann 
vndir sig riki ]>ad allt til forada, er 1 ) fadir hans hafdi 
att; hann vard rikur madur. í>ad 2 ) barst ad eirn tima, 
ad Suafurlami 3 ) reid a weidar og sogti hiort einn leingi 
og nadi ei a ollum deigi, fyrr enn ad 4 ) solarfalli. Hann 5 
var |>a ridinn suo langt i skogienn, ad hann wissi varla, 
huad heim var 5 ). Berg nockud var a hægri hond hon- 
um. ]?a sa hann herduerga 6 ) tuo; hann bra suerdi yfir 7 ) 
|>a og weiddi ]>a vtann steinz. þeir bidia fiorlausnar. 
S(uafurlami) spyr ]>a ad nafni. Annar nefndist Durinn 8 ) 10 
enn annar Dualinn. S(uafurlami) veit ad ]>eir voru allra 
duerga hagastir; hann leggur ]>ad 9 ) a 10 ) ]>a, ad ]>eir 
giori honum suerd sem best kunna J>eir;]>ar skulu hiollt 
aff gulli og so medalkafli, bua og 11 ) vmmgiord og fetla 
af gulli. Hann seigir, ad suerd []>ad] 12 ) skal alldrei 15 
bila og alldrei vid rydi taka, bita 13 ) iafnt iarn og u ) 
steina sem klædi, og fylgi sigur i orustum og einuigum 15 ) 
huorium er ber; ]>etta voru fiorlausnir ]>eirra. A stefnu- 
deigi [kom Svafurlame til steinsinz 16 ), feingu duergar 
honum ]>a suerd sitt, og var ]>ad hid fridasta. Enn er 20 
Dualinn stod i dyrum 17 ), ]>a mællti hann: „suerd ]>itt, 
S(uafurlami), verdi mannz bani huort sinn er brugdit 
er, og med ]>ui sie vnninn iij nidingsverk hin mestu ; 

J ) sem 203. 2 ) Saal. 203, og U. 3 ) kongur //. 203. 
4 ) Saal. 203, a U. 5 ) 203 fortsœlter: Hann sa einn stein 
mikinn vmm sólar setr og ]>ar hia dverga tuo. Kongur 
vijgde ]>a utann steins med mala (járne //. over linjen 
med en anden haand); hann brá sverde yfer ]>a. þeir 
bidia ]>a fiörlausnar o. s. v. Denne tekst synes at vœre 
paavirket af H. 6 ) Dette ord er ellers ukendt og meget 
mistœnkeligt. 7 ) Saal. 203 (se note 5), vndir U. & ) Saal. 
203, Dyrinn U. 9 ) ]>a 203. 10 ) fyrer 203. n ) bua skulu 
]>eir 203. 12 ) Mgl. i begge haandskrifter. 13 ) og byte 203. 
14 ) sem 203. 15 ) Saal. 203; i U synes ferst ai vœre skr. 
einungis, men is er af en anden haand rettet til um. 
16 ) Saal. 203, komu ]>eir U. 17 ) steinsdurumm 203. 



HEIÐREKS SAGA 93 



|>ad verdi og pinn bani." í>a hoggur Svafurlami 1 ) suerd- 
inu thil duergsins, og fal eggteinana i steininum, enn 
duergurinn hliop i steininn. S(uafurlami) atti ftetta suerd 
og kalladi Tyrfing; bar hann þad i orustum og einvigum; 
5 hann felldi Þiassa iotun 2 ) i einvigi; hann tok ]>a dottir 
hans, er hiet Fridur. |>au attu dottir, er Eyfura hiet, 
kuenna vænust 3 ) og vitrust. 

3. Nw er ]>ar thil ad taka, ad 4 ) Arngrimur 5 ) berserkur 

10 er i viking og ried ]>a fyrir lidi miklu. Hann heriadi 
a riki Suafurlama 6 ) og atti vid hann orustu og attust 
wid hoggua skiffti 7 ) sialfir; hio S(uafurlami)hlut aff skilldi 
Arngrims og nam suerd i hoggi stad 8 ); ]>a sueifladi Arn- 
grimur suerdinu a hond Suafurlama so aftok; tok |>a 

15 Arngrimur Tyrfing og vo med og felldi S(uafurlama) 
med honum. Sidann tok Arngrimur herfang mikid og 
Eyfuru 9 ) dottir S(uafurlama) og hafdi i burt med sier. 
Arngrimur for ]>a heim i Bolm og giordi brwdkaup 10 ) 
thil Eyfuru 11 ). |>au attu xij sonu. Anganntyr var ellstur, 

20 2. Hervardur, 3. Hioruardur, 4. Semingur, 5. Hrani, 
6. Brami 12 ), 7. Barri 13 ), 8. Reifnir 14 ), 9. Tindur, 10. Bui, 
ll. 15 ) Haddingiar 16 ) i j ; þeir vnnu badir einz mannz verk. 
Anganntyr vann tueggia 17 ) verk; hann war hofdi hærri 
enn £eir adrir. Allir voru þeir miklir berserkir og vmm 

25 framm adra 18 ) berserki ad aíli og arædi, og er þeir foru 
ad heria, |>a hofdu í>eir ei 19 ) fleiri menn a skipi sinu 



x ) Saal. 203; Sigurlami V, men dette er af en anden 
haand rettet til Svafur-. 2 ) jotun X>iassa 203. 3 ) vænst 
203. 4 ) er 203. 5 ) Rettet i U afen anden haand til Andgrimur 
(jvf. s. 91 16 ). 6 ) Forst skr. Sigur- í U, men rettel til 
Suafur- af en anden haand. ^) vidskipti 203. 8 ) sverdid 
i jðrdu stadar 203. 9 ) Saal. 203, Eyuoru U. 10 ) brullaup 
203. n ) Saai 203, Eyuarar U. 12 ) Brame 203, Branij U. 
13 ) Bore 203. 14 ) Saal. 203, Reituer U. 15 ) og 12. tf. 
203. 16 ) Hádingiar 203. 17 ) Saal. 203, tuo U. 18 ) alla 203. 
19 ) ecke 203. 



94 HEIÐREKS SAGA 



enn þeir brædur xij voru a skipi; hofdu ]>eir offt þo 1 ) 
fleiri skip 2 ) i sinni for 3 ). í>eir foru vida vmm lond 4 ) 
ad heria og voru allsigursælir 5 ) og vrdu hinir frægustu. 
Anganntyr hafdi Tyrfing, Semingur Mistiltein, enn Her- 
uardur Hrotta; allir hofdu ]>eir agiæt holmsuerd. J>ad 5 
var siduenia þeirra, er 6 ) ]>eir voru med sinum monnum 
einum, ef ]>eir fundu ad berserksgangur for ad ]>eim, 
ad |>eir foru a land vpp og brutust vid stora steina 
eda skoga 7 ). í>ad hafdi ]>eim ad voda ordid, ad ]>eir 
hofdu drepid menn sina og hrodid 8 ) skip sin, ]>a ber- 10 
serkzgangur kom ad ]>eim. Storar sogur geingu ]>a 9 ) fra 
]>eim. 

4, |>ad var thil tidinda eitt iolaaíftan i Bolm 10 ), ad 
menn skylldu streingia heit ad 11 ) bragarfulli, sem sidur 15 
var thil. í>a streingdu heit Arngrimzsynir 12 ), enn Hior- 
uardur streingdi heit, ad hann skylldi eiga Ingibiorgu 
dottir Yngva kongs ad Vpsolum, ]>a mey, er fræg var 
miog ad viturleik og fegurd og allri visku, eda kuedst 
hann aungua eiga skylldi. Þetta sama vor giora ]>eir 20 
brædur ferd sina til Vpsala xij saman og ganga fyrir 
bord kongs, ]>ar hann sat i hasæti sinu og dottir hanz. 
I>a sagdi Hiorvardur kongi sitt erindi og heitstreinging, 
enn allir menn hlyddu, sem i hollinni voru; og hann 
bidur konginn skiott seigia, huort hanz erindi skal 25 
])angad vera. Enn kongurinn huxar ]>etta mal og veit, 
huorsu miklir menn ]>eir brædur eru fyrir sier; hann 
veit og, ad ]>eir eru af agiætu slegti. 

So voru med Yngva 13 ) kongi kappar hanz og land- 
varnar 14 ) menn, Hialmar hinn hugfulli og Oddur hinn 30 



A ) Dette ord mgl. i 203. 2 ) haftt tf. 203. 3 ) ferd 203. 
4 ) Saal. 203, land U. 5 ) aller sigursæler 203. 6 ) ef 203. 
7 ) Þui //. 203. 8 ) Saal. 203, hrofid U. 9 ) ])ui 203. l0 ) i 
Bólm eitt jóla apttan 203. u ) Dette ord er udeglemt i U. 

12 ) Herefter gaar 203 over til en fra R stammende tekst. 

13 ) Rettet, Ingar hskr. 14 ) Rettet, lidvarnar hskr. 



HEIÐREKS SAGA 95 



vidforli, er kalladur var Orvar [Oddur] 1 ); og er hann 
heyrdi, huad berserkurinn raællti, |>a stie hann framm 
yfir bordit og mællti til kongsinz: „herra, minnist þier 
nu, huad mikinn soma vier hofum ydur veitt sidann 
5 eg kom i land þetta og huad margar orustur 2 ) eg hefi 
att ad vinna rikid undir ydur; hef eg ydur latid heiraila 
mina þionustu. Nu bid eg ad þier veitid mier thil 
sæmdar og giefid mier dottir ydar, er minn hugi hefur 
leingi a verid, og er þad makligra, ad þier veitid mier 

10 þetta til særadar enn berserkium þessum vtlendum, er 
illt eina hafa giort bædi i voru riki og annara konga. a 
Nw huxar kongur hiervm halfu meir og þykir 3 ) þetta 
miog mikill vandi, er þeir ij hofdingiar keppast effter 
hans dottir so raiog, og suarar nu a þa leid, ad huortueggi 

15 þessara er suo mikill madur og vel ættborinn, ad huor- 
igum vill hann synia mægdar, og bidur hana kiosa, 
huorn hun vill eiga. Kongsdottir suarar, ad þad er 
vitad, ef fadir hennar vill hana manni giffta, þa vill hun 
|>ann 4 ) sier til mannz taka, er henni er kunnugur miog 

20 ad goodum hlutum. Enn nu bydur Hioruardur Hialmari 
til holmgaungu i Samzey og bidur hann verda huorz 
mannz niding, efF [hann] 5 ) geingur fra 6 ) fyr enn þetta 
einvigi er reynt. Enn Hialmar kuad sig ei duelia skulu, 
og skiliast ad suo toludu ; fara Arngrimssynir heim og 

25 seigia fodur sinum sitt erindi, enn hann kuadst 7 ) alldrei 
[fyr hafa] 8 ) ottast vm þeirra ferd enn nu, er þeir skulu 
þetta vig heya. Og er þeir skulu fara til holmgaungu, 
leidir fadir þeirra í>a vt og mællti vel fyrir þeim og 
[kuad] 9 ) þeim nu i þurft mundi god vopn koma. Effter 

30 þad foru þeir leid sina. 

*) Mgl. i hskr. 2 ) Rettet efter R, morg ar hskr. (sik- 
kert ved fejltœsn. af marg r ör el. lign.). 3 ) Orden e halfu 
— þykir er overstreget og ]>otti honum skr. over linjen 
af en anden haand. 4 ) Rettet, hann hskr. 5 ) Mgl. hskr. 
6 ) geingur fra er sandsynligvis forvansket for gengr at 
eiga frúna, som R har. 7 ) Rettet, kuad hskr. 8 ) Indsat 
efter R og H; mgl. U. 9 ) Mgl. hskr. 



96 HEIÐREKS SAGA 



5. Jall er nefndur Biartmar 1 ); hann ried fyrir Aldeio 
borg, og I>o hann bæri 2 ) ei hærra tignarnafn, þa var 
hann ei orikari enn margir kongar. Hann atti dottir 
eina barna, er Suaua 3 ) hiet; hun var skorungur mikill 
og nu roskinn. þar attu Arngrimssynir ferd vm. Nw 5 
snua |>eir brædur þangad, og [er] 4 ) B(iartmar) spyr thil 
ferda þeirra, giorir hann þegar veitslu i moti þeim. Sem 
þeir hafa dualist þar, seigir Anganntyr, ad iall muni 
giffta honum dottir sina. B(iartmar) iatar þui og bædi 
J>au. Nu er J)ar snuid thil veitslu miklrar, og ad þessari 10 
veitslu eru þau leidd i eina rekiu, A(nganntyr) og Suafa 
dottir B(iartmars) iarls. Enn er veitsluna þuerrar, byria 
A(rngrims)synir ferd sina til Samseyar. þa seigir A(ng- 
anntyr) ialli draum sinn, ad honum syndist sem hann 
væri i Samzey og allir brædur hans og fyndi þar marga 15 
fugla, og dræpi þeir þa alla, er þeir sau, og litlu sidar 
snerust þeir annann veg a eyna; þa sia þeir fliuga a 
moti sier ornu 6 ) ij, og þottist hann ganga i mot odrum 
erninum, og attu þeir hart vidskiífti samann og settust 
nidur badir. Enn annar orninn 6 ) atti vid xi brædur 20 
hans, og þotti honum sem orninn 6 ) yrdi efri. Jall seigir, 
ad þann draum þurffti ei 7 ) ad rada og þar hefur hon- 
um 8 ) synt ricra manna fall verid 9 ). 

Arngrimssynir foru þa til Samzeyar, og er þeir komu 
þar, fundu þeir þa ad berserkzgangur mundi a þa koma. 25 
Gengu þeir þa a land, sem þeir voru vanir, og brutust 
vid skoginn. J>eir Hialmar og Oddur lau odrumeiginn 
vndir eyna 10 ); þar hiet i Vnavogum. Hialmar og Oddur 

x ) Her skr. Kiartmar. 2 ) Rettet, beri hskr. 3 ) Navnet 
synes ferst at vœre skr. Smua men rettet afen anden haand. 
4 ) Tf. over linjen med en anden haand. 5 ) Rettet, ornur 
hskr. 6 ) Rettet, erninn hskr. 7 ) Forst skr. einn, men ret- 
tet af en anden haand. 8 ) þar hefur honum synes op- 
rindelig at vœre skr. saal. (þar h. h m ); en anden haand 
har rettet dette til þar er honom. 9 ) Synes at have staaet 
saal., men er blevet opfrisket af en anden haand. 10 ) En 
prik over a betegner maaske, at der skal lœses eynni. 



HEIÐREKS SAGA 97 



geingu vpp a land og a hæd nockra [ad] 1 ) vita, eff þeir 
sægi. nokud til A(rngrims)sona. Sem Arngrimssynir voru 
vpp komnir a eyna, sau þeir skip þeirra Hialmars og 
kiendu; var þa og berserksgangur a þeim sem odast. 
5 J>a brugdu A(rngrims)synir suerdum sinum og bitu i 
skialldarendur og greniudu miog. Nw geingu þeir þegar 
vt a skipid, slo þar þegar i mikinn bardaga. Þeir 
O(ddur) og H(ialmar) hofdu þar ij skip vel skipud, er 
askar hietu; geingu sex berserker a huorn askinn 2 ), 
10 geingu med audru bordi framm enn audru afftur, enn 
þar voru so godir dreingir innbyrdiz, ad huor vardi 
sitt rum og fiellu þar; berserkir drapu þa menn alla, 
er þar voru a skipunum 3 ), og geingu sidann a land vpp. 
í>a huarf aff þeim berserkzgangurinn. Suo segia menn 
15 vm berserki, ad fyrst er aff þeim huerfur berserkz- 
gangur, þa eru þeir omattugir sem sottlera menn. Nw 
sia þeir Oddur og Hialmar huat berserkir giordu, og 
geingu þeir þa ofann sem hardast til skipanna. Oddur 
quad: 
20 R l 1. „í>a miog var mier otti 

einu sinni, 
er þeir geingu 
vtann ad oskum 
tirarlausir, 
25 eru xij saraann." 

Hialmar quad: 

R 2 2. „Ganga halir hraustir 
aff herskipum 
xij menn samann 



30 

tirargiarmr 



vid munum i afttann 

Odin 4 ) gista 

ij fullhugar, 

enn þeir xij lifa." 



J ) Mgl. hskr. 2 ) Rettet, askar hskr. 3 ) skpunum hskr. 
4 ) Forsl skr. og þeir, af en anden haand rettet til Odin. 

7 



98 HEIÐREKS SAGA 



í>etta eitt mælti Hialmar ædruord 1 ), suo menn viti. 
Oddur quad þa : 

R 3 3. „Þui mun eg órdi 

andsuar veita: 

|>eir skulu i afftan 5 

Odin*) gista 

xij berserkir, 

enn vid ij lifa." 
Nw mællti O(ddur): „ij eru kostir fyrir hondum, ad 
flya i skoginn eda bida og veita vorn." H(ialmar) quad : io 
4. ,,Flyum [vier] fyrir 

fiondum alldrei 3 ) 

okrum |>o [nockud] 4 ) 

odælir þyki." 
Berserkirnir soktu nu a moti þeim med brugdnum 15 
suerdum, voru alblodugir, og eirn var hofdi hærri enn 
adrjr; sa hafdi suerd |>ad er lysti af sem solargeisla 5 ), 
og var þad Anganntyr med Tyríing. f>a mællti Hialmar: 
„huort villtu helldur, felagi, beriast vid Anganntyr einn 
eda hina xi?" O(ddur) suarar: „vid Anganntyr mun eg 20 
beriast, þui eg trui betur skyrtu minni enn bryniu 
þinne." O(ddur) hafdi feingid silkiskyrtu {>a á Irlandi, 
er alldrei festi vopn a. H(ialmar) mællti : „eff |)ier þykir 
þad meira ad beriast vid Anganntyr, þa skal eg þad 
giora, eda huar foru vid þar 6 ) er |>u giecst fyrir mier 25 
i raannraunura? lí H(ialmar) gieck þa framm, enn A(ng- 
anntyr) honum a mot, og heya þeir nu sitt einuigi med 
storum hoggum og hermannlegri sokn, og einginn mundi 



x ) Rettet, ædra (a vistnok rettet til i) ord hskr. 2 ) Ret- 
tet, odir hskr. 3 ) Disse to verslinjer er forst skr.: Flyum 
{herefter er ei overstreget, maaske af den oprindelige skri- 
vér) fyrir heriudum alldrei; en anden haand har rettet 
dette til: Flyum vier alldrei fyrir heriudum. Lœsemaaden 
fiondum er her indsat paa grund afallitterationen. 4 ) Dette 
ord mgl. oprindelig i hskr., men er tilf'. af en anden haand. 
5 ) Skr. -gesla. 6 ) Rettet, þa hskr. 



HEIÐREKS SAGA 99 



sied hafa sterklegri sokn enn þeir hofdu. O(ddur) kall- 
adi a berserkina og mællti: 

R 4 5. „Einn skal vid einn 
orustu heya 
5 hraustra dreingia, 

nema hug bili." 
í>eir iatudu þui. Giek þa framm Hioruardur og bardist 
vid O(dd), enn silkiskyrta O(dds) dugdi so vel til hlifdar, 
ad ei festi vopn a henni; hann hafdi og so gott suerd 1 ), 
10 sem so var skarfft 2 ), ad |>ad beit iafnt bryniu sem klædi, 
og fa hogg hafdi hann veitt Hioruardi, adur hann fiell. 
]>a giek framm Heruardur og for a somu leid, þa Hrani 3 ), 
þa huor aff audrum, enn 0(ddur") veitti |>eim so harda 
adsokn, ad alla felldi hann þa ellefu brædur, og var 
15 hann þo ei saar. þa giek O(ddur) þar thil, er þeir 
H(ialmar) og A(nganntyr) hofdu barist; [>a quad O(ddur): 
R 5 6. „Huad er þier, Hialmar? 

þui 4 ) hefur þu lit brugdid? 
þig kued eg mæda 
20 miklar undir ; 

hialmur er þinn hogguinn 
enn a hlid brynia; 
nw kued eg fiorui 
a fari þinu." 
25 H(ialmar) quad : 

R 6 7. „Sar heff eg sextan, 
slitna bryniu; 
suart er fyrir sionum, 
seinka eg ad ganga; 
30 hneit 5 ) mier vid hiarta 

hior Anganntyrs, 

i) Skr. serd. 2 ) Skr. suarfft. 3 ) Skr. Hrami. 4 ) Dette 
ord er overstreget, sikkert ikke af selve skriveren. b ) Ret- 
tet ef'ter R; der synes f&rst at vœre skr. hnet el. huet, 
men dette er af en anden haand retlet lil huöt. Verelius 
har hnaut. 



100 HEIÐREKS SAGA 



huars 1 ) blodrefill 

herdur i eitri." 
Enn kuad hann: 

R 7 8. „Atti eg a folldu 

• fimm twn 2 ) samann, 5 

enn eg ])ui alldrei 3 ) 

wndi a ladi; 

nu verd eg liggia 

lifs anduani, 

suerdi vndadur 10 

Samz i eyu. 
R 8 9. Dreka i hollu 

hwskallar med 

meyum giæddir 

ad mins fodurs 4 ); 15 

mædir marga 

mungat fira, 

enn mig eggia spor 

i ey ])ia 5 ). 
R9 10. Leidder 6 ) enn hvita 7 ) 20 

hilmirz dottir 

a Agnafit 

vtanverda; 

saga mun sannast 

su hun sagdi mier, 25 

ad eg mundi koma 

afftur eigi. 



x ) Rettet efter R, hars U. 2 ) Synes forst at vœre skr. 
saal., men t er af samme haand blevet rettet til b og n 
til u, saa at der staar bwu (o: bú). 3 ) Rettet efter R, alldr 
U. 4 ) Versets f&rste halvdel er forst skr. saal., men en 
anden haand har rettet den (efter Örvar-Odds s.) til: 
Drecka med jofri jalla meingi ol gladliga ad Vpsolum. 
5 ) Rettet af en anden haand til þessari. 6 ) Synes forst 
at vœre skr. saal., men en anden haand har overstreget 
er og tilf. mig over linjin. ') Skr. hritn. 



HEIÐREKS SAGA 101 

R 11 11. Huarf eg fra fogrum 
flioda saungui 
alltraudur gamanz 
austur vid Sota; 
5 for skundadi eg 

og fork i lid 1 ) 
innsta 2 ) sinni 
med holluinum. 
R io 12. Dragdu mier aff hendi 
10 hringinn rauda, 

færdu minni vngu 
Ingibiorgu ; 
sa mun henni 
hugfastur treigi, 
15 ef hun sidann mig 

sier alldrei. 
R 12 13. Hrafn flygur austann 
aíf [ham meidi 3 ), 
flygur honum effter 
20 orn i sinni; 

]>eim gieff eg erni 
efstum bradir; 
sa mun aff blodi 
seigia 4 ) minu." 
25 Hier effter deyr hann og Anganntyr. Allir voru f>eir 
brædur heygdir med vopnum sinum þar i eynni. Enn 
O(ddur) hafdi Hialmar daudann til Sigtuna. Ingebiorg 
dottir Yngua kongs villdi ei lifa efftir H(ialmar) og riedi 
sier sialff bana. 



x ) Skr. forkilid i ét ord. 2 ) Saal. ogs. R (for hinsta). 
3 ) Synes forsl at vœre skr. saal. } men af en anden haand 
rettet til hamarz heidi. 4 ) Saal. skr. forst (ved fejllœs- 
ning af bergia); en anden haand har rettet ordet til 
siuga. 



102 HEIÐREKS SAGA 



6. Suafa dottir Biartmarz ialls ol meybarn; var ]>ad 
margra vilie, ad ei væri vppfædt og kolludu ei hafa 1 ) 
mundi konuskap, ef fodur frændum yrdi lik; og seigir 
[iall]* 2 ) suo, ad vera mætti, ad af henni kiæmi storar 
ættir, og væri A(rngrims)synir so stodadir, og liet meyna 5 
vatni ausa og 3 ) nafn giefa og hiet Heruor. Og er hun 
ox vpp, var hun kuenna fridust og so sterk sem kallar; 
hun tamdi sig miog vid skot og boga, vid suerd og 
skiolld, enn litt vid sauma eda borda. Og er hun matti 
nockud ad hafast fyrir alldurz sakir, þa giordi hun 10 
oíftar illt enn gott, og er henni var Jad bannad, hliop 
hun a braut og foor a skoga og drap menn til fiar sier. 
Enn sem iall spyr þad, for hann þangad med lid sitt 
og tok hana og hafdi heim med sier, og dualdist hun 
nu þar vm hrid. þad var eitt sinn, er Hervor var vti, 15 
f>ar voru þrælar nockrir og þionustumenn, og giordi 
hun þeim illt. |>a mælltu þrælarnir: „ein ]>u H(eruor) 
illt villt giora 4 ), og illz er af þier von ; iall bannar [þui] 5 ) 
ollum ad seigia þier þitt faderne, ad honum þykir skomm 
ad þu vitir, þui vesti þræll af þrælum lagdist med dottir 20 
hans, og ertu þeirra barn." H(eruor) vard miog reid 6 ) 
þessum ordum og gieck ]>egar til iallsins og kuad uisu 
þessa : 

R 13 14. „Ætla eg vorri 

vegsemd hrosa, 25 

þott ad hefdi bratt mannz 7 ) 

feingid hylli ; 



] ) Rettet efter H, vera U. 2 ) For seigir iall (jvf. H) 
har hskr. kun s. (o: seigir el. seigia); en anden haand 
har tilf. seyer foran s. og opfattet delte som forkortelse 
for Suafa. 3 ) meyna er, som det synes afen anden haand, 
rettet til meynne, og ordene vatni ausa og overstreget. 
4 ) Ordstillingen viser, at en afskriver har begyndt paa at 
omsœtte trœllencs ord til vers. 5 ) Indsat efter R, mgl. U. 
ír ) Retlet efter R, vid U. 7 ) bratt mannz er sikkert for- 
vansket for Frodmars, som R har. 



HEIÐREKS SAGA 103 



fodur hugda eg 

fræknan eiga, 

nu 1 ) er mier hann sagdur 

suina hirdir." 
5 Jall seigir: 

R 14 15. ,,Logid er margt ad þier, 

ef litil er 2 ); 

frækin med frid[um] 3 ) 

[var] 4 ) fadir þinn talinn; 
10 stendur Anganntyrs 

ausinn molldu 

salur i Samzey 

sunnannverdri." 
H(eruor) quad: 
15 R 15 16. ,,Nv fysir mig 5 ), 

fostri, ad vitia 

frammgeinginna 

frænda minna; 

aud mundu þeir 
20 eiga 6 ) nogann; 

þad skal eg odlast, 

nema eg 7 ) adra forkomi. 
R 16 17. Skal skiotlega 

vm skor bwa 
25 bleiku lini 

adur a burt fari; 



!) Ordet er rettet i hskr. ; den oprindelige lœsemaade 
er usikker. 2 ) Saal. oprdl. (maaske forvansket /br oflítil 
efni); en anden haand har rettet til: ef litit er efni. 3 ) Forst 
skr. fryd ; en anden haand har tilf. m over linjen. 4 ) Skr. 
over linjen med en anden haand. 5 ) Herefter overstreget 
ad, maaske af selve skriveren. 6 ) Herefter overstreget og, 
maaskc af selve skriveren, en anden haand har tilf. og 
/ marg. (foran eiga) uden noget indvisningstegn i teksten. 
7 ) Oprdi. skr. saal. } men rettet af en anden haand til i. 



104 HEIÐREKS SAGA 



mikid skil 1 ) 
þui a morgun skal 
skiera mier 
skyrtu og olpu. 
R 17 18. Beida ad ollu 5 

sem hradast kunnir 2 ), 
sannfind kona, 
sem ]>u son mundir; 
satt eitt mun mier 

i suemn bera, 10 

fæ eg ecki 
yndit 3 ) næsta." 

7. Litlu sidar huarff H(eruor) i burt og tok allan 
kallmanna bunad og vopn og for ein saman. Hun socti 15 
|>ar er voru vikingar nockrir og for med ]>eim vm hrid 
og nefndist Heruardur; bratt tok þessi H(eruardur) 
forædi lidsins 4 ), og nu helldur H(eruardur) eirn tima 
leid til Samseyar. Sem |>eir lau þar, sagdist H(eruardur) 
vilia a eyna fara og sagdi þar mundi fie nog, enn allir 20 
lidzmenn neita ad koma f>ar og sogdu ]>ar gengi suo 
miklir meinuætir, ad þar væri verra vm daga enn ann- 
arstadar vmm nætur. Enn þad fieckst vmm sidir, ad 
kastad var annkerum ad liggia |>ar vmm nottina. ]j>a 
tok Heruardur sier bat og reri til landz vmm kuolldid 25 
og kom til eyarinnar vm solarsetur og lenti i Vnnar- 
vogi; gieck hann |>ar a land og fann eirn mann, er 
hiord hiellt, og mælltust þeir vid vm hrid og spurdust 

x ) Herefter tf. eg med en anden haand. 3 ) De to f&rste 
verslinjer er oprdl. skr. saal. ; men en anden haand har 
reltet det forste ord til breida og henf&rt det til olpu i 
foregaaende vers ; derefter er 18 1 — 2 rettet til: Ertu ad 
ollu of sem hra/dust. Til grund for tekstens lœsemaade 
ligger vel: Búðu [mik] at gllu sem bráðast kunnir. 3 ) Sy- 
nes forst at vœre skrevet saal. (indit), en anden haand 
har retlet det til nid hid. 4 ) Rettet efter H og R, lids 
sins U. 



HEIÐREKS SAGA 105 



tidinda. Enn er huma tok, giordust dunur miklar a 
cynni, og brunnu vpp haugaelldar. þa tok fiehirdirinn 
ad hrædast og villdi skunda heim og sagdi þad væri 
eingi siduenia ad vera vti a sidkuolldum. H(eruardur) 
5 dualdi hann og spurdi hann tidinda afí eynni og bad 
hann fara med sier. Fiarhirdir kuad visu : 
Hl 19. „Mæti 1 ) Hieruardur 
i Unnarvogi 
vid solar setur 
10 settr 2 ) mali, 

R 18 þu ert eirn med ofs 3 ) 

eyna i kominn, 
gagtu skiælega 4 ^ 
gistingar til." 
15 H(eruor) quad: 

R19, H2 20. „Mun eg ei ganga 
gistingar thil, 
þuiad eingi kann 5 ) 
eyar skegia; 
20 seig þu elligar, 

adur vid skilium : 
huar ero Hieruardi 
haugar kiendir?" 
Fiehirdir quad : 
25 R20, H3 21. „Spyriat 6 ) þu ad þui, 
spakur ert eigi, 
vinur vikinga, 
þu ert vannfarinn; 
forum fliotlega, 
30 sem fætur toga, 



*) Rettet af en anden haand til Mælti. 2 ) Rettet af en 
anden haand til snottur ad. 3 ) Fejl for oss, sat i for- 
bindelse med ofsi. 4 ) Dette ord er ellers ukendt, sýslega 
R, greiðlega H. 5 ) Rettet, kö (snarere end ká) hskr. (ein- 
gikö i ét ord). 6 ) Forst skr. saal. y men iat overstreget. 



106 HEIÐREKS SAGA 



allt 1 ) er vti, 

huerfum heim badir.'' 
. H(eruor) quad: 

H4 22. „Men 2 ) biodum þier 

malz ad giolldum ; 5 

muna drengia vin 3 ) 

dællt ad letia 4 ); 

fær ])u ei mier 

so fridar hnossir, 5 ) 

ad eg ei fara vilia." 10 

Fiehirdir quad : 
R22, H5 23. ,,Heimskur þyki mier 

sa er thil hauga fer 

allein samann 

vmm dokuar grimur; 15 

hyr er a sueimun 6 ), 

haugar opnast, 

brennur folld og fen, 

forum hardara!" 
H(eruor) quad: 20 

R21,H6 24. „Hirdum ei fælast 7 ), 

Þott elldar vm 

eyna brenni; 

latum ei ockur 

litid saka 25 

recka slika 

og rædum fleirá." 



x ) Rettet of en anden haand til hallt fpr at faa allitte- 
ralion med sidste linje. 2 ) En ariden haand har her tf 
hefeg over linjen men overstreget det igen. 3 ) Rettet efter 
H; hskr. har var inndællt for vin dællt (idet en skriver 
har ment at se r over v). 4 ) Rettet efter ' H\ ieita U. 
5 ) Herefter mgl. en verslinje (jvf. //); en anden haand 
har rettet til: ad eg ei fara ad minum vilia. 6 ) a sueimun, 
saal. rettet efter H, sa sueinu U. 7 ) Herefter mgl. en 
linje, jvf. R og H. 



HEIÐREKS SAGA 107 



Fiehirdir lagdi stafinn a bakid og tok thil hlaupa sem 
mest matti hann og sa alldrei afftur og kuad þetta: 
H 7 25. „Nu munu fiarhirdar 1 ) 
fliotir til skogar 
5 þár miog male 

mann vitlaus 2 ); 
enn hardstifinn 
hugur i briosti 
vmm sakar slicar 
10 suellur Heruardi. u 

Heruor snyr nu vt a eyna til hauganna; hun sier 
huar haugaelldurinn brann, gengur |>ar til og hrædist 
allitt, |)ott haugar brenni a gotu hennar, og þar sem 
elldar brunnu 3 ) a gotu hennar od hun i giegnum, þar 
15 til er hun kom ad haugum berserkianna. H(eruor) quad : 
R23, H8 26. „Waknadu Anganntyr, 
vekur þig Heruor, 
einkadottir 4 ) 
yckar Suouo; 
20 - selldu mier vr haugi 

hardan mæki, 
|>ann er Suafurlama 
slogu duergar. 
R24, H9 27. Heruardur og 5 ) Hioruardur, 
25 Hrani og 6 ) Anganntyr, 

vek eg ydur alla 
vnd 7 ) vidar rotum, 



x ) Synes forst at vœre skr. saal. (múu fiarh.); en anden 
haand har retlet til mun fiarhirdir, men fliotir er ikke 
rettet. 2 ) Disse verslinjer er forst skr. saal.; en anden 
haand har rettet þar til {>ann og vitlaus tit vitlausan. 
3 ) Rettet, bunnu hskr. 4 ) Over dottir har en anden haand 
skr. mðgur. 5 ) Dette ord er overstreget. 6 ) Ligeledes, 
men tf. igen med en anden haand. 7 ) Rettet af en anden 
haand til vndir. 



108 HEIÐREKS SAGA 



hialmi 1 ) og bryniu 

og huossu suerdi, 

rond og reidi 2 ) 

og rodnum geiri. 
R 25, H 10 28. Miog eru 3 ) vordnir 5 

Arngrims synir 

megir meingiarner 

ad molldarauka, 

ad eingi giorir 4 ) 

sona Eyfuru 5 ) 10 

vid mig mæla 

wr munar heimi. 
R 26, H 11 29. Heruardur, Hioruardur, 

Hrani og Angantyr, 

so 6 ) sie ydur ollum 15 

innann rifia, 

sem er i maura 

mornid haugi 7 ), 

nema suerd selied 

þad er slo Dualinn; 20 

samyra 8 ) draugum 

dyrt vopn 9 ) fela." 
I þui bili opnudust haugarnir, og var allt ad sia sem 
logi eirn, og þa var Jetta kuedid i haugi Anganntyrs : 
R27, H 12 30. „Her(uor) dottir, 25 

hui kallar so? 

fullfeikn stafa 

fer þu ad illu; 



x ) Foran dette ord har en anden haand tf. med. 
2 ) Rettet af en anden haand til reida. 3 ) En anden haand 
har sat omstillingstegn over disse to ord. 4 ) Rettet, gi° hskr. 
5 ) Rettet (jvf 93 6 > 17 > 19 ), Eyuorn hskr. (/br-uoru). 6 ) Hrani 
— so er i hskr. overstreget af en anden haand, sikkert 
for at forkorte verset. 7 )' Rettet, hangi hskr. 8 ) Saal. for 
samira. 9 ) Rettet efier R og H, vvpp hskr. 



HEIÐREKS SAGA 109 



or 1 ) ertu ordinn 

og 2 ) orvita, 

vill hyggiandi 

vekia dauda menn. 
5 R28, H 13 31. Groof mig ei fadir nidur 3 ) 

nie frændur adrir; 

|>eir hofdu Tyrfing 

ij er lifdu, 

vard |)o eigandi 
10 einn of 4 ) sidir." 

H(eruor) quad: 
R 29, H 14 32. „Seigir þu ei satt mier 5 ), 

so lati as |)ig 

heilan i haugi, 
15 sem þu hafir eigi 

Tyrflng med þier; 

traut er þier ad veita 

arf, Angantyr, 

einka barni." 
20 þa kuad A(ngantyr): 

R 32, H 17 33. „Seigi eg þier Heruor 6 ) 

þad verda mun : 

sia mun 7 ) Tyrfing, 

eíf þu trua mættir, 
25 ætt þinne, mær, 

allri spilla. 
R33, H 18 34. Muntu son gieta 

þann sidar mun 

Tyrfing haífa 
30 og trua magni; 



!) Rettet af en anden haand til od. 2 ) Rettet efter R 
og H, j hskr. (sikkert ved fejllæsn. af tegnet for ok). 
3 ) Dette ord er overstreget af en anden haand. 4 ) Rettet, 
af hskr. 5 ) Linjen er af en anden haand rettet til Satt 
mælerdu ecki. tí ) Herefter mgl. to verslinjer, se H og R. 
7 ) Skr. m, hvilket ellers er = menn. 



110 HEIÐREKS SAGA 

hann mun Heidrek 

heila 1 ) lydar, 

sa mun rikstur alinn 

vnd rodulz tialldi." 
H(eruor) quad : 5 

H19 35. „Eg of uigi 2 ) suo 

virda dauda, 

ad þier þolid 

alldrei kyrrer liggja 3 ), 

nema þu, A(ngantyr), 10 

selier mier Tyrfing 

hlifum hættann 

Hialmarz bana." " 
A(ngantyr) quad : 

H 20 36. „Kued eg þig vng mær 4 ), 15 

monnum lika, 

er þu vm hauga 

huarlar a nottum, 

grofnum geiri 

med gota malmi 20 

hialm og bryniu 

fyrir hallar dyr." 
H(eruor) quad: 
R34, H21 37. „Madur þott þu miog 5 ) 

menskur til þessa 6 ), 25 

adur eg sali 

ydra tok kanna; 

sel þu mier vr haugi 

þann er hatar bryniur, 

duerga smidi, 30 

dugir þier ei ad leyna." 

x ) a synes at være tf. af en anden haand. 2 ) Rettet, ingi 
hskr.; en anden haand har reltet til kingi. 3 ) Dette ord 
er overstreget af en anden haand. 4 ) Linjen er af en 
anden haand reltet til mær kued eg vng. 5 ) Dette ord er 
overstreget af en anden haand; þott þu miog er forvan- 
sket for þottumz eg. 6 ) En anden haand har rettet dette 
ord til forna. 



HEIÐREKS SAGA 111 



A(ngantyr) quad: 
R35, H 22 38. „Liggur mier vndir herduni 
Hialmarz bani, 
allur er hann vtan 
5 elldi sueipinn; 

mey veit eg aungua 
molldar 1 ) huorgi, 
er þann hior þori 
i hendur ad nema." 
10 H(eruor) quad: 

R36, H23 39. ,,Eg mun hirda 
og i hond nema 
huassan mæki, 
eff eg hafa gnædi 2 ); 
1.5 hygg eg eigl 

elld brenanda, 
þann er frammlidnum 
firdum leikur vm sionir." 
A(ngantyr) quad: 
20 r 37, H 24 40. „Heimsk ertu, H(eruor), 
hugar eigandi, 
er ]m att augnum a ) 
i elld hrapar; 
helldur vil eg suerd þier 
25 selia vr haugi, 

mær en vnga, 
mun eg þig ei leyna/V 
í>a var suerd i hendi H(eruarar); {>a kuad hun 
R38, H25 41. „Vel giordir þu, 
3Q vikinga nidur, 

er þu sendir mier 
suerd vr haugi; 



-i x ) Rettet af en anden haand til molld a. 2 ) Arkaiseret 
for nædi(ligesom gnógr: nógr o. lign). 3 ) Saal , en an- 
den haand synes at have œndret n til u. 



112 HEIÐREKS SAGA 



betur þykiumst nu, 

budlungur, hafa, 

enn eg Navriga 1 ) 

nadi allan. u 
A(ngantyr) quad : 5 

R39, H26 42. ,,Weistu ei ad 

vppsol 2 ) ertu mala, 

flarad kona, 

þui þu fagna skalt; 

sa 3 ) mun Tyrfingur, 10 

ef þu trva mættir, 

ætt þinni, mær, 

allri spilla." 
H(eruor) kuad : 
R40, H 27 43. „Eg mun ganga 15 

thil gialfurmara, 

hier nu er hilmirz 4 ) mær 

i hug gotum; 

litt ræki eg þad 

lofdunga vinur, 20 

huad synir minir 

sidan deila." 
A(ngantyr) quad: 

H 28 44. „Þu skalt eiga 

og vna leingi, 25 

hafdu at huldu 

Hialmarz bana; 

taktu a eggium, 

eitur er i badum, 

sa er manns matudur 30 

miklu verri." 



x ) Synes at staa saal., men er noget forskrevet. 2 ) Saal. 
for vesol. 3 ) Skal vistnok lœses saal. y men a er forskre- 
vet. 4 ) En anden haand har rettet nu er til mun ei og 
overstreget hilmirz. 



HEIÐREKS SAGA -113 



H(eruor) quad : 

H 27 45. „Eg mun hirda 
og i hond nema 
huassann mæki, 
5 er mig hafa latid; 

vggeg eigi þad, 
vlfa grenir, 
huad synir miner 
sidann telia." 
10 A(ngantyr) quad: 

H 29 46. „Far vel, dottir, 
fliott gef eg |)ier 
xij manna fior, 
ef |)u trua mættir, 
15 aíl og elion, 

allt hid goda, 
er synir Arngrims 
effter leifdu." 
H(eruor) quad: 
20 H30 47. „Bui fceir 1 ) allir, 

burt mun eg skiotla, 
heilir i haugi, 
hiedan fysir mig, 
hellst þottumst eg 
25 heima a milli, 

er mig vmhverfis 2 ) 
elldar brunnu." 
H(eruor) for nu ofan til strandar, og er dagadi, sa 
hun ad skip voru burt, og hofdu vikingar hrædst, er 
30 ]>eir heyrdu dunur og sau ellda a eynni. 

H(eruor) dualdist nu i Samzey, ftar thil hun fieck 
sier far i burt; er nu ei sagt fra ferdum hennar fyr 
enn hun kom til Godmundar kongs af Glæsisvollum 3 ); 

x ) Skr. |>r, maaske = |)ier, ligesom mr í hskr. flere ste- 
der betyder mier. 2 ) Skr. vmheerfis. 3 ) Reltet, jvf. 89 7 , 
blæis vollum hskr. 

& 




114- HEIÐREKS SAGA 



hun nefdist ]>a enn Heruardur og liet sem væri ein 
kiempa. Þessi H(eruardur) var ]>ar einkanlega vel tek- 
inn 1 ); hafdi G(odmundur) kongur mikinn mannfiolda; 
hann var ]>a 2 ) so gamall, ad ]>ad er sogn manna, ad 
hann skorti ei vm hundrud vetra 3 ), og var ]>o hraustur 5 
madur. Haufondur son hanz var ]>a fullroskinn; var hann 
í>a ad ollum stormalum kalladur. í>ad bar ]>ar til eitt 
sinn, ad G(odmundur) kongur liek ad tafli, og var a hann 
tafli miog leikid. í>a spurdi kongur, ef nockur madur 
væri sa ]>ar, er honum kynni rad til taflz ad leggia. f>a 10 
stod vp Heruardur 4 ) og gieck til taflsins, og hafdi hann 
litla hrid 5 ) radid taflinu, adur enn kongi giek betur. Enn 
a medann Heruardur 6 ) var ad taflinu, hafdi eirn hird- 
madur kongs tekid vp suerdid Tyruing og brugdid og 
mællti, ad hann sa alldrei betra suerd, og sem H(er- 15 
uardur) heyrdi ]>ad og sier berann Tyrfing, er lysti af 
vm hollina sem solargeistla, ]>a snyr H(eruardur) þangad 
og þrifur til suerdsinz og hio af ]>eim hofudid 7 ), sem 
brugdid hafdi. Effter ]>ad snyr H(eruardur) þegar vt. 
Menn kongs eggiudust ad fara effter honum ad hefna 20 
laxmannz sinz. Kongur suarar og bad ]>a vera kyrra, 
mun ydur ]>ykia i manni ]>essum minni 8 ) hefnd enn ]>ier 
ætlid, ]>ui kuennmann hygg eg; [ætla eg] 9 ) ]>o vid ]>ad 
vopn, er hun hefur, ad huorium ydar yrdi dyrkeypt ad 
taka hana af lifi." H(eruor) kom sier til vikinga og var 25 
i hernadi vm hrid, enn er henni leiddist su vera, for 
hun thil Biartmars iallz og settist til handyrdanamz. 
For nu mikil fregn af fridleik hennar. 

!) Det oprindelige maa vœre: þessum Hervarði . . . . 
tekit. 2 ) Rettet, ]>o hskr. 3 ) Her er noget forvansket 
(skorti eigi á hundrað vetra?) 4 ) Rettet, Hioruardur hskr. 
5 ) Rettet, hrod hskr. 6 ) Forst skr. Hio: (o : Hio(ruardur)), 
men af en anden haand rettet til Heru. 7 ) Rettet, hofidid 
hskr. 8 ) Forst skr. mikil, men rettet af en anden haand. 
9 ) Indsat efter formodning, mgl. hskr. Dog skat ordene 
n ygg e S maaske henfores til denne sœtning; i saa fald 
maa der mangle noget efter kuennmann. 



HEIÐREKS SAGA 115 

8. Haufondur son Gudmundar kongs beiddi fodur 
sinn ad honum skylldi radz leita, og vill hann kuong- 
ast 1 ). G(odmundur) kongur tok ]>ui vel og seigir, ad 
Heruor dottir A(nganntyrs) var ]>a heima hia B(iartmari) 
5 ialli fostra sinum, seigir ad sa kostur ]>otti bestur og 
algofgastur *þeirra er hann vissi. Voru ]>a menn sendir 
til B(iartmars) iallz med þessari malaleitan. Jall tok ]>ui 
vel, enn Heruor veitti ei afsuor og bad iall sia fyrir 
sinum kosti. Var þetta ])a ad radi giort, ad H(eruor) 

10 war giíft Haufondi. þau attu tuo sonu; hiet hinn elldri 
Anganntyr, enn hinn yngri Heidrekur. Huortueggi þeirra 
war hinn fridasti ad sia, meiri og sterkari enn adrir 
menn; badir voru ]>eir spakir ad viti og hinir mestu 
atgioruismenn. Anganntyr var likur fodur sinum ad 

15 skaplyndi og villdi huorium manni gott; fadir hanz 
vnni honum mikid, og vid alla alþydu var hann vinsæll. 
Enn so margt gott sem hann giordi, þa giordi Heid- 
rekur aungum manni færra þad illt var; Heruor vnni 
honum meira. Haufondur sendi Heidrek þa i burt til 

20 fosturz ]>eim manni, er Gissur hiet; hann var manna 
vitrastur; og fæddist H(eidrekur) ]>ar vpp. ]>ad var 
eirn tima, ad Haufondur liet giora veitslu mikla a Grund 
og baud til sin ollu stormenni vm riki sitt, nema Heid- 
reki og Gissuri. Enn er veitslann var sett ogmenn 

25 satu vid druk, þa kom þar Heidrekur kongsson inn 
gangandi; ]>ui vrdu menn ofegner. Ang(anntyr) baud hon- 
um til sætis hia sier; ]>ad þektist hann. H(eidrekur) var 
ecki katur vm kuolldid og sat leingi efftir, sidann A(ng- 
anntyr) var vtgeinginn. í>a taladi Heidrekur vid ]>a, er 

30 næstir honum satu, og kom hann so sinni rædu, ad 
þeir vrdu osattir og mællti huor illa til annarz. I ]>ui 
kom A(nganntyr) afftur og bad ]>a hætta ]>essum ordum. 
Og i annad sinn gieck A(nganntyr) i burt; ])a minntist 
H(eidrekur) a somu ord og þeir hofdu adur vid mællst, 



L ) Rettet, kongast hskr. 



116 HEIÐREKS SAGA 

og kom hann J>a so sinni rædu, ad huor laust annann 
hnefahogg. J>a kom A(nganntyr) til og bad ]>a satta vera 
til morgunz. I ]>ridia sinn gieck A(nganntyr) i burt; ]>a 
spyr Heidrekur þann, er hoggid hafdi sidar feingid, 
huort sa þurfti ei ad hefna sin; suo kom hann sinni 5 
fortolu, ad sa hliop vp og drap sessunaut sinn. þa 
kom Angantyr 1 ) ad og ]>otti illa fara. Wmm morguninn 
vard fadir hans var vid þetta allt; kuad hann ]>a Heid- 
rek verda skylldu burt i stad og giora þar ei fleira illt. 
Heruor modur hanz og so Ang(anntyr) badu Haufond ad 10 
taka vid honum heim thil hirduistar, og mundi hann 
vna sinum hlut. H(aufondur) kuad Heidrek ]>ar sidar 2 ) 
vera skylldi, „og nu i stad skal hann i burt fara vr 
minu riki." Heruor mællti: „eff hann skal fara vr þinu 
riki, ]>a leg honum heilrædi nockur." Kongur segir: 15 
„þott eg leggi honum rad, mun honum litt ad halldi 
koma; enn er ]>u, drottning, bidur ]>essa, ]>a ræd eg 
honum fyrst, ad hann hialpi alldrei ]>eim manni, er 
drepid hefur lanardrottinn sinn; J>ad annad, ad hann 
hafi ei ]>ann mann i ferd sinni, sem drepid hefur felaga 20 
sinn; ]>ad id þridia, ad hann lati ei konu sina vitia opt 
frænda sinna, |>ott hun beidist; ]>ad iiij, ad hann sie ei 
vti sid hia frillu sinne 3 ); ]>ad v 4 ), ad hann ridi ei hin- 
um besta hesti, ef hann þarf miog ad skunda; pad vj, 
ad hann fostri alldrei sier gofugra manni barn 5 ). Enn 25 
meiri won ]>yki mier, ad ei muni hann ]>etta hallda." 
Heidrekur quad hann med illum hug rad giefa og kuad 
sier mundi oskyllt ad hafa, „enn med ]>ui ]>u giorer 
mig utlaga fyrir litla tilgiord, ]>a væri ei íiærri, ad eg 

x ) Saal. rettet i hskr. af en anden haand; oprindelig 
har der staaet Haufondur. 2 ) Det oprindelige udtryk er 
rimeligvis : kvað Heiðrek ]>ar at síðr vera skyldu, at nú 
í stað o. s. v. 3 ) En anden haand har tf. i marg. : edur 
seija henne ]>ann hlut sem hann willdi leyndann hafa. 
4 ) Rettet, vm hskr. 5 ) En anden haand har tf i marg.: 
7. ad hann þiggi eij veislu af gofugra manni sier. 



HEIÐREKS SAGÁ 117 






giordi I>ier nockud, er eg ætla þier mundi vest þykia." 
EfFter þad sneri Heidrekur vr hollinni og modir hanz 
med honum og A(nganntyr) brodir hans, og er þau komu 
ad gardinum, selur modur hans honum gullsiod og med 
5 suerdid Tyruing og bad hann vel niota og vel fara ; 
sneri drottning afFtur, enn A(nganntyr) for vt af borg- 
inni med brodur sinum. J>a mællti H(eidrekur): „alldrei 
giet eg giort slikann mun fodurz mins og modur sem 
|>au giordu min; modur min gaf mier Tyruing, er mier 

10 Þykir betri enn mikid riki, þott eg skylldi vm kiosa, 
enn fadir minn giordi mig landflottamann." þa bra hann 
suerdinu, og lysti af, enn sindra 1 ) þotti vr eggteinum. 
H(eidrekur) eiskradi miog þa og hiellt vid berserksgangi; 
enn med þui ad þeir brædur voru ij samann, enn Tyrf- 

15 ingur vard auallt manns bani, er honum var brugdid, 
]>a hio H(eidrekur) A(nganntyr) brodur sinn og gieck a 
burt sidann. Enn er vart vard vid verk þetta i borg- 
inni, ad A(nganntyr) var drepinn, þa var þad sagt Hauf- 
ondi ; liet hann þa bua vtfor hanz efiftir siduana; var 

20 A(nganntyr) harmadur hid mesta. 

9. Heidrekur vndi storilla vid verk þad, er hann 
hafdi hent; gieck hann þa burt a merkur og skaut dyr 
og fugla til matar sier; og er hann huxadi enn sitt mal, 

25 þa leist honum sem ei mundi gott frasagnar, ef ecki 
skylldi spyriast til hans lengra enn þad sem lidid var, 
so hann mætti frægur verda af storum verkum og frama- 
legum sem hans ættmenn enir fyrri. Hann snyst nu 
af morkum og leitar bygdar; kom hann |>a framm a 

30 vagnbraut mikla. ]ba foru menn a mot honum med 
bandingia. H(eidrekur) spyr, huad sa hafdi giort, er 
suo var hart vt leikinn 2 ). ]>eir sogdu, ad hann hefdi 
suikid lanardrottinn sinn. Hann spyr, ef þeir vilia taka 



x ) Reltet, sinda hskr. 2 ) vt leikinn er rimeligvis fejl 
for við leikit el. leikinn. 



118 HEIÐREKS SAGA 



fie fyrir hann, enn þeir iatudu |>ui skiott. Hann fieck 
þeim halfa mork gulls; peir lata hann þa lausann. Sa 
bydur honum sina |)ionustu; hann suarar:„hui muntu 
helldur mier trur okunnum manni, er þu sueikst 1 ) |)inn 
lanardrottinn, er þu attir marga goda hluti ad launa, 5 
og far i burt fra mier." Nw fer hann framm i bygdina 
og spyrst þa fyrir; var honum sagt, ad ]>ar i landi 
voru vikingar nockrir og heriudu; fer hann nu ad leita 
þeirra, og sem hann for yfir skog nockurn, foru menn 
i moti honum med bandingia. H(eidrekur) spyx, huad 10 
sa hefur giort. J>eir sogdu hann myrt hafa fielaga sinn. 
Hann spyr, eff þeir vilia fie fyrir hann. þeir iatudu þui. 
Hann gaf þeim adra halfa mork gullz. Sa baud honum 
sina þionustu, enn hann neitar þui og fer so i burtu. 
H(eidrekur) fer nu þar til er hann hittir vikingana og 15 
kom sier þar i sueit. H(eidrekur) hafdi þar ei leingi 
verid, adur ]>eir feingu honum skipstiorn og þui næst 
forrædi lidz; giordist hann bratt vidfrægur og sigursæll. 

10. Haralldur hiet kongur a Reidgotalandi; hann atti 20 
eina dottur barna, er Helga hiet. A sumri einu helldur 
H(eidrekur) þangad lidi sinu. Kongur [sendir] 2 ) menn 
sina til hans og bydur thil veitslu og ad hann eigi þar 
fridland 3 ). [Tok] 4 ) H(eidrekur) þui vel og for þangad 
med ollu lidi sinu 5 ) og dualdist þar vm hrid. So bar 25 
til einn tima, ad menn komu til kongs med fie mikid. 
H(eidrekur) spurdi kong, huort 6 ) íie þad væri, huort 
þad væri 7 ) skattar hans. Kongur segir þad viki audruvis 
vid, „og skal eg þetta fie giallda iollum ij, er heriad 
hafa riki mitt og giort mier mikid illt." Hann kuad þad 30 



x ) Rettet, sueiskt hskr. 2 ) Ordet mgl. i hskr., en anden 
haand har tf. s. over linjen. 3 ) Rettet, fryland hskr. 
4 ) Mangler oprindelig i hskr., men er tf. over linjen med 
en anden haand. 5 ) Skr. syni. 6 ) Dette ord er af en an- 
den haand rettet iil huad. 7 ) huort þad væri er over- 
flodigt og h&r vistnok stryges. 



HEIÐREKS SAGÁ 119 



vera omaklegt, ad so rikur kongur gylldi iollum skatt, 
sagdi vera meira sniallrædi ad hallda vorn i moti þeim. 
Kongur segist hafa reynt ad eiga bardaga vid þa og 
kuadst iafnann osigur feingid hafa. H(eidrekur) mællti : 
5 ,,mun eg helldur mega launa ydur annann veg gott 
yfirlæti enn giorast hofudzmann yfer þessari ferd?; og 
hefur þad verid, ad vorum frændum hefdi 1 ) þott litid 
fyrir ad beriast vid ialla þessa, og suo skal mier þykia, 
ef þu fær mier lid." Kongur mællti: ,,eg skal fa ])ier 

10 lid sem þu villt til orustu þessarar, og mun þad vera 
þin giæfa, ef þu fer goda for; muntu og finna sialfann 
þig fyrir, ef þu mæler þier dul." Effter þad lætur kongur 
safna lidi miklu, og var þad lid buid med hinum mesta 
kostnadi; giordi kongur þa bert, ad H(eidrekur) skal 

15 vera þessa lidz hofdingsmann. |>ui næst foru þeir a 
hendur iorlunum, og þegar þeir komu i riki þeirra, 
rændu þeir og brendu bygd alla enn drapu allt þad 
kuikt var, menn og fie. Sem iallar spyria, ad Haralldur 
kongur lætur heria a riki þeirra, enn gallt þeim aunguan 

20 skatt, þa vrdu þeir akaflega reidir og foru i mot med 
miklu lidi, og þegar þeir fundust, tokst þa akof orusta. 
H(eidrekur) var i onduerdri sinni fylking og hafdí i 
hægri hendi Tyrfing, enn vid þui suerdi stod 2 ) huorki 
hialmur nie brynia; drap hann þa alla, er næstir hon- 

25 um voru; ruddi hann þa gotu i fylking iallanna og þui 
næst ad merkium þeirra, og ei lietti hann fyr enn 
[hann] 3 ) drap bada iallana; flydi [sumt] 4 ) lid enn mesti 
hlutur [var] 5 ) drepinn. H(eidrekur) for þa yfer rikid 6 ) 
og skattskylldi land allt vndir H(aralld) kong, sem fyr 

30 hefur verid, for sidan afftur vid so buit. H(aralldur) 

l ) Rettet, hefur hskr. Man kan ogsaa beholde hefur, 
huis man antager at der mgl. noget efter vid (/. 8), f. 
eks. tignari menn en, jvf. R (4-0 11 ). 2 ) Herefter overstreget, 
maaske af selve skriveren: þa ecki helldur enn fyr. 
3 ) Mgl. i hskr. 4 ) Indsat efter R (4í 5 ), mgl. I U. 5 ) Mgl. i 
hskr. 6 ) Rellet, riki hskr. 



120 HEIÐREKS SAGA 



kongur lætur nu giora veislu 1 ) mikla mot honum, og 
allir hanz menn fagna honum med allri blidu; sem 
þeir fundust, bydur H(aralldur) kongur H(eidreki) med 
sier ad vera og hafa þar riki, er hann beiddist sialfur. 
H(eidrekur) bad þa Helgu dottur H(arallds) kongs, og 6 
honum var hun gipt. H(eidrekur) tok þa land halfft til 
forrada og giordist kongur yfer og þotti þa spekingur 
mikill ad viti og sigursæll. 

11. Haralldur kongur gat son i elli sinni, þann er 10 
Haldan hiet, og þui næst gat Heidrekur kongur [son] 2 ) 
vid sinni konu; sa hiet Anganntyr; fæddust þeir vpp og 
voru badir efnilegir. f>a kom hallæri mikid a Reid- 
gotaland, so hordi til landaudnar 3 ); þa var kuadst þings 
vp, er giort 4 ) vm allt landid. Sem folk kom saman, var 15 
þa eflt blot mikid og spann felldur og geingid til frietta 
vid visendamenn; enn þau fengust andsuor, ad blota 
skylldi sueini þeim, sem gofgastur væri i landinu, og 
þa mundi aar afftur koma. í>a sagdi Haralldur kongur, 
ad son Heidreks var gofgastur, enn Heidrekur sagdi, 20 
ad hanz son var ædstur. Þordi vr þessu mali eingi 
skiera, fyr enn þegar yfir voru farnar allar vrlausnir 6 ); 
skutu þeir þessu til Haufondar kongs; voru þa menn 
ætladir til þessa, og giordist Heidrekur þeirra formadur. 
Sem H(eidrekur) kom til fodurz sinz med sinu foruneyti, 25 
var honum þar vel fagnad. H(eidrekur) kongur seigir 
fodur sinum oll sin erindi 6 ) þarkomu sinnar, ad beida 7 ) 
hann doms. Haufondur 8 ) seigir, ad hans son væri ædstur 

x ) Skr. veslu. 2 ) Mgl. i hskr. 3 ) Rettet, landeidnar hskr. 
4 ) Her er noget forvansket; det oprindelige er muligvis : 
þá var kvatt þings ok <?r ger. 5 ) Denne sœtn er for- 
vansket, jvf. R (42 6-7 ). 6 ) Her synes noget at mangle, 
idet meningen maa vœre: fortalte sit œrinde og anted- 
ningen til at han kom. *) Rettet, beidast hskr. Man knndc 
ogsaa rette hann til hans. 8 ) Her skr. Hafondur. 



HEIÐREKS SAGA 121 



i þui landi, og hann mætti þui til blotz fara. „So litst 
mier þa," sagdi H(eidrekur) kongur, „sem þu dæmer 
minn son til draps, eda huad dæmir þu mier þa fyrir 
minn skada? u J>a mællti Haufondur: „adur 1 ) þu selur 
5 son í>inn til blotz, þa skalltu skilia ]>ier annannhuorn 
mann vr floki Harallds, enn ef ]>ad fæst, þa leita I>ier 
sialfur radz." Eptir |>ad for H(eidrekur^ kongur heim. 
í>ui næst var stefnt {>ing miog fiolment. Sem kongar 
badir voru þar komnir og þing var sett, þa sagdi Heid- 

10 rekur kongur fyrir allri alþydu, huorn vrskurd Hauf- 
ondur 2 ) kongur fadir hanz hafdi veitt, ad son hanz var 
gofgastur. Sueinar voru badir þar a þinginu. í>a kallar 
landfolk akaflega, ad H(eidrekur) kongur skal lata framm 
son sinn til blotzinz. Heidrekur seigir: „ef eg skal lata 

15 son minn framm ad bæta landfrid i landi voru, enn eg 
em 3 ) vtlendur, enn Haralldur kongur fædir vpp son 
sinn ]>ann hier er ættkominn til rikis, þa kann vera á 
farra vetra fresti þier vilied aungua hlydni mier syna." 
í>a suarar Haralldur kongur og marger adrir, ad þeir 

20 muni vnna honum vel rikis, ef hann vill þetta vinna til 
aars. Heidrekur seigir: „eg vil, Haralldur kongur, ad 
|>id stormenni biodid trunad vid mig med suardogum; 
so vil eg ad þu fair mier annann huorn mann, er ]>ier 
fylgir hier a ]>inginu." Kongur iatar ]>ui. Var {>a skipt 

25 ollu folki. |>a taladi Heidrekur kongur til sinna manna 
og beidist af ]>eim ollum suardaga ad vinna 4 ) honum 
trwnadareida ; enn þui kunni eingi neita, og soru allir 
menn honum ]>ar eida ad veita honum lid bædi innann 
landz og vtann; þessu iatudu þeir, vid huorn sem hann 

30 ætti. 

EfFter ]>ad sagdi H(eidrekur) monnum sinum ætlan 
sina og lætur þa setia vp merki sitt og veitir Haralldi 
kongi adgaungu; enn med ]>ui Heidrekur kongur hafdi 



x ) Rettet, ad hskr. 2 ) Skr. Hafo: 3 ) Rettet, ein el em 
hskr. 4 ) Rettet, vnna hskr. 



122 HEIBREKS SAGA 



lid miklu meira og Haralldur var ei vid buinn, giordist 
þa skiott mannfall. Heidrekur vard banamadur Haralldz 
mags sinz, og er hann var fallinn, gieck lid allt a hendur 
Heidreki kongi; var hann ]>a kongur yfer þui ollu landi. 
Heidrekur kongur liet J)a rioda stalla med blodi Har- 
allds og hanz sonar Haldanar og gaf þa Odni og val þann 
allan, er fiell. Effter þad vard drottninginn Helga [dottir] 1 ) 
H(arallds) kongs so harmþrvnginn, ad hun heingdi sig 
sialf i disarsal 2 ). 



10 



12. Heidrekur kongur giordist þa miog rikur og 
agiætur, hann var opt i hernadi; huort sumar for hann 
til Saxlandz med hernad sinn, og er Saxakongur spurdi 
þad, giorir hann menn i mot H(eidreki) kongi og bydur 
honum til veitslu og vill hann frid vid hann, og |>ad 15 
þiggur hann. Þar sa H(eidrekur) kongur dottir kongs- 
inz væna ad aliti; þeirrar meyar beidist hann;varhon- 
um gefinn meyan; var nu aukinn veitslann, og sidann 
for H(eidrekur) kongur heim med goss 3 ) og hafdi med 
dyrgripi fiar. H(eidrekur) giordist nu mikill hermadur 20 
og iok miog riki sitt a marga vega. Olof kona 4 ) hanz 
beiddist opt ad vitia frænda sinna, og kongur liet þad 
effter henni; Eitt sinn for Angantyr stiupsonur hennar 
med henni, og duoldust þau þar lengi vmm sumarid. 
í>etta sumar for H(eidrekur) i hernad og kom til Saxlands 25 
ad alidnu sumri i riki Haka mags 5 )sinz; eingi for niosn 
fyrir honum 6 ) og lenti 7 ) hann skipum sinum i leynivog 
eirn nær kongsbænum. Vmm kuolldid geingur H(eid- 



!) Mgl. i hskr. 2 ) Rettet efter R og H, disardal U. 
3 ) goss ér vistnok forvansket for konu sína (som kunde 
forkortes oo s.), jvf R s. 45" 1 . 4 ) Olof kona rettet; hskr. 
har Blotkona, hvilket af en anden haand er blevet rettet 
til Bolkona (Bólkona regina hic dicitur a bóli lecto 
et cona conjux staar der i marg). Dronningen kaldes 
Ólof s. 123 ó . 5 ) Skr. mag. G ) Rettet, hann hskr. 7 ) Rettet, 
leinti hskr. 



HEIÐREKS SAGA 123 

rekur) kongur a land og vp til kongsbæar og einn 
madur med honum. H(eidrekur) kongur geingur til 
skeramu Olufar drottningar konu sinnar og hafdi dul- 
kuíl; vard eingi madur vid hann var. Kongur geingur i 
5 skemmuna og sa ad madur huildi i fadmi konu hanz, 
[og] 1 ) hafdi har fagurt. Sa madur, er med kongi var, 
mællti, ad hann var hefnisamur vmm minni sakir og 
hefdi opt skiotar vmm radid. H(eidrekur) quadst ei þad 
giora mundu. Sidann tok hann sueininn Angantyr, er 

10 la a pallinum, og skar einn lok vr hari þess, er huildi 
hia drottningu. Effter þad snyr hann vt og badir ]>eir 
og allt til skipa og hefur med sier huortueggia 2 ) suein- 
inn og harid. Vmm morguninn 3 ) effter leggur hann i 
kongs lagid; gieck þa allt folk i moti honum, og var 

15 veitsla buinn. H(eidrekur) kongur lætur |)ingz quedia, 
og l>a var honum sagt andlat Anganntyrs, suo var sagt 4 ) 
med bradum atburdum. H(eidrekur) kongur mællti 5 ): 
,,fylgid mier þar til sem sueirninn er iardadur." Drottn- 
ingin kuad honum mundi pad harm auka. Hann vill 

20 þo rada. Sem [hann] 6 ) kom til leidisinz'), var þad 
opnad; var ]>ar sueipad dukum, og er af var tekid, var 
þar innann i hundur. Kongur mællti : „illa hefur nu 
sonur minn skipast, ef hann er ad hundi vordinn." Nv 
lætur kongur leida sueininn framm a þingid, tok nu 

25 sueininn og sagdi drottningu, huor suik hann hefdi af 
henne reynt, og sagdi monnum 8 ) allan adburd og bidur 
nu koma huorn þann mann, sem innann borgar er og 
sækia mætti þingid, og ]>a mællti hann: „eingi er med 
gullbrar 9 ) enn kominn." í>a var efftir leitad, og fanst i 



J ) Mgt. i hskr. 2 ) Skr. huortuggia. 3 ) Rettet, morgun 
hskr. 4 ) Ordene suo var sagt er her overfledigc. 5 ) Skr. 
m; en anden haand har over linjen tf. ir (altsaa: mælir). 
^) Mgl. i hskr. *) Rettet, leidsinz hskr/ a s ) sagdi monnum 

m 

skr. sm (sagdi skrives ellers s:). 9 ) eingi— gullbrar er for- 
vansket for eigi er gullkárrinn, som R har (s. 4G 14 ) 



124 HEIÐREKS SAGA 



einu steikarahusi eirn rnann; hann hafdi diupa hufu. 
Margir vndrudust, huad hann skylldi til þings eiga. Og 
sem hann kom til þingz, bad kongur taka af honum 
hwfuna, og suo var giort. f>a mællti H(eidrekur) kongur: 
„hier meigi þier nu þann sia, er drottning vill helldur 5 
enn mig." Hann tok þa lokinn og lagdi vid harit, og 
atti þad samann. H(eidrekur) kongur mællti þa: „þier 
Haki kongur, ydar riki skal i fridi fyrir mier, enn ydar 
doltir vil eg ei leingur hia mier hafa." Sidann for 
kongur heim i riki sitt og sonur hanz med honum. 10 

Eitt sumar, er H(eidrekur) kongur var i hernadi, kom 
hann lidi sinu vid Hunaland. Humli hiet kongur, er 
þar ried fyrir; dottir hanz hiet Suafa. H(eidrekur) 
kongur veitti þar vppras og kom ovart a Humla kong, 
so hann fieck ei lidi safnad, og flydi vndann a land 15 
vp. H(eidrekur) kongur tok þar Suofu dottir hanz og 
herfang mikid. Suafa fylgdi honum vm sumarid, og 
var hun frilla hanz. Ad hausti sendi hann hana heim 
til fodurz sinz. A þeim misserum ol Suafa son; sa 
hiet Hlodur 1 ); fæddist hann vp med Humla kongi, og 20 
var hinn gioríilegasti. 

H(eidrekur) kongur for þa enn vida ad heria; hann 
kom nordur a Friland 2 ); hann tok ad herfangi eina 
konu, og þeir þottust aungua so væna sied 3 ) hafa; hun 
nefndist 4 ) Sifka. H(eidrekur) tok hana til frillu og hafdi 25 
heim. 

13. |>enna tima var einn kongur i Gardariki, sa er 
Hrollugur hiet; hann var þa rikastur kongur og vid- 
lendastur. Hann atti konu þa er Herborg hiet; hun var 30 
allra kuenna vinsælust. í>au attu ij born; hiet sonur 
þeirra Herlaugur enn dottir Hergierdur; þau voru bædi 



*) Saal. rettet i hskr. af en anden haand; oprindelig 

staar der Sueinn. 2 ) Sikkert forvansket for Finnland, 

som H har (s. 47 21 ). :! ) Rettet, sieid hskr. 4 ) Rettet, 
nefnist hskr. 



HEIÐREKS SAGA 125 



hin fridustu. Heidreki kom i hug ad onyta oll rad 
fodur sins. Hann sender menn sina austur i Gardariki 
ad bioda Hrollugi kongi ad taka til fosturz son hanz. 
Sendimenn foru og komu framm ferdinni og sogdu 
5 Gardakongi erindi sitt og vinattumal Heidrekz kongs. 
Kongur tok þui seinlega ad senda þeim manni son sinn, 
sem kunnur er ad morgum illum hlutum, „frændur og 
winir veittu honum mikid riki, og sueik hann þa." þa 
sagdi drottninginn: „herra, talid ei so; |)ier hafid heyrt 

10 huad mikill madur hann er fyrir sier og sigursæll og 
vinnur morg snilldarverk, og muntu illa mega sitia i 
fridi, ef hefur reidi hanz, og betur ad taka vel bodum 
hanz." Kongur mællti: „þier munud rada, drottning, er 
þier vilied fysa vm þetta, og skulu þier rada, ef vel er 

15 radid; velldur þu °g miklu, ef vid idrumst sidar." 
Sidann er Herlaugur kongsson selldur i hendur sendi- 
monnum, og fara þeir heim. Heidrekur kongur tekur 
vel vid sueininum og lætur hann fædast vp med miklri 
virding. Kongur vnni honum miog og so Sifka. Enn 

20 |)ad var honum radid, ad hann skylldi aunguann þann 
hlut henni seigia, er hann villdi ad leyndur wæri. 

Heidrekur kongur for i hernad i austurveg og hafdi 
mikid lid, og er hann kom i riki Hrollugs kongs barn- 
sala sinz, |>a hafdi hann þar fridland. Enn er Hrollugur 

25 kongur spyr til ferda H(eidreks) kongs, þa sendi hann 
menn sina a fund honum og baud honum til veitslu. 
Kongur riedst vm vid vini sina, huort hann skal þiggia 
bod Gardakongs. Flester menn letia hann ad fara og 
bidia hann minnast a heilrædi fodur sinz. H(eidrekur) 

30 seigir: „þad hirdi eg allitt, þo hanz rad halldi eg eingi, 
og skal eg ad visu fara," og sendir þa ord, ad hann 
vilie ad visu koma til veitslunnar, hann var buinn og 
kongur bydur þeim, er næstir voru 1 ). H(eidrekur) kong- 
ur skipti þa lidi sinu i þridiunga; var einn partur til ad 



L ) Her er noyet forvansket 



126 HEIÐREKS SAGA 



giæta skipa; annann þridiung hafdi hann med sier til 
veitslunnar; eirn þridiung liet 1 ) hann a land ganga a 
skoga vra nætur og hafa niosn vm, ef hann kynni lidz 
þurffa. J>a for med kongi Sifka og Herlaugur kongsson. 
Sem þeir komu til veislunnar 2 ), var þar fiolmenni mikid 5 
og veisla hin agiætasta. Vm morguninn sem þeir voru 
klæddir og lid þeirra, þa voru teknir margir hestar, og 
rida þeir vt a skog ad skiota sier dyr og hauka. Enn 
er leid ad dryckiumali, þa heimtast 3 ) þeir samann og 
rida til bæarinz, enn er skipad var monnum [i] 4 ) sæti 10 
og buid til dryckiu, spurdi H(eidrekur) kongur, huar 
væri Herlaugur kongsson fosturson hans. Þa fanst hann 
huorgi. Hrollaugur kongur sagdi hann mundi til leikz 
med audrum sueinum. Heidrekur kongur var okatur 
þann dag og gieck snemma til reckiu og Sifka med 15 
honum; sem ]>au voru ij i sæng, spyr Sifka kong, ]>ui 
hann var so okatur, huort hann sie siukur. Hann suar- 
ar: ,,eigi mun eg seigia þier þetta, þui hier liggur lif 
mitt vid, eff [þu] 5 ) leynir eigi." Sifka giordist allblid vid 
hann og bad akaflega. í>a seigir kongur, ad hann ma 20 
ei leyna, fyrst hun bad suo nakuæmlega ; seigir H(eid- 
rekur): „vier ridum a skoginn, og dreifdist lid vort i 
skoginum, og so kom, ad vid vorum ij saman kongsson. 
]>a sa eg eirnn villigolt, og lagda eg hann spiotinu, enn 
hann skaut vid siginu 6 ), og beit ei spiotid, enn skaptid 7 ) 25 
brast i sundur. J>a hliop eg af hestinum og bra Tyrf- 
ingi og gieck a mot villigeltinum og drap hann. í>a 
litadist eg vm og sa ei mann hia mier vtann kongs- 
son, enn sw nattura fylgir Tyrfingi, ad hann skal slidra 8 ) 
med vormu mannzblodi; hio eg þa sueininn banahogg. 30 
Nw er þad minn bani, eff Hrollaugur kongur verdur 
þessa var, |>ui vier hofum hier fatt lid moti landher." 



!) Skr. leit. 2 ) Skr. veslunnar. 3 ) Skr. hemtast. 4 ) Mgl. 
i hskr. 5 ) Mgl. i hskr. 6 ) o: sigginu; hskr. har nœr- 
mest sigmu. 7 ) Rettet, skopid hskr. 8 ) Rettet efter H 
(s. 50 19 ), stodua U. 



HEIÐREKS SAGA 127 



Sifka griet þa sarlega. EfFter vm dæinn, þa menn satu 
vid drykiu, griet Sifka. Drottning spyr, huad hun harmar 
so sart. Hun kuedst ei þora ad segia. Drottning bidur 
hana blidum ordum, og hun sagdi henni þad allt, sem 
5 Heidrekur kongur hafdi henni sagt. Drottning stod vp, 
gieck til fataburz sinz og vafdi klædum ad hofdi sier 
og griet sarlega. Kongur spurdi, |>ui hun gieck so 
skyndilega i burtu; stod kongur þa vp og gieck effter 
henni. Hann spurdi, hui hun griet. Hun sagdi kongi 

10 þau tidenndi, sem Sifka hafdi henni sagt. Kongursagdi, 
ad hann hefdi þad illa giort, og kuad hann 1 ) þess giallda 
skylldu. í>a liet kongur kalla til sin þann mann, er ried 
fyrir hird hanz, og bad hann vopna lid sitt og ganga 
vt i grasgard. Enn sem þeir voru vt geingnir vr holl- 

15 ini, þa grunadi Heidrek kong, huad verid mundi hafa 
hliodmæli þeirra drottningar og Sifku; hann mællti til 
sinna manna hliott, ad þeir skylldu taka bryniur sinar 
og vopnast og ganga vt vmm bæinn. Jj>eir giordu suo. 
Enn er þeir villdu vt ganga, var Hroll(augur) inngang- 

20 andi og bad H(eidrek) ganga a einmæli med sier. X>eir 
ganga |>a til grazgardsins, enn er H(eidrekur) kongur 
kom |>ar, var hann gripinn hondum ; voru hendur hanz 
bundnar fast, enn fiotur sterk a fotum; ij menn voru 
odastir ad þessu verki; H(eidrekur) kiendi þa; þessa 

25 menn hafdi hann leyst fra bana og vr bondum, sem 
fyr er sagt. Hrollaugur kongur liet flytia H(eidrek) kong 
til skogar og i þann stad, er þeir voru vanir ad hafa 
til refsingar, og bad ad heingia hann þar. Enn sem 
þeir foru fra bænum med H(eidrek) kong, þa þustu eptir 

30 þeim menn H(eidreks) kongs aluopnadir, og hafa þar 
merki hans og ludur og bliesu í akafa. þetta heyra 
þeir fielagar, er a skoginum voru, og sækia i moti med 
heruopnum. Enn er menn Gardakongs sau, ad her 
sokti ad þeim a allar sidur, þa flya þeir, enn Gotar 



l ) Rettet, hana hskr. 



128 HEIÐREKS SAGA 



toku 1 ) kong sinn og leystu sidann; reka þeir flottann 
og drepa margt folk. Enn er Hrollaugur vard var vid, 
]>a flydi hann til skogar og allt folk med honum. H(eid- 
rekur) kongur tok þar herfang mikid og for til skipa 
sinna og hafdi med sier sueininn Herlaug kongsson, og 5 
hafdi hann sent sueininn til sinna manna, er leyndust 
a skoginn. H(eidrekur) kongur heriar nu riki Garda- 
kongs, huort er hann for. Hro(llaugur) kongur radgast 2 ) 
vm vid drottningu sina og vitrustu menn, huorsu med 
skal fara, huort hann skal orostu hallda vid Heidrek, 10 
og kuad sig hafa spurt til sannz, ad sonur hanz var 
lifz og i hanz valldi, „og mun honum þykia litid fyrir 
ad drepa son ockar, er hann drap brodur sinn saklaus- 
ann. u Drottning sagdi: „herra, þad er min tillaga, ad 
þier giorid sendimenn til Heidreks og biodid 3 ) honum 15 
sættir og slikt aff riki, sem hann vill." Nw var so 
giort; menn voru sendir til H(eidreks) kongs med sætt- 
arbod, og ]>a var stefndur sættarfundur, og er þeir 
fundust, var |>ad ad sætt, ad Hro(llaugur) kongur gipti 
Heidreki kongi dottur sina, og hafdi med henni Vind- 20 
land og ofurefli i gulli og giersomum. Eptir þad skili- 
ast þeir med vinattu. H(eidrekur) kongur for nu heim til 
rikis sinz og kona hans med honum; var þa efnat til 
mikillrar veitslu; giordi H(eidrekur) kongur brudkaup 
sitt til Hergierdar 4 ) kongsdottur. I>ui næst takast þar 25 
astir miklar. i>au H(eidrekur) kongur og Hergierdur attu 
dottir til samans; su hiet Heruor; hun var kuenna 5 ) 
fridust bædi ad sia og i ollu audru. Hun fæddist vp 
med þeim manni, er Ormar hiet, gofugur 6 ) madur. Enn 
er Heruor ox vp, þa nam hun ad skiota og fara med 30 
vopn; hun var mikil og sterk sem kallar. 



x ) Rettet, tok hskr. 2 ) Rettet, ragast hskr. 3 ) Rettet, 
biodir hskr. 4 ) Rettet, Hergiordar hskr. 5 ) Rettet, manna 
hskr.; en anden haand har tilf. k foran m. 6 ) Rettet. 
gofur hskr. 



HEIÐREKS SAGA 129 



14. H(eidrekur) kongur giordist nu frægur kongur 
af speki, so og rikdomi. Hann lietti nu hernadi og 
samdi riki sitt og sidadi effter |>ui sem |>a giordu hinir 
agiætustu kongar. H(eidrekur) kongur blotadi Frey og 
5 tignadi hann mest aff ollum sinum godumm. í>ad var 
siduenia, ad taka einn gollt |)ann stæstan fieck, og skylldi 
ala hann; hann skylldi gefa Frey 1 ) til aarbotar i vp- 
hafi manadar þess, er Februarius heitir; f)a skylldi blot 
hafa fyrir 2 ) til farsælldar. Kongur seigir, [ad] 3 ) þessi 

10 golltur var so heilagur, ad menn skylldu fyrir þetta 
offur kunna ad dæma vm oll stor mal. Jolaaptann 
skylldi leida þenna sonargollt 4 ) til kongs; logdu menn 
þa hendur yfir bust honum og streingdu heit. H(eid- 
rekur) kongur streingdi þad heit og suardi, ad eingi 

15 madur skylldi so mikid hafa afgiort 5 ) vid hann, ef a 
valld hans kiæmi, ad ei skylldi kost eiga ad hafa dom 
speckinga; hann hielt J>a med sier xij spekinga Ja, er 
sitia skylldu yfer ollum vandamalum; og þann kost 
annann, ad vera i frid tekner, eff hann bæri vp gatur 

20 þær kongur kynni aungua vrlausn. Einginn kom so 
vitur madur ad bera vp gatur, ad hann feingi ei vr- 
lausn. H(eidrekur) kongur var riklundadur. 6 ) 

Gesturinblindi hiet madur rikur i Gotlandi; hann var 
hinn mesti ovinur kongs, og hafdi hann opt heitid hon- 

25 um afarkostum^fyrir sinn illverknad. H(eidrekur) kongur 
sendi ord G(esti) ad koma til sin og lagdi honum dag, 
enn ad odrum kosti sagdist hann mundi giora menn til 
hanz. Enn er G(esti) komu þessi ord, þa þotti honum 
huortueggi kostur ovænn. Gesti þotti mikid vandrædi 

30 ad skipta ordum vid kong, og honum þotti sa kostur 

!) Rettet efter H (s. 54 25 ) og l. 4, Freyu hskr. 2 ) Dette 
ord er overstreget af en anden haand. 3 ) Mgl. i hskr. 
4 ) Rettet, sanargollt hskr.; sanar- er skr. over linjen og 
noget uformeligt. 5 ) Rettet efter R og H (s. 54 9 , 55^), 
ofgiort U. 6 ) Reitet, ryklundur hskr. 7 ) Rettet, afurkost- 
um hskr. 



130 HEIÐREKS SAGA 



oliklegur 1 ), eff hann skal hlyda domi spekinga, ]>ui sakir 
voru miklar; hann veit og, ef H(eidrekur) kongur sendir 
menn heim, ad bædi mun vera hætt monnum og fie. 

15. í>ad var eitt aptan ad G(ests), ad ]>ar var lostid 5 
a dyr, og hann geingur til hurdar og sa mann kominn. 
Hann spyr ]>ann ad nafni; sa nefnist Gestur. í>a mællti 
hinn komnt, ad ]>eir skylldi skipta klædum, og so giora 
]>eir. Bondinn hliop nu a hest hanz og reid i burt i 
bygdina og faldi sig, enn komandi gieck inn, og ]>ykiast 10 
]>ar allir þekia bondann. Annan dag giorir ]>essi G(estur) 
for sina til kongs og kuaddi hann vel. Kongur ]>agdi 
vid honum. „H(erra)", sagdi hann, „]>ui em eg hier kom- 
inn, ad eg vil sættast vid ]>ig." Kongur sagdi : „villtu 
]>ola dom spekinga? u Hinn mællti; „eru ei fleiri vnd- 15 
annlausnir?" Kongur mællti : „ef ]>u ]>ykist helldur fær 
ad bera gatur vp, ]>a skal ]>ad vndannlausn." G(estur) 
sagdi: „litt em eg til ]>ess fær, enda mun og hardur 
]>ykia annar kostur." Kongur mællti: „villtu helldur 
]>ola dominn?" „Nei" sagdi hann, „]>ad kys eg ad bera 20 
vp gatur." Kongur mællti : ,,]>ad er riett mællt og vel 
fallid." G(estur) mællti: 

48. „Haffa vil eg dag 2 ) 1 (R1,H1) 

pad i giær haffdag ; 

vittu [huort ]>ad verk 3 ), 25 

lyda lemill 4 ) 

og orda tefill 

og orda vphefill. 

H(eidrekur) k(ongur), 

hygg ]>u ad gatu." 30 

Kongur sagdi: „god er gata ])in, gietid er þeirrar; 



x ) Rettet, og lykulegur hskr. 2 ) vil eg dag er rime- 
ligvis forvansket for vildag, som R har. 3 ) Forvansket 
for hvat ]>at var. 4 ) Forst skr. lemin, men rettet af en 
anden haand. 



HEIÐREKS SAGA 131 



færi honum munngat; þad lemur 1 ) margra vit, og margir 
mæla þa margt, enn sumir suæfast i mali." G(estur) 
mællti : 

49. „Heiman eg for, 2 (R 2, H 2) 
5 heiman eg for giærdag, 

sa eg a veg vega; 
var þar vegur vndir, 
vegur yíir, 
vegur a alla vega. 
10 H(eidrekur) k(ongur), 

h(ygdu) at g(atu)." 
Kongur mællti: ,,g(od) er g(ata), í>ui gietid er I>eirrar ; 
|>ar forstu yfer bru, og vegur var vnder nidri, enn fuglar 
flugu yfer hofdi þier og tueimmeginn hia þier, og var 
15 ]>ui vegur alla vegu." G(estur) mællti : 

50. „Huad er ]>ad dryckiar, 3 (R3, H 3) 
eg drak i giær; 

var ])ad ei vin ne vatn, 
nie mungat 
20 nie matar nockud; 

gieck eg þo þostalaus þadann ? 
H(eidrekur) k(ongur), 
h(ygdu) at gatu." 
Kongur sagdi : „gietid er gatu, þo god sie; þu lagdist 
25 i fossælu, er dogg var fallinn i gras og kiældir varir 
þinar." G(estur) mællti: 

51. „Huor er sa hinn huelli, 4 (R 4, H 4) 
er geingur vmm hardar gotur, 

og hefur hann firom 2 ) of farit, 
30 miog fast kyssir 

sa munna hefur tuo 
og a gulli einu geingur? 
H(eidrekur) k(ongur) 
h(ygdu) at g(atu)." 

x ) þad lemur rettet efter R og H, þui liint U. 2 ) Saal. 
for fyrrum. 



132 HEIÐREKS SAGA 



Kongur sagdi: ,,g(od) er g(ata) |)in G(estur), {mi g(etid) 
er |>eirrar; {>ad er hamar, er hafa gullsmidir 1 )." G(estur) 
mællti: 

52. „Huoriar eru meyar, 5 (R 20i-3, l9*-6, H 22) 

er ganga margar saman 5 

ad forvitni fodur, 

morgum hafa manni 

ad meini komid, 

vid pad mun huor 2 ) sinn alldur ala?" 
H(eidrekur) sagdi: „gietid er gatu; {>ad eru Hlæs meyar, io 
og giora morgum manni mein og eru margar saraan." 
G(estur) mællti: 

53. „Huoriar eru {>ær eckiur, 6 (R 21) 
er ganga margar samann 

ad forvitni fodur; 15 

skialldann eru {>ær blidar 

vid seggia lid 

og skulu [vid vind taka 3 )?" 
H(eidrekur) kongur sagdi: ,,{>ad eru Ægis dætur; {>ær 
ganga iij samann, er vindur vekur {>ær." G(estur) 20 
mællti : 

54. „Huar eru {>ær sueitir 4 ), 7 (R 191-3,204-6 

tt oi 1 5 oo R\ 

er ganga syrgiandi A1 *** } 

ad foru(itni) fodur; 

hadda hafa {>ær bleika 5 ) 25 

og eru huitfalldnar, 
eigur {)ier vardar vera 6 )? 
H(eidrekur) 
h(ygdu) at gatu. u 
Kongur sagdi: ,,g(od) er g(ata) {>in, g(etid) er þeirrar; 30 
{>ad eru hafbarur, {)ær ganga {>iotandi og kiemba huita 

x ) Rettet, gullsmidur hskr. 2 ) mun huor er forvansket 
for munu {>ær (fí). 3 ) Forvansket for í vindi vaka (R), 
jvf. oplosningen. 4 ) Rettet af en anden haand til snotir, 
saal. ogs. R og H-afskrr. 5 ) Rettet, blecka hskr. 6 ) For- 
vansket for eigut þær varðir vera. 



HEIÐREKS SAGA 133 



la og bleikia 1 ) falld sinn; |>ær fylgia iafnann farmonnum 
og eru verlausar 2 )." G(estur) mællti : 

55. „Huoriar eru ]>ær leikur, 8(R18, H 20) 
er fara land yfir 3 ), 

5 huitann skiolld 

|>ær vm haust bera, 
enn suartann vm sumar? 
H(eidrekur) k(ongur) 
h(ygdu) at g(atu)." 
10 Kongur sagdi: ,,g(od) er g(ata), g(etid) er peirrar; pad 
eru skogarriupur, suartar vm sumar enn huitar vm 
vetur." G(estur) mællti : 

56. „Huort er |>ad vndra, 9(R6, H 14j 
er [eg] 4 ) vti sa 

15 fyrir Dellingz dyr[um] 4 ) 

fætur hefur 8 5 ) 

enn 4 augu, 

ber ofar hnie enn kuid?" 
H(eidrekur) sagdi : „I)ad er litid kuikindi og heitir 
20 konguefia 6 )." G(estur) mællti: 

57. „Huort er I>ad vy 7 ), 10 (R 7, H 8i 
hofdi sinu visar 

a helvega, 

enn fotum sinum til solar snyr?" 
25 H(eidrekur) sagdi: „Jad er geirlaukur; hann hefur 
horn 8 ) i iord enn blod til solar." G(estur) mællti: 

58. „Huoriar eru í>ær ryar 9 ) 11 (R 10, H 18) 
a reinn 10 ) fialli, 

x ) Skr. blekia. 2 ) Reítet, varlausar hskr. 3 ) Herefter 
mgl. en linje ligesom i R. 4 ) Mgl. her i hskr., indsat 
efter 15. gaade og R. 5 ) Rettet efter R og H-afskrr., 5 U. 
6 ) Saal. 7 ) Dette ord beror sikkert paa misforstaaelse af 
de samme indledningsord, som i den nœrmest foregaa- 
ende gaade ; de har her vœret stœrkt forkortede. 8 ) Sik- 
kert forvansket for hgfuð, saal. R og H-afskrr. 9 ) Rettet afen 
anden haand til rygar. 10 ) En anden haand har tilf. 
g over linjen efter i. 



134 HEIÐREKS SAGA 



mag gietur yfir 

garn kuenna 1 ) 

eigur þad 2 ) vardir vera?" 
H(eidrekur) sagdi: „smækast nu gaturnar, og mun 
pig nu þriota; þessi gata er ovond; þad eru huannir 5 
tuær og kalfur i milli þeirra, eda villtu nu hlyda domi 
spekinga minna?" G(estur) mællti: „enn vil eg freista 
vm fleiri gatur, enn ei vil eg dom spekinga 3 ) þinna. 

59. Huorier eru Jeir ]>egnar 4 ), 12 (R 12, H 31) 

er rada landi 10 

allsattir allir samann, 
lyda senda 
]>eir land yfir 

ad sigra menn sierhuoria?" 
H(eidrekur) kongur sagdi: „]>ad er tafl; þeir eru sattir 15 
er tefla, enn skipta tafli a reitum." G(estur) sagdi: 

60. „Huoriar eru þær drosir 13 (R 13, H 19) 
vmm sin drottinn 

vopnlausar 5 ) hlifa 

vmm alla daga, 20 

enn hinar fegri fria 6 )?" 
H(eidrekur) kongur sagdi: „]>ad er hneftafl; toflur 
drepast vopnlausar vmm hnefann 7 ) raudu honum." 
G(estur) mællti: 

61. „Huort er í>ad dyra, 14 (R 16, H 25) 25 
er drepur fie manna, 

krinkt 8 ) vtann, 
horn hefur atta 



*) Disse to linjer er stœrkt forvanskede ; en anden haand 
har reltet mag til mog, og yfir garn (skr. gar med 
streg over r) til of gofí. 2 ) Forvansket for eigut þær. 
3 ) Skr. spekiga. 4 ) Skr. ]>eguar. 5 ) Herefter er nogle 
ord udfatdet, se R og H-afskrr. 6 ) Det rigtige er sik- 
kert fara (R). 7 ) Herefter mgl. noget, maaske og fylgia 
hinar (jvf H-afskrr). 8 ) Foran dette ord har R og H- 
afskrr. ok er járni. 



HEIÐREKS SAGA . 135 



enn hofud ecki 
og fylgir margur 1 )?" 
H(eidrekur) sagdi: „þad er tafla; hun er morkud 
vtann og rænir margann fie, þann er fie legur vid tafl; 
5 hun hefur viij horn, eigi hofud." G(estur) mællti: 

62. „Huad er þad vndra, 15 (R 8, H 16) 

er eg vti sa 
fyrir Dellingz dyrum, 
horni er hardara, 
10 hrafni suartara, 

skialli huitara, 
skapti riettara?" 
Kongur sagdi: „þar sastu hrafntinnu og skein a' J ) 
solar geisli." G(estur) mællti: 
15 63. „Huor er sa inn eini, 16 (R 14, H 29) 

er sefur i ausgrua 
og er af grioti og iarni gordur; 
fodur og modur 
a sa hinn fargiarni; 
20 so mun hann sinn alldur ala?" 

Kongur sagdi: „þad er elldur folginn a arni; hann 
er drepinn vid kol, iarn og 3 ) tinnu." G(estur) mællti: 
64. „Huor er sa hinn mikli, 17(R15, H 5) 

er lidur molld yfir, 
25 suelgir 4 ) hann vatn og vidu; 

glyg 5 ) hann oast 6 ), 
enn gumna ei 7 ) 
og yrkir a sol 8 ) til saka?" 
H(eidrekur) sagdi: „þad er myrkui; hann drepur 

x ) Verslinjen er ufuldstœndig , jvf. R. 2 ) Skr. skeina i 
ét ord. 3 ) Rettet, j hskr. (Jvf. s. 109 n. 2). 4 ) Skr. 
sulgir. 5 ) Rettet efter R og H-afskrr., glys U. 6 ) Efter 
s er, som det synes, et par bogstaver udraderet og t skr. 
med en anden haand. 7 ) Efter i er et par bogstaver 
(maaske gi) udraderet og i af en anden haand rettet til 
y. 8 ) Hskr. tilf. og yrkir a sok, men det er overstreget af 
en anden haand. 



136 HEIÐREKS SAGA 

skini solar, enn vindur hrindur honum, enn ecki menn 1 )." 
G(estur) mællti: 

65. „Huoriar eru pær brudir, 18 (R 24, H 23) 
er i brimskerium 2 ) vada, 

og eigu efftir [firdi for 3 ); 5 

hardann bed hafa £ær 

hinar huitfolldu konur 

og leika i logni fatt?" 
H(eidrekur) sagdi: „þad eru barur; Jær liggia 4 ) a 
skerium enn vada a firdi, enn liggia i logni." G(estur) 10 
mællti : 

66. „Huor er hinn mikli, 19(R23, H 6) 
er morgu rædr 

og horfir til heliar halfur, 

ytum heitir 5 ) bergur, 15 

enn vid iordu salast 6 ), 

ef hefur veltraustan vin?" 
„í>ad er ankeri med streingium godum; þad rædur 
morgu skipi og ]>rifur audrum fleini i iord, og horfir 
sa til heliar; hann biargar og morgum manni. a G(estur) 20 
mællti: 

67. „Huort er ]>ad v(ndra), 20 (R 5, H 9) 
er eg vti sa 

fyrir Dellingz 7 ) dyrum ; 

okyrrir ij 8 ) 25 

andalausir 

saralauk sudu 9 )?" 

x ) Skr. in (for m). 2 ) Rettet efter R, brinserkium U. 
Oplesningen forudsœtter denne læsemaade, men ikke brim- 
serkium, som H-afskrr. har og som grafisk ligger nœr- 
mere. 3 ) Rettet efter R> fridi far U. 4 ) Rettet af en an- 
den haand til leggiaz. 5 ) Sikkert fejl for hann; disse 
ord forkortes omtrent ens. 6 ) Fejl for sakast(Æ, H-afskrr.). 
7 ) Rettet efter 9. og 15. gaade, Deliing hskr. 8 ) Verslinjen 
er rettet efter H-afskrr ; i U er ferst skr. oku okirrir iij, 
men rettet, som det synes af samme haand, til ok okirrir 
iij. 9 ) Rettet efter R og H-afskrr., sydu U. 



HEIÐREKS SAGA . 137 



H(eidrekur) sagdi: „þad er smidbelgir 1 ); £eir eru anda- 
lausir og okyrrir, og er fyrir |>eim margt gott suerd smid- 
ad." G(estur) mællti: 

68. „Baru brudir 21 (R 9, H 17) 
5 bleikhaddadar 

ambattir tuær 
adur 2 ) til skiemmu; 
voru þeir lyndum 3 ) horfid 
nei harmi klap 4 ), 
10 |>a er fyrir eyiar vtann 

anofrigur 5 ) sa er kongur 6 ) giordi." 
H(eidrekur) sagdi : „]>ad er egg og vngi i ; skurn er 
hus iodur sinz'); þad er huorki sleigid hamri nie hendi; 
suanrin, madur s ) er þad giordi, hann syngur aurþigur 9 ) 
15 fyrir vtann eyar." G(estur) mællti : 

69. „Fara er 10 ) eg sa 22 (R 11, H 24) 
folldar molldbua, 

a satnadar a nu 11 ); 
blindur ad 12 ) blindum 
20 bunreidur ofda 13 ), 

ior var andar vanr 14 )." 
Kongur sagdi: „þar fanstu stein; hann mun hafa 
leigid i isiaka; steirn er molldbui; þetta muntu hafa 
rekid 15 ) allt samann a vatni; þar voru badir blindir og 
25 daudir." G(estur) mællti : 

!) Rettet efter R og 597, sundbelgir U. 2 ) <?1 R og 
H-afskrr. 3 ) Fejl for vara þat hQndum. 4 ) nei harmi 
er skr. to gg.; linjen tr forvansket for né hamri klappat. 
5 ) Fejl for aur|)igur = grðigr. 6 ) Fejl for ker; disse ord 
forkortes omtrent ens. 7 ) Her er nogei forvansket. 8 ) Dette 
ord bor vistnok udgaa. 9 ) Rettet, aujigur hskr. 10 ) er 
bor udgaa. u ) Forvansket for a sat nadur a na. 12 ) For- 
vansket for reid. 13 ) Linjen er stœrkt forvansket, jvf. R 
og H-afskrr. ; da í ofda gaar maaske tilbage til þa, som 
i R indleder gaadens sidste linje. En anden haand har 
skr. ovenover: beinreidur godhestur. 14 ) Synes forst at 
vœre skr. saal. (vár); en anden haand har rettet til vani. 
15 ) Hos Verelius rettet til sied reka. 



138 HEIÐREKS SAGA 



70. „Nær var fordum 23 (R 22, H 27) 
nanz gras vaxinn 

barggiarn sueipar 1 ) 

butimbur saman; 

hlifdu henni 5 

halmz bitskalmir; 

])0 la dryckiar 

drynhraun 2 ) yfir 3 )." 
H(eidrekur) kongur sagdi: „þar fanstu aund a eggium ; 
hun er gras vaxinn; hun la milli nautzkialka tueggia; 10 
]>ui kallar {>u halmz bitskalmir; drynhraun 4 ) kallar þu 
nauts skoltinn." G(estur) mællti: 

71. „Huort er þaá dyra, 24 (R 17, H 26) 
er Danir skemma 5 ), 

ber blodugt bak, 15 

enn bergur firum, 

geirum mætir 6 ), 

gietur 7 ) liff sumum, 

lætur vid lofa 

lik sitt guma?" 20 

H(eidrekur) sagdi: „pad er skiolldur; hann skeina 
Danir opt; hann hefur opt blodugt bak; hann liggur 
opt vid bera holld 8 ) og biargar morgum manni." G(estur) 
mællti : 

72. „Sakur 9 ) suerr 25 (R 25, H 32) 25 
selbiorgum a 

verþung vuka 
vilgi slito, 

x ) Disse to linjer er forvanskede, se R og H-afskrr. 
2 ) Rettet efter R og drinhuarn i oplosningen, dj^raun 
hskr. 3 ) En anden haand har rettet de to sidste linjer 
til: þo lá drinhuarn dyra ifer. 4 ) Rettet efter R og 
dyraun i gaaden } drinhuarn hskr. 5 ) Saal., men i op- 
losningen skeina. 6 ) Forst skr. mælir, men rettet af en 
anden haand. ^) Sikkert fejl for giefur. 8 ) Rettet af en 
anden haand til hðnd. 9 ) Rettet af en anden haand til 
Sá ek ur. 



HEIÐREKS SAGA • 139 



druku iallar 
aul þiggiandi 1 ), 
enn leipanda 
olkier stodu 2 )." 
5 H(eidrekur) kongur sagdi : „]>ar fanstu grisa, og drucku 
grisir þeigandi, enn suinid rytti vid. u G(estur) mællti: 

73. ,,Huort er pad vndra, 26 ( R 26, H 12) 
er eg vti sa 

fyrir Dellingz 3 ) dyrum, 
10 tiu hafdi tungur, 

xx augu, 
xl fota, 

framm geingur sv 4 ) vætur?" 

Kongur sagdi : „er nu radid; £ad mun vera suinz- 

15 inna 5 ), er hier er i gardinum, og seigir þu, ad hun hafi 

niu 6 ) grisa, og muntu liuga; enn efF þu veitst þetta, þa 

ertu annar Gestur blindi enn eg ætla." f>a 7 ) mællti 

kongur ad drepa skylldi suinsinnuna, og reyndist so, 

ad þar voru ix grisir. í>a tok kongur Tyrfing og dro 

20 hann vr 8 ) slidrum og bad G(est) bera-vp gatur. G(estur) 

raællti : 

74. „Huorier eru J>eir ij þegnar, 27 (R 29, H 35) 
er rida ])ingi ad, 

x hafa fætur, 
25 3 augu 

og 1 hala?" 
H(eidrekur) kongur sagdi: „])ad er þa Odinn ridur 9 ) 



x ) En ctnden haand har tilf. e mellem þ og i. 2 ) Gaa- 
den er forvansket, men gaar sikkert tilbage til samme 
tekst som H-afskrr. har. 3 ) Rettet efter 9. og 15. gaade, 
Dilling hskr. 4 ) Rettet efter R og H-afskrr., so hskr.; det 
flg. ord skrives vtur med streg gennemt, hvilket nœrmest 
skulde betyde vetur. 5 ) Rettet, jvf t. 18, sueinzinna hskr. 
6 ) Rettet; nu hskr., men rettet til nio af en anden haand. 
T) Skr. ]>. 8 ) Over dette ord har en anden haand skr. i. 
9 ) Rettet efter R, rædur U. 



140 HEIÐREKS SAGA 



Sleipni." G(estur) mællti: „seig ]m ]>ad ])a H(eidrekur) 
kongur, ef huorium ert visari: 

75. „Huad mællti Odinn 28 (R 30, H 36) 

i eyra Balldri, 

adur hann væri 1 ) a bal hafdur?" 5 

Kongur mællti: „]>ad veistu einn, raug vætur 2 )," og 
bra þa Tyrflngi skiott og hio til hans. Odinn flo ]>a vp 
i vals liki, enn suerdid tok af honum vielfiadrirnar 3 ), 
og kom a eirn hirdmanna, og fieck sa ]>egar bana. 
Odinn mællti ]>a: „illa giordir fm nu, H(eidrekur) kongur, 10 
er þu riedst a mig saklausann, og ]>ar fyrir skal ]>ier 
skiott ad bana verda enu vestu þrælar." 

16. H(eidrekur) kongur atti ]>ræla ]>a ix, er hann 
hafdi hertekid vestur i Skotlandi; ]>eir voru ættstorir 15 
menn og kunnu illa sinu ofrelsi. ~þa H(eidrekur) kongur 
var ]>ar staddur, er heitir vndir Handafiollum 4 ); ]>ad var 
eina nott, ad H(eidrekur) kongur la i reckiu og fatt 
manna med honum ; þrælarnir toku vopn sin og geingu 
fyrir herbergi kongs og drapu fyrst vtverdina; |>ui næst 20 
brutu ]>eir vp tialldbudena og geingu inn og drapu H(eid- 
rek) kong sofanda og alla ]>a, er inni voru. í>ar toku 
þeir suerdid Tyrfing og allt fie ]>ad, sem ]>ar var inni, 
og hofdu burt med sier og huorfu 5 ) so, enn eingi ]>ottist 
vita, huor H(eidrek) kong drepid hafdi. 25 

Anganntyr son H(eidreks) kongs liet stefna ]>ing miog 
fiolment, og a ]>ui ])ingi var hann A(nganntyr) til kongs 
tekinn yfir ]>ad riki, sem fadir hans hafdi att. í>a streingdi 
Ang(anntyr) heit, ad hann skylldi ei fyr setiast i sæti 
fodurz sinz, medann hann hefdi ei hefnt hans. Eptir 30 
]>ad huerbur hann i burt einnsaman og fer vida ad 
leita þeirra, er drepid hafa fodur hanz, og eitt kuolld 

x ) Skr. veri. 2 ) Reitet efter R, rang vetur hskr. s ) Skr. 
-fiadirnar. 4 ) Senere (s. Í4Í 11 ) skrives Hanada-; R har 
Hærvaða, men æ er der rettet fra a. 5 ) Saal. for huurfu 
el. hurfu. 



HEIÐREKS SAGA • 141 



geingur hann ofann til sæfar med á ]>eirri, er Gripa 1 ) 
hiet; hann sier a sionum, huar menn sitia ad fiski, og 
í>ui næst sier hann, ad eirn dregur fisk vp og kallar, 
ad annar feingi honum agnsaxid 2 ) ad hafa 3 ). Sa kuadst 
5 ei mega laust lata. J>a mællti sa, er var i lyfftingu : 
„tak suerd vndann hofdafiolinni 4 )." Sa tok suerd og 
bra og sneid hofudid af fiskinum og mællti : 
R 71 76. ,,]>a gallt hun giedda 
fyrir Gropar 5 ) osi, 
10 er H(eidrekur) kongur var veiginn 

vndir Hanada 6 ) fiollum.' 4 
Ang(anntyr) kiendi þegar suerdid Tyrfing, gieck sidann 
i burt og i skoginn og dualdist þar til myrkurs. Enn 
þessir menn reru ad landi og foru til tialldz og logdust 
15 til suefns. í>a kom Ang(anntyr) vmm midnætti og felldi 
tialld a ]>a og drap þa alla; hann tok þa suerdid Tyrfing, 
og var £ad til iardteikna, er hann hafdi hefnt fodur 
sinz. Ang(anntyr) for heim og settist ad riki sinu. 

20 17. þui 7 ) næst lætur A(nganntyr) efna til erfis eptir 
fodur sinn i Jui hieradi, er Aarheimar heita, enn bær- 
inn Dapstadir 8 ). Hann bydur til sin ollu stormenni 
vmm allt sitt riki, og vard þar allmikid fiolmenni. 
Hlaudur son H(eidreks) kongs spurdi J>a fall fodursins; 

25 hann ridur ]>a sunnann med lidi sinu og a fund A(ng- 

x ) Elven kaldes senere Gropá (/. 9). R har Grafá, men 
203, hvis tekst her gaar tilbage til R, skriver Greipsa og 
Greipar l. 9; det er muligt at denne lœsemaade stam- 
mer fra U-redaktionen. 2 ) Skr. angsaxid. 3 ) Forvansket 
for hQfða (fiskinn), som R har. 4 ) Rettet efter R, -fiolum 
U. 5 ) Se n. 1. 6 ) Saal. hskr., men rimeligvis fejllœs- 
ning for Hauada, jvf. ogs. s. 140 11 . ?) Rettet efter R, So U. 
8 ) Navnet skrives Damstaðir s. Í42 2 ,- begge disse skrivemaa- 
der gaar rimeligvis tilbage til Dampstaðir, og denne lœse- 
maade findes ogs. i 203, det er muligt at den der er op- 
taget fra U-redaktionen. R har her Danpar- og saal. skri- 
ver U s. 1£3 2H , hvor R imidlertid har Dampár. 



142 HEIÐREKS SAGA 



anntyrs) brodir sins ad 1 ) krefia landaskiptis. Hanh kom 
a Damstadi 2 ) |>a veisla stod. Sem Hlau(dur) kom i gard 
med sueit sina og ad drykiustofunni 3 ), stodu £a menn 
margir vti. Hlau(dur) mællti til einz þeirra og quad : 
R 75 5-6 77. „lnn gack |>u seggur 5 

i sal hsafann, 

bid menn Anganntyrs 

annspioll bera, 

anspioll lia 

orda tueggia, 10 

tueggia edur ]>riggia, 

eff hann til vill" 
Madurinn gieck inn fyrir konginn og quad: 
R 76 78. „Hier er Hlaudur kominn, 

Heidreks arfi, 15 

brodur Jinn 

[enn] 4 ) baudskai 5 ); 

mikill er sa mogur 

a mars baki, 

vill sa ]>undur 20 

vid |)ig niæla." 
Ang(anntyr) stod vp skiott og steypti yfir sig bryniu 
og tok hialm a hofud sier, enn Tyrfing i hond, gieck 
vt sidann og allt alþydufolk med honum. í>a mællti 
A(nganntyr) kongur og quad: 25 

79. ,,Heill kom ]du Hlaudur 

Heidreks feduz 6 ), 

brodir minn, 

gak a beck sitia; 

dreckum Heidrekz . 30 

hollar veigar 

!) Rettet, og hskr. 2 ) Jvf. s. Ul n. 8 3 ) Skr. drukiu-. 4 ) Ind- 
sat efter R, mgl. U. 5 ) Skr. bandskai. 6 ) Synes ferst at 
vœre skr. saai, en anden haand har rettet til fedurz. 
Ordet maa vœre fejl for et ord med betydn. sen (arfi 
Skjd. II B 271). 



HEIÐREKS SAGA 143 



fedur ockrum 

fyrstum manna, 

vin eda miod, 

huort |)ier valdara 1 ) þyckir." 
5 H(laudur) quad: 

80. „Til annars vier hingad forum 

enn ol ad drecka; 

Þiggia ef 2 ), Jiodan, 

Jinar veigar, 
10 R 78 nema eg halft hafi allt 

]>ad Heid(rekur) atti 

af 3 ) al og 4 ) oddi, 

einum skatti, 

ku og 5 ) af kalui, 
15 quern þiotandi, 

[Þy og 6 ) af Þræli, 

l^eirra 7 ) bornum 8 ). 
R 79 81. Hrisi ]>ui eno mæta 9 ), 

er [Myrkuidur heitir 10 ), 
20 grof Þa ena helgu, 

[er stendur a Godþiodu 11 ), 

steininn 12 ) í>ann 13 ) fagra, 

er stendur 14 ) a stodum Danpar 15 ), 



x ) Det oprindelige er sandsynligvis vild(a)ra; saal. ret- 
tet allerede i Papp. fol. 120. 2 ) Forvansket, maaske for 
])igg eg ei (= œldre þiggjumka). 3 ) Her gaar 203 over 
til U-redaktionen. 4 ) Saal. 203, j U; 203 tf af og skriver 
det flg. ord odde. 5 ) Saal. 203, j U. 6 ) Saal. 203, Þui U. 
T) og Jeirra 203. 8 ) Saal. 203, bænum U. 203 men ikke 
U begynder herefter nyt vers. 9 ) / 203 rettet af en anden 
haand, sikkert efter Atlakviða 5, til mæra. 10 ) Myrkvidir 
heita 203. n ) er stenndur gotjióda 203, men de to sid- 
ste ord er i marg. af en anden haand rettet til stendr a 
God])jo|)0. 12 ) Saal. ogs. 203, men -inn er overstreget. 
13 ) 203 tf. hinn. 14 ) er stendur er i 203 sat i parentes 
og understreget af en anden haand. 15 ) Dampnar 203, 
jvf s. lkí, n. 8; 203 begynder herefter et nyt vers. 



144 HEIÐREKS SAGA 



halfar herborger 1 ), 

er Heid(rekur) atti, 

lond 2 ) og lyda 

og liosa bauga." 
A(nganntyr) quad: r> 

R80 82. „Bresta mun adur, brodir, 

in 3 ) blikhuita lind 4 ) 
B 271 og kalldur 5 ) geir 

koraa vid annann 6 ) 

og margur gume 7 ) 10 

i gras hniga, 

adur en 8 ) Tyrfing 

j tuau 9 ) deili 10 ), 

eda 11 ) |)ier, Humlungur, 

halfann arf gefa 12 )." 15 

Og enn quad A(nganntyr): 

83. „Eg mun bioda þier 

[biartar uigrar 13 ), 

fie og fiold meidma 14 ) 

sem Jig 15 ) fremst tidir; 20 

xij hundrud gef eg £ier manna, 

xij c gef eg þier mara, 

!) Saal. 203, herbar U. 2 ) Rettet efter R, landi U, 
landa 203. 3 ) Rettet, iij U. 4 ) De to ferste verslinjer lyder i 
203: Breffa (af en anden haand rettet til Bera) mun ádur 
(overstreget) brodir minn blikhuijta hond. 5 ) kalldar 203. 
6 ) annad 203. 7 ) Saal. rettet i 203 af en anden haand, 
gunni (-e) U, 203. 8 ) Saal. 203, er U. 9 ) Rettet efter R 
(s. 88 21 ), tuenn ra U (i Verelius udg. rettet til tuent), 
midt 203. 10 ) deilik 203, men k er tilf. af en anden 
haand; det oprindelige er sikkert deilak. u ) Saal. 203, 
um U. 12 ) geffak 203, men k er tilf af en anden haand. 
13 ) Saal. rettet Skjd. II B 272; fagrar aigar U (det forste 
sl i aigar lidt forskrevet, men skal neppe lœses som u), 
fagrar veigar 203. Bugge retter til bauga fagra. Linjen 
svarer til basmir óskerðar i v. 10b. 14 ) Skr. meidna i 
begge hskrr. 15 ) Rettet af Bugge (jvf v. 104*), mig 
203, U. 



HEIÐREKS SAGA . 145 



xij c gef eg þier skalka B 272 

|>eirra er skiolld bera. 

84. Manni gef eg huorium 
margt ad piggia 

5 annad ædra 

enn hann [a ad rada 1 ); 

mey gef eg huorium 

manne 2 ) ad þiggia, 

meyu 3 ) spenni eg [hverre] 4 ) 
10 men 5 ) ad halsi. 

85. Mun eg vmm þig sitianda 
silfri mæla 6 ), 

enn gangandi 7 ) |>ig 
gulli steypa, 
15 so a vega 8 ) alla 

vellti baugar, 
Jridiung Godþiodar 9 ), 
Jui skalltu einn 10 ) rada." 

20 18. Gissur g^tingalidi 11 ), fostri Heidrecks kongs, B 273 
var ]>a med A(nganntyr) kongi, og 12 ) var þa ofur gam- 
all, og er hann heyrdi 13 ) bod Anganntyrs, potti honum 
hann ofmikid bioda og [quad þa 14 ): 

86. ,,Þetta er þiggiandi 15 ) 
25 í>yar barni 16 ), 

x ) Rettet, aradi U (af en anden haand rettet til árádi), 
anijdi 203. Andre forslag er: áðr á (NS 272), á kveði 
(Edd. min. 5\ áðr nyti (Skjd. II B 272), áðr átli (Scha- 
rovolskij), á ráði (E. A. Kock Fornjerm. forskn. § 18). 
2 ) Saal. 203, margt U, men rettet iil mani af en anden 
haand. 3 ) Saal. 203, mæu (el. mæn) U. 4 ) Optaget fra 203, 
mgl. U. 5 ) Saal. 203, mri (— meiri) U, sikkert ved fejllœsn. 
af mn. 6 ) Saal. 203, vila U. 7 ) gannganda 203. 8 ) vegu 
203. 9 ) Saal. 203, god í>ioda U. 10 ) Overstreget i 203. 
n ) gritinga lyd U, Gyrtingalidi 203, jvf.NS 273. 12 ) hann 
203. 13 ) Skr. heidi U. 14 ) mællti 203. 15 ) Jiggianda 
203. 16 ) Skr. barmi U. 

10 



146 HEIÐREKS SAGA 

barni 1 ) þyar 2 ), 

]>ott sie borinn kongur 3 ); 

]>a hornungur 4 ) 

a hauge 5 ) sat, 

er odlingur 6 ) 5 

aríi skipti 7 )." 
B 274 Hlaudur reiddist nu miog, er hann var [þybarn og] 8 ) 
hornungur kalladur, ef hann þægi bod brodur sins, og 9 ) 
sneri hann ]>a ]>egar i burt med alla sina menn, til 
þess 10 ) hann kom heim i Hunaland 11 ) til Humla kongs 10 
frænda 12 ) sins og sagdi honum, ad A(nganntyr) brodur 13 ) 
hans hefdi syniad 14 ) honum helmingaskiptis. [Humli spyr 
nu 15 ) allt tal þeirra*, vard hann þa reidur miog, ef 
Hlaudur [dottur]son 16 ) hans skylldi ambattarson heita, 
og [quad |>a 17 ): 15 

87. „Sitia skulu vær i vetur 

og sællega lifa, 

drecka og dæma ls ) 

dyrar veigar, 

kienna Hunum 19 ) 20 

[her]vopn 20 ) bua 

]>au er fræknlega 21 ) 

skulum framm bera." 



i) Skr. barmi U. 2 ) Rettet, Jia £7, ]>ya 203; begge 
hskrr. tilf. her et overflodigt og, maaske fordi ]>yar er 
blevet lœst som þya z. 3 ) Saal. begge hskrr.; flere udgi- 
vere retter til konungi. 4 ) Skr. hornung U. 5 ) Saal. 
203, haag U. 6 ) Saal. 203, odligar Í7. 7 ) Saal. 203, 
skipta U. 8 ) Optaget fra 203, mgl. U. 9 ) Mgl. 203. 
10 ) 203 tf. er. n ) Humaland 203. 12 ) módur födurs 203. 
13 ) bródir 203. 14 ) Rettet efter forslag af Bugge, som 
ogsaa foreslaar [eigi] unnt (NS 274); vnnad U, 203. 
15 ) Humli kongur spurde 203. l6 ) dottur mgl. i U. 
17 ) mællti 203. 18 ) / U forst skr. saal. men rettet til 
tæma. 19 ) Saal. 203, huorium U. 20 ) Rettet; vopn U, 
203, hvorefter begge hskrr. tilf. ad. 21 ) Rettet af Bugge 
(NS 374), diarflega U, 203. 



HEIÐREKS SAGA 147 



Og enn quad hann : 

88. „Vel skulum vier 1 ) pier, Hlaudur, B 275 

herlid bua 
og framlega 2 ) 
hilldi 3 ) heya 
med xij [vetra meinge 4 ) 
og tuævetrum fola, 
so skal Hwna 5 ) 
her of 6 ) samna 7 )." 
10 þenna vetur satu £eir Humli 8 ) og Hlaudur vm kyrt 
Vmm vorid drou ]>eir her samann so mikinn, [ad] 9 ) al- 
eyda var efftir [vigra manna i Hwnalandi 10 ). Allir menn 
foru xij vetra 11 ) og elldri, þeir er 12 ) herfærir voru ad 
vopnum, og [hestar peirra allir foru tuævetrir 13 )og elldri- 
15 vard 14 ) so mikill fioldi manna þeirra, ad ]msundum 15 ) B 276 
matti telia, enn eigi færri 16 ) enn þusundir i fylkingar 17 ) 
enn hofdingi var settur yfir þusund huoria, enn merki 
yfir [fylking huoria 18 ), enn fimm þusundir i huorri 19 ) 
fylking |>eirra 20 ) er þrettan hundrud voru i huorri, enn i 
20 huort hundrad fernir fioritier 21 ), enn þessar fylkingar 22 ) 

!) Mgl. 203. 2 ) Retlet, fromlega U (ikke fram-), fránliga 
203. 3 ) hillder 208. Her er noget forvansket, idet allitte- 
ration mgl; der er foreslaaet ftere rettelser: ok rammliga 
randir knýja (Ant. Russ., Bnggé), ok framliga fylgiu beiða 
(Edd. min), ok framliga fylki týja (Skjdigtn.), ok hvatliga 
hildi heyja (Scharovolskij). 4 ) Saal. 203, som tilf. gðmíu 
cfter vetra, men det er understreget for at betegne at det 
skal udgaa; var goml míigi U. 5 ) Skr. Hrvna U. 6 )aff203. 
7 ) Skr. sana U, safnna 203. 8 ) kongur //. 203. 9 ) Mgl. i 
U, men er skr. til af en anden haand. 10 ) i Humlalande 
vijgra manna 203. n ) gamler //. 203. 12 ) ed 203. 13 ) Ret- 
tet, hestum {)uiad aller fóru tuævetri 203, ad hestum 
tuttugu vetra U. 14 ) nu tf. 203. 15 ) Saal. 203, |>wsundir 
U. 16 ) Rettet i Verelius udg.; færrum U, smærre 203; 
sœtningen er iovrigt nœppe rigtig overleveret. 17 ) Skr. 
filkigar U. 18 ) hvoria fylking 203. 19 ) huoria 203. 20 ) Saal. 
203, Jeirri U. 2l ) Saal. begge hskrr. (203 skr. xl); dette 
stemmer ikke med halir fjórtalðir i v. 103. 22 ) Skr. filkig- 
ar U. 

10* 



148 HEIÐREKS SAGA 



voru iij og xxx 1 ). Sem þessi her kom saman, ridu fteir 
skog þann, er Myrkvidur 2 ) heitir, er skilur Hunaland 3 ) 
og Gottaland. Enn sem þeir komu afF skoginum, J>a 
voru bygdir storar og vellir sliettir, og 4 ) a vollunum stod 5 ) 
borg ein fogur; enn 6 ) þar riedi fyrir Heruor, systir 5 
Ang(anntyrs) kongs 7 ), og 8 ) Ormar 9 ) fostri hennar; voru 
þau sett þar til landgiæslu fyrir her Huna, og 10 ) hofdu 
í>au þar mikid lid. 

B 277 10. ]>ad var eirn morgun i 11 ) solar vpras 12 ), ad Heruor 10 
stod vpa kastala einum yfir borgarhlidi; hun sa iorreyki 
stora sudur til skogarins, so laungum fal solina ; £ui 
næst sa hun gloa 13 ) vndir iorreyknum sem a gull eitt 
liti, fagra skiolldu og gulli lagda, gyllta hialma og huitar 
bryniur; sa hun ])a, ad þetta 14 ) var [her Huna 15 ) og 15 
mikill fiolldi 16 ). Heruor gieck ofann skyndilega og kallar 
ludursuein 17 ) og bad blasa saman lid, og sidann mællti 
Heruor: „takid vopn ydar og buist til orustu, enn ]>u, 
Ormar, rid i mot Hunum og biod þeim orustu 18 ) fyrir 
borgarhlidi enu sydra." Ormar quad : 20 

89. ,,Skal eg vist rida 

ogi9) rond bera 

Gota 20 ) Jiodum 

gunni ad heya." 

x ) Dette tal kan ikke, undtagen ved voldsomme rettelser, 
bringes i samklang med v. 103. 2 ) Saal. 203, einirkundur 
U. 3 ) Humaland 203. 4 ) enn 203. 5 ) Saal. 203, stor U. 6 ) Mgl. 
203. 7 ) 203 udel. kongs og tf. og Hlaud: (p: Hlauds). 
8 ) med henne //. 203. 9 ) Ormur 203 her og i det flg. 
10 ) Mgl. 203. n ) wmm 203. 12 ) vprap C7, men p( 2 ) er 
fremkommet ved rettelse af en anden haand. 13 ) giörla 
203. 14 ) Skr. þtta U. 15 ) Huna her 203. 16 ) mannfiólde 
203. 17 ) sinn //. 203 18 ) ord 203 (ved fejllœsn. af oro). 
19 ) i 203; U tf. i, men det maa udgaa. 20 ) Rettet, Gauta 
hskrr. De to sidste verslinjer er uklare; rimeligvis mgl. 
der noget efter bera (udfyldningsforsog findes NS 277 og 
Edd. min. 7), idet meningen maa vœre: jeg vil udfordre 
Hunnerne til kamp med Goterne. 



HEIÐREKS SAGA - 149 



í>a reid Ormar aff borginni og i 1 ) mot hernum 2 ); hann B 278 
kalladi 3 ) hatt og 4 ) bad f>a rida til borgarinnar, „og vti 
fyrir borgarhlidinu 5 ) sudur 6 ) a vollunum J>ar byd eg 
ydur til 7 ) orustu; bidi 8 ) þeir þar annara 9 ), er fyrr koma." 
5 Nw reid Ormar aptur til borgarinnar, og var [Heruor 
í>a 10 ) albuinn og allur 11 ) her. [Ridu ]>au nu 12 ) vt af 
borginni med hernum 13 ) moti Hunum, og 14 ) hofst ]>ar 
allmikil orusta; enn med ]>ui ad Hunar hafa lid miklu 
meira, sneri mannfallinu 15 ) i lid þeirra Heruarar, og 
10 vmm sidir fiell Heruor og mikid lid [vmmhuerfis hana 16 ). 
Enn er Ormar sa fall hennar, flydi 17 ) hann og allir þeir, 
[er lifid ]>agu 18 ). Ormar reid dag og nott sem mest B 279 
matti hann, a fund A(nganntyrs) kongs i Arheima. Hunar 
taka nu ad heria vmm landid vida og 19 ) brenna. Og 
15 sem Ormar kom fyrir A(nganntyr) kong, ]>a quad hann : 
90. „Sunnann em eg kominn 
ad seigia 20 ) spioll ]>essi: 
suidinn 21 ) er oll 22 ) 
[Myrkvidar heidur 23 ), 
20 drifinn 24 ) oll Godjiod 

gumna 25 ) blodi. u 
Og enn qvad hann 26 ): 



i) og i mgl. 203. 2 ) Hunum 203. 3 ) ]>a tf. 203. 4 ) Mgl. 
203. 5 ) Saal. 203, borgarhlidunum U. 6 ) Saal. 203, sydar 
U. 7 ) i 203. 8 ) bijda203. 9 ) ]>eir— annara saal. 203; ])ier 
]>a annann U. 10 ) ]>a Hervðr 203. n ) hennar //. 203. 
12 ) Sijdan ridu ]>au 203. 13 ) allann herinn 203. 14 ) Mgl. 
203. 15 ) Saal. 203, mannfallid U. 16 ) Saal. 203, vmm- 
huerfis hia henni U 17 ) ]>a flydi 203. 18 ) Rettet af Bugge 
jvf. s. 51*\ er (ed 203) litt dugdu U, 203. ™)adtf.203. 
20 ) Saal. 203, seigir U 21 ) Saal. 203, sindrum U. 22 ) Her- 
efter mgl. sikkert et par ord (mork og Papp. fol. 120, 
en mæra Edd. min). 23 ) Myrkheidar heide 203, men 
-heidar er af en anden haand retiet til -viþar, Myrkheidur 
U. 24 ) Saal. 203, driugum er U. 25 ) Skr. guna i begge 
hskrr. 26 ) Denne sœtning er optaget fra 203; U udelader 
den og skriver Enn mey veit eg o. s. v. 



150 HEIÐREKS SAGA 



91. Mey veit eg Heidreks 1 ) 

systur þina 

svigna 2 ) til iardar; 

hafa Hunar 5 

hana fellda 

og marga adra 

ydar þegna. 
B 280 92. Lettari 3 ) giordist hun ad bod 4 ) 

enn vid bidil ræda 10 

eda i beck ad fara 

ad brudar gange 5 )." 
A(nganntyr) kongur, l>a er 6 ) hann heyrdi þetta, bra 
hann gronum og vard 7 ) seint til orda og mællti þetta 
vmm sidir: 15 

93. „Obrodurlega varstu leikinn 
hin agiæta systir." 

Og sidann leit hann yfir hirdena, og var ecki margt 
[lidz med honum] 8 ). Hann kuad £a: 

94. „Miog vorum vier margir, 20 
er vier miðd 9 ) druckum; 

nu erum vier færri, 
er vier fleiri skylldum. 
B 281 95. Sie ieg ei mann 10 ) 

i minu lidi, 25 

x ) Herefter mgl. sikkert en verslinje (forsog paa udfyld- 
ning: fyrir mækis eggjum NS 279, mœdda sárum Edd. 
min. 7, hilmis dóttur Skjd. II B 273); i U har en an- 
den haand if. d (= dóttur) efter Heidreks. Scharovolskij 
foreslaar : Me}' veit ek HervQru, Heiðreks dóttur. 2 )Saal. 
203, singna U (ved fejllæsn. af suigna). 3 ) Rettet, Littare 
203, i U mgl. ordet. 4 ) ad bod rettet, ad badni U (at bgövi 
Bugge), sa haudre 203. b ) 3 — 4. verslinje er optaget fra 
203, ad leik i sara (o: sarna) enn ad lundur geingu U. 
Et forsog til restitution paa grundlag af U findes hos E. 
A. Kock Fornjermansk forskning § 19. 6 ) Mgl. 203. 7 ) tók 
203. 8 ) Optaget fra 203, mgl. U. 9 ) Saal. 203, mod U. 
10 ) Retlet, þann U, 203. 



HEIÐREKS SAGA . 151 



þott eg bidie 
og baugumm 1 ) kaupi, 
er muni rida 
og 2 ) rönd 3 ) bera 
5 og þeirra 4 ) Huna 

herlid finna 5 )." 
Gissur gamli sagdi : 

96. ,,Eg mun |)ig 6 ) einskiss 
eyrirs krefia 

10 nie 7 ) skiallanda 8 ) 

skarffs 9 ) vr gulli; 
po mun eg rida 
og 10 ) rond bera, 
Huna 11 ) |)iodum 
15 gunni 12 ) ad bioda." 

í>ad voru log Heid(reks) kongs, eff her var i landi B 282 
enn landskongur hasladi 13 ) voll 14 ) og lagde 15 ) orustustad, 
þa skylldu vikingar ecki heria, adur orusta 16 ) væri 
reynd. Gissur herklæddist med godum hervopnum 17 ) 
20 og hliop a hest sinn, [sem vnngur være] 18 ). Þa mællti 
hann til kongs: 

97. „Hvar skal eg Hunum 19 ) 
heruig kienna?" 

i) Saal. 203, bugum 17. 2 ) Rettet, j U, 203. 3 ) Saal. 
203 } rand U. 4 ) Rettet, þeir 203, U. 5 ) Saal. 203, bera 
U (dittografi fra l. 6). 6 ) ]>ar 203. 7 ) Saal. 203, nei U. 
8 ) Rettet af Bugge, skialldanda U (en anden haand har 
tilf. 1 efter d x ), skulldanda 203. 9 ) Saal. 203, skafst U. 
10 ) Rettet, j hskrr.; det flg. ord skriver U rand. n ) Saal. 
203; U har, som det synes, oprindelig haft guíia (= gumna),- 
en anden haand har rettet til Gotta. 12 ) Saal. begge hskrr. 
men allitteration mgl.; AM 202 k fol. retter linjen til 
herstaf bjóða. 13 ) U's skriuemaade er ikke tydelig (hafadi 
el. hastadi), 203 skriver hæ.lsade, men dette er af en an- 
den haand rettet til haslaþe. 14 ) Saal. 203, volld U. 
15 ) Saal. 203, legdi U. 16 ) orustann 203. 17 ) Saai 203, 
herklædum U. 18 ) Optaget fra 203, mgl. U. 19 ) Verslinjen 
er optaget fra 203, Hier skal hnini (el. huiui) U. 



152 HEIÐREKS SAGA 



A(nganntyr) 1 ) quad: 

98. „Kiendu ad 2 ) Dylgiu 3 ) 
og a Dunheidi 

og a þeim oldnura 4 ) 

Jassar fiollum 5 ); 5 

|)ar 6 ) opt Gotar 
gunni 7 ) hado 
B 283 og fagrann sigur 

frægir vagu 8 )." 
Nw reid Gissur i burt og ])ar til 9 ) hann kom i her 10 
Huna; hann reid ei nær enn so [ad] 10 ) hann matti tala 
vid þa. J>a kallar hann harri roddu og kuad: 

99. „Felmtur 11 ) er ydar fylki, 
feigur er ydar visir, 

gnæfar 12 ) ydur gunfani 13 ), 15 

gramur er ydur Odinn." 
Og enn: 

100. „Byd eg ydur ad Dylgiu 14 ) 
og a Dunheidi 

orustu vndir 20 

Jassar fiollum 15 ), 
[hrosi ydur 
ad hai huorium 16 ), 



i) kongur //. 203. 2 ) aa 203. 3 ) Saal. begge hskrr. (i 
U skr. Dilgiu), men i 203 har en anden haand tilf. lœse- 
maaden Dyngjo. 4 ) Rettet af E. A. Kock (Fornjerm. 
forskn. § 20), ollura hskrr. 5 ) Saal. begge hskrr., men i 
203 har en anden haand tilf. lœsemaaden Jðsurf-. 6 ) Ret- 
tet i Verelius udg., bar U, báru 203. 7 ) Rettet i Verelius 
udg., gu Í7, og geir 203. 8 ) feinngu 203. 9 ) er //". 203. 
i°) Optaget fra 203, mgl U. n ) Skr. feltur í begge hskrr. 
12 ) gnæfur 203. 13 ) gunnfare 203. 14 ) Saal. begge hskrr. 
(skr. Dilgiu i U) f i 203 har en anden haand tilf. lœse- 
maaden Dyngjo. 15 ) Saal. 203, hvor en anden haandhar 
tilf. lœsemaaden Jösurfjollum; Jassa fiollum U. 16 ) hræse 
ydur ad hsa huoriu 203. Linjerne er forvanskede og en 
tilfredsstillende rettelse ikke fundet. 



HEIÐREKS SAGA 153 

og lati so Odinn flein 1 ) fliuga B 284 

sem eg fyrir mæli." 
]ba Hlaudur hafdi [heyrt] 2 ) ord Gissurs 3 ), í>a quad hann : 

101. „Taki Jier Gissur 
5 [Grytingalida] 4 ), 

mann Anganntyrz 
kominn af Arheimum." 
Humli kongur sagdi : 

102. „Eigi skulumm 5 ) 
10 arumm 6 ) spilla 

þeim er fara einir 7 ) samann 8 )." G(issur) mællti: ,,[eigi 
giora 9 ) Hunar 10 ) oss feltrada 11 ) nie hornbogar ydar. u 
Gissur drap |)a hest sinn med sporum og reid a fund B 285 
Ang(anntyrs) kongs og gieck fyrir hann og kuaddi hann 
15 vel. Kongur spyr 12 ), huort hann hefde 13 ) fundid konga 14 ). 
Gissur mællti: „taladi eg vid í>a, og stefndi eg þeim a 
vigvoll a Dunheidi 15 ) i 16 ) Dyngiudolum 17 )." A(nganntyr) 
spyr, huad mikid lid Hunar hafa. Gissur mællti: ,,mikid 
er |>eirra meingi: 
20 103. vj ein eru B 286 

seggia fylki 18 ), 
[i] 19 ) fylki huoriu 
fimm |)usundjr, 



!) Skr. flein i U. 2 ) Glemt i U. 3 ) Gizorar 203. 4 ) Tilf. 
af Bugge, jvf. s. U5 20 , mgl. i hskrr. 5 ) Saal. 203, skulu U. 
6 ) Skr. ar wmm U. 7 ) Saal. 203, ein U. 8 ) I>eim- 
samann opstilles af nogle udgivere som vers, idet man 
for allitterationens skyld indsætter um foran fara. 9 ) ecke 
giorar 203. 10 ) Saal. 203, hunir U. , n ) vielada 203. 
12 ) spurde 203. 13 ) Saal. 203, haíi U. 14 ) Rettet af Scha- 
rovolskij (konungar o: Humli og Hlqbrjvf s. 155 s ); kong- 
inn U, kong 203. 15 ) Saal. 203, Duna heidi U. 16 ) Ret- 
tet, a hskrr. 17 ) Skr. Dingiu- í begge hskrr. 18 ) De to 
forsie linjer lyder i 203: v. c. eru i fylki. 19 ) Optaget 
fra 203, mgl. U. 



154 HEIÐREKS SAGA 



B 287 [i þusund] 1 ) huerri 

xiij c manna 2 ), 

[i] 3 ) hundradi huoriu 

halir 4 ) fiortaldir." 
Angan(tyr) spyr [nu] 3 ) til Huna hers 5 ); þa sendi hann 5 
[alla vegu menn 6 ) fra sier og stefndi huorium manni 7 ) 
til sin, er honum villdi lid veita og vopnum mætti 8 ) 
vallda. For hann þa a Dunheidi med lid sitt, og var 
þad allmikill her; kom þa a moti honum her Huna, og 
hofdu þeir lid 9 ) halfu meira. 10 

Ad 10 ) odrum deigi hofu þeir sina orustu og bordust 

allann þann dag og foru ad kuolldi i herbudir sinar- 

þeir bordust so viij daga, ad 11 ) hofdingiar 12 ) voru enn 13 ) 

B 288 heilir, enn eingi vissi manntal, huad margt fiell. Enn 

bædi dag og nott dreif lid til Anganntyrs af ollum veg- 15 
um 14 ), og þa kom so, ad hann hafdi [ei færra folk 15 ) 
enn i fyrstu. Vard nu oruslann enn akafari 16 ); voru 
Hunar 17 ) allakafir 18 ) og sa þa sinn kost, ad su ein var 
liffs von, ef þeir sigrudust 19 ), og Últ mundi Gota grida 20 ) 
ad bidia 21 ). Gotar vordu frelsi sitt og fosturiord fyrir 20 
Hunum, stodu þui fast og egg*adi huor annann. í>a 
aleid daginn giordu Gotar adgaungu 22 ) so harda, ad 
fylkingar Huna suignudu 23 ) fyrir; og er Anganntyr sa 



x ) Oversprunget i U; i 203 lyder verslinjen : huorre 
þusund. 2 ) Dette ord er i 203, som det synes af en an- 
den haand, sat i parentes. 3 ) Opiaget fra 203, mgl. U. 
4 ) hals 203. 5 ) Mgl. 203, 6 ) menn alla vegu 203. 7 ) Saat. 
203, in el. m U. 8 ) matte 203. 9 ) lidu 203 (ved dittografi). 
10 ) A 203. 1A ) Saal. 203, so U. 12 ) hofdingiarner 203. 
13 j þa aller 203. 14 ) attum 203. 15 ) ecke færre flock 203. 
16 ) enn fyrr if. 203. 17 ) Saai. 203, Hunir U. 18 ) akafer 
203. 19 ) Herefter tilf. begge hskrr. ei, sikkert ved sam- 
menblanding af engi lífs ván . . . sigruðuz eigi og sú ein 
lífsván . . . sigruðuz. 20 ) Gota grida rettet, Gotum (Gótum 
203) grid U, 203; en anden haand har i 203 rettet Gót- 
um til Gota um. 21 ) Saal. 203, bioda U. 22 ) Skr. ad- 
gaugu U. 23 ) svijgnade 203. 



HEIÐREKS SAGA 155 



þad, gieck hann fram vr skialldborginni og i ondverda 
fylking og hafdi i hendi Tyrfing og hio þa bædi menn 
og hesta; raufst þa skialldborg 1 ) fyrir Huna kongum, og 
skiptust ]>eir brædur 2 ) hoggum 3 ) vid. J>a 4 ) fiell Hlaudur 
5 og Humli kongur, og J>a [brast flotti a Hwnum 5 ), enn 
Gotar drapu þa og felldu so mikinn val, ad aar stemdust 6 ) 
og fiellu vr vegum, enn dalir voru fullir af [hestum og 
daudum monnum 7 ) og blodi. Anganntyr kongur 8 ) gieck 
]>a ad kanna walinn og fann Hlaud 9 ) brodur sinn; þa 
10 quad hann: 

104. ,,Baud eg þier, brodir, B 289 

basmir 10 ) oskertar 11 ), 
íie og fiold meidma 12 ), 
sem þig 13 ) fremst tiddi; 
15 nu hefur pu huorki 

hilldar ad giolldum 
liosa bauga 
nie land ecki." 
Og enn 14 ): 
20 105. ,,Boluad er okur, brodir, 

bani em eg þinn ordinn, 
|>ad mun æ 15 ) vppi, 
illur er domur norna. k< 

25 20. Angann(tyr) var leingi kongur i Reidgotalandi 16 ); 
hann var rikur og hermadur 17 ) mikill, og eru fra hon- 

!) fylking 203. 2 ) þeir brædur mgl. i 203. 3 ) Skr. 
hogguu U. 4 ) þar 203. 5 ) tóku Hunar ad flya 203. 
6 ) Skr. steindust U. 7 ) daudumm raonnum og hestum 
203 og ul og blodi. 8 ) Mgl. 203. 9 ) Hlaudur 203. 10 ) Ret- 
tet, basnir U ; 203 har aaben plads lil ordet. n ) osker 
tuær 203. 12 ) Rettet, mcidna Í7, 203. 13 ) RettetafN.M. 
Petersen, mig hskrr. 14 ) qvad hann //. 203. lð ) Rettet 
af Bagge, enn hskrr. 16 ) Reidgauta- 203, men -gauta- er 
af en anden haand rettet til -gotha- ; saal. ogs. 156 2 . 
17 ) Rettet med AM 202kfol. og 582 ¥° , aui (afenanden 
haand rettet til aur) madur U, aur madur 203. 



156 HEIÐREKS SAGA 



B 290 um komnar konga ættir. Sonur hans var Heidrekur 
vlfshamur 1 ), er sidann var leingi kongur i 2 ) Reidgota- 
landi 3 ); hann atti dottur, er Hilldurhiet; hun var modir 
Haldanar snialla, faudur Iuars hins vidfadma 4 ). Iuar 
hinn vidfadmi kom med her sinn i Suiavelldi, sem seigir 5 
i konga sogum, enn Ingialldur 5 ) kongur hinn illráde 6 ) 
hræddist her hans og brendi sig sialfur [inne] 7 ) med 
allri hird sinni a Jeim bæ 8 ), er [a] 9 ) Ræningi heitir. Iuar 
inn vidfadmi lagdi í>a vndir sig allt Suiavelldi; hann 
van og 10 ) Danavelldi og Curland 11 ), Saxland og Estland 12 ) 10 
og aull austurriki allt til Gardarikis; hann riedi og 

B 291 vestra Saxlandi og vann hlut Einglands; £ad er kallad 
Nordumbraland 13 ). Iuar 14 ) lagdi ]>a vndir sig allt Dana- 
velldi, og sidann setti hann þar yfir Valldar kong og 
giffti honum Alfilldi dottur sina. J>eirra 15 ) son var 15 
Haralldur hillditonn og Randver, er 16 ) fiell i 17 ) Eing- 
landi 18 ). Enn Valldar andadist i Danmork; tok þa Rand- 
ver Danariki og giordist kongur yfir; enn Haralldur 
hillditonn liet gefa sier kongsnafn i Gotlandi 19 ), og sidann 
lagdi hann vndir sig oll framar 20 ) nefnd riki, er Iuar 20 
kongur inn vidfadmi hafdi att. Randuer kongur fieck 

B 292 Asu dottur Haralldar kongz inz granrauda 21 ) nordann 22 ) 

x ) Saal. 203, vlfhamp U; tilnavnet skrives úlfhamr Flat. 
I 279, Fornms. III 197. 2 ) a 203. 3 ) Se n. 16 s. 155. 
4 ) Rettet, vydfarna U, widfara 203. Nedenfor (l. 5, 9 og 21) 
skriver U vydfarni, 203 wijdfarme. 5 ) Saal. 203, Ingualld- 
ur U. 6 ) Saat. 203, illrædi U. 7 ) Optaget fra 203, mgl. 
U. 8 ) stad 203. 9 ) Indsat af Bugge efter Hkr. I 72, mgl. 
hskrr. 10 ) Saal. 203, j U. ") Saal. 203, Gutlandi U (-landi 
maaske fejllœsn. for -land og). 12 ) Eystland 203. 13 ) Nord- 
imbra- 203. 14 ) hinn wijdfarme //. 203. 15 ) Saal. 203, 
Þeirrar U. 16 ) sijdan //. 203. 17 ) æ. 203. 18 ) Skr. eiglandi 
U. 19 ) Rigtigere Gautlandi, jvf 157*. 20 ) framan 203. 
21 ) Rettet i Ant. Russ. (jvf Hkr. I 81, Sn. E. I 522, Fms. 
I 1 m. m), Garranda U, Gotranda 203. I U er der skr. 
mz (p: med) for inz og dette er af en anden haand ret- 
tet til ur, idet Garnranda er blevet opfattet som stednavn 
(jvf Verelius: ur Geirraudar gordum i Norege). 22 ) Saat. 
203, nordur U. 



HEIÐREKS SAGA . 157 



wr Norege 1 ); son þeirra var Sigurdur hringur. Randuer 
kongur vard braddaudur, enn Sigurdur hringur tok 
kongdom i Danmork; hann bardist vid Haralld kong 
hillditonn a Bravelli i eystra Gottlandi 2 ), og þar fiell 
5 Haralldur kongur og mikill íioldi lids med honum 3 ). 
[Þessar orustur haffa i fornum sogum frægastar verid 4 ), 
og mest mannfall 5 ) ordid, og su, er Anganntyr og hans 
brodir 6 ) bordust a Dwnheidi. Sigurdur kongur hringur 
ried Danariki til daudadags, enn eptir hann Ragnar 

10 kongur lodbrok son hans. 

Sonur Haralldar hillditannar hiet Eysteirn inn illradi; 
hann tok Suiariki eptir faudur sinn og riedi ]>ui, þar til 
er synir Ragnars kongs felldu hann, so sem seigir i 
hans sogu. í>eir synir Ragnarz kongs logdu ]>a vndir B 293 

15 sig Suiavelldi, enn eptir dauda R(agnars) kongs tok Biorn 
sonur 7 ) hans iarnsida Suiavelldi, enn 8 ) Sigurdur 9 ) Dana- 
velldi, Huitserkur Austurriki, Iuar inn beinlausi Eing- 
land. Synir Biarnar iarnsidu voru ]>eir Eirikur 10 ) og 
Refuill; hann var herkongur og sækongur, enn Eirikur 

20 kongur ried 11 ) Suiariki eptir faudur sinn, og lifdi litla 
hrid. f>a tok rikid Eirikur son Refils; hann var mikill 
hermadur og allrikur kongur. [Eiriks synir Biarnar- 
sonar 12 ) voru þeir Aunundur 13 ) vpsali og Biorn kongur; B 294 
{>a 14 ) kom Suiariki enn i brædraskipti; peir toku 15 ) riki 

25 efftir Eirik Refillsson. Biorn kongur efldi þann bæ 16 ), 
er at Haugi heitir; hann var kalladur Biorn ad Haugi; 

l ) Saal. 203, Noreg U. 2 ) Saal. for Gautlandi. 3 ) med 
honum mgl. i 203. 4 ) þessarar orustu hefur hellst verid 
gietid i fornumm sogum 203. 5 ) i //. 203 y 6 ) Hlaudur 
//. 203. 7 ) son 203. 8 ) Mgl. 203. 9 ) Skr. Sugurdur í U. 
10 ) Eirekur 203 herog i det flg. u ) yfer 203 (men har 
ikke var foran kongur). 12 ) Rettet af P. A. Mnnch (jvf. 
NS 293 — 4), Biarnar synir (s. 203, ikke ss.) hskrr. ; men 
der er i det foregaaende ikke nœvnt nogen Bjorn, som 
kan vœre Onunds og Bjerns fader. 13 ) Rettet af P. A. 
Munch (jvf n. 12), Eirikur U, Eirekur 203. 14 ) £o 203. 
15 ) taka 203. 16 ) stad 203. 



158 HEIÐREKS SAGA 



med honum var Bragi 1 ) skalld. [Eirikur hiet son Aun- 
undar 2 ) kongs, er riki tok eptir faudur sinn at Vpsolum; 
hann var rikur kongur. A hanz dogum hofst til rikis i 
Norege 3 ) Haralldur 4 ) harfagri, er fyrstur kom einvalldi 
i Noreg 5 ) sinna ættmanna. Biorn hiet son Eirikz 6 ) kongz 5 
B 295 at Vppsolum ; hann tok riki eptir faudur sinn og riedi 
leingi. Synir Biarnar voru J>eir Eirikur inn sigursæli 
og Olauur; |>eir toku riki eptir faudur sinn og kong- 
dom. Ola(uur) var fadir Styrbiarnar inz sterka. A þeirra 
dogum andadist Haralldur kongur enn harfagri. Styr- 10 
biorn bardist vid Eirik kong faudurbrodur sinn a Fyris- 
wollum, og 7 ) í>ar fiell Styrbiorn. Sidann riedi Eirikur 
Suiariki til daudadags; hann atti Sigridi ina storradu 8 ). 
Olauur hiet son þeirra, er til kongz var tekinn i Sui- 
þiod eptir Eirik kong; hann var Ja barn og baru Suiar 15 
hann eptir sier; ]>ui kolludu þeir hann skautkong, enn 
sidann O(laf) suenska 9 ). Hann var leingi kongur og 
rikur. Hann tok fyrst christne 10 ) Suia konga, og vm 
hanz daga var Suiþiod kollud kristinn. Aunundur hiet 
son Olafs kongs suænska, er kongdom toc efftir hann 20 
og vard sottdaudur. A hanz dogum fiell Olauur kongur 
inn 11 ) helgi a Stiklastodum 12 ). Eymundur 13 ) hiet annar 

x ) Skr. Brægi i U, men ræ er skr. af en anden haand 
og de oprindelige bogstaver udviskede. 2 ) Aunundur kong- 
ur hiet son Eireks 203. Til grund for denne tekst ligger 
sikkert samme lœsemaade som i U, men en skriver har 
byttet om paa navnene, idet ikke Qnundr men Eirekr 
var nævnt iforvejenjvf. s. 157 n. 13. 3 ) Saal. 203, Noreg U. 
4 ) kongur hinn //. 203. 5 ) Norege 203. 6 ) Onundar 203 
(jvf n. 2). 7 ) Mgl. 203. 8 ) Saal. 203, storædu U. 9 ) Saal. 
begge hskrr.; en anden haandhar i 203 rettet til sænska, 
ligeledes t. 20 (hvor 203 oprdl. ogs. har suenska) og 159 1 . 
10 ) Saal. 203, nafni U. n ) Mgl. 203. 12 ) Denne sœtning 
lyder saal. i 203; i U er forst skr. a hanz dogum fiell 
Olauur kongur og vard sottdaudur, men dette er over- 
streget og bagefter skr. : Olauur kongur inn helgi a Stikla 
stodum fiell a hanz dogum. Det overstregede viser at U's 
forlœg har haft samme ordfotge som 203. 13 ) Rettet af 
Verelius, Eyvindur hskrr. her ogs.159 2 ; Eymdr er blevet 



HEIÐREKS SAGA 159 



son Olafs suenska, er kongdom tok efFtir brodir sinn; 
vm hans 1 ) daga hielldu Suiar illa christnina 2 ). Eymundur 
var litla hrid kongur. 

Steinkell hiet rikur madur i Sviariki 3 ) og kynstor; 
5 modir hanz hiet Astridur 4 ), dottir [Nialz Finzsonar 5 ) ens B 296 
skialga af Halogalandi; enn fadir hans var Rognualldur 
inn gamli. Steinkell var fyrst 6 ) iall i Sui])iod, enn eptir 
dauda Eymundar 7 ) kongs toku Suiar hann til kongz. 
þa gieck kongdomur 8 ) wr langfedga ætt i Suiþiod inna 

10 fornu konga. Stein(kell) var mikill 9 ) hofdingi; hann atti 
dottir Eymundar 10 ) kongs; [hann vard 11 ) sottdaudur i 
Sui|)iod nær þui er Haralldur kongur fiell a Einglandi. 
[Inge hiet 12 ) son Steinkels, er [Suiar toku 13 ) til kongs næst 
eptir Hakon 1J ). Ing(i) var þar leingi kongur og vinsæll 

15 og vel kristinn; hann 15 ) eyddi blotum i Suiþiod og bad B 297 
folk allt ]>ar 16 ) kristnast, enn Suiar hofdu ofmikinn 
atrunad a heidnum godum og hielldu fornum sidum. 
[Ingi kongur 17 ) gieck ad eiga [konu ]>a 18 ), er Mær hiet; 
brodur hennar hiet Sueirn. Ing(a) kongi þocknadist eingi 

lœst som Eyuidr. Eymundr el. Emundr nœvnes flere ste- 
der (Hkr. II 162, 163, Langfeðgatal Scr. rer. Dan. 1 12, Vást- 
götalag Schlyters. 298, Adam af Bremenll 5811115,16 m.m.) 
i) Skr. hann U. 2 ) christne 203. 3 ) Saal. 203, Sáriki 
U. 4 ) Skr. Astrudur i begge hskrr. 5 ) Rettet af Arni Magn- 
ússon i AM 192 fol.; malzfinz son U, Niatz sinz son 
203. Jvf 01. s. helga 1853 s. 4, Flat. I 4í, Fms. I 5. 
6 ) fyrstur 203. 7 )Eyvindar hskrr.,ses. 158 n. 13. 8 )-domurinn 
203. 9 ) U tilf þar, som maa udgaa. 10 ) Rettet efter 203, 
som har Eyvindar; Amdar U, vistnok forvansket for 
Aunundar. n ) Saat. 203, þa vard hann U. ™) Saal.203; 
þa hiet Ingimundur U; denne navneform er fejlagtig (jvf 
dog NS 296) og senere skriver U enten Ingi el. forkortet 
Ing. 13 ) Saal. 203, Suiþiod tok U. u ) Steinkiel 203,* sik- 
kert ved rettelse, idet Hakon ikke var nœvnt f&r; han er 
imidlertid kendt fra andre kilder som en af Steinkels 
efterf&lgere (/. eks. Hkr. III 250, Scr. rer. Dan. I 12). 
At han ikke nœvnes f&r Ingi maa bero paa en fejt. 
15 ) Saal. 203, þessi U. 16 ) ad //. 203. 17 ) Saal. 203, 
þeirra kongur Ing(i) U. 18 ) þa konu 203. 



160 HEIÐREKS SAGA 



madur so vel, og vard hann 1 ) i Suifnod inn rikasti 
madur. Suium ]>otti Ing(i) kongur briota forn 2 ) lands- 
log a sier, er hann vandadi vm f)a hluti 3 ), er Stein(kell) 4 ) 
hafdi standa latid. A f)ingi nockru, er Suiar attu vid 
Inga kong, giordu 5 ) f>eir honum [ij] 6 ) kosti, huort hann 5 
villdi helldur [hallda vid f>a forn lðg 7 ) eda lata aff kong- 
domi. þa mællti Ingi kongur og quedst 8 ) ei mundi 
kasta fæirri tru, sem riett wæri; f)a æptu 9 ) Suiar 10 ) og 
preingdu honum med grioti og raku hann aff logf>ing- 
inu. Sueirn magur kongs var eptir a fúnginu ; hann 10 
baud Suium ad efla bloot fyrir f>eim, ef f)eir giæfi hon- 
um kongdom. J>ui iata f)eir allir 11 ); var Sueirn f)a til 
kongs tekinn yíir alla Suif)iod; [f)a var 12 ) framm leitt 
hross eitt a fnngid og hogguit i sundur og skipt til atz, 
enn rodid 13 ) blodinu blottrie. Kostudu þa allir Suiar 15 
B 298 christni, og hoofust blot; enn f>eir raku Inga kong a 
burt, og for hann i vestra Gautland. Blot-Sueirn var 
iij 14 ) vetur kongur yfir Suiumm. 

Ingi kongur for med hird sina og 15 ) sueit nokra [og 
hafdi 16 ) litinn her; hann reid austur vmm Smaland og 20 
i eystra Gautland 17 ) og 18 ) so i Suifnod ; hann 18 ) reid bædi 
dag og nott og kom ovart Sueini snemma morguns 19 ). 
Þeir toku [hws a f)eim 20 ) og slou [elldi i 21 ) og brendu 
[lid f>ad 22 ), er inni var. þiofur hiet [madur lendur 23 ), 
er f)ar brann inni; hann hafdi adur fylt Sueini 24 ). Blot- 25 

!) Sveinn f)ui 203. 2 ) Saal. 203, f)ar U 3 ) marga tf. 
203. 4 ) fader hanz tf. 203. 5 ) Saal. 203, giora U. 6 ) Op- 
taget fra 203, mgt. U. 7 ) Saal. 203, vid f)a fornum logum 
hallda U. 8 ) kuadzt 203. 9 ) Skr. æfdu i U. 10 ) vpp //. 
203. ir ) vid Svein r/. 203 og fortsœtter: war hann. 
12 ) war f)a 203. 13 ) Rettet, riodid U, riodudu 203. 14 ) Her- 
efter staar i U f) (idet skriveren har villet skrive f>ria igen), 
15 ) Saal. 203, j U 16 ) hafde f)o 203. 17 ) Saal. 203, Got- 
land U. 18 ) Mgl. 203. 19 ) vmm morgon 203. 20 ) æ. f)eim 
hus 203. 21 ) i ellde 203. 22 ) f)ad lid 203. 23 ) lenndur 
madur 505. 24 ) Blót Sveine 203 og derefter: Sveinn 
gieck ut. 



HEIÐREKS SAGA . 161 



Sueirn gieck wt og war þegar 1 ) drepinn. Ingi tok so 
kongdora [ad nyu] 2 ) yfir Suium og leidriette 3 ) þa enn 
christnina og riedi rikinu til daudadags og vard sott- 
daudur. Hallsteinn hiet son Steinkelz kongs, brodir Inga 
kongs, er kongur var med Inga kongi brodur sinum. 5 
Synir Hallsteins voru ]>eir Philippus og Ingi, er kong- 
dom toku 4 ) i Suiþiod eptir Inga kong gamla. Philippus 
atti Ingigerdi dottur Haralls kongz Sigurdarsonar; [hann 
var 5 ) skamma stund kongur. 

*) Mgl. 203. 2 ) Optaget fra 203, mgl. U. 3 ) Saal. 203, 
riettleiddi U. 4 ) Skr. t° U; tok 203. 5 ) war hann 203. 



11 



162 



HEIÐREKS SAGA 



REGISTER. 



Agnafit 13, 100. 
Aldeigjuborg 96. 
Álfheimar 2, 91. 
Álfhildr, datterafÁUr 2, 91. 
Alfhildr, datter af ívarr enn 

víðfaðmi 156. 
Álfr, konge i Alf heimar 2, 91. 
Alrekr enn frœkni 85. 
Alufossar 90. 
Álupollar 90. 
Áma Ymisdóttir 1, 90. 
Andaðr 68. 

Andgrímr, se Arngrímr. 
Angantýr, son af Arngrímr 

4—8,11,12,14,16,22—31, 

38, 93, 94, 96, 98, 99, 101, 

103, 107—113, 115. 
Angantýr, son af Heiðrekr og 

Helga 41, 45, 46, 84-8, 

120, 122, 123, 140—142, 

144-146,148—150,152- 

155, 157. 
Angantýr, son af Hgfundr og 

Hervgr 34—6, 115—17. 
Arheimar85, 86, 141,149,153. 
Arngrímr, en jœite 90, jvf 

Hergrímr. 
Arngrímr (i H og U son af 

Eygrímr bólmr) 2, 3, 4, 91. 
Arngrímssynir 5, 7, 8, 9, 14, 

23, 33, 94, 95, 96, 97, 102, 

108, 113. 



Asa, datter af Haraldr enn 

granrauði 156. 
Asíamenn 89, 91. 
Ástríðr, dalter o/Njáll Finns- 

son 159. 
Austrríki 156, 157. 

Baldr, guden 83, 140. 
Barri, son af Arngrímr 4 } 93 

(v. I. Bori). 
Baugeiðr, datter af Starkaðr 

áludrengr 2 = flg. 
Bauggerðr, datter af Starkaðr 

áludrengr og Álfhildr 91 

= foreg. 
Bjarmaland 4. 
Bjarmarr = Bjartmarr, jarl 

8, 14. 
Bjartmarr = Bjarmarr, jarl 

8, 14, 96, 102, 114, 115. 
Bjgrn, son af Eiríkr Bjarn- 

arson, kaldt BJQrn at Haugi 

157. 
Bjgrn, son af Eiríkr Qnund- 

arson 158. 
Bjgrn járnsíða, son af Ragn- 

arr loðbrók 157. 
Blót-Sveinn 160, se Sveinn. 
Bólm, en 2, 4, 5, 91, 93, 

94, jvf Hólmr. 
Bólmr 91 = Bólm. 
Bori 93 = Barri. 



REGISTER 



163 



Bragi skáld 158. 

Brámi, son af Arngrímr 4, 93. 

Brávgllr 157. 

Broti, et svœrd 5. 

Búi, son af Arngrímr 4, 93. 

Dampá, se Danparstaðir. 
Dampstaðir 142 — flg. 
Damstaðir 142 = foreg. 
Danaríki 156, 157. 
Danaveldi 156, 157. 
Danir 72, 75, 85, 138. 
DanmQrk 156, 157. 
Danparstaðir 85, 88 (staðir 

Dampár), 143 (staðir Danp- 

ar el. Dampnar). 
Dapstaðir 141 = Dampstaðir. 
Dellingr 60, 61, 62, 63, 80, 

133, 135, 136, 139. 
Dulinn, en dvœrg 3. 
Dúnaheiðr = Dúnheiðr 153. 
Dúnheiðr 152, 153, 154, 157. 
Durinn, en dvœrg 92. 
Dvalinn, en dvœrg 3, 24, 92, 

108. 
Dylgja 152. 
Dyngja 152. 
Dyngjudalar 153. 
Dyrinn = Durinn 92. 

Eiði 90. 

Eiríkr, son af Bjprn járnsíða 

157. 
Eiríkr, son af Refill 157. 
Eiríkr enn sigrsæli 158. 
Eiríkr uppsali 157, fejl for 

Qnundr. 
Eiríkr, son af Qnundr 158. 
Eistland 156 (skr. Est-). 
Élivágar 2, 90. 
England 54, 156, 157. 
Eyfura (i' R datter af Sigr- 

lami, i H og U datter af 



Svafrlami) 1, 3, 4, 23, 93, 

108. 
Eygrímr bólmr (= Grímr) 

2, 91, 
Eymundr, son af Óláfr enn 

sœnski 158, 159. 
Eysteinn enn illráði 157. 
Eyvindr 158, 159, fejl for 

Eymundr. 
Eyvgr 93 = Eyfura. 

Finnland 47, 124. 
FinnniQrk 1. 
Finnr enn skjálgi 159. 
Freyja 129, fejl for Freyr. 
Freyr, guden 54, 129. 
Fríðr, datter af Þjazi 93, 
Friland 124, fejlfor Finnland. 
Fróðmarr 15, (102). 
Fróðmarr, jarl i England 54. 
Fýrisvellir 158. 

Gandvík 89. 

Garðar (1 forb. Garðakonungr) 

47, 48, 50, 51, 52, 53, 54, 

125, 127, 128. 
Garðaríki 1, 4, 47, 48, 91, 

124, 125, 156. 
Gautar 85, (148). 
Gautelfr 91. 
Gautland 156, 157 (eystra G.), 

160 (vestra G., eystra G.). 
Gestumblindi 54-83. 
Gestr (inn blindi) = Gestum- 

blindi 129—140. 
Gizurr(Grýtingaliði), Heiðreks 

fosterfader 34, 115, 145, 

151, 152, 153. 
Gizurr, hersker over Gautar 

85. 
Glasisvellir 1, 33 = flg. 
Glæsisvellir 89, 113 = foreg. 
Goðmundr, se Guðmundr. 



164 



HEIÐREKS SAGA 



Goðftóð 143, 145, 149. 

Gotaland 148. 

Gotar 28, 51, 85, 86, 127, 

148, 151, 152, 154, 155. 
Gotland 129. 
Gotland = Gautland 156, 

157, 160. 
Grafá 84 = Greipá, Gripá, 

Gropá. 
Greipá 141 = Grafá, Gripá, 

Gropá. 
Grímr, son af Hergrímr og 

Qgn álfasprengir, senere 

kaldt Eygrímr bólmr 2, 

90, 91. 
Gripá 141 = Grafá, Greipá, 

Gropá. 
Gropá 141 = Grafá, Greipá, 

Gripá. 
Grund 1, 89, 115. 
Grýtingar (z tilnavnet Grýt- 

ingaliði) 145, 153. 
Guðmundr (Goðmundr) konge 

i jQtunheimar 1, 33, 34, 

89, 113, 114, 115. 
Gunnarr 90, fejl for Grímr. 
Gylfi, fader tit Heiðr 91. 

Haddingjar tveir, sonner af 

Arngrímr 4, 93. 
Haki, konge i Saxland 122, 

124. 
Hákon, konge i Sverige 159. 
Hálfdan, son af Haraldr 44, 

120, 122. 
Hálfdan snjalli 156. 
Hallsteinn, son af Steinkell 

161. 
Hálogaland 1, 2, 89,91,159. 
Hanaðafjgll 141 = Handa- 

fJQll, HærvaðafJQll. 
Handafjgll 140 = foreg. 
Haraldr enn granrauði 156. 



Haraldr enn hárfagri 158. 
Haraldr hilditgnn 156, 157. 
Haraldr, konge i Reiðgota- 

land 39—44, 47, 118- 

122. 
Haraldr Sigurðarson (harð- 

ráði) 159, 161. 
Hatti, en ulv 68. 
Haugr, en gaard (at Haugi) 

157. 
HávaðafJQll 141 = Hanaða- 

fJQll. 
Heiðr, datter af Gylfi 91. 
Heiðrekr úlfshamr, son af 

Angantýr, konge i Reiðgota- 

land 156. 
Heiðrekr (enn vitri), son af 

Hgfundr og Hervgr 1, 27, 

34—88, 110, 115—145, 

150, 151. 
Helga, datter af Haraldr 41, 

(44), 118, 120, 122. 
Herborg, dronning i Garða- 

ríki 124. 
Hergerðr, datter af Hrollaugr 

53, 124, 128. 
Hergrímr, en jœtte 1, jvf 

Arngrímr. 
Hergrímr hálftrgll, son af 

Hergrímr (Arngrímr) og 

ÁmaYmisdóttir 1,2, 90, 91. 
Herlaugr, son af Hrollaugr 

47, 124, 125, 126, 128. 
Hervarðr, son af Arngrímr 

4, 5, 11, 22, 23, 93, 94, 

99, 107, 108. 
Hervarðr (= Hervgr) 17, 18, 

33, 34, 104, 105, 107, 

114. 
HervQr, datter af Angantýr 

14—36, 89, 102—116. 
HervQr, datter af Heiðrekr 

54, 128, 148, 149, (150). 



REGISTER 



165 



Hildr, datter af Heiðrekr úlfs- 

hamr 156. 
Hjálmarr enn hugumstóri 6 

—7, 9—14, 28, 29, 32, 

94 (enn hugfulli), 95—101, 

110, 111, 112. 
HJQrvarðr, son af Arngrímr 

4, 5, 6, 7, 11, 18, 19,22, 

23, 93, 94, 95, 99, 105, 

107, 108. 
HJQrvarðr (= Hervgr) 17, 

(114). 
Hlær 132 (o: Hlér). 
Hl^ðr, S0n af Heiðrekr og 

Sifka (Sváfa U) 44,47,85, 

86, 87, 124, 141,142, 143, 

146, 147, 148, 153, 155, 

157. 
Hólmgarðar,* -garðr 47. 
Hólmr, en o 4, jvf. Bólm. 
Hrani, son af Arngrímr 4, 

11, 22, 23, 93, 99, 107, 

108. 
Hrollaugr, kongc i Hólmgarð- 

ar (Garðaríki) 47—53, 124 

— 128. 
Hrotli, et svœrd (5), 94. 
Humlaland 147. 
Humli, konge (hertug) i Húna- 

land (Hundland) 44, 47, 

48, 85, 86, 124, 146, 147, 

153, 155. 
Humlungr 88, 144. 
Húnaland 44, 47, 85, 124, 

146, 147, 148. 
Húnar (85), 146—155. 
Hundland 44. 
Hvítserkr, son af Ragnarr 

loðbrók 157. 
Hærvaðafjgll 84 = Hávaða- 

fjgll, Handafjgll. 
HQfundr, son af Guðmundr 

1, 34, 35, 36, 37, 42, 43, 



89, 114, 115, 116, 117 
120, 121. 

Ingi, son af Hallsteinn 161. 
Ingi, son af Steinkell 159, 

160, 161. 
Ingibjgrg, datter af Yngvi 

(Ingjaldr) 5, 7, 13, 94,99. 
lngigerðr, datter af Haraldr 

Sigurðarson 161. 
Ingimundr = Ingi 159. 
Ingjaldr enn illráði 156. 
Ingjaldr Svíakonungr 5, jvf. 

Yngvi. 
írland 98. 

ítrekr 68, (konge) 79. 
ívarr enn beinlausi 157. 
Ivarr enn víðfaðmi 156. 

Jassa(r)fJQll 152. 
Jótland (skr. Jútland) 41. 
Jgsurfjgll 152. 
Jgtunheimar 1, 2, 89, 90. 

Kjárr, hersker oyerValir 85. 
Kúrland 156. 

Lunsland 89, fejl for Ymis- 
land. 

Mannheimar 89, 90. 
Mistillcinn, et svœrd 5, 94. 
Munarvágr, -vágar 9 (Unavágr 

hskr.), 10, 18, 23. 
Myrkheiðr 149. 
Myrkviðr, -viðir 88, 143, 148, 

149. 
Mær, gift med Ingi 159. 

Njáll Finnsson 159. 
Norðimbraland 156 (v. I. 

Norðumbra-). 
Norðrl^nd 89, 91. 



166 



HEIÐREKS SAGA 



Nóregr 31, (112), 157, 158. 

Ódáinsakr 1, 89. 

Oddr enn víðfQrli, se Qrvar- 

Oddr. 
Óðinn, gaden 2, 10, 43, 44, 

55, 82, 83, 91, 97, 98, 

122, 139, 140, 152, 153. 
Óláfr, son af Bjgrn Eiríks- 

son 158. 
Óláfr skautkonungr, sen af 

Eiríkr enn sigrsæli 158, 

159. 
Óláfr enn helgi 158. 
Ólgf, datteraf Haki (122), 123. 
Ormarr, Hervgr's fosterfader 

54, 128, 148, 149. 
Orrar 148 = Ormarr. 

Philippús, son af Hallsteinn 
161. 

Ragnarr loðbrók 157. 
Randvér, son af Valdarr 156, 

157. 
Raumelfr 91. 
Refill, son af Bjgrn járnsíða 

157. 
Reiðgotaland 39, 41, 42, 43, 

53, 54, 118, 120, 155, 156. 
Reifnir, son af Arngrímr 4, 

93 (v. I Reituer). 
Runnelfr, fejl for Raumelfr 

91. 
Ræningr, en gaard (á Ræn- 

ingi) 156. 
Rggnvaldr enn gamli 159. 

Sámsey 7, 8, 9, 13, 14, 16, 
17, 95, 96, 100, 103, 104, 
113. 

Saxar 44, 122. 

Saxland 44, 45, 122, 156. 



Semingr 93, 94 = Sæmingr. 
Sifka fra Finnland 47, 49, 

50, 51, 53, 124, 125, 126, 

127. 
Sifka Humladóttir 44, 47, 48, 

49, 50, 53, jvf Sváfa. 
Sigríðr en stórráða 158. 
Sigrlami (z' H og U son af 

Óðinn), konge 1, 2, 4, 22, 

91, 93. 
Sigtúnir 101. 
Sigurðr, son af Ragnarr loð- 

brók 157. 
Sigurðr hringr, son af Rand- 

vér 157. 
Sigurðr (sýr) 161. 
Skalli, en ulv 68. 
Skotland 140. 
Sleipnir 82, 140. 
Smáland 160. 
Sóti 14, 101. 

Starkaðr áludrengr 2,90,91. 
Steinkell, son af Rggnvaldr 

enn gamli 159, 160, 161. 
Stiklastaðir 158. 
Stórvirkr,/örfer til Starkaðr 90. 
Styrbjgrn enn slerki 158. 
Sváfa, dattcr af Bjar(t)marr 

jarl 8, 22, 96, 102, 107. 
Sváfa, datter af Humli 124, 

jvf Sifka. 
Svafrlami, S0n af Sigrlami 

2,3, 4, 22, 91, 92, 93, 107. 
Sveinn (Blót-Sveinn) 159,160, 

161. 
Svíar 5, 158, 159, 160, 161. 
Svíaríki 6, 10, 13, 157, 158, 

159. 
Svíaveldi 156, 157. 
Svíþjóð 11, 14, 158, 159, 

160, 161. 
Sæmingr, S0n af Arngrímr 

4, 5, jvf Semingr. 



REGISTER 



167 



Tindr, son af Arngrímr 4, 93, 

Tófa 22, jvf. Sváfa. 

Tyrfingr, et svœrd 2, 3, 4, 
5, 8, 11, 25, 27, 31, 33, 
35, 36, 37, 38, 40, 50, 83, 
84, 85, 87, 88, 93, 94,98, 
109, 110, 112, 114, 117, 
119, 126, 139, 140, 141, 
142, 144, 155. 

Tyrkjar 89, 91. 

Unavágr, -vágar 9, 96 = flg. 
Unnarvágr 104, 105 == foreg. 
Uppsalir 5, 6, 13, 14, 94, 
100, 158. 

Valdarr, hersker over Danir 

85. 
Valdarr, konge i Danaveldi 

156. 
ValhQll 10, 11. 



Valir 85. 
Vindland 53, 



128. 



Ymir, fader til Áma 1, 90. 
Ymisland 1, 89, 90. 
Yngvi konungr at Uppsglum 
5, (6), 94, lOlJy/lngjaldr. 

Þjazi, jœtte 91, 93. 

Þjófr, en lœndermand 160. 

í>órr, guden 2, 91. 

Ægir 72, 73, 77, 132. 

Qgn álfasprengir 2, 90. 
Qnundr uppsali 157, 158. 
Qnundr, sen af Óláfr enn 

sœnski 158, (159). 
Qrvar-Oddr 9—14, 94—101. 
Qrvar-Odds saga 9. 



RETTELSER. 



4 4 . geta, /. 

4 10 . sinni. R har s., som burde vœre oplost 

sina, ti akk. anvendes i den samme for- 

bindelse, s. 45 1 . 
4 15 . / begyndelsen af linjen er í bortfaldet un- 

der trykningen. 
13 n, 1. 2 f. n. AgNa, /.: AgNa. 
15 15 . barn, /.:7barn". 
37 29 , af, /.; af'. 
38 17 . uar, /.: uar. 

73 n, 1. 5 f. n. og 78 n, 1. 7. f. n. H, /. : H-afskrr. 
9g20, 21 Formen erninn findes ogsaa andre ste- 

der (f eks. AM 202 k 2, s. 15 r, AM 395 

fol , s. 799) og burde ikke vœre rettet. 
131 n, 1. 2 f. n. liint, /.: leint. 
/ E. A. Kocks bog Fornjermansk forskning (1922) 

findes forslag til reltelser af enkelte steder i 

sagaens vers (§ 16, § 44 m. m.). 




PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY